Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 564
Offentligt
2592925_0001.png
EU- RE FO RM G R UPPE N S R A PP O RT:
Folketinget i
Europa — Europa
i Folketinget
— hvordan Folketinget kan styrke sin
indflydelse på og parlamentariske kontrol
med EU-politikken
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0002.png
EU-reformgruppens rapport:
Folketinget i Europa — Europa i
Folketinget — hvordan Folketinget
kan styrke sin indflydelse på og
parlamentariske kontrol med
EU-politikken
Oktober 2021
ISBN: 978-87-7982-212-2
Gratis udgivelse
Layout: Monokrom
Tryk: Dystan Rosenberg
1. udgave
1. oplag: 350 eksemplarer
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0003.png
Forord
Denne rapport er udarbejdet af en særlig EU-reformgruppe
nedsat af Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2020. Grup-
pen trådte første gang sammen den 23. oktober 2020 og
satte sidste punktum i rapporten på sit møde den 15. sep-
tember 2021.
EU-reformgruppens opdrag har været at skitsere et forslag
til, hvordan en moderne parlamentarisk kontrol med rege-
ringen i EU-sager ville se ud, hvis Danmark blev optaget i EU
i dag. Er den parlamentariske kontrol med EU-politikken i
Danmark tilstrækkelig effektiv, transparent og inkluderen-
de i forhold til moderne demokratiske idealer, og er den på
omgangshøjde med bedste praksis i de øvrige EU-lande?
Europaudvalgets mandat til EU-reformgruppens arbejde er
optrykt som bilag I til denne rapport.
EU-reformgruppen har bestået af følgende medlemmer:
Claus Larsen-Jensen (tidligere formand for Europaudvalget),
Connie Hedegaard (tidligere EU-kommissær), Holger K. Niel-
sen (tidligere minister og mf), Claus Grube (tidligere EU-am-
bassadør og departementschef i Udenrigsministeriet), Helle
Krunke (professor i forfatningsret ved Københavns Universi-
tet), Sinne Conan (europapolitisk direktør i Finans Danmark)
og Jens-Peter Bonde (tidligere medlem af Europa-Parlamen-
tet). Ved Jens-Peter Bondes død den 4. april 2021 indtrådte
i hans sted Uffe Østergaard (professor emeritus i europæisk
historie ved Copenhagen Business School.
EU-reformgruppen præsenterer i rapporten en række anbe-
falinger til, hvordan man kan styrke Folketingets indflydelse
på EU-sager gennem tidligere inddragelse, både i forhold til
den danske EU-beslutningsproces og direkte over for EU’s
institutioner.
Rapportens konklusioner og kortlægning af den nationale og
europæiske beslutningsproces bygger på samtaler med en
bred palet af aktører fra Folketinget, centraladministrationen,
Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet, andre
EU-landes parlamenter og danske interesseorganisationer,
som i det daglige arbejder systematisk med tidlig påvirkning
af EU-lovgivningen.
Man kan i rapportens appendiks læse den baggrundsinfor-
mation, som er blevet udarbejdet forud for EU-reformgrup-
pens drøftelser om de mange forskellige spørgsmål, der uvæ-
gerligt opstår, når man skal finde ud af, hvordan en moderne
parlamentarisk kontrol med dansk EU-politik kunne se ud,
50 år efter Danmark trådte ind i EU.
EU-reformgruppens medlemmer og Europaudvalgets formand på Folketingets hovedtrappe efter gruppens konstituerende møde.
3
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0004.png
Folketinget i Europa — Europa i Folketinget
Medlemmer af gruppen
Claus Larsen-Jensen (formand for
reformgruppen), tidl. formand for
Europaudvalget.
Connie Hedegaard, tidligere EU-
kommissær, medlem af Folketinget
og minister.
Holger K. Nielsen, tidligere medlem
af Folketinget, Europaudvalget og
Nævnet.
Jens-Peter Bonde, tidligere medlem
af Europa-Parlamentet.
Helle Krunke, professor i
forfatningsret ved Jura ved
Københavns Universitet.
Claus Grube, fhv. ambassadør
og tidligere departementschef i
Udenrigsministeriet.
Sekretariat for EU-reformgruppen:
Folketingets Internationale
Sekretariat.
Sinne Backs Conan, europolitisk
direktør i Finans Danmark.
Uffe Østergaard, professor
emeritus i europæisk historie ved
Copenhagen Business School.
4
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0005.png
Indholdsfortegnelse
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Medlemmer af gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Alle rapportens anbefalinger i kort form . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
1 . Folketingets indflydelse på EU’s strategiske dagsorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Anbefaling 1: Partilederdebat om danske EU-prioriteter .................................................................................................................................................................. 11
Anbefaling 2: Partilederdebat med ny kommissionsformand ........................................................................................................................................................ 11
2 . Folketingets indflydelse på EU-lovgivning – Prioritering af EU-sager og samarbejde med interesseorganisationer . . . 12
Anbefaling 3: Kontaktudvalg på højniveau med interesseorganisationer............................................................................................................................... 12
Anbefaling 4: Årlig partilederdebat og beslutning om Folketingets prioriterede sager.................................................................................................. 12
Anbefaling 5: Rapporteurordning i fagudvalg ............................................................................................................................................................................................ 13
Anbefaling 6: Tematiske følgegrupper i fagudvalg med interesseorganisationer og mep’er ...................................................................................... 14
3 . Folketingets afgivelse af mandater til regeringen i EU-sager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Anbefaling 7: Tidligt og overordnet mandat i fagudvalg på baggrund af regeringens foreløbige generelle holdning ................................. 15
Anbefaling 8: Varsling af Europaudvalget om et forventet forhandlingsoplæg ................................................................................................................... 15
Anbefaling 9: Tidligere mandatgivning i Europaudvalget................................................................................................................................................................... 16
Anbefaling 10: Tilpasning af folketingsgruppernes arbejde med EU-sager ......................................................................................................................... 17
4 . Muligheder for prioritering af ressourcer i Folketingets arbejde med EU-sager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Anbefaling 11: Nedbringelse af antallet og omfanget af mundtlige og skriftlige orienteringer ................................................................................. 18
5 . Viden, oplysning, uddannelse og debat om EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Anbefaling 12: Styrkelse af EU-undervisningen af de unge ............................................................................................................................................................. 19
Anbefaling 13: Undersøgelse af, hvilke oplysningsaktiviteter der skaber engagement ................................................................................................ 19
Anbefaling 14: Bedre betingelser for oplysningsaktiviteter ............................................................................................................................................................. 20
Anbefaling 15: EU-kursus for nyvalgte mf’er ............................................................................................................................................................................................. 20
Anbefaling 16: Fagudvalgsrejse til Bruxelles.............................................................................................................................................................................................. 20
Anbefaling 17: Minikurser i aktuelle EU-temaer ...................................................................................................................................................................................... 21
Anbefaling 18: Folketinget sikrer, at fagudvalgene får EU-faglig bistand ................................................................................................................................ 21
6 . Nationale parlamenters rolle på det europæiske plan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Anbefaling 19: Et grønt kort, der opfordrer Kommissionen til at fremlægge forslag til EU-lovgivning ................................................................. 21
Anbefaling 20: Synliggørelse af nationale parlamenters bidrag til EU-lovgivning ............................................................................................................. 22
Anbefaling 21: Et udvidet gult kort til at påtale substansproblemer i EU-forslag .............................................................................................................. 22
Anbefaling 22: Reform af det interparlamentariske samarbejde ................................................................................................................................................ 22
7 . Appendiks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
7.1 Folketingets kontrol med dansk EU-politik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
7.2 Regeringens EU-beslutningsprocedure og specialudvalgenes rolle heri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
7.3 EU’s lovgivningsproces og mulighederne for indflydelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
7.4 Nationale parlamenters rolle ifølge EU-traktaterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
7.5 Parlamentarisk kontrol i andre nationale parlamenter og bedste praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
7.6 Danske organisationers interessevaretagelse i EU-sager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
7.7 Partigruppernes behandling af EU-sager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
7.8 Implementering af EU-lovgivning og Folketingets rolle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Bilag I: Kommissorium for EU-reformgruppen: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Bilag II: Liste over personer som EU-reformgruppen har talt med . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
5
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0006.png
Folketinget i Europa — Europa i Folketinget
Indledning
Hvad er udfordringerne?
Fælles europæisk lovgivning sætter i høj grad rammerne
for – og flettes ind i – dansk indenrigspolitik. Derfor er det et
demokratisk tab, hvis ikke Folketinget tidligt og aktivt søger
at påvirke kommende EU-lovgivning for dermed at kunne
udføre sit arbejde med at forme dansk lovgivning og påvirke
den europæiske udvikling.
Folketingets arbejde med EU-politikken foregår i dag først
og fremmest i Europaudvalget. Den danske model for par-
lamentarisk kontrol med regeringens EU-politik var tidligere
berømmet. Men nyere undersøgelser viser, at Danmark er
sakket agterud i forhold til den parlamentariske kontrol i flere
andre EU-lande, samtidig med at EU-lovgivningen har fået
stigende betydning for danske borgere og virksomheder (se
kapitel 7.5).
Folketingets Europaudvalg har derfor bedt EU-reformgrup-
pen om at undersøge dette og skitsere et forslag til, hvordan
en moderne parlamentarisk kontrol med EU-politikken kunne
se ud, hvis Danmark blev optaget i EU i dag. Opgaven bestod
i at finde en model for parlamentarisk kontrol, som er effektiv,
inkluderende og transparent.
EU-reformgruppens samtaler med en række aktører på
dansk og europæisk plan (se bilag II) viser, at Folketinget ind-
drages for lidt og for sent og derfor kun har minimal indflydel-
se på den europæiske lovgivning, som Folketinget senere skal
implementere i dansk lovgivning, og som kommer til at gælde
for danske borgere og virksomheder.
Centralt for EU-reformgruppens arbejde har derfor været at
undersøge: 1) Hvordan kan Folketinget opnå større indfly-
delse på EU’s beslutninger, 2) igennem hvilke kanaler, og 3)
hvornår i beslutningsprocessen? Endelig har EU-reformgrup-
pen set på: 4) Hvad skal der til for at skabe en engageret og
oplyst debat om EU-politikken i Danmark?
Hvordan kan Folketinget opnå større
indflydelse på EU’s beslutninger?
Et vigtigt spørgsmål er, hvordan Folketinget ruster sig bedst
til at få indflydelse på EU-sager. Hvor skal EU-sagerne for-
ankres i Folketinget, og hvem skal tegne Folketinget over for
eksterne aktører? I den nuværende centraliserede model er
det Europaudvalget, som står for både kontrollen med re-
geringen og koordinationen af Folketingets behandling af et
meget stort antal EU-sager. Ville det hjælpe, hvis Folketinget
koncentrerede sine kræfter om færre vigtige EU-sager?
Det vil styrke Folketingets engagement og position, hvis be-
handlingen af EU-sager bliver bredere forankret, så også de
politiske partiers ledere, grupperne og Folketingets fagudvalg
6
med deres specialkendskab til relevant national lovgivning
får mere indflydelse og større ansvar. Det er samtidig vigtigt
at bevare en stærk rolle til Europaudvalget for at sikre den
horisontale, tværgående europapolitiske indflydelse til Folke-
tinget i forhold til den til enhver tid siddende regering. Folke-
tinget kan desuden få stor gavn af den viden om kommende
EU-regulering, som centrale ngo’er og erhvervs- og interesse-
organisationer råder over. EU-reformgruppen har undersøgt,
hvordan det kunne foregå, hvilket er afspejlet i anbefaling 3
og 6.
Igennem hvilke kanaler skal
Folketinget udøve indflydelse?
Et andet vigtigt spørgsmål i EU-reformgruppens arbejde dre-
jer sig om, hvem Folketinget skal udøve sin indflydelse over
for. I dag sker det primært gennem kontrollen med den dan-
ske regering, og Folketinget agerer kun i begrænset omfang
selvstændigt over for EU’s institutioner, f.eks. i forbindelse
med kontrollen med EU-institutionernes overholdelse af nær-
hedsprincippet. Tidligere deltog Folketinget i høringsfasen
med svar til Kommissionen på grønbøger og hvidbøger. Nye
høringsformer betyder, at Folketinget i dag er fraværende i
den afgørende lovforberedende fase. Folketinget bør i langt
højere grad engagere sig direkte i en dialog om kommende
EU-lovforslag med Kommissionen, Europa-Parlamentet, an-
dre EU-landes nationale parlamenter og civilsamfundet. Det-
te er en uoverskuelig opgave, hvis ikke Folketinget prioriterer
de for Danmark vigtigste EU-sager. Anbefaling 1-6 i denne
rapport retter sig mod, hvordan en sådan prioritering og tidlig
involvering kan ske.
Hvornår i beslutningsprocessen bør
Folketinget involvere sig?
En helt afgørende faktor for indflydelse i EU er timing. Jo
tidligere man kommer på banen, jo bedre er mulighederne
for at påvirke indholdet af kommende EU-regler. Både de
europæiske regeringer, Europa-Parlamentet og erhvervs- og
interesseorganisationer går i gang med at påvirke EU-reg-
lerne, lang tid før Kommissionen fremlægger sine forslag til
EU-lovgivning. De ved, at det er i den tidlige fase, der er størst
mulighed for indflydelse i EU, og de handler derefter. Det
gælder, både når det drejer sig om at præge de store strate-
giske linjer i EU, og når det drejer sig om at påvirke de enkelte
stykker EU-lovgivning.
Folketinget kommer enten for sent ind eller er slet ikke til
stede. Når det drejer sig om den langsigtede strategiske dis-
kussion og det lovforberedende arbejde er Folketinget som
oftest fraværende. Når det drejer sig om fremsatte EU-lov-
forslag, forelægger den danske regering ofte EU-sagerne så
sent for Europaudvalget, at mulighederne for indflydelse er
forpasset. Derfor handler mange af anbefalingerne i denne
rapport om, at Folketinget skal søge indflydelse på et langt
tidligere tidspunkt, og at regeringen skal forelægge forhand-
lingsmandater på et langt tidligere tidspunkt.
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0007.png
Figur 1
MULIGHED FOR INDFLYDELSE
LOVFORBEREDENDE
FASE
BESLUTNINGSPROCES
IMPLEMENTERING
Kommissionens strategier,
roadmaps og høringer
EP Initiativ-
rapporter
Rådskonklusioner
EP ændringsforslag
EP udvalgsbehandling
Forhandlinger i Rådets
arbejdsgrupper
EP udvalgsafstemning
Rådets holdning fastlægges
Trilogforhandlinger
Plenarafstemning i EP
Vedtagelse i Rådet
Tilpasning af
dansk lovgivning
Retsakt vedtages
TID
Kommissionen
fremsætter forslag
til retsakt
Europaudvalget
giver regeringen
mandat
Figurforklaring:
Figurens røde linje viser muligheden for at få indflydelse på EU-lovgivning under udarbejdelse. X-aksen viser tidsforløbet, fra et
lovforslag forberedes, fremsættes, forhandles, vedtages og implementeres. Over x-aksen vises handlinger i EU, under x-aksen handlinger i Folketinget.
Y-aksen viser muligheden for at få indflydelse på forslaget. Kurven viser, at mulighederne for indflydelse er højest i den grønne lovforberedende fase,
inden forslag fremsættes, daler mod slutningen af den gule fase, hvor de vedtages, og er meget begrænsede i den røde implementeringsfase.
EU-reformgruppen har også drøftet Folketingets rolle i im-
plementeringen af EU-lovgivning med forskerne bag forsk-
ningsprojektet »Det nationale råderum: ved gennemførelse af
EU-regler«. EU-reformgruppen tager forskergruppens cen-
trale konklusioner og anbefalinger til efterretning. Det gælder
navnlig anbefalingerne om, at Folketinget bør fokusere på
den forudgående kontrol med EU-politikken og en langt tid-
ligere inddragelse, men også anbefalingen om, at Folketinget
i højere grad bør prioritere de vigtigste EU-sager for derved
at sikre den mest effektive indflydelse på EU-lovgivning (se
kapitel 7.8).
Hvad skal der til for at skabe en oplyst og
engageret debat om EU-politikken?
Endelig har EU-reformgruppen set nærmere på, hvordan Fol-
ketinget kan være med til at fremme en oplyst og engageret
debat om EU-politik. Øget engagement kræver øget interes-
se og øget viden. Politikernes, mediernes og befolkningernes
opmærksomhed er indbyrdes forbundet. Udfordringen er
derfor ikke bare, hvordan Folketinget kan skabe de bedste
betingelser for, at de enkelte folketingsmedlemmer engage-
rer sig aktivt i drøftelserne om EU-politik, men også hvordan
man kan styrke undervisningen om EU i uddannelsessyste-
merne og fremme folkeoplysning og debat om EU i Danmark.
Anbefalingerne i kapitel 5 retter sig mod disse udfordringer.
Hvorfor reform af Folketingets arbejde med
EU-sager?
Mange udfordringer kræver løsninger både lokalt, regionalt,
nationalt, europæisk og globalt. Når danske folketingsmed-
lemmer skal finde løsninger på de problemer, danske borge-
re, virksomheder og organisationer står over for i deres hver-
dag, kan det ikke ske ved alene at kigge i paragraffer i dansk
lovgivning og på linjer i den kommende finanslov. Man er ofte
nødt til at se mod Bruxelles.
På mange områder er europæisk regulering et grundvilkår for
dansk politik. Hvis Folketinget f.eks. ønsker at ændre reglerne
for hormonforstyrrende stoffer i kosmetik, incitamenter for
finansielle virksomheder til at investere bæredygtigt, den
danske arbejdsmarkedsmodel, beskatning af multinationale
virksomheder, energimærkning af køleskabe eller jobs i små
og mellemstore eksportvirksomheder, er det nødvendigt at
tænke den europæiske dimension ind. Dansk indenrigspolitik
foregår ikke kun i København, men i høj grad også i Bruxelles.
7
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0008.png
Folketinget i Europa — Europa i Folketinget
Det afspejles imidlertid ikke i behandlingen af EU-lovgivning i
Folketinget. I dag sker den løbende kontrol med den til enhver
tid siddende regerings EU-politik i Europaudvalget gennem
forhandlingsmandater til den danske regerings forhandlings-
linje i Rådet. Men Europaudvalget inddrages alt for sent – ofte
på et tidspunkt, hvor det ikke længere er muligt at ændre
noget. Fagudvalg, fagordførere og partiledere beskæftiger sig
kun i begrænset omfang med EU-politik.
Det betyder ikke, at danske interesser ikke varetages i EU.
Både regeringen og danske interesseorganisationer bruger
mange kræfter på at påvirke kommende EU-lovgivning og
dermed varetage forskellige danske interesser vis-a-vis
EU-institutionerne. De forsøger at påvirke beslutningerne
tidligt i den lovforberedende fase (den grønne fase i figuren
ovenfor), hvor der er mest indflydelse at hente.
Folketinget er imidlertid helt fraværende i denne proces og
kommer først på banen sent i forbindelse med vedtagelsen
i EU (gul fase). De folkevalgte politikere på Christiansborg er
ikke en del af det, der kan karakteriseres som deres hoved-
opgave: at varetage danske borgeres interesser på emner,
som har direkte indflydelse på disse borgeres hverdag. Det er
et demokratisk problem.
Magtdelingen i grundloven
Ifølge grundloven ligger den lovgivende magt i Danmark hos
regeringen og Folketinget i forening. Når regeringen gør sin
indflydelse gældende i EU-samarbejdet på Danmarks vegne,
sker det derfor under ansvar over for Folketinget. Men når
det handler om udformningen af fælles europæisk lovgivning,
inddrages Folketinget for sent eller er helt fraværende, selv
om det i vidt omfang handler om dansk indenrigspolitik. Det
er regeringens ministre og embedsværk, som på Danmarks
vegne er med til at vedtage EU-lovgivning på et stort antal
lovgivningsområder. Regeringen forhandler ganske vist
på baggrund af mandater fra Folketingets Europaudvalg i
EU-sager af større rækkevidde, men inddragelsen af Folke-
tinget sker ofte så sent i beslutningsprocessen, at Folketinget
ikke har nogen reel mulighed for at gøre sin indflydelse gæl-
dende (se kapitel 3).
Der er derfor behov for at genoprette balancen mellem Fol-
ketingets indflydelse som lovgiver og regeringens handlefri-
hed som Danmarks forhandler i Rådet, hvis man skal undgå
en reel udhuling af magtdelingen i grundlovens § 3, men også
af folketingsmedlemmernes initiativret i § 41. For at genetab-
lere noget af Folketingets tabte indflydelse som lovgiver, skal
Folketinget mere og tidligere på banen i EU. Det bør bl.a. ske
gennem en behandling af EU-sager, som i højere grad ligner
den nationale lovgivningsproces, for så vidt angår timing og
grundighed, men også gennem en mere aktiv folketingsdelta-
gelse i EU’s lovforberedende arbejde.
1
Det er i høj grad op til Folketinget selv at komme med forslag.
Som allerede Højesteret anførte med Maastrichtdommen
2
i 1998, er det overladt til Folketinget at tage stilling til, om
regeringens deltagelse i EF-samarbejdet bør være betinget
af yderligere demokratisk kontrol.
Højesterets dom i grundlovssagen om
Maastrichttraktaten den 6. april 1998
»Med hensyn til spørgsmålet, om suverænitetsafgivel-
sen i henhold til tiltrædelsesloven har en sådan ka-
rakter, at den strider mod grundlovens forudsætning
om en demokratisk styreform, bemærkes, at enhver
overladelse af dele af Folketingets lovgivningskompe-
tence til en international organisation vil indebære
et vist indgreb i den demokratiske styreform. Dette er
taget i betragtning ved udformningen af de strenge
krav til vedtagelsen efter § 20, stk. 2. For så vidt an-
går EF-traktaten er lovgivningskompetence i første
række overført til Rådet, i hvilket den danske regering
– under ansvar over for Folketinget – kan gøre sin
indflydelse gældende. Det må anses for overladt til
Folketinget at tage stilling til, om regeringens delta-
gelse i EF-samarbejdet bør være betinget af yderligere
demokratisk kontrol.«
Siden Maastrichttraktaten er EU-samarbejdet blevet styrket
yderligere gennem en række traktater, senest Lissabontrak-
taten, og Højesteret har i Lissabondommen
3
indskærpet re-
geringens ansvar til stadigt at påse, at Danmarks deltagelse
finder sted inden for rammerne af den danske grundlov og de
forfatningsretlige forudsætninger om suverænitetsafgivelse,
som knytter sig til tiltrædelsen af traktaterne.
Grundlovens udgangspunkt er, at Folketinget vedtager lov-
givning gennem den danske lovgivningsproces (§ 3 og § 41),
mens det er en særregel med lovgivning via supranationale
organisationer (§ 20), hvor regeringen repræsenterer Dan-
mark (§ 19).
4
1
Både regeringen og Folketinget har i henhold til grundloven en initiativret, når det handler om at fremsætte forslag til love og andre beslutninger. Regeringens initiativ-
ret findes i grundlovens §21, mens Folketingets er i §41.
2
3
Højesterets dom af 6. april 1998 i sag I 361/1997, Hanne Norup Carlsen m.fl. mod statsminister Poul Nyrup Rasmussen.
U2013.1451H afsagt den 20. februar 2013.
4 I betænkning af Forfatningskommissionen af 1946 hedder det i bilaget »Responsum vedrørende de problemer, der knytter sig til grundlovens § 19«, udarbejdet af Max
Sørensen: »Et ledende synspunkt ved overvejelserne af disse problemer må det formentlig være, at disse statsfunktioner bør udøves i former, der harmonerer bedst muligt
med grundlovens almindelige principper for varetagelsen af statens anliggender, det vil sige, at folkestyrets grundsætninger må bringes til anvendelse i størst muligt om-
fang. Dette vil atter sige, at rigsdagens medvirken og kontrol må foreskrives i det omfang, hvori andre afgørende hensyn ikke er til hinder derfor.«
8
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0009.png
Alligevel kan man spørge, om hovedreglen og særreglen i
praksis har byttet roller på enkelte områder grundet EU-lov-
givningens stigende betydning.
5
Derfor vil en bedre inddra-
gelse af lovgiver i EU-lovgivningsprocessen på et tidspunkt,
hvor reel indflydelse er mulig, være i grundlovens ånd.
Danmarks indflydelse i EU
Det er vigtigt, at vi i Danmark bliver enige om, hvad vi vil med
dansk medlemskab af EU. I mange af de diskussioner, EU-re-
formgruppen har haft med forskellige aktører, er det blevet
sagt, at Danmark langt hen ad vejen er en defensiv og reaktiv
aktør i EU. Når forslag fra Europa-Parlamentet, Kommissi-
onen og andre EU-lande ikke korresponderer med danske
holdninger eller interesser, eller når de kolliderer med de
danske forbehold, går centraladministration og interesseor-
ganisationer i gang med at modarbejde dem.
Denne defensive rolle hænger sammen med fraværet af en
fælles dansk europapolitik. Der bliver ikke på parlamentarisk
niveau taget stilling til, hvilke mål Danmark skal forfølge i EU,
og hvilke forslag Danmark skal fremme. Der er heller ikke en
offentlig debat om det. Der mangler en fælles forståelse af,
hvad der er vigtigt for Danmark, og hvad Danmark vil med sit
medlemskab af EU. Hvis Danmark skal spille en mere aktiv og
proaktiv rolle, er det nødvendigt at løfte debatten i Folketin-
get om dansk indflydelse i EU og tage den i fuld offentlighed,
så der kan skabes et fælles fundament for at påvirke EU i en
dansk retning. Når Folketingets rolle i den danske interesse-
varetagelse i EU er svag, er det et problem for dansk indfly-
delse på den europæiske dagsorden.
Et bredt flertal i Folketinget bag den europapolitiske kurs for
Danmark giver regeringen de bedste arbejdsbetingelser i
EU. Det er af stor betydning for Danmarks indflydelse i EU,
at folketingspolitikere har indflydelse på, forståelse for og
ejerskab over de beslutninger, Danmark er med til at træffe i
EU. Øget indflydelse på EU-sager kræver øget engagement i
Folketinget og en skarpere prioritering af, hvilke sager der er
de vigtigste for danske interesser. De muligheder, Folketinget
har for at opnå indflydelse på beslutningerne i EU, udnyttes
ikke godt nok i dag. Det hænger bl.a. sammen med omfanget
af sager og manglende prioritering.
Det er dog samtidig vigtigt, at regeringen har de bedste mu-
ligheder for at varetage danske interesser effektivt i Rådet.
Det sikres bedst gennem en tidlig fastlæggelse af den dan-
ske holdning med indbygget fleksibilitet til forhandlingerne.
Flere af rapportens anbefalinger sigter på at skabe en bedre
forståelse i Folketinget for, hvordan forhandlinger foregår i
Bruxelles, så der her vil være et bredere ejerskab over resul-
taterne af disse forhandlinger.
Hvis Danmark skal maksimere sin indflydelse i EU i fremtiden,
er det afgørende, at vi evner at prioritere de væsentligste
sager for Danmark, fokusere på de vigtigste elementer af
disse, engagere Folketinget, men også dets fagudvalg og de
politiske grupper tidligt og minimere mængden af papirer og
møder til det højst nødvendige. Dette bør ske i et tæt samspil
mellem Folketing og regering og i en tidlig dialog med ekster-
ne aktører.
Den gode nyhed er, at det ikke nødvendigvis er svært at få
indflydelse i EU. Der er en lydhørhed i Kommissionen over for
gode idéer, og Danmark bliver i mange sammenhænge set
som et foregangsland, man kan lære af. Europa-Parlamentet
fungerer i en symbiose mellem politikere og interessenter,
forstået bredt som Ngo’er, EU-landes regeringer, erhvervs-
organisationer m.fl. Medlemmer af nationale parlamenter
bliver her også budt velkommen og lyttet til, både formelt og
uformelt.
»Jo tidligere Danmark kan have en holdning – også en
foreløbig holdning – desto større indflydelse. Det aller-
bedste er at komme på banen, allerede før Kommissionen
forelægger forslag – med Danmarks størrelse er det endnu
vigtigere.«
Jeppe Tranholm-Mikkelsen, generalsekretær, Rådet.
5 Det kunne f.eks. være på områder, hvor EU har enekompetence (TEUF, artikel 3) såsom handelspolitikken og konkurrencepolitikken, men også på samarbejdsområder,
hvor EU og medlemslandene deler kompetencen, såsom landbrugspolitikken og miljøpolitikken, og hvor der foregår en intensiv europæisk regulering.
9
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0010.png
Folketinget i Europa — Europa i Folketinget
Alle rapportens anbefalinger
i kort form
Anbefalinger om Folketingets indflydelse på
EU’s strategiske dagsorden
1.
2.
Partilederdebat hvert femte år om de danske
EU-prioriteter.
Partilederdebat hvert femte år med ny
kommissionsformand.
Anbefalinger om viden, oplysning, uddannelse
og debat om EU
12. Styrkelse af EU-undervisningen af de unge.
13. Undersøgelse af, hvilke oplysningsaktiviteter der skaber
engagement.
14. Bedre betingelser for oplysningsaktivitet.
15. EU-kursus for nyvalgte mf’er.
16. Fagudvalgsrejser til Bruxelles.
17. Minikurser i aktuelle EU-emner.
18. Fagudvalgene får EU-faglig bistand.
Anbefalinger om tidlig indflydelse på
EU-lovgivning
3.
Kontaktudvalg på højniveau med partiledere og inte-
resseorganisationer til at identificere vigtige kommende
forslag.
Årlig partilederdebat og beslutning om Folketingets prio-
riterede sager.
Rapporteurordning i fagudvalg.
Tematiske følgegrupper i fagudvalg med interesseorga-
nisationer og mep’er.
4.
5.
6.
Anbefalinger om at styrke nationale parla-
menters rolle på det europæiske plan
19. Et grønt kort, der opfordrer Kommissionen til at frem-
lægge forslag til EU-lovgivning.
20. Synliggørelse af nationale parlamenters bidrag til
EU-lovgivning.
21. Et udvidet gult kort til at påtale substansproblemer i
EU-forslag.
22. Reform af det interparlamentariske samarbejde.
Anbefalinger om tidligere mandater i tre trin
med inddragelse af fagudvalg
Tidligt og overordnet mandat i fagudvalg på baggrund af
regeringens foreløbige generelle holdning.
8. Varsling af Europaudvalget om et forventet
forhandlingsoplæg.
9. Tidlig endelig mandatafgivning i Europaudvalget.
10. Tilpasning af folketingsgruppernes arbejde med
EU-sager.
7.
Anbefalinger om prioritering af ressourcer i
Folketingets arbejde med EU-sager
11. Nedbringelse af antal og omfang af mundtlige og skrift-
lige orienteringer
10
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0011.png
1. Folketingets indflydelse på
EU’s strategiske dagsorden
Hvert femte år fastlægger EU en overordnet strategisk linje
for arbejdet i det europæiske fællesskab for de kommende
5 år. Det er vigtigt, fordi det tjener som en rettesnor for EU’s
arbejde over den kommende 5-årige periode. Hvis Danmark
ønsker indflydelse i EU, er det derfor et vigtigt sted at begyn-
de. EU-reformgruppen mener, at Folketinget bør engagere sig
i og søge indflydelse på denne proces.
tegiske dagsorden (slutningen af juni), før Kommissionens
formand godkendes (juli), og før den nye Kommission udar-
bejder sit 5-årsprogram. Det vil sige, at det skal være i løbet
af juni. Det kunne eksempelvis ske i forbindelse med Folketin-
gets godkendelse af resultatet af europaparlamentsvalget.
Anbefaling 2: Partilederdebat med ny
kommissionsformand
Folketinget afholder hvert femte år en debat mellem partile-
derne og kommissionsformanden om EU’s strategiske dags-
orden og Kommissionens arbejdsprogram for de kommende
5 år.
»Jeg er enig i, at Folketinget tit kommer for sent ind. Der
er utallige eksempler, og det er svært at lave alliancer med
andre, hvis ikke man kommer tidligt i gang. Der er behov
for fælles fodslag. I må presse på for, at der kan laves et
fundament for det strategiske. Vi hopper for meget fra tue
til tue, og det skader danske interesser.«
Bente Sorgenfrey, næstformand, FH.
Anbefaling 1: Partilederdebat om danske
EU-prioriteter
Folketinget afholder hvert femte år i juni i forlængelse af
europaparlamentsvalget en debat på partilederniveau i Fol-
ketingssalen om danske EU-prioriteter for de kommende 5
år. Denne partilederdebat skal munde ud i en folketingsved-
tagelse om de danske prioriteter.
»Folketinget bør fokusere på mere strategiske drøftelser
om, hvilken vej EU skal bevæge sig frem for at reagere i
sidste øjeblik på beslutninger i EU, hvor løbet for længst er
kørt.«
Claus Haugaard Sørensen, tidligere generaldirektør i
Kommissionen.
Begrundelse
En central figur i denne proces er den nye kommissionsfor-
mand, som bør kende de danske holdninger til de langsig-
tede strategiske linjer i EU. Formålet med debatten er dels
af give partilederne mulighed for at komme i direkte dialog
med kommissionsformanden, dels at give kommissionsfor-
manden en forståelse for danske mærkesager, prioriteter og
synsvinkler på de langsigtede strategiske linjer i EU. Hermed
kommer diversiteten i Folketingets synspunkter i spil.
Hvis en debat med en ny kommissionsformand kan finde
sted i Folketinget, vil det generere opmærksomhed og debat i
medierne og dermed øge folketingsmedlemmernes motivati-
on til at engagere sig i debatten.
Debatten kan finde sted, efter at kommissionsformanden er
godkendt af Europa-Parlamentet, dvs. sensommer eller tid-
ligt efterår hvert femte år.
Såfremt det kalendermæssigt ikke er muligt, kan debatten
enten afholdes virtuelt eller udskydes til lidt senere i Kommis-
sionens mandatperiode.
Begrundelse
Formålet med en partilederdebat er at fremme dansk indfly-
delse på de langsigtede europæiske prioriteter. Folketingets
indflydelse går primært gennem den danske regering. En
partilederdebat giver Folketingets partier mulighed for at give
regeringen input til og bred politisk opbakning til den danske
interessevaretagelse i forhold til EU’s strategiske dagsorden.
Debatten skal fremme stillingtagen til og bevidsthed om den
europæiske dagsorden i de danske politiske partier ved at
løfte debatten op på partilederniveau.
Den skriftlige folketingsvedtagelse kan efterfølgende bruges
som rettesnor for Folketingets partier i forhold til at sikre, at
den danske europapolitiske linje ligger inden for det, et flertal
af folketingsmedlemmerne er nået til enighed om. Samti-
dig foreslås det at hæve den nuværende grænse fastsat i
Folketingets forretningsorden på maks. 150 ord i en vedta-
gelsestekst til 300 ord med henblik på at få en meningsfuld
vedtagelse om danske prioriteter i forhold til EU’s strategiske
dagsorden.
Timingen er vigtig. For at partilederdebatten kan bidrage til
den europæiske proces, skal den foregå umiddelbart efter
europaparlamentsvalget (som ligger i slutningen af maj/
starten af juni), før Det Europæiske Råd fastlægger sin stra-
11
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0012.png
Folketinget i Europa — Europa i Folketinget
Boks 1: Hvordan foregår processen i EU?
EU’s overordnede strategiske prioriteter fastlægges i et
samspil mellem forskellige aktører. Stats- og regerings-
cheferne i Det Europæiske Råd vedtager hvert femte
år i juni en såkaldt strategisk dagsorden med deres pri-
oriteter for EU. Samtidig udpeger Det Europæiske Råd
en kandidat til posten som kommissionsformand. Den
kommende kommissionsformand skeler til denne stra-
tegiske dagsorden og går i dialog med de store grupper
i det nyvalgte Europa-Parlament, som skal godkende
kandidaten. På baggrund heraf formulerer kommissions-
formandskandidaten sine politiske prioriteter (i en tale til
Europa-Parlamentet i juli), som udmønter sig i Kommissi-
onens 5-årige arbejdsprogram. Denne fase er afgørende
for, hvilken retning EU-samarbejdet bevæger sig i, og
hvilket fokus den kommende EU-lovgivning vil få.
»Forslagene om at udpege rapporteurs og følgegrupper i
fagudvalgene, tror jeg, kunne være rigtig nyttige.«
Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet,
Socialdemokratiet.
Anbefaling 3: Kontaktudvalg på højniveau
med interesseorganisationer
Folketinget nedsætter et kontaktudvalg med partilederne og
repræsentanter på højeste niveau fra de største interesse-
organisationer. Kontaktudvalget mødes en gang årligt og har
til formål på baggrund af Kommissionens årlige arbejdspro-
gram at identificere de kommende vigtigste EU-sager.
Begrundelse
Med godt 100 årlige offentlige høringer og lige så mange
vedtagne lovforslag
6
er det afgørende at prioritere, hvor Fol-
ketingets indsats skal lægges. Netop i den tidlige fase, inden
et forslag er fremsat, har Folketinget brug for input til, hvilke
problemstillinger der er på spil, og hvilke kommende sager de
skal fokusere på.
Danske interesseorganisationer arbejder inden for hver de-
res områder intensivt med de vigtigste lovforslag, både før
og efter de er fremsat. Mange af dem har kontorer i Bruxelles
og/eller indgår i europæiske paraplyorganisationer og net-
værk. Dermed råder de over en indsigt i, hvilke kommende
EU-forslag der vil få størst betydning for danske borgere og
virksomheder, og detailviden om konsekvenserne af forsla-
genes indhold.
»Der er behov for, at Folketinget engagerer sig mere i dia-
logen om de konkrete danske EU-mærkesager, som i dag
mest foregår mellem ministerier og interesseorganisati-
onerne. Der er manglende sync i forhold til Folketingets
involvering. Vi skal have en bedre balance mellem Folke-
tingets, regeringens og eksterne aktørers input, og få en
bedre sammenhæng mellem det nationale og europæiske
niveau.«
Anders Ladefoged, underdirektør, Dansk Industri.
»Vi har brug for, at parlamentarikere også er med til at
opbygge alliancer for Danmark på konkrete områder. Vi
skal i Danmark tænke mere strategisk og være længere
fremme i skoene i forhold til at fremme vores interesser.«
Annette Toft, Landbrug & Fødevarer.
2. Folketingets indflydelse på
EU-lovgivning – Prioritering
af EU-sager og samarbejde
med interesseorganisationer
Hvis Folketinget skal have mere indflydelse på EU-lov-
givningen, kræver det en prioritering af, hvor indsatsen
skal lægges. Hvad er vigtigst? Hvor er der særlige danske
problemstillinger?
EU-reformgruppen mener, at der vil være en stor merværdi
for Folketinget i at indgå i et mere struktureret samarbejde
med danske interesseorganisationer, bredt forstået som
erhvervs- og brancheorganisationer, fagbevægelsen, ngo’er
m.v., om prioritering og behandling af EU-sager.
Forslagene i dette afsnit retter sig særlig mod perioden, fra
Kommissionens årlige arbejdsprogram er fremsat (oktober),
og indtil forslagene er fremsat (grøn fase), men er også rele-
vante, efter forslagene er fremsat, men endnu ikke vedtaget
(gul fase).
Anbefaling 4: Årlig partilederdebat og beslut-
ning om Folketingets prioriterede sager
Folketinget afholder årlig debat i salen på partilederniveau
om Folketingets prioriterede EU-sager. Den skal munde ud i
en vedtagelse om de forslag, som Folketinget vil have et sær-
6
Hertil kommer et større antal retsakter vedtaget alene af Rådet. Retsakter vedtaget af Kommissionen er heller ikke medtaget her.
12
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0013.png
ligt fokus på det kommende år. Partilederdebatten skal tage
afsæt i Kommissionens årlige arbejdsprogram og input fra
kontaktudvalget.
kammer (Tweede Kamer) og den tyske Forbundsdag) kan
fagudvalgene udpege en rapporteur, som er ansvarlig for at
udarbejde en rapport om et EU-forslag.
Med en sådan ordning vil fagudvalgenes rapporteur under
udarbejdelsen af en rapport engagere sig i dialog med inte-
ressenter for at samle information til rapporten. Rapport-
euren udarbejder med sekretariatsbistand en handlingsplan,
der f.eks. kan indeholde organisering af en høring, møder med
aktører i Bruxelles og andre nationale parlamenter og udar-
bejdelse af høringssvar til Kommissionen.
Dermed får rapporteuren mere ejerskab til og indsigt i en
sag og kan videreformidle disse indsigter til fagudvalg og
Europaudvalget. Det giver samtidig et afsæt for at deltage i
den offentlige debat. Rapporteuren kan blive den, der tegner
udvalgets holdning i sagen, og dermed mediers og interesse-
organisationers foretrukne kontaktperson.
»The rapporteurship is really important in order to get in
at an early stage.«
Agnes Mulders, medlem af det hollandske parlament.
Begrundelse
Det er vigtigt, at udvælgelsen af de vigtigste sager forankres
bredt i Folketinget for at sikre en bevidsthed om betydningen
af disse sager og et ejerskab til behandlingen af dem. Ved at
løfte debatten og beslutningen om prioriteterne op på parti-
lederniveau kan man sikre aktiv stillingtagen til, hvor Folke-
tinget bør fokusere sin indsats. Til at kvalificere udvælgelsen
af de vigtigste sager bør regeringen oversende generelle
indberetninger med forventninger til det kommende rådsfor-
mandskab (som behandles som fortrolige dokumenter ifølge
gældende regler i Folketinget).
7
Antallet af udvalgte sager vil
variere fra år til år afhængigt af Kommissionens arbejdspro-
gram, men bør i hovedreglen ligge i spændet 10 til 20 sager.
Der er altså tale om, at Folketinget prioriterer et større antal
sager end de 5-10 prioriterede sager, Europaudvalget ud-
vælger i dag med henblik på et særligt nærhedstjek.
Boks 2: Ny praksis i Sverige
Det vigtigste resultat af en større udredning om EU-ar-
bejdet i den svenske Riksdag fra 2017 var en årlig drøf-
telse i Kameren (plenarsalen) blandt partiledere om den
svenske regerings EU-prioriteter. Den blev holdt første
gang i november 2019, blev aflyst med kort varsel i
2020 på grund af stigende covid-19-smittetal, men er
planlagt igen til november 2021.
Anbefaling 5: Rapporteurordning i fagudvalg
Fagudvalgene udpeger 1-3én til tre rapporteurs (ordførere)
på Folketingets prioriterede sager. Udvalget giver rapport-
euren et mandat for arbejdet, og denne udarbejder og forføl-
ger med sekretariatsbistand en handlingsplan for behandling
af sagen med henblik på at skaffe Folketinget tidlig indflydel-
se både over for regeringen og direkte over for aktører på det
europæiske niveau. Rapporteuren udarbejder en rapport til
udvalget om aktiviteter og indsigter.
»3F kunne godt tænke sig en øget dialog med partiernes
EU-ordførere og samarbejde om udvalgte sager med fælles
interesse.«
Nadja Lundholm Olsen, EU-chef, 3F.
Boks 3: Eksempel på rapporteurordning i Holland
Når fagudvalgene i Tweede Kamer udvælger sine pri-
oriterede sager på baggrund af Kommissionens årlige
arbejdsprogram, tager de også stilling til, om der skal
udpeges en rapporteur på forslaget. Når Kommissionen
fremsætter forslaget, tager udvalget stilling til, om der
skal udpeges en rapporteur, og udpeger i givet fald med
konsensus typisk én rapporteur (det kan også være to
eller tre rapporteurs). Ønsker ingen udvalgsmedlemmer
at påtage sig opgaven, bortfalder den. Udvalget vedtager
et mandat til rapporteuren, der indeholder de påtænkte
aktiviteter, et budget og varigheden af rapporteurskabet.
Rapporteuren udarbejder en rapport, der redegør for ak-
tiviteter afholdt og indsigter opnået under behandlingen
af sagen. Denne skal ikke godkendes af udvalget.
For at sikre, at udvalgets forskellige politiske holdninger af-
spejles i arbejdet, får rapporteuren et mandat for arbejdet
af udvalget. Udvalget kan også vælge at udpege to eller tre
rapporteurs fra forskellige partier.
Da en sådan ordning er forbundet med en ekstra arbejdsbyr-
de for medlem og sekretariat, skal den kun anvendes på de
sager, som partilederne har valgt at prioritere, og er derfor
nært beslægtet med anbefaling 4 om prioritering af de for
Danmark vigtigste EU-sager.
Begrundelse
I Europa-Parlamentet og halvdelen af alle kamre i de 27
landes nationale parlamenter (f.eks. det hollandske andet-
7
F.eks. forventningsindberetninger fra Coreper I og II.
13
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0014.png
Folketinget i Europa — Europa i Folketinget
Anbefaling 6: Tematiske følgegrupper i fagud-
valg med interesseorganisationer og mep’er
Fagudvalgene skal kunne nedsætte følgegrupper med de
centrale interesseorganisationer på Folketingets prioriterede
sager. Følgegrupperne har til formål at fremme Folketingets
dialog med relevante interesseorganisationer og danske
medlemmer af Europa-Parlamentet, som kan komme med
input til behandlingen af den eller de prioriterede EU-sager
i fagudvalget, herunder særlig til rapporteuren, hvis der er
udpeget en sådan. Erhvervslivets EU- og Regelforums an-
befalinger bør indgå i arbejdet. Særlig på tværgående emner
giver det mening at nedsætte følgegrupper og invitere andre
relevante fagudvalg med i arbejdet. Følgegrupperne er alene
konsultative og træffer ingen beslutning.
»Det vil gavne med et fælles forum, hvor interesseorga-
nisationer vil kunne bidrage med faglig viden og betone
vigtigheden af forskellige EU-initiativer. EU-debatten lever
heller ikke noget nemt liv i organisationsdanmark. Det vil
have en gensidig forpligtigende effekt, hvis organisationer
inddrages mere formelt.«
Johan Moesgaard Andersen, EU-chef, Dansk Metal.
Boks 4: Folketingets udvalg kan eksempelvis
søge tidlig indflydelse i grøn og gul fase ved at
„
fremme danske idéer, erfaringer, synspunkter og
mærkesager gennem møder virtuelt eller i Bruxelles
med centrale aktører som f.eks. europaparlamenta-
rikere, kommissærer og højtstående embedsmænd
i Kommissionen,
danne alliancer med andre nationale parlamenter
med samme holdninger til en sag, som fremmes
gennem fælles udspil eller fælles møder med
Kommissionen,
påvirke kommende lovforslag gennem høringssvar
og politisk udtalelser med danske holdninger til
Kommissionen eller
påvirke regeringen gennem f.eks. samråd med
ministeren, forespørgsler og vedtagelser i Fol-
ketingssalen og formulering af regeringens
forhandlingsoplæg.
„
„
„
Begrundelse
Folketingets udvalg kan drage stor nytte af interesseorgani-
sationernes og de danske mep’ers viden om de kommende
EU-sager i forbindelse med at søge tidlig indflydelse på både
kommende lovforslag (grøn fase) og fremsatte, men endnu
ikke vedtagne lovforslag (gul fase), og det kan kvalificere den
tidlige mandatgivning i fagudvalgene (se anbefaling 7). Følge-
grupperne kan således detaljeret diskutere substansen i de
enkelte sager og særlig være nyttige for en rapporteur.
Samtidig kan interesseorganisationerne få deres syns-
punkter bragt videre gennem Folketingets medlemmer. På
den måde kan der i de tilfælde, hvor der er sammenfald af
synspunkter, tales med en fælles og dermed stærkere dansk
stemme.
Fagudvalgene beslutter, hvilke organisationer, der skal invi-
teres med i følgegrupperne. Partierne er med til at sikre ba-
lance i repræsentationen, da de gennem deres medlemmer i
udvalget repræsenterer forskelligartede interesser. Der skal
være fuld åbenhed om deltagelse i følgegrupperne. Denne
formalisering skaber transparens omkring en del af den
dialog, der i ethvert demokrati er mellem interesseorganisa-
tioner og politikere. Følgegrupperne må ikke deltage i nogen
virksomhed, der kan give anledning til forveksling med Folke-
tingets officielle virksomhed. Det vil kun være et begrænset
antal følgegrupper, der nedsættes årligt, da det ikke nødven-
digvis er relevant eller hensigtsmæssigt i alle prioriterede
sager eller i alle fagudvalg.
3. Folketingets afgivelse
af mandater til
regeringen i EU-sager
Det er et problem, at skiftende regeringers indhentning af
mandater i EU-sager i Folketinget ofte sker så sent, at der
ikke er mulighed for at tage højde for Folketingets synspunk-
ter på det tidlige tidspunkt, hvor indflydelsen er størst i EU.
Samtidig udgør det et demokratisk problem, at fagudvalg og
folketingsgrupper kun i meget begrænset omfang tager stil-
ling til forhandlingsoplæg. Der er derfor behov for at justere
den nuværende procedure.
En ny procedure for forelæggelse af EU-sager i Folketinget
skal styrke Danmarks forhandlingsposition i Rådet fra første
færd. Det er derfor vigtigt, at den danske forhandlingslinje
ligger klar på et tidligt stadie. Jo tidligere de danske priorite-
ter kan identificeres og det hjemlige politiske flertal sikres, jo
stærkere står Danmark i forhandlingerne.
»Vi må gerne være mere ambitiøse i forhold til inddragel-
sen af Folketinget. Folketinget kommer alt for sent ind i
EU’s beslutningsproces og giver mandat.«
Kenn Skau Fischer, administrerende direktør, Danmarks
Fiskeriforening.
Kernen i nedenstående anbefalinger er, at Folketingets fag-
udvalg bliver inddraget tidligt i formuleringen af den overord-
nede danske forhandlingslinje, og at Europaudvalget får fore-
lagt regeringens forhandlingsoplæg, tidsnok til at der fortsat
14
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0015.png
er mulighed for at præge forhandlingerne. Reformgruppen
foreslår på den baggrund tre ændringer af de eksisterende
procedurer for regeringens indhentning af mandater i Fol-
ketinget. Reformgruppen er dog samtidig optaget af, at det
kommer til at ske på en måde, som respekterer regeringens
forhandlingsfrihed og ikke tilfører nye, uforholdsmæssigt
store arbejdsbyrder på regeringen eller Folketinget. Derfor
opstiller EU-reformgruppen samtidig alternative modeller og
kommer med forslag til forenkling og reduktion af arbejds-
gange (anbefaling 11). Anbefalingerne i dette kapitel skal
desuden ses i tæt sammenhæng med anbefaling 10 om til-
pasningen af de politiske gruppers håndtering af EU-sager.
lingsoplæg. Allerede i dag formulerer regeringen på dette
tidspunkt i beslutningsprocessen en sådan foreløbig rege-
ringsholdning i forbindelse med oversendelsen af grund- og
nærhedsnotater til Folketinget, hvor denne oftest står tæt på
uændret frem til afslutningen af forhandlingerne.
»Jeg tror på, at vi skal tvinge mælken i barnet. Jeg tror, vi
skal tvinge fagudvalgene med nogle formelle processer
til at tage stilling på et tidligere tidspunkt. Hvis man skal
gøre det, skal man ændre på den formelle procedure for
inddragelse.«
Karsten Lauritzen, gruppeformand, Venstre.
Det bør som sagt overvejes, om regeringen skal forelægge
alle EU-sager, som den vurderer er af større rækkevidde, i
fagudvalgene, eller om mandatafgivningen i fagudvalgene
begrænses til et mindre antal særligt prioriterede sager ud-
valgt af Folketinget. Med et mindre antal prioriterede sager
vil fagudvalgene bedre kunne udnytte deres ressourcer på
kontrollen med de vigtigste sager for Danmark. Samtidig vil
det være mindre belastende for regeringen med færre fore-
læggelser i fagudvalgene. Denne prioritering bør i så fald ske
på baggrund af prioriteringen fra den årlige partilederdebat
i efteråret (anbefaling 4). Folketinget bør her prioritere f.eks.
10 til 20 sager. Denne udvælgelse bør dog ikke udelukke, at
Folketinget løbende kan ajourføre, hvilke EU-sager der tages
mandat på i fagudvalgene, såfremt der viser sig behov for
dette.
»Det er så åbenlyst vigtigt at flere inddrages i beslutninger-
ne for at skabe et bredere ejerskab. Når Europaudvalget
når frem til at give mandatet til regeringen, så er man
meget langt fra at kunne flytte noget, for så er forslaget
skåret meget til. Det er ærgerligt, når man tænker på hvor
vigtig europæisk lovgivning er.«
Margrethe Vestager, ledende næstformand i Kommissionen.
Anbefaling 7: Tidligt og overordnet mandat i
fagudvalg på baggrund af regeringens forelø-
bige generelle holdning
Regeringen indhenter et tidligt, overordnet mandat i Folke-
tingets fagudvalg med henblik på at fastlægge regeringens
foreløbige generelle holdning til EU-forslag af større ræk-
kevidde.
8
Regeringen bør forelægge sit forhandlingsoplæg i
fagudvalget på et så tidligt tidspunkt i forhandlingerne i Rå-
det, at der stadig er mulighed for at præge disse – f.eks. inden
for de 2 første måneder efter forslaget er fremsat. Regerin-
gens forelæggelse bør ske på et lukket møde af hensyn til
forhandlingssituationen. EU-reformgruppen ser to forskellige
muligheder for, hvordan dette kan ske. Enten præsenterer
regeringen sin foreløbige generelle holdning i fagudvalgene i
de EU-sager, som regeringen selv vurderer er af større ræk-
kevidde, eller også skal det kun ske i et mindre antal særligt
prioriterede sager udvalgt af Folketinget.
Begrundelse
Der foregår i dag ingen systematisk involvering af Folketin-
gets fagudvalg i behandlingen af EU-sager, og fagudvalgene
har ingen formel rolle i forbindelse med Folketingets man-
datafgivning. Det svækker forankringen af EU-sagerne i de
fagudvalg, der efterfølgende skal implementere EU-lovgivnin-
gen i dansk lov. Samtidig drager man ikke nytte af den faglige
ekspertise og kendskabet til national lovgivning, som ligger
i de enkelte fagudvalg. Regeringens indhentning af overord-
nede mandater i fagudvalgene skal derfor sikre en tidlig par-
lamentarisk forankring af Danmarks overordnede prioriteter
i forhandlingerne i EU. Det skal opmuntre fagudvalgene til at
påtage sig en større rolle i behandlingen af EU-sager i Folke-
tinget. Samtidig skal et sådant overordnet mandat i fagudval-
gene understøtte den danske forhandlingsposition i Bruxelles
fra første færd. Det er her vigtigt, at regeringen fortsat har
rum til at tilpasse sin forhandlingsstrategi til udviklingen i den
faktiske forhandlingssituation i Rådet.
9
Regeringen har dog
et betydeligt spillerum, da den selv formulerer sit forhand-
Anbefaling 8: Varsling af Europaudvalget om
et forventet forhandlingsoplæg
Regeringen orienterer Folketingets Europaudvalg om ordly-
den af kommende forhandlingsoplæg i EU-sager, inden de
forelægges til mandat i Europaudvalget. Formålet med for-
slaget er at give partiernes EU-ordførere bedre mulighed for
at drøfte regeringens forhandlingsoplæg med fagordførerne
og i de politiske grupper, inden regeringen forelægger sit
8 Regeringen foretager i dag en vurdering af, om en EU-sag har »større rækkevidde«. Det er i dag alene sager af større rækkevidde, der forelægges til forhandlingsoplæg
i Europaudvalget. Fagudvalgene vil således få forelagt de samme sager til mandat, som i dag forelægges til forhandlingsoplæg i Europaudvalget. EU-reformgruppen har
ligeledes drøftet, om der burde foretages ændringer i proceduren for, hvorledes det besluttes, hvilke sager der bør forelægges til forhandlingsoplæg, og er nået frem til, at der
ikke har været behov for at fremsætte anbefalinger vedrørende dette spørgsmål.
9 Med henblik på at kvalificere fagudvalgenes parlamentariske kontrol med regeringen i EU-sager bør Folketingets Administration få mulighed for at udlevere interne
rådsdokumenter (limitédokumenter) til fagudvalg efter samme model, som anvendes ved udlevering til Europaudvalget.
15
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0016.png
Folketinget i Europa — Europa i Folketinget
forhandlingsoplæg i Europaudvalget. EU-reformgruppen ser
her to forskellige modeller. Regeringens præsentation af for-
handlingsoplægget kan foregå enten skriftligt (med mulighed
for mundtlig præsentation) eller mundtligt på et lukket møde.
Præsentationen bør foregå, senest 1 til 2 uger før regeringen
forelægger forhandlingsoplægget i Europaudvalget. Hvis
Folketinget og regeringen sammen finder frem til, at denne
model med tre forelæggelser bliver for byrdefuld, kan anbe-
faling 7 og 9 også fungere uden anbefaling 8.
Regeringen bør udvise fleksibilitet i forhold til Folketingets
ønsker om, hvorvidt en sag præsenteres skriftligt eller
mundtligt.
Anbefaling 9: Tidligere mandatgivning i
Europaudvalget
Regeringen skal som hovedregel indhente mandat i Euro-
paudvalget, mindst 3 måneder før der opnås enighed om
Rådets position. Det vil give regeringen bedre mulighed for
at nå at inkludere Europaudvalgets holdning, inden forhand-
lingerne i Rådet reelt er tilendebragt.
12
Der skal dog være
forståelse for, at regeringen af hensyn til forhandlingssituati-
onen i Rådet (i særligt hastende sager) kan indhente mandat
i Europaudvalget med kortere varsel, inden Rådets position
vedtages.
Begrundelse
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg har i dag be-
grænsede muligheder for at involvere folketingsgrupperne
og fagordførere i drøftelserne om regeringens forhandlings-
oplæg. Det skyldes, at ordlyden af forhandlingsoplæg i dag
først præsenteres på det møde i Europaudvalget, hvor der
skal gives mandat. Den tidlige orientering af Europaudvalget
om ordlyden af det forventede forhandlingsoplæg skal give
EU-ordførerne bedre tid og mulighed for at drøfte sagen
med deres respektive folketingsgrupper og fagordførere,
inden regeringen på et senere møde indhenter mandat i
Europaudvalget.
»Det er vigtigt, at man ikke glemmer, at den nationale
EU-beslutningsproces jo handler om, hvordan vi bedst mu-
ligt varetager danske interesser i EU. Hvis ikke processen
fører til resultater i Bruxelles, er det hele ligegyldigt.«
Carsten Grønbech-Jensen, direktør for Europapolitik og
Arktis, Udenrigsministeriet.
Forslaget bygger videre på den seneste aftale mellem rege-
ringen og Folketingets Europaudvalg, som er nedfældet i en
beretning afgivet af Europaudvalget i 2019. Regeringen har
her forpligtet sig til at orientere Europaudvalget om EU-sager
af større rækkevidde på et møde forud for det møde, hvor de
forelægges til forhandlingsoplæg. Det sker med henblik på at
sikre, at medlemmerne af Europaudvalget har haft mulighed
for at drøfte en sag, før den forelægges til forhandlingsop-
læg.
10
Den eksisterende orientering indeholder dog normalt
ikke ordlyden af det kommende forhandlingsoplæg. Partier-
nes EU-ordførere har derfor kun begrænsede muligheder for
at drøfte det kommende forhandlingsoplæg med folketings-
grupperne og fagordførerne.
Den foreslåede orientering fra regeringen om forhandlings-
oplægget kan afhængigt af sagens karakter foregå skriftligt
eller mundtligt. En mundtlig forelæggelse bør foregå på et
lukket udvalgsmøde af hensyn til forhandlingssituationen.
11
Begrundelse
Regeringen forelægger i dag forhandlingsoplæg i Folketingets
Europaudvalg meget sent i forhandlingsforløbet i Rådet (se
tabel 1). Det betyder konkret, at Folketinget har meget be-
grænset mulighed for at opnå reel indflydelse på den danske
position i forhandlingerne, idet forhandlingerne i Rådet i rea-
liteten kan være overstået på det tidspunkt, hvor regeringen
indhenter forhandlingsoplæg.
Det foreslås derfor at indføre en hovedregel om, at regerin-
gen indhenter mandater, senest 3 måneder inden Coreper
vedtager Rådets holdning. Det skal sikre, at regeringen har
reel mulighed for at tage højde for Folketingets synspunkter i
forhandlingerne i Rådet.
»Mandatgivning i Europaudvalget ligger alt for sent.
Folketinget skal tidligere ind og bør overveje 2 eller 3 man-
dater undervejs. Også danske embedsmænd ville have
glæde af at få input til den danske interessevaretagelse i
den tidlige fase, hvor meget aftales lang tid, før forslagene
fremsættes. Timing i EU-systemet er alt.«
Lasse Hamilton Heidemann, EU-chef og international chef,
Dansk Erhverv.
Det er vigtigt at understrege, at regeringen fortsat – som i
dag – har mulighed for at komme tilbage til Europaudvalget
med henblik på at få justeret sit forhandlingsoplæg, såfremt
forhandlingerne tilsiger dette. Såfremt enten Folketinget eller
regeringen ønsker, at en forelæggelse foregår på et lukket
udvalgsmøde, skal dette være muligt, f.eks. med henvisning til
hensynet til den danske forhandlingsposition.
10 Denne anbefaling om præsentation af kommende forhandlingsoplæg ændrer således ikke grundlæggende proceduren i forhold til 2019-beretningen. Den eneste æn-
dring består i, at regeringen orienterer om ordlyden af det kommende forhandlingsoplæg og ikke kun om sagens substans.
11
I henhold til FFO § 8, stk. 7.
12 På linje med fremgangsmåden i dag vil regeringen fortsat have mulighed for at indhente et nyt forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg, såfremt forhandlinger-
ne skulle tilsige, at der er behov herfor. I så fald gentages trin 2 og 3 blot.
16
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0017.png
1.
Tabel 1: Hvornår forelægges sager
til forhandlingsoplæg?
2010-14
(166)
Samme dag eller efter Core-
per giver mandat til at indlede
forhandling med EP
1-7 dage før Coreper giver
mandat til at indlede forhand-
ling med EP
8-90 dage før Coreper giver
mandat til at indlede forhand-
ling med EP
91-364 dage før Coreper
giver mandat til at indlede
forhandling med EP
Mere end 1 år før Coreper
giver mandat til at indlede
forhandling med EP
(15)
9,0 pct.
(23)
13,9 pct.
(56)
33,4 pct.
(62)
37,4 pct.
(10)
6,0 pct.
2014-19
(173)
(14)
8,1 pct.
(53)
30,1 pct.
(72)
41,6 pct.
(25)
14,4 pct.
(9)
5,2 pct.
2.
Tidlig inddragelse af fagudvalgene i behandlingen af
EU-sager skaber grobund for, at fagordførere kan sætte
vigtige EU-sager på dagsordenen på et gruppemøde.
Samtidig nødvendiggør det en tæt koordination mellem
fagordførere og EU-ordførere om den konkrete EU-sag i
forhold til det videre forløb.
Orienteringen om ordlyden af et kommende forhand-
lingsoplæg i Europaudvalget giver mulighed for at sætte
sagerne på dagsordenen for et gruppemøde, i tiden mel-
lem EU-ordføreren orienteres om ordlyden og der skal
afgives mandat i Europaudvalget.
»I skal have gruppeformændene og partiformændene
med. De skal være med på et niveau, hvor de forpligter sig,
så drøftelsen af EU-sager bliver en del af folketingsgrup-
pernes daglige arbejde.«
Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet,
Venstre.
Kilde:
Folketingets egne beregninger på baggrund af regeringens
svar på spm. 44 og spm. 36. Perioden 2010-14 dækker over sager
forelagt til forhandlingsoplæg mellem 1/12-09 og 31/12-13, mens
2014-19 dækker over sager forelagt til forhandlingsoplæg mellem
22/10-14 og 22/10-19. Forhandlingsoplæg indhentet efter 22/10-19 er
omfattet af svar på spm. 26, men er ikke inkluderet i ovenstående,
idet forelæggelserne blev påvirket af de særlige arbejdsforhold i
lyset af covid-19.
4. Muligheder for prioritering
af ressourcer i Folketingets
arbejde med EU-sager
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg har en stor
arbejdsbyrde på grund af de mange informationer, der tilgår
udvalget både skriftligt og mundtligt.
De mange informationer gør det svært for medlemmerne at
opnå et overblik. Samtidig tager de mange informationer tid
fra andet arbejde, herunder tidlig interessevaretagelse og
andet politisk arbejde (jf. også rapporten »Det nationale rå-
derum«, se kapitel 7.8).
Informationsmængden er også en udfordring for regeringen
og centraladministrationen, der skal udarbejde notater og
sætte tid af til mundtlige forelæggelser i Europaudvalget. Der
bør være en fælles interesse i at undersøge om der kan prio-
riteres, således at informationsmængden begrænses, uden
at det hindrer det tætte samarbejde mellem regeringen og
Folketinget, herunder den parlamentariske kontrol.
Anbefaling 10: Tilpasning af folketings-
gruppernes arbejde med EU-sager
Folketingsgrupperne tilpasser deres håndtering af EU-sager-
ne til den nye model for indhentning af mandater, så EU-poli-
tikken forankres bredt i grupperne.
»Folketingets partier skal behandle EU-forslag som natio-
nale lovforslag med 3 behandlinger og drøftelse på grup-
pemøder. Og partiformændene skal være villige til at gå
forrest og insistere på, at EU-stof er rigtigt vigtigt - selvom
der ikke er medieinteresse.«
Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti.
Begrundelse
Et af formålene med justeringen af mandatsystemet er at
give folketingsgrupperne bedre mulighed for at behandle
EU-sager (se afsnit 7.7 for en faktuel gennemgang af den
nuværende praksis i grupperne). Det justerede mandatsy-
stem giver fagordførerne og EU-ordførerne bedre muligheder
for at sætte EU-sagerne på de politiske gruppers dagsorden
tidligere i beslutningsprocessen på følgende to måder:
17
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0018.png
Folketinget i Europa — Europa i Folketinget
Boks 5: Mængden af information,
der tilgår Europaudvalget:
„
„
„
„
Der afholdes ca. 45 udvalgsmøder årligt.
Udvalgsmøderne er gennemsnitligt omkring 2 timer
lange.
Årligt optræder regeringens ministre ca. 140 gange
i udvalget.
Europaudvalget modtager ca. 2.000 bilag (notater
fra regeringen, udvalgsspørgsmål, m.v.) årligt.
EU-reformgruppen opfordrer konkret til, at der ses på følgen-
de områder:
„
Regeringens forelæggelser (skriftligt og mundtligt i Euro-
paudvalget) bør fokuseres på lovgivningssager, sager
relateret til det europæiske semester og andre sager af
særlig tværgående relevans (herunder alle punkter på
dagsordenen for rådsmøderne for almindelige anliggen-
der og udenrigsanliggender
13
). Regeringen forelægger i
dag alle sager, der sættes på dagsordenen til drøftelse
(såkaldte B-punkter) på et rådsmøde. En mulig priorite-
ring kunne således bestå i, at regeringen alene forelagde
nogle – og ikke alle – af disse B-punkter. Et fokus på
EU-lovgivningssager, det europæiske semester og råds-
møderne for almindelige anliggender og udenrigsanlig-
gender vil kunne frigive ressourcer på andre områder,
hvor EU-lovgivning spiller en mindre rolle. Strategier og
rådskonklusioner på disse områder kunne, når de skøn-
nes vigtige for Danmark, med fordel behandles i rele-
vante fagudvalg, hvor der er de bedste forudsætninger
for at koble det nationale og den europæiske dagsorden
sammen. Regeringen vil altid – på baggrund af et skøn –
kunne forelægge sager for Europaudvalget.
Når det drejer sig om de retsakter, Kommissionen ved-
tager efter komitéprocedurer, og delegerede retsakter,
bør der i Folketingets behandling i højere grad end i dag
gøres brug af standardmandater, jf. de eksisterende
retningslinjer herfor.
14
Europaudvalget vil da modtage
halvårlige eller årlige orienteringer i stedet for skriftlige
orienteringer om hver sag. Regeringen vil fortsat have
mulighed for at skønne, at en sag er af større rækkevid-
de, og på denne baggrund forelægge sagen for Folketin-
gets Europaudvalg til forhandlingsoplæg.
Behandlingen af det europæiske semester bør strøm-
lines, således at Folketingets behandling bliver mere
fokuseret på de politiske spørgsmål og i mindre grad
får karakter af en teknisk gennemgang. I dag indkaldes
der til i alt tre fælles samråd for Europaudvalgets og
Finansudvalgets medlemmer, der relaterer sig til de
forskellige faser af semesteret. Disse er ofte meget
tekniske og med begrænset interesse fra medlemmerne
af de to udvalg.
Statsministeren forelægger og afrapporterer i dag fra
møder i Det Europæiske Råd i både Det Udenrigspoliti-
ske Nævn og Europaudvalget. Det bør overvejes, om mø-
derne i Det Udenrigspolitiske Nævn og Europaudvalget
kan slås sammen for at undgå gentagelser og spildtid.
Der udestår en afklaring af, om dette kan lade sig gøre
inden for de særlige regler, der gør sig gældende for Det
Udenrigspolitiske Nævns virke.
Kilde:
Folketingets egne opgørelser.
Anbefaling 11: Nedbringelse af antallet
og omfanget af mundtlige og skriftlige
orienteringer
Folketingets Europaudvalg og regeringen går i en dialog om
at nedbringe antallet og omfanget af mundtlige og skriftlige
orienteringer ved eksempelvis at fokusere på EU-lovgiv-
ningssager og andre større EU-udspil, som berører væsentli-
ge danske interesser.
Begrundelse
Medlemmerne af Europaudvalget modtager en lang række
informationer af forskellig karakter. I folketingsåret 2019-
20 modtog Europaudvalget således ca. 2.000 bilag. En stor
del af informationerne kommer skriftligt i form af notater fra
regeringen. Det gælder eksempelvis samlenotater, grund- og
nærhedsnotater, orienteringer om igangværende traktat-
krænkelsessager, der vedrører Danmark, og komitésager.
Udvalget modtager ligeledes mange informationer mundtligt.
Det sker primært i form af de ugentlige møder i Europaud-
valget, hvor regeringens ministre orienterer om kommende
rådsmøder og forelægger sager af større rækkevidde til
forhandlingsoplæg.
Alle disse informationer tilgår Europaudvalget af en årsag, og
enhver begrænsning i mængden af informationer vil således
udgøre en prioritering, der kan have konsekvenser. Det er dog
nødvendigt at fokusere udvalgets arbejde, hvis der skal ske
en reel aflastning af europaudvalgsmedlemmerne og regerin-
gen. En prioritering bør derfor foregå i tæt samarbejde mel-
lem Folketingets Europaudvalg og regeringen og tage højde
for, hvilke ændringer der i øvrigt foretages i forholdet mellem
regeringen og Folketinget.
„
„
„
13 Forelæggelserne af møderne i Rådet for Udenrigsanliggender bør i højere grad end i dag fokuseres på de EU-relevante vinkler på det enkelte udenrigspolitiske
spørgsmål.
14
Se bilag 2 i Europaudvalgets beretning af 5. juli 2013.
18
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0019.png
5. Viden, oplysning,
uddannelse og debat om EU
Et levende demokrati har behov for en engageret og op-
lyst debat om de beslutninger, der træffes. Vigtige dele af
hverdagslivet besluttes i EU uden den samme offentlige
opmærksomhed, som gælder Folketingets øvrige arbejde.
Befolkningens, mediernes og politikernes opmærksomhed er
indbyrdes forbundet – interesserer politikerne sig ikke for en
sag, ser befolkning og medier heller ikke grund til det. Parti-
erne har over for reformgruppen fremhævet, at viden, infor-
mation og debat er særdeles vigtige brikker i mobiliseringen
af det folkelige engagement. Derfor ville det være gavnligt for
engagementet, hvis der blandt medier, politikere og befolk-
ning var mere interesse for og viden om EU – både viden om
EU-politik og EU-systemets måde at fungere på, men også
mere viden om de øvrige europæiske landes samfundsfor-
hold, kultur, sprog og indenrigspolitik. Landespecifik viden er
nemlig et vigtigt element i at forstå vores alliancepartnere,
deres bevæggrunde, prioriteter og synspunkter. Med kend-
skab til disse står Danmark stærkere, når der skal forhandles
og indgås kompromiser.
Dette mål er komplekst at opnå og kræver mange forskellige
løsningsforslag, hvoraf flere ligger uden for EU-reformgrup-
pens kommissorium. Anbefalingerne her er derfor kun delvis
svar på udfordringerne.
og unges forståelse og skabe engagement. Noget lignende
vil kunne gøres som en landsdækkende ungdomshøring om
aktuelle EU-sager – en slags skolevalg om EU.
Boks 6: Folketingets EU-Oplysning satser
også på undervisning og debat
Folketingets EU-Oplysning (EUO) er et eksempel på, at
oplysningsbehov ændrer sig med tiden. EUO skal levere
faglig, saglig og neutral information om EU. EUO er i dag
en proaktiv formidlingstjeneste, som formidler EU-histo-
rier på www.eu.dk og sociale medier – også til grundsko-
ler og ungdomsuddannelser.
EUO’s hovedaktiviteter er dokumentation, oplysning og
formidling af basisviden og aktuelle EU-emner og pro-
duktion af undervisningsmateriale samt at være arrangør
af debat- og dialogaktiviteter.
Senest har EU-Oplysningen produceret en række de-
batskabende film til ungdomsuddannelserne om græn-
seoverskridende problemstillinger, og de skal i efteråret
2021 afholde en ungdomshøring på Christiansborg i
forbindelse med konferencen om Europas fremtid. En-
delig har EU-Oplysningen igangsat en storstilet indsats
for at skabe bred folkelig opmærksomhed om, hvad Dan-
marks snart 50-årige medlemskab af EU betyder for den
enkelte dansker nu og i fremtiden.
Anbefaling 12: Styrkelse af EU-undervis-
ningen af de unge
EU-undervisningen styrkes på de ældste årgange i grundsko-
len og på alle ungdomsuddannelserne. I den forbindelse bør
man se på, hvordan man kan styrke læreres og gymnasielæ-
reres adgang til efteruddannelse om EU.
Anbefaling 13: Undersøgelse af, hvilke oplys-
ningsaktiviteter der skaber engagement
Folketingets EU-Oplysning søsætter en analyse af, hvilke
oplysningsaktiviteter der skaber størst engagement i og inte-
resse for EU-stof.
Begrundelse
Der er ingen nemme løsninger, når det handler om at skabe
engagement i den bredere offentlighed om vigtige EU-sa-
ger. Det handler derfor også om at sikre, at alle unge i deres
formative år, herunder især på ungdomsuddannelserne, ar-
bejder med EU-politik og erfarer, at det er noget, de selv kan
have en holdning til.
Justeringer i gældende bekendtgørelser på området kan
være med til at sikre, at flere elever får undervisning i fagre-
levant EU-stof. For at engagere elever og give anledning til at
arbejde med aktuelle EU-sager kan man gennemføre en form
for landsdækkende årlig EU-ungdomshøring.
Dansk Ungdoms Fællesråds erfaringer med at arrangere
Demokratiets Dag og Folketingets erfaringer med Skolevalg
viser, at en debatskabende undervisningsform kan flytte børn
Begrundelse
Erfaringer viser, at mange borgere gerne vil have viden om
og debattere EU-spørgsmål, hvis de får relevant og vedkom-
mende information. Det er dog en udfordring at nå og enga-
gere den brede befolkning.
Der er behov for at undersøge, hvilke formidlingsaktiviteter
der skaber størst engagement i og interesse for EU-stof
– også hos målgrupper, der normalt ikke engagerer sig i
EU-spørgsmål.
Hvad er relevant EU-information? I hvilke situationer bliver
den særlig efterspurgt? Og har nogle befolkningsgrupper
særlige eller større oplysningsbehov end andre?
Indsamling af best practice fra EU-oplysningsorgani-
sationer og publicistiske medier kan give ny viden, som
EU-oplysere kan bruge til at udvikle nye engagerende
oplysningsaktiviteter.
19
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0020.png
Folketinget i Europa — Europa i Folketinget
Boks 7: Debatter om Europas fremtid og
markering af 50-året for dansk EU-medlemskab
Europaudvalget skal i det kommende år samle borge-
rinput fra lokale EU-debatter, som arrangeres af oplys-
ningsorganisationer og frivillige foreninger. De lokale
debatter finansieres med øremærkede tilskud.
Modellen bliver anvendt i forbindelse med konferencen
om Europas fremtid og i forbindelse med den snarlige
markering af 50-året for Danmarks EU-medlemskab.
Begge dele organiseres af Folketingets EU-Oplysning.
at en vis medfinansiering ville være en fordel, men den nuvæ-
rende fortolkning af, at det skal være 50 pct., er et krav, der er
vanskeligt at opfylde.
Anbefaling 15: EU-kursus for nyvalgte mf’er
Alle nyvalgte medlemmer af Folketinget får tilbudt et EU-kur-
sus på Christiansborg og i Bruxelles med henblik på at få en
forståelse for institutionernes måde at arbejde på og for de
aktuelle temaer, der er på dagsordenen i EU, samt for at bely-
se koblingen til det daglige arbejde i Folketinget.
Begrundelse
Samspillet mellem europæisk og dansk lovgivning er kom-
plekst, det samme er beslutningsprocedurerne i og imellem
de europæiske institutioner. Det er ikke nødvendigt at være
ekspert for at opnå indflydelse i EU, men en basal forståelse
for de centrale dynamikker og processer er en forudsætning.
Langt fra alle, der vælges til Folketinget, har erfaring med og
viden om EU. Gruppeformænd og medlemmer af Folketinget
har over for EU-reformgruppen efterspurgt en eller anden
form for uddannelse, der giver viden om EU.
Et kursus for nyvalgte folketingsmedlemmer i Bruxelles skal
indeholde en introduktion til, hvordan arbejdet med EU-sa-
ger foregår i Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet,
Danmarks Faste Repræsentation ved EU, interesseorgani-
sationer, KL og Danske Regioner. Dermed får medlemmerne
en nøgle til at gennemskue, hvornår og hvordan man bedst
opnår indflydelse på den EU-lovgivning, der kommer til at
gælde i Danmark.
Anbefaling 14: Bedre betingelser for
oplysningsaktiviteter
Folketingets Europaudvalg arbejder for, at bevillingen til Euro-
padebat og -oplysning gennem Europa-Nævnet øges, idet
bevillingen ikke er forhøjet siden 2005, hvor den nuværende
ordning blev aftalt mellem de politiske partier. EU-debat og
-oplysning – folkeoplysning om europæiske forhold – er vig-
tigt for, at der er en kobling til de politiske beslutninger herom.
Begrundelse
Der er sket store ændringer i forhold til antal lande og sam-
arbejdsområder i EU. Der er kommet en del flere aktører til.
Der er udviklet nye elektroniske platforme. Forventningerne
til niveauet blandt oplægsholdere er steget. Med en bevilling
i 2021 på niveau med den i 2005 matcher bevillingen ikke
størrelsesmæssigt denne udvikling og løn- og prisfremskriv-
ningen i de 16 år.
Midlerne fordeles i følgende puljer:
„
„
„
Partipuljen, der gives til 3-årige aktivitetspro-
grammer til partier og bevægelser i Folketinget og
Europa-Parlamentet.
Pulje A, som gives til 3-årige aktivitetsprogrammer til
landsdækkende organisationer med debat og oplysning
om Europa som hovedformål.
Pulje B, som gives til 3-årige aktivitetsprogrammer til
landsdækkende organisationer med debat og oplysning
om Europa som en del af deres aktiviteter, men hvor
hovedformålet er et andet.
Pulje C til oplysningsprojekter til organisationer, instituti-
oner, virksomheder og privatpersoner. Tilskud fra denne
pulje gives til enkeltstående lokale aktiviteter eller større
regionale eller landsdækkende aktiviteter.
Anbefaling 16: Fagudvalgsrejse til Bruxelles
Der indlægges en 1 til 2 dages rejse til Bruxelles som led i
fagudvalgenes arbejde med de prioriterede sager (se anbe-
faling 5 og 6).
Begrundelse
En sådan rejse er en kombineret studietur og varetagelse af
danske interesser, idet den dels har til formål at gøre med-
lemmerne klogere på, hvad der er i støbeskeen i Kommissio-
nen, og hvordan beslutningsforløbet bliver, og dels er formå-
let at øve indflydelse på indholdet af det pågældende lovfor-
slag. Hermed integreres uddannelse og det løbende arbejde
med Folketingets prioriterede temaer på en naturlig måde.
På disse rejser mødes fagudvalgets delegation med centrale
aktører i Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet, Dan-
marks Faste Repræsentation ved EU, relevante interesseor-
ganisationer og tænketanke. Dermed er der også grobund for
at opbygge netværk og danne alliancer på europæisk plan.
Da Folketinget vil udvælge et begrænset antal sager som
prioriterede sager og disse vil høre hjemme i forskellige ud-
valg, er der ikke tale om, at hvert fagudvalg skal på mange
Bruxellesrejser pr. samling.
„
EU-reformgruppen anbefaler Europa-Nævnet, at Pulje A og
Pulje B, som aftalt ved tilblivelsen af bevillingen, igen kan søge
midler fra Pulje C. Det anbefales ligeledes, at midlerne går til
aktiviteter arrangeret af nonprofitaktører og ikkekommerciel-
le aktører. Med den oprindelige politiske aftale blev det aftalt,
20
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0021.png
Anbefaling 17: Minikurser i aktuelle
EU-temaer
Folketingsmedlemmer og de politiske grupper skal tilbydes
minikurser i forhold til aktuelle EU-temaer.
Begrundelse
Med henblik på at give folketingsmedlemmer et særligt ind-
blik i komplekse og aktuelle emner bør medlemmerne – ikke
mindst fra fagudvalg – og deres partiansatte have mulighed
for at få skræddersyede undervisningsmoduler og tilbud om
et skræddersyet oplæg for de politiske grupper forud for
vigtige politiske beslutninger. Det kunne f.eks. handle om EU’s
indtægter og budget, en ny lovpakke om klimatiltag, EU-ret
og EU-Domstolen eller de danske forbeholds betydning for
dansk deltagelse i EU’s migrationspolitik. Disse minikurser
arrangeres af Folketingets Administration og kan foregå på
Christiansborg eller i Bruxelles.
»Det er på tide at få inddraget fagudvalgene mere i
behandlingen af EU-sager. Jeg ved godt, at det er et tids-
spørgsmål for mange MF’er, og mange bliver fjerne i blik-
ket, når de hører om EU, men meget EU-lovgivning har jo
indenrigspolitisk karakter. Man kunne overveje at lave en
EU-uddannelse, så MF’erne kommer tættere på systemet.«
Søren Pape Poulsen, partiformand, Det Konservative
Folkeparti.
6. Nationale parlamenters
rolle på det europæiske plan
Folketingets Europaudvalg har gennem årene lanceret en
lang række forslag til, hvordan man kan styrke de nationale
parlamenters rolle på det europæiske niveau.
15
Forslagene
har især haft til formål at øge mf’ernes viden om de vigtigste
EU-sager gennem tidlig dialog med Kommissionen, EU-lan-
denes parlamenter og Europa-Parlamentet og samtidig ruste
og motivere dem til at engagere sig i kontrollen med regerin-
gen i den nationale EU-beslutningsproces. EU-reformgrup-
pen mener, at regeringen og Folketingets repræsentanter på
konferencen om Europas fremtid bør arbejde for at fremme
nedenstående anbefalinger.
16
Anbefaling 18: Folketinget sikrer, at fagudval-
gene får EU-faglig bistand
Folketingets Administration skal sikre, at fagudvalgene får til-
strækkelig EU-faglig bistand til at kunne løfte de nye opgaver,
der følger af anbefaling 7 om, at fagudvalgene skal godkende
regeringens foreløbige generelle holdning i sager og engagere
sig i prioriterede sager gennem følgegrupper og rapporteurs
(se anbefaling 5 og 6).
Begrundelse
Velunderbyggede argumenter og detailviden om den re-
gulering, der skal vedtages, er afgørende for indflydelse på
EU-lovgivning. Det er det klare budskab fra de mange samta-
ler, EU-reformgruppen har haft.
Andre parlamenter har udredningstjenester (f.eks. den sven-
ske Riksdag), interne tænketanke (f.eks. Europa-Parlamen-
tet) og lignende interne researchtjenester (f.eks. det irske
parlament). I nogle lande leverer uafhængige tænketanke
forskningsbaseret policy input til det parlamentariske arbej-
de. Det er f.eks. tilfældet med Clingendaelinstituttet i Holland
og Sieps (Swedish Institute for European Policy Studies) i
Sverige. I Danmark findes der ikke tilsvarende, f.eks. ligger det
ikke eksplicit inden for DIIS’ mandat at beskæftige sig med
EU-relaterede emner.
EU-reformgruppen ønsker ikke at anbefale en bestemt mo-
del for faglig bistand, men vil blot påpege, at den nødvendige
faglig bistand er centralt for gruppens øvrige anbefalinger.
Anbefaling 19: Et grønt kort, der opfordrer
Kommissionen til at fremlægge forslag til
EU-lovgivning
EU-landenes nationale parlamenter får ret til at anmode
Kommissionen om at fremlægge forslag til ny EU-lovgivning
eller til at revidere eksisterende lovgivning – også kaldet det
grønne kort.
Begrundelse
Flere parlamenter har foreslået at give de nationale par-
lamenter en slags initiativret på det europæiske niveau.
17
Grundidéen er at give de nationale parlamenter mulighed
for at fremsætte forslag, som Kommissionen så politisk kan
forpligte sig til at gå videre med, såfremt en idé samler op-
bakning fra et vist antal nationale parlamenter. Europa-Par-
lamentet, Rådet og de europæiske borgere har allerede en
sådan ret.
18
Kommissionen er dog ikke juridisk forpligtet til at
følge disses anbefalinger. Det er fortsat Kommissionens ene-
15 Europaudvalget godkendte på sit møde fredag den 9. marts 2018 et oplæg, som blev sendt til Jean-Claude Junckers taskforce forud for dens møde den 15. marts 2018,
som handlede om, hvad EU kan gøre for at styrke EU-institutionernes overholdelse af nærhedsprincippet.
16 Folketinget deltager med 4 medlemmer på konferencens plenarmøde, som skal afslutte sit arbejde i foråret 2022: Eva Kjer Hansen, Jens Joel, Rasmus Nordqvist og Kim
Valentin.
17 COSAC (som består af de nationale parlamenters Europaudvalg) bakkede op om konceptet det grønne kort på møde i Riga i juni 2015.
18 I dag har Rådet (TEUF, artikel 241) og Europa-Parlamentet (TEUF, artikel 225) mulighed for at bede Kommissionen om at fremsætte EU-lovforslag eller foretage andre
initiativer. Også 1 mio. EU-borgere (TEU, artikel 11) kan bede Kommissionen om at fremsætte et forslag.
21
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0022.png
Folketinget i Europa — Europa i Folketinget
ret at fremlægge EU-forslag.
19
I årene 2015-2017 fremsatte
fem nationale parlamenter
20
sådanne forslag til grønne kort
og sendte dem til Kommissionen. Kommissionen har udtrykt
villighed til at drøfte konceptet som et element i den eksiste-
rende politiske dialog mellem Kommissionen og de nationale
parlamenter.
21
Men Kommissionen har ikke forpligtet sig po-
litisk til at fremsætte forslag, og der er ikke nedsat regler for,
hvor mange nationale parlamenter der skal stå bag et forslag
under det grønne kort.
Begrundelse
Den nuværende procedure for kontrol med nærhedsprin-
cippet har vist sig ikke at være særlig anvendelig, fordi par-
lamenterne i praksis har svært ved at skelne problemer med
nærhedsprincippet fra problemer med substansen (eller
problemer med proportionalitetsprincippet og princippet om
de tildelte kompetencer). Det ville formentlig øge parlamen-
ternes engagement og interesse for at benytte det gule kort,
hvis det handlede om politisk indhold frem for kontrol med
overholdelsen af et juridisk princip, der er vanskeligt at forstå.
Udbygningen af det gule kort fra nærhedstjek til indholdstjek
af EU-lovgivningsforslagene vil bedst kunne realiseres, hvis
parlamenterne vedtager en fælles begrundet udtalelse, når
de ønsker at påtale et indholdsproblem over for Kommissio-
nen. I modsat fald vil det være vanskeligt for Kommissionen
at vurdere, hvorvidt der er tale om en fælles bekymring i en
tredjedel af parlamenterne, hvis den modtager begrundede
udtalelser fra hvert enkelt af parlamenterne, som omhandler
vidt forskelligt indhold i det pågældende lovgivningsforslag.
Anbefaling 20: Synliggørelse af nationale
parlamenters bidrag til EU-lovgivning
Det aftales med Kommissionen, at den redegør for hovedind-
hold i bidrag fra nationale parlamenter i høringsfasen, når den
fremlægger forslag til EU-lovgivning i begrundelsesdelen af
lovforslaget. Formålet er at gøre lovgiverne opmærksomme
på nationale parlamenters holdninger.
Begrundelse
Forslaget vil give de nationale parlamenter et stærkere in-
citament til at engagere sig i den lovforberedende fase, idet
deres anstrengelser bliver taget alvorligt og kan anvendes
af lovgiverne i beslutningsprocessen. Ligesindede nationale
parlamenter kan koordinere deres bidrag eller indsende fæl-
les høringssvar for dermed at stå stærkere. Dette ønske blev
fremsat og vedtaget enstemmigt i COSAC i foråret 2012
under dansk EU-formandskab.
22
Kommissionen har imidler-
tid ikke valgt at følge COSAC’s ønske.
Anbefaling 22: Reform af det interparla-
mentariske samarbejde
Det interparlamentariske samarbejde mellem de nationale
parlamenter og Europa-Parlamentet i EU reformeres. Refor-
men skal først og fremmest give medlemmer af parlamen-
ternes fagudvalg bedre mulighed for at mødes med kolleger
fra de øvrige parlamenters søsterudvalg ved at åbne op for
deres deltagelse i COSAC.
25
Reformen bør dog samtidig se
på, om man kan samle nogle af de store og omkostnings-
tunge konferencer – såsom COSAC, FUSP-konferencen
26
og SECG-konferencen på det økonomisk-monetære om-
råde – under en fælles ramme i f.eks. COSAC. Ud over de
interparlamentariske fora er det også en opgave for de euro-
pæiske partier at koordinere synspunkter mellem nationale
parlamentarikere.
Anbefaling 21: Et udvidet gult kort til at påtale
substansproblemer i EU-forslag
Nationale parlamenter i EU skal have mulighed for tidligt
i lovgivningsprocessen at påtale substansproblemer i et
EU-lovforslag i en fælles begrundet udtalelse efter en model,
som minder om den, der bruges i forbindelse med de natio-
nale parlamenters kontrol med nærhedsprincippet (det gule
kort).
23
Det foreslås samtidig at udvide proceduren, så man
også kan påtale kompetenceproblemer eller problemer med
overholdelsen af proportionalitetsprincippet i EU-forslag.
24
19 Senest har der været en diskussion om at styrke Europa-Parlamentets initiativret. I stedet for at ændre ved den grundlæggende opbygning i EU-traktaten – Kommissio-
nens initiativret – har Kommissionen politisk forpligtet sig til at lytte til Europa-Parlamentet og fremsætte forslag, såfremt der er et bredt ønske herom i Europa-Parlamentet
og det kan holdes inden for de traktatmæssige rammer.
20 Danmark: oprettelse af et virksomhedsforum – januar 2015; UK: madspild – juli 2015; Frankrig: CSR – oktober 2015; Litauen: AVMS-direktiv – november 2015; Portugal:
beskatning og finansiel gennemsigtighed – februar 2017.
21 Det gjorde bl.a. Kommissionens næstformand, Maroš Šefčovič, i september 2019 i forbindelse med sin høring i Europa-Parlamentet forud for sin indsættelse. Han
fremhævede her bl.a. Kommissionens imødekommenhed over for et grønt kort om madspild, som blev en del af forslaget om cirkulær økonomi.
22 COSAC vedtog i april 2021 følgende: »COSAC also invites the Commission to ensure that, where appropriate, national Parliament contributions on consultations are
explicitly referred to in the explanatory memorandum accompanying any subsequent Commission proposals. Such reference would highlight the particular value of contri-
butions from national Parliaments within the framework of the political dialogue.«
23 Kommissionen er ifølge denne procedure traktatmæssigt forpligtet til at genoverveje sit forslag, hvis en tredjedel af EU-landenes nationale parlamenter i en begrundet
udtalelse vurderer, at et forslag er i strid med nærhedsprincippet. Kommissionen kan dog i henhold til EU-traktaten selv beslutte, om den vil trække sit forslag, ændre det
eller fastholde det (protokol om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet).
24 De tre principper findes i TEU, artikel 5, stk. 2, artikel 5, stk. 3, og artikel. 5, stk. 4.
25 COSAC har siden 1989 været det faste samarbejdsorgan for europaudvalgene i de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet. COSAC er en fransk forkortelse for
Conférence des Organes Spécialisés dans les Affaires Communautaires et Européenne des Parlements de l’Union Européenne.
26 FUSP-konferencen blev oprettet i 2012 og er det faste samarbejdsorgan for EU-landenes parlamenter og Europa-Parlamentet om udenrigs- og sikkerhedspolitiske
spørgsmål. FUSP-konferencen består af seks repræsentanter fra de relevante udvalg i hvert nationalt parlament og 16 medlemmer fra Europa-Parlamentet.
22
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0023.png
Begrundelse
Navnlig efter Lissabontraktaten trådte i kraft i 2009, er an-
tallet af interparlamentariske fora i EU steget. Det har gjort
det til en omkostningstung opgave at varetage for den parla-
mentariske dimension af formandskabet for især de mange
store interparlamentariske møder (COSAC, FUSP-konferen-
cen og SECG-konferencen
27
). Men udviklingen har også gjort
det svært for især mindre parlamenter at skaffe deltagere
til de mange interparlamentariske møder. Samtidig mangler
der et sted, hvor medlemmer af parlamenternes fagudvalg
kan mødes for at drøfte fælles udfordringer og EU-sager.
Fagudvalgene mødes i dag kun ad hoc på initiativ af enten
Europa-Parlamentets udvalg eller af udvalg i parlamentet i
det land, der har formandskabet i Rådet. Det blev egentligt
allerede aftalt at åbne COSAC for fagudvalgene i forbindelse
med vedtagelsen af Lissabontraktaten i 2007, men det er
aldrig blevet implementeret i COSAC.
28
Boks 8: I EU er der i dag oprettet følgende
interparlamentariske fora:
„
„
„
EU-parlamentsformandskonferencen: Det første
møde fandt sted i 1963, og årlige møder er blevet
afholdt siden 1999.
COSAC: Det halvårlige møde mellem Europaudval-
gene fra de nationale parlamenter og repræsentan-
ter fra EP (første møde i 1989)
CFSP-CSDP-konferencen: En interparlamentarisk
konference om udenrigs- og forsvarspolitik i EU,
som blev besluttet oprettet af EU-parlamentsfor-
mandskonferencen i april 2012.
SECG-konferencen: Den interparlamentariske
konference om stabilitet, økonomisk koordination
og styring i EU, som primært beskæftiger sig med
økonomisk policy-koordinering. Den blev oprettet i
2013.
Europol JPSG: En interparlamentarisk konference,
som er en udløber af den seneste Europol-forord-
ning, som trådte i kraft den 1. maj 2017. Første
møde blev afholdt efteråret 2017, og Danmark
har en særstatus, da vi ikke har tiltrådt Euro-
pol-forordningen pga. retsforbeholdet. Tanken
med Europol JPSG har været at oprette en fælles
parlamentarisk kontrolgruppe, som skulle sikre den
demokratiske kontrol med det fælles europæiske
politisamarbejde.
Den europæiske parlamentariske Uge: En årlig
begivenhed, som afvikles i Europa-Parlamentet i
Bruxelles i sammenhæng med SECG-konferencen,
men hvor der samtidig afholdes interparlamentari-
ske udvalgsmøder for finansudvalg, skatteudvalg og
socialudvalg.
IPEX: Den hjemmesideplatform, som blev lanceret i
2006 på EU-parlamentsformandskonferencen, og
som anvendes til gensidig udveksling af information
om de nationale parlamenters granskning af forslag
til EU-lovgivning m.v.
Eurojust: Det seneste skud på stammen er et årligt
interparlamentarisk udvalgsmøde med henblik på
løbende evaluering af samarbejdet mellem de natio-
nale anklagemyndigheder.
„
„
„
„
„
27 SECG-konferencen (Stability, Economic Coordination and Governance) blev oprettet i 2013. Den kaldes også artikel 13-konferencen. Det skyldes, at den har hjemmel i
artikel 13 i den såkaldte finanspagt mellem EU-landene. Finanspagten er juridisk set en separat international traktat indgået mellem EU-landene. Formålet med pagten er
at styrke den finanspolitiske disciplin i euroområdet gennem reglen om budgetbalance, en budgetlov og den automatiske korrektionsmekanisme i tilfælde af ubalancer.
28 Det hedder således i artikel 10 i protokollen til Lissabontraktaten om nationale parlamenters rolle, at COSAC skal »fremme udveksling af oplysninger og bedste praksis
mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet, herunder mellem deres fagudvalg.«
23
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0024.png
Folketinget i Europa — Europa i Folketinget
7. Appendiks
Hvordan ser landskabet ud i dag?
Når man skal foreslå forbedringer af Folketingets kontrol med
regeringens behandling af EU-sager, er det nødvendigt, at
det sker på baggrund af et godt kendskab til, hvordan denne
kontrol foregår i dag. Lige så vigtigt er det at kende trinnene
og timingen i den europæiske EU-beslutningsproces, så man
ved, hvornår og hvordan Folketingets kontrol med regeringen
og den danske interessevaretagelse bedst foregår i forhold til
denne proces.
EU-reformgruppens anbefalinger i denne rapport bygger
derfor på en grundig kortlægning og beskrivelse af de vigtig-
ste nationale og europæiske beslutningsprocesser, som de
ser ud i dag.
I det følgende er der mulighed for at kigge EU-reformgruppen
over skulderen og læse de baggrundsnotater, som EU-re-
formgruppens drøftelser er foregået på baggrund af. Bag-
grundsnotaterne behandler følgende emner:
„
„
„
„
„
„
„
„
Folketingets kontrol med dansk EU-politik.
Regeringens EU-beslutningsprocedure.
Muligheden for indflydelse i den europæiske
lovgivningsproces.
Nationale parlamenters direkte kontakter med EU’s
institutioner og samarbejde med andre nationale
parlamenter.
Parlamentarisk kontrol med EU-sager i de øvrige EU-lan-
de og bedste praksis.
Interessevaretagelse i EU-regi blandt danske interesse-
organisationer og deres syn på et styrket samarbejde
med Folketinget.
Folketingets politiske partiers måde at behandle EU-sa-
ger på internt i grupperne.
Folketingets rolle i implementeringen af EU-lovgivningen
i dansk ret.
behandlet i fagudvalgene og i Folketingssalen, er det stadig
Europaudvalget, som gennem sine mandater til regeringen
udgør omdrejningspunktet for den parlamentariske kontrol
med dansk EU-politik.
Folketingets parlamentariske kontrol med regeringen foregår
almindeligvis, ved at Folketinget enten anmoder om oplysnin-
ger fra regeringen eller tilkendegiver sin opfattelse over for
regeringen for derved at påvirke dens forhandlingslinje.
Efter folkeafstemningen om dansk EU-medlemskab den 2.
oktober 1972 var Folketingets politiske partier enige om, at
Folketinget skulle have en stærk rolle i kontrollen med rege-
ringens EU-politik.
Trods indgående drøftelser mellem partierne kunne de ikke
enes om en konkret model for, hvordan disse retningslinjer
skulle udmøntes, inden tiltrædelsesloven blev vedtaget i
oktober 1972. Derfor pålagde den blot regeringen at under-
rette et af Folketinget nedsat udvalg om EU-lovgivning, der
enten bliver umiddelbart anvendelig i Danmark, eller som
Folketinget skal medvirke til at gennemføre.
Der viste sig dog hurtigt et flertal for en centraliseret model
bygget op omkring Folketingets Markedsudvalg (senere
Europaudvalget, for nemheds skyld kaldes det herefter Euro-
paudvalget). En forespørgselsdebat i februar 1973 om priser
på svinekød banede vejen for dette.
Europaudvalget vedtog sin første beretning den 29. marts
1973, der indeholder en aftale med regeringen om, at den
skulle indhente et forhandlingsmandat centralt i Europaud-
valget i alle EU-sager af større rækkevidde.
29
Europaudvalget
kunne ifølge beretningen anmode de ansvarlige fagudvalg om
en udtalelse.
Europaudvalget
Europaudvalget er i dag den centrale aktør i Folketinget, når
det handler om behandlingen af EU-sager. Det er Europaud-
valget, som har ansvaret for Folketingets kontrol med rege-
ringens EU-politik og koordineringen af Folketingets behand-
ling af EU-sager i forhold til EU’s institutioner.
30
Europaudvalgets rolle er juridisk forankret i tiltrædelses-
lovens § 6, stk. 2, der som sagt forpligter regeringen til at
underrette Europaudvalget om de vigtigste EU-sager. Re-
geringens underretningspligt er udbygget til et egentligt
mandatsystem forankret i en række af Europaudvalget
beretninger, hvor regeringen har forpligtet sig til at søge et
7.1 Folketingets kontrol
med dansk EU-politik
I dag behandler Folketinget EU-sager i både Folketingssalen,
Europaudvalget og de øvrige stående udvalg. På trods af at
Folketinget over årene har arbejdet på at få flere EU-sager
29 Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973 blev tiltrådt af udenrigsministeren på vegne af regeringen. Gennem årene og også i takt med, at EU har ændret kompeten-
cer, er Europaudvalgets aftaler med regeringen blevet ændret gennem ca. 30 beretninger og et par brevudvekslinger. Et overblik kan findes i »Europaudvalget konsoliderede
beretninger«.
30 FFO bilag II om de stående udvalgs sagsområder.
24
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0025.png
forhandlingsmandat i alle sager af større rækkevidde.
31
Den
statsretlige sagkundskab er delt i spørgsmålet om, hvorvidt
disse mandater er retligt bindende for regeringen.
32
Men
skiftende regeringer har fulgt mandaterne stort set undtagel-
sesfrit siden 1973.
33
Forhandlingsmandaterne
I det nuværende system er det regeringen, som vurde-
rer, hvornår en sag er af større rækkevidde og derfor skal
forelægges til forhandlingsoplæg, og hvilke sager der er af
væsentlig betydning, og som udvalget derfor skal orienteres
om.
34
Regeringen foretager en samlet vurdering af de juridiske,
økonomiske og politiske konsekvenser ved de enkelte
forslag med henblik på at vurdere, om en sag er af større
rækkevidde. Regeringen opererer ikke med mere specifikke
kriterier og redegør almindeligvis ikke over for Folketinget for,
hvorfor en sag skønnes at være eller ikke at være af større
rækkevidde.
Der opstår sjældent uenighed mellem et flertal i Europaud-
valget og regeringen om, hvordan sagerne bør forelægges.
Inden for de sidste 15 år er det sket i fire sager.
35
Europaud-
valget har i sådanne situationer mulighed for at anvende de
almindelige parlamentariske instrumenter som f.eks. at kalde
en minister i samråd eller vedtage en såkaldt næseberetning.
Det mandat, regeringen søger, omhandler regeringens for-
handlingsposition i Rådet. Hvis der under forhandlingerne i
Rådet viser sig mulighed for en ny løsning, som afviger væ-
sentligt fra det mandat, regeringen har fået i første omgang,
kan regeringen komme tilbage til Europaudvalget og forelæg-
ge et nyt forhandlingsoplæg.
36
I henhold til Europaudvalgets beretninger skal regeringens
rådføring med Europaudvalget ske på et sådant tidspunkt og
en sådan måde, at såvel hensynet til Folketingets indflydelse
som regeringens forhandlingsfrihed respekteres.
37
Det har
ofte givet anledning til drøftelser af denne balance.
Især regeringens timing af mandaterne har over årene været
genstand for diskussion. Det blev derfor aftalt i Europaud-
valgets beretning af 23. juni 2006 om tidlig forelæggelse,
at regeringen skal forelægge sager af større rækkevidde til
forhandlingsoplæg, inden den danske holdning fastlægges.
38
Og i en beretning om tidlig inddragelse fra den 12. april
2019 blev det aftalt, at regeringen som klar hovedregel skal
orientere Europaudvalget mundtligt om EU-sager af større
rækkevidde mindst én gang, før de forelægges til forhand-
lingsoplæg, så udvalgets medlemmer får mulighed for at gøre
regeringen bekendt med deres synspunkter om disse på et
tidligere tidspunkt.
Men der har også været drøftelser mellem udvalget og skif-
tende regeringer om formuleringen af mandaterne, hvilket i
september 2019 medførte en ensretning af sprogbrugen i
regeringens forhandlingsoplæg.
39
Regeringen forelægger 60-90 forhandlingsoplæg pr. folke-
tingssamling. Som hovedregel orienteres Europaudvalget om
alle direktiver og væsentlige forordninger, men ikke om min-
dre væsentlige retsakter.
40
31 Regeringen forpligtede sig for første gang til at forelægge alle EU-sager af større rækkevidde til forhandlingsoplæg den 29. marts 1973 i Europaudvalgets første beret-
ning, men forpligtelsen er siden blevet bekræftet af regeringen i flere andre beretninger.
32 I nyere statsretlig teori har især Henrik Zahle og Helle Krunke argumenteret for, at Europaudvalgets mandater er retligt bindende for regeringens ministre, mens det i
andre dele af den forfatningsretlige litteratur er antaget, at Europaudvalgets beretninger ikke er retligt bindende for regeringen, med henvisning til at udvalgsberetninger
på linje med folketingsbeslutninger ikke forpligter regeringen juridisk. Det gælder bl.a. Hjalte Rasmussen, Henrik Hjort Elmquist og Jørgen Albæk Jensen.
33 Der findes ikke kendte tilfælde, hvor regeringen har nægtet at følge eller hævdet ikke at være forpligtet til at følge Europaudvalget mandater. Der har været situationer,
hvor et flertal i Europaudvalget har været uenig med regeringen om, hvorvidt et mandat er fulgt. Det var bl.a. tilfældet i forbindelse med finansministerens forelæggelse
af et forhandlingsoplæg til EU’s budget for 2020 den 28. august 2019. Regeringen havde stemt nej i Rådet til budgetforslaget for 2020, hvilket flere medlemmer af udvalget
mente var i strid med regeringens mandat. Finansministeren fastholdt dog, at han havde handlet inden for det mandat, han havde fået fra Europaudvalget.
34 Der er tale om vurdering baseret på retningslinjer fra Udenrigsministeriet, som er nedfældet i Udenrigsministeriets »Retningslinjer for den danske
EU-beslutningsprocedure«.
35 F.eks. i november 2015, hvor et flertal pålagde den daværende finansminister at forelægge rådskonklusioner om klimafinansiering til forhandlingsoplæg, som ministe-
ren dog valgte ikke at følge, jf. EUU – alm. del, bilag 74, folketingsåret 2015-16.
36 Beretning fra Markedsudvalget afgivet den 29. marts 1973.
37 Beretning fra Markedsudvalget afgivet den 29. marts 1973.
38 Spørgsmålet er så, hvornår man kan sige, at regeringen fastlægger sin holdning. Svaret på dette spørgsmål er aftalt i en brevveksling mellem daværende formand for
Europaudvalget, Elisabeth Arnold, og daværende udenrigsminister Per Stig Møller. Det fastslås her, at regeringen i forbindelse med indgåelsen af førstebehandlingsaftaler i
EU i sager af større rækkevidde vil forelægge sagerne i Europaudvalget, senest når »Coreper giver formandskabet mandat til at indgå aftale med Europa-Parlamentet«.
39 Jf. brev fra udenrigsministeren til Europaudvalgets formand af 30. september 2019.
40 EU vedtager ca. 2.000 retsakter om året. Størstedelen af disse er Kommissionens gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, som regeringen kun forelægger i
Folketinget, hvis regeringen vurderer, de er væsentlige eller af større rækkevidde.
25
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0026.png
Folketinget i Europa — Europa i Folketinget
Tabel 1: Antal årlige mandater i EU-sager
fra udvalgte nationale mandater
Parlament
Danmark/Folketinget
År
2016/17
2017/18
2018/19
2019/20
2017
2018
2019
2020
2016/17
2017/18
2018/19
2019/20
2017
2018
2019
2020
2017
2018
2019
2020
2017
2018
2019
2020
2017
2018
2019
2020
2017
2018
2019
2020
Mandater
63
70
90
57
73
108
13
72
101
86
86
106
87
75
33
33
15
11
9
10
3
0
6
15
401
411
363
155
122
107
82
57*
pe bestående af medlemmer af Folketinget, om proceduren
i stedet kunne være, at der skulle være flertal for regeringens
forhandlingsoplæg, dog uden at nå den konklusion.
Boks 1: Åbenhed og information
Europaudvalgets møder har siden 2006 som udgangs-
punkt været åbne. I tilfælde, hvor f.eks. hensynet til for-
handlingsinteresser tilsiger det, kan udvalgets møder
dog lukkes. Udvalget og regeringen beslutter i fælles-
skab, hvilke sager der skal behandles for lukkede døre.
Det har jævnligt været drøftet, om lukkede møder giver
mere substantielle drøftelser med ministrene.
Den skriftlige orientering af udvalget fra regeringen er
betydelig. Udvalget modtager ca. 2.000 bilag, heraf
størstedelen fra regeringen, pr. folketingssamling, vari-
erende mellem 2 og ca. 300 sider. Flere medlemmer af
Europaudvalget har gennem årene påpeget, at omfan-
get i sig selv udgør en barriere for den parlamentariske
kontrol.
Langt hovedparten af udvalgets dokumenter er of-
fentligt tilgængelige. Undtagelsen er dokumenter, der i
EU-systemet er fortrolige eller interne (f.eks. limitédoku-
menter), eller dokumenter fra regeringen, som er aftalt
fortrolige, f.eks. ambassadøranalyser. Limitédokumenter
må ifølge aftalen med Udenrigsministeriet kun gives til
medlemmer af Europaudvalget og ikke medlemmer af
Folketingets Fagudvalg. Limitédokumenterne er omfattet
af tavshedspligt efter Folketingets almindelige regler om
forhandlinger i udvalg som fastsat i Folketingets forret-
ningsorden § 8, stk. 7.
Nærhedstjek og politisk dialog
Europaudvalget kan anmode et fagudvalg om at afgive en
udtalelse om et EU-forslag. Fagudvalget er derefter forpligtet
til at afgive en udtalelse inden for en frist fastsat af Euro-
paudvalget.
43
Europaudvalget har anmodet fagudvalgene
om udtalelser i gennemsnit otte til ti gange årligt inden for de
seneste 10 år.
Udtalelserne fra Folketinget til EU-Kommissionen kan enten
omhandle et EU-forslags indhold (udtalelse) eller være en
vurdering af, om det overholder EU’s nærhedsprincip (be-
Finland/Eduskunta
Sverige/Riksdagen
Slovenien/
Nationalforsamlingen
Slovakiet/ Nationalrådet
Østrig /Nationalrådet og
Forbundsrådet
Litauen/Seimas
Estland/Riigikogu
* første 6 mnd.
Hvordan træffes beslutningen om mandatet?
Udvalgets formand konkluderer på baggrund af drøftelser i
udvalget, hvorvidt der er et flertal imod regeringens forhand-
lingsoplæg, hvilket sker yderst sjældent.
41
I perioden 2008-
17 var der i blot syv tilfælde et flertal imod regeringens linje.
42
I folketingssamlingen 2017-18 overvejede en arbejdsgrup-
41 Ministeren har som hovedregel før udvalgsmødet sikret sig, at der ikke er et flertal imod regeringen, enten pr. tlf/sms eller ved møder med udvalgte ordførere. Når det
en sjælden gang sker, at en minister får et flertal imod sig, kan det skyldes, enten at ordførere finder, at det mundtlige forhandlingsoplæg afviger fra det aftalte, eller at en
ministers kontakter før mødet ikke har været tilstrækkelige.
42 Det drejer sig bl.a. om forslagene til godkendelse af statsstøtte til opkøb af landbrugsjord i Italien (i 2009), dyrkning af gmo (i 2011), tobaksvaredirektivet (i 2013),
PSO-forordningen i 4. jernbanepakke (i 2014) og AVMS-direktivet (i 2017).
43 FFO § 8, stk. 11.
26
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0027.png
grundet udtalelse).
44
Ved udtalelser om forslagets indhold er
det almindeligt, at formændene for Europaudvalget og det
relevante fagudvalg begge er medunderskrivere af en fælles
udtalelse til Kommissionen, men et fagudvalg kan også vælge
selv at underskrive henvendelsen.
45
Ved begrundede udtalel-
ser om brud på nærhedsprincippet er det aftalt, at Europaud-
valget vedtager dem på Folketingets vegne.
46
Siden 2009
har Europaudvalget vedtaget 13 begrundede udtalelser. Den
seneste blev vedtaget i december 2020 og var om Kommis-
sionens forslag til direktiv om passende mindstelønninger i
den Europæiske Union.
Boks 2: Folketingets fem til ti
prioriterede EU-forslag
For at understøtte en tidlig behandling af større EU-sager
i Folketinget, har Europaudvalget siden 2010 vedta-
get en liste på fem til ti prioriterede EU-lovforslag, som
forventes at få særlig politisk interesse i Danmark. Ud-
vælgelsen af forslagene sker på baggrund af Kommis-
sionens årlige arbejdsprogram og efter konsultation af
Folketingets fagudvalg.
brugen af de almindelige muligheder for at stille skriftlige
spørgsmål og give deres opfattelse til kende på samråd med
ministeren.
Flere fagudvalg benytter muligheden for at indkalde ressort-
ministre i samråd, hvis de vil behandle en vigtig EU-sag. Nogle
få fagudvalg gør det fast forud for ministerens deltagelse i
rådsmøderne i Bruxelles eller Luxembourg.
50
Samrådet fore-
går typisk, umiddelbart før ministeren skal forelægge sagerne
i Folketingets Europaudvalg.
Hvis et fagudvalg ønsker at påvirke regeringens holdning i
en EU-sag, kan det også vælge at vedtage en indstilling om
sagen, som enten sendes til Europaudvalget umiddelbart
forud for regeringens forelæggelse af den i Europaudvalget
eller direkte til regeringen. Muligheden er dog reelt ikke blevet
benyttet siden Miljø- og Planlægningsudvalget i 2007 stop-
pede med at gøre det fast. I stedet er der fagordførere, der
benytter sig af muligheden for at deltage i Europaudvalgets
møder.
51
I andre fagudvalg indkaldes en ressortminister kun i sam-
råd om EU-sager en gang hvert halve år, hvor denne typisk
præsenterer de vigtigste verserende EU-sager inden for
udvalgets ressortområde.
52
Endelig er der udvalg, hvor det
besluttes ad hoc, om udvalget ønsker at indkalde en minister
i samråd forud for et rådsmøde.
Et fagudvalg kan også vælge at tage et større EU-lovforslag
op tidligt i EU’s beslutningsproces. Ofte vil det som ovenfor
nævnt foregå på baggrund af en anmodning fra Europaudval-
get,
53
men det kan også ske på eget initiativ.
En sådan sag kan starte med et samråd med den ansvarlige
minister i fagudvalget. Som forberedelse af samrådet kan
fagudvalget f.eks. vælge at bede ministeren om en teknisk
gennemgang af sagen eller bede en af Folketingets EU-kon-
sulenter om et oplæg. Fagudvalget kan også arrangere et
temamøde eller en høring med oplæg fra eksperter eller inte-
ressenter. Som afslutning på behandlingen kan fagudvalget
EU i fagudvalgene
Folketingets forretningsorden forpligter ikke Folketingets
fagudvalg til at behandle EU-sager.
47
I henhold til Folketin-
gets forretningsorden træffer hvert udvalg selv beslutning
om »udvalgsarbejdets tilrettelæggelse og gennemførelse«.
48
Det er således det enkelte udvalg, som beslutter, hvordan og
i hvilket omfang det ønsker at behandle EU-sager inden for
dets sagsområde. I praksis er det derfor også meget forskel-
ligt og personafhængigt, hvordan de enkelte udvalg vælger at
tilrettelægge deres behandling af EU-sager.
49
Udvalgene og deres medlemmer har forskellige muligheder
for at udøve parlamentarisk kontrol med EU-sager gennem
44 Se TEU, artikel 12, og Protokol 1 og 2 til Lissabontraktaten. EU-landenes nationale parlamenter har her en traktatfæstet ret til at blive konsulteret af Kommissionen om
EU-lovforslagenes overholdelse af nærhedsprincippet. EU-landenes nationale parlamenter fik med Lissabontraktaten i 2009 en traktatfæstet ret til at påtale krænkelser
af nærhedsprincippet over for EU’s institutioner. Parlamenterne har 8 uger, fra forslaget foreligger i alle sprogversioner, til et gennemføre et sådant nærhedstjek. Hvis et
parlament finder, at et EU-forslag er i strid med nærhedsprincippet, sender det en begrundet udtalelse om dette til Kommissionen.
45 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har f.eks. i 2020 sendt to skrivelser til EU-kommissærerne Frans Timmermans og Kadri Simson om Green Deal og havvind.
46 Europaudvalgets beretning af 9. april 2010.
47 Europaudvalget kan dog bede et fagudvalg om at afgive en udtalelse om et EU-forslag, hvilket udvalget er forpligtet til at gøre inden for en frist fastsat af Europaudval-
get. I praksis kan udtalelsen dog blot bestå af et kort svar om, at udvalget ikke har nogen bemærkninger til EU-forslaget.
48 FFO § 8, stk. 8.
49 Der er stor forskel på, hvor meget EU-stof der ligger inden for hvert enkelt fagudvalgs sagsområde, og dermed også hvor mange sager, de enkelte fagudvalg behandler,
og hvordan behandlingen foregår. Der er med andre ord opstået en række forskellige praksisser i de enkelte fagudvalg.
50 Det gælder bl.a. Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg og Retsudvalget.
51 FFO § 8, stk. 14.
52 Det sker i Folketingets Erhvervsudvalg, hvor erhvervsministeren kommer halvårligt i et samråd. Til gengæld er finansministerens halvårlige orientering af udvalget
skriftlig.
53 FFO § 8, stk. 11.
27
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0028.png
Folketinget i Europa — Europa i Folketinget
eventuelt vedtage en beretning rettet mod regeringen, hvilket
i gennemsnit sker en gang om året, eller en fælles politisk ud-
talelse til Kommissionen sammen med Europaudvalget, som
sendes direkte til Europa-Kommissionen.
54
Et fagudvalg kan
som sagt også – sammen med Europaudvalget – vedtage en
begrundet udtalelse til Kommissionen, hvis det vurderes, at
et EU-forslag er i strid med EU’s nærhedsprincip.
Boks 3: Eksempel på direkte dialog med Bruxelles
Folketingets Transport- og Boligudvalg (TRU) var i Bru-
xelles to gange i forbindelse med EU-forhandlingerne om
den såkaldte vejpakke i 2018 og 2019.
Der var en forudgående orientering i ministeriet om for-
handlingerne og den danske holdning, og udvalget havde
på turen lejlighed til at møde erhvervs- og brancheorga-
nisationer, EU-kommissærer og europaparlamentarikere
for at drøfte vejpakken. I 2019 deltog transportministe-
ren desuden i dele af turen.
Derudover orienterer regeringen Folketingets fagudvalg om
vedtagelsen af såkaldte komitésager i EU.
55
Miljø- og Fødeva-
reudvalget og Transport- og Boligudvalget er blandt de ud-
valg, som modtager flest af disse sager. Sagerne behandles
normalt i en skriftlig procedure, som fra tid til anden munder
ud i mindretalsudtalelser til ministeren. Men hvis der tegner
sig et flertal imod regeringens holdning, kan udvalgene indgå
i en dialog med Europaudvalget om en fælles udtalelse om
sagen. Det sker dog kun yderst sjældent.
56
Endelig behandler Folketingets fagudvalg også EU-spørgs-
mål som led i deres almindelige behandling af hjemlige lov-
forslag, hvis det er relevant i forbindelse med eksempelvis
gennemførelse af et EU-direktiv i dansk ret.
EU i Folketingssalen
Også i Folketingssalen har Folketinget forskellige muligheder
for at kontrollere eller påvirke regeringen i forbindelse med
EU-sager.
Hvis ønsket er at påvirke regeringens holdning i en EU-sag,
kan Folketingets politiske grupper fremsætte beslutningsfor-
slag, som kan vedtages i salen. Antallet af beslutningsforslag
om EU ligger på cirka fire til otte pr. samling. Det antages dog
almindeligvis, at regeringen ikke er retligt forpligtet til at følge
sådanne folketingsbeslutninger. Men regeringen vil ofte af
politiske grunde imødekomme et beslutningsforslag og for-
søger derfor at påvirke ordlyden af et sådant, hvis der tegner
sig et flertal.
Hvis Folketinget ønsker at skaffe sig oplysninger fra regerin-
gen, kan det indkalde en minister til en forespørgselsdebat i
salen,
57
hvor denne vil være forpligtet til at møde op og sva-
re.
58
Antallet af forespørgselsdebatter, der har en EU-vinkel,
ligger i gennemsnit på tre til fem pr. samling. En forespørg-
selsdebat kan afsluttes med en vedtagelse om et EU-spørgs-
mål.
59
Beslutningsforslag bruges oftest af de politiske grup-
per til at sætte fokus på en aktuel politisk sag.
Folketinget afholder desuden i henhold til tiltrædelsesloven
en årlig redegørelsesdebat i Folketingssalen med udenrigs-
ministeren om udviklingen i EU,
60
som fra sidste år er blevet
knyttet sammen med Kommissionens præsentation af EU’s
nye arbejdsprogram for det kommende år.
61
Ifølge Folketingets forretningsorden er det også muligt for
et folketingsudvalg at sende en EU-sag til behandling i Fol-
ketingssalen.
62
Forhandlingen finder sted på baggrund af en
redegørelse fra regeringen. Denne procedure blev anvendt
flittigt tilbage i 1980’erne af Folketingets Europaudvalg, da
den blev indført i Folketingets forretningsorden,
63
men den er
ikke anvendt siden 2001. Proceduren blev derfor revideret
i december 2018 med henblik på at forenkle den for at få
54 En politisk udtalelse inden for rammerne af den politiske dialog med Kommissionen vil normalt være underskrevet af både formanden for fagudvalget og formanden
for Europaudvalget. Folketinget har siden 2005 vedtaget 75 politiske udtalelser til Kommissionen, heraf dog kun en enkelt inden for de seneste 4 år. Den senest er fra marts
2021 og vedrører Kommissionens forslag til forordning om et indre marked for digitale tjenesteydelser.
55 Regeringen forelægger hvert år en stribe komitésager til orientering i de relevante fagudvalg og Europaudvalget. Efter fast praksis foregår det skriftligt ved fremsendel-
sen af et grundnotat om forslagene.
56 Seneste eksempel på en sådan fælles udtalelse (mellem EUU og Udvalget for Fødevarer-, Landbrug og Fiskeri) er tilbage fra folketingssamlingen 2009-10.
57 Grundlovens § 53 og FFO § 21.
58 Ministeren er dog ikke forpligtet til at give oplysninger om forhold, som efter deres særlige karakter kræver hemmeligholdelse. Se f.eks. Danmarks Riges Grundlov med
kommentarer (2. udgave), side 357 med henvisninger.
59 FFO § 21, stk. 5, og § 24 giver Folketinget mulighed for at fremsætte et forslag til vedtagelse på højst 150 ord under en forhandling om en forespørgsel – ved en hastefore-
spørgsel dog ikke mere end 50 ord.
60 Det hedder i § 6, stk. 1, i tiltrædelsesloven: »Regeringen afgiver beretning til Folketinget om udviklingen i Den Europæiske Union«.
61 Folketingets seneste redegørelsesdebat blev afholdt i november 2020 og havde fokus på Europa-Kommissionens nye arbejdsprogram for 2021, som blev præsenteret af
kommissionsformand Ursula von der Leyen den 16. september i Europa-Parlamentet.
62 FFO § 19, stk. 6.
63 Proceduren i § 19, stk. 6, er benyttet af Europaudvalget 25 gange siden 1987 til at sende EU-sager til drøftelse i Folketingssalen. De fleste tilfælde går tilbage til de første
år efter dens indførelse i FFO i december 1986. Det skete i henholdsvis 13 og 6 tilfælde i folketingssamlingerne 1987-88 og 1988-89. I 1997 blev proceduren i FFO ændret, så
proceduren også kunne anvendes af Folketingets andre stående udvalg. Proceduren er senest anvendt i samlingen 2000-01.
28
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0029.png
Figur 1: Sammenhængen mellem specialudvalg, regeringens EU-udvalg og Folketinget
EU NIVEAU
SPECIALUDVALG
Rammenotat (godkendes i
regeringsinternt specialudvalg)
Høring (eksternt specialud-
valg)
Kommenteret dagsorden
(regeringsinternt specialudvalg)
Høring (eksternt specialudvalg)
REGERINGENS EU UDVALG
OG ANDRE REGERINGSUDVALG
FOLKETINGET
Lovgivningsforslag
fremsættes
Grund- og nærhedsnotat
Sagen sættes på
dagsordenen for et
rådsmøde
Kommenteret dagsorden
Samlenotat og mundtlig
forelæggelse
Udsigt til snarlig
vedtagelse af
rådsposition
Kommenteret agsorden
(regeringsinternt specialudvalg)
Høring (eksternt specialudvalg)
Evt. drøftelse i Regeringens
Koordinationsudvalg eller
Økonomiudvalg
Kommenteret dagsorden
Samlenotat, mundtlig
forelæggelse og regeringens
indhentning af forhandlings-
oplæg
flere vigtige EU-sager til behandling i Folketingssalen.
64
Man
gav Europaudvalget en særlig mulighed for at få en sag drøf-
tet i salen under nye debatformer,
65
som skulle skabe større
opmærksomhed om sagerne. Samtidig skulle det give bedre
mulighed for at få oplysninger fra regeringen, både i form af
en indledende redegørelse og i form af en mulighed for at stil-
le opfølgende spørgsmål til ministeren eller ministrene. Indtil
videre har den reviderede procedure dog ikke været anvendt.
7.2 Regeringens EU-
beslutningsprocedure og
specialudvalgenes rolle heri
Regeringens EU-beslutningsprocedure er tæt bundet op på
regeringens deltagelse i forhandlingerne i Rådet og regerin-
gens løbende forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.
66
EU-beslutningsproceduren og sammenhængen med lovgiv-
ningsarbejdet på EU-niveau er opsummeret i figur 1.
Regeringen indleder sin behandling af et EU-forslag med
at udarbejde et rammenotat. Rammenotatet forberedes af
det ansvarlige ressortministerium og godkendes af det re-
geringsinterne specialudvalg på området. Parallelt hermed
hører regeringen relevante eksterne interessenter – primært
interesseorganisationer – gennem et regeringseksternt
specialudvalg. På baggrund af rammenotatet udarbejder
ressortministeriet et grund- og nærhedsnotat til Folketin-
get. Grund- og nærhedsnotatet er næsten enslydende med
rammenotatet, idet sensitive elementer om forventnin-
gerne til andre landes holdninger og regeringens nærmere
forhandlingslinje er udeladt eller forkortet. Til gengæld in-
deholder grund- og nærhedsnotatet regeringens såkaldte
foreløbige generelle holdning til forslaget. Grund- og nær-
hedsnotatet sendes til Europaudvalget og det ansvarlige
fagudvalg, senest 4 uger efter forslaget foreligger i en dansk
sprogversion.
67
Så snart en sag sættes på dagsordenen for et rådsmøde, vil
regeringen forelægge den for Folketingets Europaudvalg.
Først udarbejder det ressortansvarlige ministerium dog en
såkaldt kommenteret dagsorden,
68
som godkendes af det
regeringsinterne specialudvalg på området og regeringens
EU-udvalg.
69
Den kommenterede dagsorden omskrives til
et såkaldt samlenotat, der oversendes til Folketingets Euro-
paudvalg senest 8 dage forud for regeringens forelæggelse
i Europaudvalget. Som det var tilfældet med grund- og nær-
hedsnotatet, indeholder samlenotatet mere begrænsede
oplysninger om andre landes holdninger og om regeringens
64 Se B 53 fra 2018-19, 1. samling, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg C, B 53 som vedtaget.
65 I § 19, stk. 7, indsattes som 2. og 3. pkt.: »For forhandlinger på grundlag af et ønske fra Europaudvalget fastsættes taletider m.v. dog af Folketingets formand efter
indstilling fra udvalget. Formanden kan herunder bestemme, at forhandlingen skal finde sted på grundlag af en mundtlig redegørelse fra ministeren«.
66 I regeringens beslutningsprocedure behandles primært lovgivningsforslag fra Kommissionen, men også rådskonklusioner, sager ved EU-Domstolen, komitésager og
delegerede retsakter m.v.
67 Dog gælder en skærpet frist på 3 uger for de fem til ti prioriterede EU-forslag, som Folketinget udvælger fra Kommissionens årlige arbejdsprogram.
68 Denne bør ikke forveksles med den kommenterede dagsorden, som Folketingets EU-konsulent udarbejder på baggrund af regeringens samlenotat og andre kilder, og
som sendes til medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og relevante fagudvalg forud for Folketingets Europaudvalgs behandling af sagen.
69 Processen i forbindelse med regeringens forelæggelse af forhandlingsoplæg følger i udgangspunktet samme proces som enhver anden mundtlig forelæggelse for Folke-
tingets Europaudvalg. Fagministeriet udarbejder således en kommenteret dagsorden, der omarbejdes til et samlenotat, der oversendes til Folketinget.
29
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0030.png
Folketinget i Europa — Europa i Folketinget
holdning og forhandlingsstrategi. Samlenotatet indeholder
dog på dette stadie i beslutningsprocessen regeringens ge-
nerelle holdning.
Når Rådet nærmer sig vedtagelse af en rådsposition, og hvis
regeringen skønner, at sagen for Danmark er af større ræk-
kevidde, skal den ressortansvarlige minister indhente op-
bakning til et forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg.
I de tilfælde, hvor den ressortansvarlige minister ønsker at
lægge afgørende vægt på, altså have mulighed for at stemme
imod, et element i forslaget fra Kommissionen, vil den an-
svarlige minister typisk først forelægge sagen for regeringens
koordinationsudvalg (KU) eller i enkelte tilfælde regeringens
økonomiudvalg (ØU) eller Udvalget for Grøn Omstilling. Det-
te sker for at sikre, at man på tværs af regeringen er enige
om, at man er villig til at stemme nej til trods for de bredere
europapolitiske konsekvenser, dette kan have. Kun et fåtal af
forslagene fra Kommissionen kræver forelæggelse for et af
de tre centrale regeringsudvalg.
De fleste fagministerier har i dag EU-kontorer, der varetager
danske interesser over for EU-institutionerne. Interesseva-
retagelsen sker bl.a. gennem ministeriernes attachéer på
EU-repræsentationen i Bruxelles og via kolleger i de andre
EU-hovedstæder. Indimellem giver fagministerierne også –
via Udenrigsministeriet – de danske ambassader i EU-hoved-
stæderne i opdrag at kortlægge de øvrige landes holdninger
til et forslag.
Det er fagministeriet, der har ansvaret for udarbejdelsen af
både dokumenterne i regeringens interne EU-procedure og
notaterne til Folketingets Europaudvalg. Udenrigsministeriet
spiller en koordinerende rolle. Finansministeriet og Erhvervs-
ministeriet er involveret i behandlingen af størsteparten af
sagerne, for så vidt angår statsfinansielle konsekvenser og
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Specialudvalgene
Det første formelle skridt i regeringens EU-procedure er in-
volveringen af det relevante EU-specialudvalg.
Regeringen har i dag oprettet ca. 30 EU-specialudvalg, hvis
formandskab varetages af det ansvarlige fagministerium.
Formanden i et specialudvalg er typisk en afdelings-, kontor-
eller styrelseschef. Udenrigsministeriet og Finansministeriet
er medlem af alle specialudvalgene. Regeringen har nedsat
specialudvalgene inden for de politikområder, som berøres af
EU-lovgivning, f.eks. miljø, erhvervspolitik, landbrug- og fiske-
ripolitik, økonomisk politik og retspolitik m.v.
Alle specialudvalgene har en regeringsintern funktion, mens
nogle også har en ekstern funktion i forhold til at konsultere
relevante interesseorganisationer på området.
Med til specialudvalgenes interne funktioner i regeringen
hører at analysere sagernes indhold, rækkevidde og konse-
kvenser. Specialudvalget godkender regeringens rammeno-
tater, inden de i form af grund- og nærhedsnotater oversen-
des til Folketingets Europaudvalg. Specialudvalgene bidrager
også til arbejdet med at udarbejde de øvrige dokumenter i
regeringens EU-beslutningsprocedure, herunder særlig de
kommenterede dagsordener. I teorien har specialudvalget
en central rolle internt i regeringen i forhold til at formulere
regeringens holdning. I praksis er det dog oftest de for sa-
gen centrale ministerier
70
og EU-repræsentationen,
71
som
koordinerer udkastet til en regeringsholdning, allerede inden
sagen forelægges specialudvalget. Specialudvalget justerer
således kun i begrænset omfang regeringens holdning, inden
den godkendes.
Som hovedregel bekræfter regeringens EU-udvalg den enig-
hed, der opnås på specialudvalgsniveau, om regeringens
Niveauerne i regeringens
EU-beslutningsprocedure
EU-proceduren internt i regeringen er opdelt i niveauer.
Figur 2: Niveauerne i regeringens
EU-beslutningsprocedure
REGERINGS
UDVALG
Særligt væsentlige sager
REGERINGENS EU UDVALG
Bredere koordination
EU SPECIALUDVALG
Høring af interessenter og første
formulering af regeringens holdning
FAGMINISTERIET
Ressortansvar
Fagministeriernes centrale rolle
Fagministerierne spiller en central rolle i regeringens interne
EU-beslutningsprocedure. Dette er et resultat af den decen-
tralisering af regeringens håndtering af EU-sagerne fra Uden-
rigsministeriet til fagministerierne, som tog fart i 1990’erne,
bl.a. som følge af det øgede antal EU-sager og sagernes sti-
gende kompleksitet.
70 Det er typisk fagministeriet, Finansministeriet og Udenrigsministeriet.
71
Særlig fagattachéerne, der har den daglige kontakt til de øvrige medlemslande og Kommissionen.
30
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0031.png
holdning.
72
Da det er embedsmænd, der repræsenterer
ministerierne i specialudvalgene, betyder det, at regeringens
holdning i hovedsagen fastlægges på embedsmandsni-
veau.
73
Den ressortansvarlige minister vil oftest blive involve-
ret i fastlæggelsen af regeringens holdning, mens de øvrige
ministre typisk først involveres på et senere tidspunkt, hvis
overhovedet.
Nogle specialudvalg kan træde sammen med en udvidet
medlemskreds, hvor også eksterne interesseorganisationer
på området er inviteret. Denne form bruges primært til at
holde eksterne interessenter orienteret om, hvad der foregår
på et givent fagområde, og til at gennemføre høringer med
henblik på at identificere interessenternes holdning til lovgiv-
ningsforslag fra Kommissionen. Interessenternes høringssvar
inkluderes i de dokumenter – grund- og nærhedsnotater og
samlenotater – som regeringen oversender til Folketingets
Europaudvalg. De eksterne interessenter har dog typisk ikke
mulighed for direkte at kommentere på udkastet til regerin-
gens holdning, og høringen gennemføres ofte kun én gang i
forbindelse med udarbejdelsen af grund- og nærhedsnotatet.
Figur 3: Interne og eksterne specialudvalgs
sammensætning og funktion
Medlemmer
Intern del af
specialudvalg
Fagministeriet,
Udenrigsministeriet
og Finansministeriet
samt øvrige interes-
serede ministerier og
styrelser.
De samme som i den
interne del og eks-
terne interessenter,
særlig interesseorga-
nisationer.
Funktion
Udarbejdelse af
nøgledokumenter i
regeringens EU-be-
slutningsprocedure.
Godkendelse af ram-
menotater/grund- og
nærhedsnotater.
Høring af eksterne
interessenter ved-
rørende forslag til
EU-lovgivning samt
orientering om den
generelle udvikling på
et område.
er således regeringens EU-udvalg, der formelt godkender
den kommenterede dagsorden, som er blevet koordineret i
det regeringsinterne specialudvalg, og som i form af et sam-
lenotat efterfølgende oversendes til Folketinget. Det er også
regeringens EU-udvalg, der godkender det forhandlingsop-
læg, som regeringens ministre forelægger for Folketingets
Europaudvalg.
Udvalget behandler også sager af tværgående karakter, f.eks.
udveksling af erfaringer med håndtering af sager over for
EU’s institutioner.
EU-udvalget har særlig fokus på at sikre et godt og smidigt
samarbejde med Folketingets Europaudvalg. EU-udvalget
skal sikre, at også de bredere europapolitiske konsekvenser
er blevet taget tilstrækkeligt i betragtning i forbindelse med
specialudvalgets udarbejdelse af regeringens holdning. For-
manden for regeringens EU-udvalg vil typisk sikre sig, at der
i vanskeligere sager er taget politiske kontakter til relevante
EU-ordførere, forud for at en minister skal indhente forhand-
lingsmandat i Folketingets Europaudvalg. Derved forsøges
det sikret, at en minister ikke får et flertal imod sig i Folketin-
gets Europaudvalg.
Regeringen
Det tredje niveau i EU-beslutningsproceduren er ministerni-
veauet. Oprindelig blev alle EU-sager underlagt en særskilt
politisk behandling på tværs af regeringen i det, der dengang
hed Regeringens Udenrigspolitiske Udvalg. I dag foregår den
daglige koordination på tværs af regeringen i realiteten pa-
rallelt med koordinationen i regeringens EU-udvalg. Sagerne
forelægges således alene skriftligt og med korte deadlines
uden forventning om reel stillingtagen. Processen er med
andre ord i langt de fleste sager en ren formalitet, da selv
samme ministerier allerede har godkendt sagen i regeringens
EU-udvalg.
Men mens regeringens EU-udvalg ugentligt behandler et
tocifret antal sager, er det kun få EU-sager, der årligt forelæg-
ges de centrale regeringsudvalg koordinationsudvalget og
økonomiudvalget eller Udvalget for Grøn Omstilling.
F.eks. vil det i sager med væsentlige økonomiske konsekven-
ser (erhvervsmæssige, samfundsmæssige eller statsfinan-
sielle) typisk være regeringens økonomiudvalg, der står for
regeringsgodkendelsen, mens koordinationsudvalget vil be-
handle sager af tværgående og principiel karakter.
Ekstern del af
specialudvalg
EU-udvalget
Det andet niveau i regeringens EU-beslutningsprocedure
er regeringens EU-udvalg,
74
som Udenrigsministeriet er
formand og sekretariat for. Det er et embedsmandsudvalg
med ansvar for den overordnede koordination af EU-politik-
ken. Her behandles først og fremmest regeringens holdning
til EU-sagerne på kommende rådsmøder (tirsdag), før de i
samme uge (torsdag) skal forelægges i Europaudvalget. Det
72 Nedergaard, Peter (2005): Organiseringen af den Europæiske Union, side 400.
73 Krunke, Helle (2018): »Kapitel 8. Den danske beslutningsprocedure«. I: Olsen, Birgitte Egelund og Sørensen, Karsten Engsig (red.): EU-retten i Danmark, Jurist- og Øko-
nomforbundets Forlag, side 188.
74 Internt i regeringen forkortes regeringens EU-udvalg EUU – den samme forkortelse, som i Folketinget bruges for Folketingets Europaudvalg. For at undgå forvirring og
forveksling anvendes denne forkortelse derfor ikke her.
31
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0032.png
Folketinget i Europa — Europa i Folketinget
Muligheder for indflydelse
for indflydelse på beslutninger om EU-lovgivning.
Figur 4: Muligheder
beslutninger om EU-lovgivning
Tidsforløb
Aktør
Handlinger i den
lovforberedende
fase
Danmark
Folketinget
Kan skrive høringssvar
Kan mødes med Kommissionen
(kommissær/embedsmænd)
EU
Regeringen
Kommissionen
Udgiver roadmaps med mulighed for feed back
Offentlige høringer og konsultationer af interessenter
Udarbejder forslag
Foretager konsekvensanalyse
Interservice konsultationer internt i Kommissionen
Forslag fremsættes
Øvrige
Interesseorganisationer
Giver evt. feed back
Skriver evt. høringssvar
Mødes evt. med Kommissionen
(kommissær/embedsmænd)
Skriver evt. høringssvar/
positionspapir
Mødes evt. med Kommissionen
(kommissær /embedsmænd)
Aktør
Gennemsnitlig 18 måneder
Handlinger i fasen,
hvor positioner
fastlægges
Folketinget
Kan foretage nærhedstjek
og sender evt. begrundet
udtalelse
Kan sende politisk udtalelse
Regeringen
Møder i specialudvalg og
internt i regeringen:
Dansk position fastlægges
Deltager på alle niveauer i
forhandlingerne
Rådet
Behandles i
arbejdsgruppe
Forhandlinger
Behandles i Coreper
Forhandlinger
Behandles på
ministerniveau
Rådets position
vedtages
Parlamentet
Behandles i fagudvalg
ordfører formulerer
rapport
Debat og afstemning
om rapport i udvalg
Evt. debat og
afstemning i plenar
EP’s position
vedtages
Interesseorganisationer
Mødes med ordfører,
skyggeordførere,
regeringsrepræsentanter
Formulerer evt. ændringsforslag
Mødes med råds-formandskabs
repræsentanter
Mødes med MEP’ere
Formulerer evt. ændringsforslag
Sagen forelægges af
ministre i Europaudvalget (til
orientering eller til mandat)
Aktør
Handlinger i
forhandlingsfasen
Folketinget
Regeringen
Bliver orienteret om
forhandlingerne af
rådsformandskabet
Deltager
Rådet , Parlamentet (og Kommissionen)
Trilogforhandlinger
Politisk aftale mellem institutionerne
Formel vedtagelse
i Rådet
Formel vedtagelse
på EP plenar
Interesseorganisationer
Mødes med ordfører, skyggeordfører,
rådsformandskabets repræsentanter
Vedtagelse
Handlinger i
implementerings-
fasen
Implementerer evt. EU-
retsakten (hvis gennem lov)
Implementerer/tilpasser
dansk ret til EU-retsakten
Mødes med
ministerier
Læsevejledning til skemaet: Skemaet herover illustrerer tidsforløbet fra et EU-lovforslags tilblivelse – fra første idé øverst i skemaets blå søjle til endelig
vedtagelse nederst i den blå søjle og den nationale implementering nederst i den røde søjle.
Kursiv indikerer, at en handling sker meget sjældent.
Fed skrift markerer de vigtigste beslutninger i forløbet.
Pilene mellem søjlerne viser forsøg på at påvirke processen.
7.3 EU’s lovgivningsproces og
mulighederne for indflydelse
Man kan inddele EU’s beslutningsprocedure
75
i tre faser:
3.
4.
5.
Den lovforberedende fase, før et forslag er fremsat,
hvor Kommissionen foretager høringer og formulerer
forslaget.
Behandlingen i Rådet og i Parlamentet, hvor de hver især
fastlægger deres forhandlingspositioner.
Forhandlingerne mellem Rådet og Parlamentet, som
foregår i triloger med deltagelse af Kommissionen.
Den lovforberedende fase
Kommissionen
Forud for formuleringen af et lovforslag pågår i Kommissio-
nen et betydeligt lovforberedende arbejde. Kommissionen
evaluerer virkningerne af den eksisterende lovgivning, organi-
serer høringer og udarbejder konsekvensanalyser af forslag.
I hele denne fase er Kommissionen og dens tjenestegrene de
centrale aktører.
Kommissionen indgik i april 2016 en interinstitutionel aftale
med Rådet og Parlamentet om bedre regulering om brugen
af offentlige høringer, evalueringer og konsekvensanalyser i
den lovforberedende fase.
76
I den lovforberedende fase rådfører Kommissionens tje-
nestegrene sig også løbende med – enten permanente
I det følgende beskrives de centrale aktørers handlinger i
hver af de tre faser efterfulgt af et afsnit om muligheder for
indflydelse for et nationalt parlament.
75 Her fokuseres på den almindelige lovgivningsbeslutningsprocedure, som anvendes på 85 politikområder svarende til mere end tre fjerdedele af EU’s arbejdsområder. Da
89 pct. af alle sager vedtages ved førstebehandlingen og kun 1 pct. når til en fuld anden- eller tredjebehandling, er det førstebehandlingen, der beskrives i dette afsnit.
76 Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning, den 13. april 2016.
32
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0033.png
eller ad hoc-nedsatte – ekspertgrupper. Disse kan en-
ten bestå af eksperter, nationale embedsmænd eller
interesseorganisationer.
Som supplement hertil indsamler Kommissionen feedback
på sine indledende planer ved at publicere et såkaldt ro-
admap, som er en form for køreplan for et nyt initiativ. Et
roadmap indeholder to-fire siders basisinformation om, hvad
Kommissionen har tænkt sig at gøre i forhold til et kommende
initiativ – det vil sige formulering af problemet, formål med
initiativet og mulige løsninger samt information om planlagt
offentlig høring, data og metode for konsekvensanalyse m.m.
Det er muligt for interessenter og offentligheden inden for 4
uger at komme med feedback på disse. I perioden 2015-18
udgav Kommissionen i alt 691 roadmaps.
77
Boks 4: Tre typer roadmaps fra Kommissionen:
„
„
„
Indledende konsekvensanalyse (inception impact
assessment).
Evaluation road maps (hvis der er tale om en fore-
stående evaluering af eksisterende lovgivning).
Roadmap (hvis der ikke er planlagt en
konsekvensanalyse).
nisationer
80
med stærke interesser i et planlagt initiativ vil
derfor straks forsøge at påvirke formuleringen af forslaget
ved at give feedback på roadmaps, sende høringssvar og
positionspapirer og afholde møder med centrale embeds-
mænd i Kommissionens tjenestegrene og i kommissærernes
kabinetter.
Folketingets udvalg kan i denne fase også afholde møder
med kommissærer og centrale embedsmænd i Kommis-
sionens tjenestegrene og i kabinetterne. Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget afholdt eksempelvis i marts 2020 møder
med kabinetchefen i energikommissærens kabinet og cen-
trale embedsmænd i generaldirektoratet for klima i forhold
til danske interesser i nogle af initiativerne i Green Deal. Det
sker imidlertid sjældent, at folketingsudvalg afsætter tid til
sådanne møder.
Mens Folketinget har fastlagt procedurer for behandling af
høringsdokumenter af typen grønbøger og hvidbøger,
81
er
dette ikke tilfældet med Kommissionens offentlige høringer.
Da Kommissionen i stigende grad anvender andre høringsin-
strumenter end grøn- og hvidbøger, betyder det, at Folketin-
get i mindre grad end tidligere leverer input i den lovforbere-
dende fase.
Tabel 2: Antal grøn- og hvidbøger
fremlagt af Kommissionen
År
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021**
Grønbøger
10
14
5
9
4
2
0
0
0
0
0
0
Hvidbøger
0
1
1
0
0
0
0
0
0
0
2
0
Kommissionen afholder dernæst høringer, der kan have
forskellige udformninger.
78
Hvor det tidligere var udbredt
med grønbøger og hvidbøger, der også blev sendt direkte til
nationale parlamenter for kommentarer, har Kommissionen
de sidste mange år i højere grad anvendt høringer, der enten
har været målrettet interessenter, eller offentlige høringer
af alle interesserede borgere og organisationer. I perioden
2015-18 gennemførte Kommissionen i alt 417 offentlige
høringer.
79
Forslaget formuleres i Kommissionens tjenestegrene. Hvis
forslaget forventes at få betydelige økonomiske, miljømæs-
sige eller sociale konsekvenser, foretager Kommissionen en
konsekvensanalyse. Redegørelse for resultatet af høringen
og konsekvensanalysen indgår i de indledende bemærk-
ninger til forslaget. Endelig kommer forslaget gennem en
interservice consultation, hvilket vil sige, at de øvrige tjene-
stegrene kommenterer forslaget med henblik på at sikre
sammenhæng i Unionens politikker.
Muligheder for indflydelse
Der er i den lovforberedende fase gode muligheder for at få
indflydelse på nye initiativer. Regeringer og interesseorga-
77 Kommissionen (april 2019): Taking stock of Better Regulation Agenda.
**Planlagt ifølge Kommissionens arbejdsprogram for 2021
Der er to hovedudfordringer for Folketinget i forhold til at
levere input i den tidlige fase i form af feedback på roadmaps
eller svar på offentlige høringer:
78 Kommissionen er i henhold til TEU, artikel 11, stk. 3, forpligtet til at foretage brede høringer af de berørte parter og en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med de
repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet.
79 Kommissionen (april 2019): Bedre regulering. Vi gør status og fastholder engagementet.
80 Interesseorganisationer forstås her bredt som ngo’er, erhvervsorganisationer, fagforeninger, brancheorganisationer, paraplyorganisationer, foreninger m.m.
81
Bemærkninger til § 8, stk. 11, i Folketingets Forretningsorden samt Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.
33
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0034.png
Folketinget i Europa — Europa i Folketinget
A) At udvælge, hvilke af de mange roadmaps og offentlige
høringer, Folketinget vil komme med udtalelser om. Som
nævnt har der på 4 år været i alt ca. 1.100 muligheder for
input til disse (da de fleste forslag både har været genstand
for et roadmap og en offentlig høring, drejer det sig om cirka
halvt så mange forslag).
B) At offentlige høringer ofte er udformet som spørgeskema-
er, hvor det kan være svært for udvalgsmedlemmer fra ti for-
skellige partier at nå til enighed om, hvor krydset skal sættes.
Folketinget har imidlertid altid den mulighed at sende en
politisk udtalelse med en flertalsholdning under den politiske
dialog med Kommissionen. Folketinget udvælger i dag årligt
på baggrund af Kommissionens arbejdsprogram 5-10 prio-
riterede forslag for det kommende år, som bl.a. undersøges
for brud på nærhedsprincippet. De udgør imidlertid en meget
begrænset delmængde af Kommissionens forslag.
Næstformand i Kommissionen med ansvar for relationer med
nationale parlamenter, Maroš Šefčovič, introducerede i 2019
et begreb, han kalder aktiv subsidiaritet. Han taler bl.a. om at
finde nye måder at konsultere og gå i dialog med nationale
parlamenter på.
82
Dette har dog ikke fundet en systematisk
form endnu.
Tabel 3: Udtalelser fra Folketinget om EU-
lovgivningsforslag, 2010-2020
År
Begrundede udta-
lelser om brud på
nærhedsprincippet
2
1
3
1
1
0
2
0
2
0*
1
Politiske udtalelser om et
forslags indhold
11
14
8
4
3
2
7
6
2
0*
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
*I 2019 fremsatte Kommissionen meget få forslag på grund af valg til
Europa-Parlamentet og nedsættelse af en ny Kommission.
Fastlæggelse af positioner i henholdsvis Rådet
og Parlamentet
Når et forslag til en retsakt er fremsat af Kommissionen, går
behandlingen i gang i EU’s to lovgivende institutioner.
Samtidig indleder de nationale parlamenter, herunder Folke-
tinget (Europaudvalget og det relevante fagudvalg) et nær-
hedstjek for at undersøge, om forslaget lever op til nærheds-
princippet.
83
Folketinget laver nærhedstjek på ca. ti forslag
årligt og finder relativt få brud på nærhedsprincippet, jf. tabel
2. Nærhedstjekket fører somme tider også til, at Folketinget
afsender en politisk udtalelse om forslagets indhold til Kom-
missionen, Rådet og Parlamentet.
Den danske regerings position
Fastlæggelse af den danske regerings position internt i rege-
ringen er beskrevet i afsnit 7.2.
Rådet
Behandlingen i Rådet indledes i den relevante arbejdsgruppe
på embedsmandsniveau – først med tekniske afklaringer,
siden med forhandlinger. Når arbejdsgruppen er nået så
langt som muligt med forhandlinger af forslaget, sendes det
til Coreper (landenes faste repræsentanter på ambassadør-
niveau). Her afklares – hvis muligt – eventuelle knaster, før
forslaget behandles på ministerniveau på et rådsmøde. Her
kan eventuelle udestående elementer forhandles på plads.
Vanskelige forslag kan gå flere gange mellem arbejdsgruppe
og Coreper og/eller mellem Coreper og ministrene, før Rådet
(enten på ministerniveau eller i Coreper) når til enighed om
en fælles position. Dette er et mandat til rådsformandskabet,
der nu kan indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet
Behandlingen af et lovforslag indledes i det eller de relevante
fagudvalg i Europa-Parlamentet. Ofte præsenterer en kom-
missær vigtige forslag i udvalget umiddelbart efter deres
fremsættelse. En ordfører (rapporteur) og skyggeordførere
fra de øvrige politiske grupper udnævnes. Ordføreren udar-
bejder et udkast til betænkning om Parlamentets holdning
inkl. ændringsforslag til Kommissionens forslag. Der frem-
sættes ændringsforslag og forhandles om disse, hvorefter
udkastet til betænkning og ændringsforslagene kommer til
82 Maroš Šefčovičs udtalelser under sin høring som kommissærkandidat i Europa-Parlamentet den 20. september 2019.
83 Det sker i henhold til TEU, artikel 12 og Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
34
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0035.png
debat og afstemning i udvalget. Når betænkningsudkastet er
vedtaget i udvalget, beslutter udvalget, om ordføreren nu kan
indlede forhandlinger med Rådet på det grundlag, eller om
betænkningen først skal til afstemning blandt samtlige med-
lemmer på Parlamentets plenarmøde.
Muligheder for indflydelse
Interesseorganisationer forsøger i denne fase at påvirke Par-
lamentets ordfører og skyggeordførere og eventuelt udvalgs-
medlemmer i det relevante udvalg med breve, møder og ud-
kast til ændringsforslag. Derudover forsøger de at påvirke de
nationale regeringsrepræsentanter på embedsmandsniveau.
Den mest oplagte indflydelse for Folketinget går naturligvis
via den danske regering. Som vist tidligere (se kapitel 3, tabel
1) kommer Folketingets Europaudvalg fortsat relativt sent
ind i processen.
Folketinget har på samme måde som interesseorganisatio-
ner og regeringer også mulighed for at øve indflydelse over
for Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentets ordførere
er ofte åbne over for input fra nationale parlamenter for at
indsamle viden om forholdene i medlemsstaterne og for at
afdække flest mulige konsekvenser og vinkler. Folketingets
Europaudvalg og fagudvalg (ofte en mindre delegation be-
stående af medlemmer fra begge) rejser i visse tilfælde til
Bruxelles for at afholde møder med Parlamentets ordførere
og skyggeordførere i sager med stærke danske interesser
og bred enighed. Det sker imidlertid kun i meget begrænset
omfang (se boksen).
ordføreren, skyggeordførere fra de andre partier og udvalgs-
formanden. Kommissionen deltager også og kan fungere som
mægler og bistå med viden. Forhandlerne rapporterer løben-
de tilbage til henholdsvis Coreper og det relevante udvalg i
Europa-Parlamentet.
Mulighederne for indflydelse
Generelt er det svært for et nationalt parlament at få indfly-
delse på forhandlingsresultatet så sent i processen.
Den Europæiske Ombudsmand har kritiseret trilogforhand-
lingerne for manglende transparens.
84
Hun mener, at infor-
mation om mødetidspunkter, dagsordener og de såkaldte
firkolonnedokumenter
85
bør være offentligt tilgængelige, med
henblik på at befolkningen kan udøve demokratisk indflydel-
se. Professionelle lobbyister og personer med gode kontakter
har ofte uformelt adgang til en del information og forsøger at
påvirke forhandlerne – også i denne fase.
Der er således især i den tidlige fase, inden et lovforslag er
fremsat, gode muligheder for at få indflydelse og komme til
orde. Det gælder både møder med Kommissionen og indgi-
velse af skriftlige input. Disse muligheder er ikke ubekendte
for Folketinget, men anvendes ikke i større omfang. En mere
aktiv indsats i denne fase kræver en grundig prioritering af,
hvilke sager der er af særlig interesse for Folketinget.
7.4 Nationale parlamenters
rolle ifølge EU-traktaterne
Folketinget og de øvrige EU-landes nationale parlamenter har
flere forskellige muligheder for at deltage i den europæiske
beslutningsproces.
Boks 5: Sager, hvor en folketingsdelegation
er rejst til Bruxelles for bl.a. at påvirke
parlamentets ordførere:
„
„
„
„
Vejpakkerne (cabotagekørsel m.m.) i april 2018 og
november 2019.
Horisont Europa (forskning) i januar 2018.
Ophavsret i januar 2017.
Sælskind i april 2015 og marts 2017.
Kontrol med overholdelsen af
nærhedsprincippet
EU-landenes nationale parlamenter har i henhold til EU-trak-
taterne en særlig rolle som »nærhedsprincippets vogtere«.
86
Det betyder, at parlamenterne har mulighed for tidligt i lovgiv-
ningsprocessen at påtale brud på nærhedsprincippet direkte
over for EU’s institutioner, hvis de finder, at Kommissionen
foreslår lovgivning på områder, som bedre kan reguleres af
EU-landene selv.
Retten til at klage ligger hos hvert enkelt parlament, som
inden for en frist på 8 uger kan komme med indvendinger,
hvis det vurderer, at et forslag til EU-lovgivning strider mod
Forhandlingsfasen
Når Rådet og Parlamentet har fastlagt hver deres positioner,
indledes de uformelle trilogforhandlinger. På den ene side af
bordet sidder Rådets formandskab ofte repræsenteret ved
den relevante Coreper-ambassadør (i vigtige forhandlinger
eller i slutspurten kan det også være den relevante minister).
På den anden side af bordet sidder Parlamentets forhand-
lingsteam repræsenteret ved en delegation bestående af
84 Decision of the European Ombudsman setting out proposals following her strategic inquiry concerning transparency of Trilogues. 12. juli 2016.
85 Firkolonnedokumenter er et arbejdsredskab, hvor henholdsvis Kommissionens, Rådets og Parlamentets positioner til de enkelte elementer i forslaget er opdelt i hver
sin kolonne med en fjerde kolonne til kompromiserne.
86 Det fremgår af TEU, artikel 12, og protokol 2 til Lissabontraktaten om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
35
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0036.png
Folketinget i Europa — Europa i Folketinget
nærhedsprincippet. Klagen skal begrundes i en udtalelse
og fremsendes til formændene for Kommissionen, Rådet og
Europa-Parlamentet.
Det gule kort (mindst en tredjedel af parlamenterne)
Hvis mindst en tredjedel af de nationale parlamenter finder,
at et EU-forslag strider mod nærhedsprincippet,
87
forpligtes
Kommissionen
88
til at tage sit forslag op til fornyet overvejel-
se. Kommissionen kan vælge enten at revidere forslaget, at
trække det tilbage eller at opretholde det. Kommissionen er
forpligtet til at begrunde sin afgørelse.
Kun tre gange er det lykkedes de nationale parlamenter at
samle opbakning til en klage fra mere end en tredjedel af
parlamenterne: Monti II-sagen om regulering af strejkeretten i
2012, sagen om den europæiske anklagemyndighed (EPPO)
i 2013 og senest i 2016 sagen om revision af udstatione-
ringsdirektivet. Kun i Monti II-sagen valgte Kommissionen at
trække sit forslag tilbage.
Tabel 4: Antal Begrundede udtalelser fra nationale
parlamenter til Kommissionen – 2010-2020
Årstal
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
I alt
EU-28/27
34
64
70
84
21
8
65
53
37
0
9
445
Danmark
2
1
3
1
1
0
2
0
2
0
1
13
Det orange kort (mindst halvdelen af parlamenterne)
Der gælder en skærpet procedure, hvis mindst halvdelen af
de nationale parlamenter finder et forslag i strid med nær-
hedsprincippet.
89
Ligesom det gule kort giver også det oran-
ge kort Kommissionen mulighed for enten at revidere forsla-
get, trække det tilbage eller opretholde det. Hvis Kommissio-
nen beslutter at opretholde sit forslag, kan det dog først ske,
efter både Rådet og Europa-Parlamentet har forholdt sig til
sagen.
90
Hvis de nationale parlamenter får medhold hos blot
én af de to EU-institutioner, skal Kommissionen trække for-
slaget tilbage.
91
Det orange kort har endnu ikke været taget i
brug.
Parlamentarisk kontrol med Europol og
Eurojust
EU-traktaterne tildeler også de nationale parlamenter en
særlig rolle i forbindelse med den parlamentariske kontrol
med det fælleseuropæiske politisamarbejde i Europol og i
evalueringen af samarbejdet mellem landenes anklagemyn-
digheder i Eurojust.
92
Europolkontrolgruppen ( JPSG)
Kontrollen med Europol
93
foregår gennem et blandet in-
terparlamentarisk udvalg (det såkaldte JPSG), som er
sammensat af 16 medlemmer fra Europa-Parlamentet
og 4 medlemmer fra hvert af de nationale parlamenter.
94
JPSG mødes én gang hvert halve år skiftevis i Bruxelles og i
EU-formandslandet.
Danmark har på grund af retsforbeholdet en særstatus med
begrænsede rettigheder i JPSG, da Danmark som følge af
retsforbeholdet er tilknyttet Europolforordningen gennem en
særlig operationel mellemstatslig aftale med Europol.
Evaluering af Eurojust
Evalueringen af Eurojust finder sted på et årligt interpar-
lamentarisk udvalgsmøde med deltagelse af medlem-
mer fra Europa-Parlamentet og EU-landenes nationale
parlamenter.
95
87 Tærsklen sænkes til en fjerdedel af parlamenterne, hvis det drejer sig om et forslag vedrørende EU’s retlige samarbejde i kriminalsager og politisamarbejde.
88 Forslagsstiller kan jf. artikel 3 i protokollen om anvendelsen af nærhedsprincippet enten være Kommissionen, »en gruppe medlemsstater«, Europa-Parlamentet, Dom-
stolen, Den Europæiske Centralbank eller Den Europæiske Investeringsbank.
89 Proceduren gælder kun forslag fra Kommissionen, som vedtages i fællesskab af Rådet og Europa-Parlamentet under den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF,
artikel 294.
90 Rådet og Europa-Parlamentet skal, når de vurderer, om et forslag overholder nærhedsprincippet, tage særlig hensyn til »de begrundelser, som flertallet af de nationale
parlamenter har givet udtryk for og deler, samt Kommissionens begrundede udtalelse«.
91 Ministerrådet kan træffe en sådan beslutning med støtte fra 55 pct. af Rådets medlemmer (15 af 27 medlemsstater), mens Europa-Parlamentet kan gøre det med et
flertal af de afgivne stemmer.
92 Se TEUF, artikel 88, om Europol og TEUF, artikel 85, om Eurojust.
93 Rammerne for kontrollen med Europol er fastsat i Europolforordningen, som trådte i kraft den 1. maj 2017.
94 JPSG vedtog i september 2019 en forretningsorden for den nærmere organisering af sit arbejde. Her fastlægges det, at Europa-Parlamentet deltager med højst 16 delta-
gere og hvert af de 27 EU-landes nationale parlamenter med højst 4 deltagere.
95 Den fælles parlamentariske evaluering af Eurojust skal tilrettelægges i henhold til procedurer fastlagt i EU’s forordning 2018/1727. Se forordningens artikel 67 om
inddragelsen af EU-institutionerne og de nationale parlamenter.
36
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0037.png
Fremtidige traktatrevisioner
EU-traktaterne sikrer de nationale parlamenter en direkte
involvering i forberedelserne af fremtidige traktatrevisioner.
De nationale parlamenter har ret til at deltage direkte i forbe-
redelserne af traktatrevisioner gennem de »konventer«, som
Det Europæiske Råd ifølge traktaten kan indkalde til med
henblik på at forberede traktatrevisioner. Derudover skal de
nationale parlamenter modtage ethvert forslag om at indkal-
de en regeringskonference for at revidere traktatgrundlaget.
Endelig får hvert enkelt nationalt parlament en vetoret i
forbindelse med anvendelsen af de forenklede traktatrevisi-
onsprocedurer, der gør det muligt for Rådet at flytte et sam-
arbejdsområde fra enstemmighed til kvalificeret flertal eller
gøre Europa-Parlamentet til Rådets medlovgiver på områder,
hvor Parlamentet kun er høringsberettiget eller slet ikke skal
inddrages.
Tabel 5: Antal udtalelser fra nationale
parlamenter til Kommissionen inden for
den politiske dialog – 2006-2021
Årstal
Politiske udtalelser fra Politiske udtalelser fra
de nationale parlamen- Folketinget
ter i EU
-
168
200
250
387
622
663
592
506
350
620
576
569
159
255
-
5.917
2
10
11
12
9
13
5
3
2
2
4
1
0
0
0
1
75
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
I alt
Direkte kontakt med Kommissionen
EU-traktaterne forpligter også Kommissionen til at sende alle
forslag til EU-lovgivning samt vigtige høringsdokumenter
96
direkte til de nationale parlamenter, så snart de offentliggø-
res.
97
De nationale parlamenter ligestilles dermed med Euro-
pa-Parlamentet og Rådet.
EU-landenes nationale parlamenter fik med det såkaldte
Barroso-initiativ i 2006 en direkte adgang til Europa-Kom-
missionen gennem den såkaldte politiske dialog. Den bygger
ikke direkte på traktaterne, men på en invitation fra Kom-
missionen, som blev udstedt, efter forfatningstraktaten var
blevet forkastet af franskmændene og hollænderne ved
folkeafstemninger i 2005.
98
Formålet med initiativet var at
skabe en tættere kontakt mellem de nationale parlamenter
og Kommissionen om politikformuleringen i EU.
Den politiske dialog giver især parlamenterne mulighed for at
udtale sig om EU-forslag eller stille spørgsmål direkte til Kom-
missionen. Kommissionen har tilkendegivet, at den vil forsøge
at besvare disse inden for 3 måneder. Både parlamenternes
udtalelser og Kommissionens svar bliver offentliggjort på
Kommissionens hjemmeside.
Den politiske dialog betyder også, at Kommissionen deltager
regelmæssigt i møder i de nationale parlamenter både på
politisk og administrativt niveau. Kommissionen deltager
desuden i interparlamentariske møder med repræsentanter
fra eksempelvis parlamenternes europaudvalg i COSAC
eller i Europolkontrolgruppen (JPSG) eller mødes med
formændene for EU-landenes parlamenter i den såkaldte
parlamentsformandskonference.
Diverse
Endelig kan det nævnes, at Kommissionen i henhold til
EU-traktaten er forpligtet til at videregive information til de
nationale parlamenter på en række områder. Det gælder bl.a.
ansøgninger fra lande, som ønsker EU-medlemskab, og bru-
gen af »gummiparagraffen« i TEUF, artikel 352, som tillader
EU at vedtage EU-retsakter uden en specifik retlig hjemmel
for at nå de mål, som er fastlagt i EU-traktaterne. EU-lande-
nes nationale parlamenter skal også godkende afgørelser om
EU’s egne indtægter.
96 Det fastslås i artikel 1 og i protokol nr. 1 om nationale parlamenters rolle. Høringsdokumenterne omfatter alle grøn- og hvidbøger og meddelelser fra Kommissionen.
97 Også forslag til lovgivningsmæssige retsakter fra andre forslagsstillere skal sendes direkte til de nationale parlamenter. Det gælder således alle forslag, som kommer
fra »en gruppe medlemsstater«, Domstolen, Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske Investeringsbank. Rådet har ansvaret for at sende disse forslag. Endelig har
Europa-Parlamentet selv pligt til at sende sine forslag til lovgivning til de nationale parlamenter.
98 Se bl.a. Kommissionens meddelelse om en dagsorden for EU’s borgere i Kom (2006) 211 af 10. maj 2006.
37
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0038.png
Folketinget i Europa — Europa i Folketinget
7.5 Parlamentarisk kontrol i
andre nationale parlamenter
og bedste praksis
Der findes en omfattende forskningslitteratur om nationale
parlamenter og EU, der på forskellige vis har undersøgt, hvor-
dan nationale parlamenter kan påvirke EU’s beslutningspro-
ces, og hvilke parlamentariske kontrolsystemer der er mest
effektive.
99
Den bagvedliggende diskussion i litteraturen er,
om nationale parlamenter har mistet indflydelse og terræn,
i takt med at EU-samarbejdet har udviklet sig, eller om na-
tionale parlamenter har været i stand til at etablere effektiv
kontrol med regeringernes EU-politik.
Eftersom de parlamentariske kontrolsystemer er meget he-
terogene og forankrede i forskellige forfatningsmæssige sy-
stemer og parlamentariske traditioner, findes der ikke noget
entydigt svar i litteraturen på, hvad bedste praksis er. Forsk-
ningen viser, at nationale parlamenters muligheder for kontrol
med regeringen i EU-sager generelt er blevet bedre over tid,
dog med betydelige nationale forskelle.
100
Der er enighed
om, at forhold som parlamentets almindelige magt, hyppig-
heden af mindretalsregeringer og den offentlige holdning
til EU-medlemskab er blandt de væsentligste forklaringer
på de nationale forskelle.
101
Traditionelt set har litteraturen
rangordnet nationale parlamenters kontrolsystemer i forhold
til deres formelle strukturer og opdelt dem i to kategorier:
mandatsystemer og dokumentbaserede systemer. I takt med
at EU-samarbejdet har udviklet sig til at omfatte flere politik-
områder og mængden af EU-sager er vokset, er der kommet
fokus på andre vigtige indikatorer for effektiv parlamentarisk
kontrol:
„
„
„
„
Involvering af fagudvalg.
Adgang til og behandling af EU-dokumenter.
Timing af involvering.
Parlamenters evne til at øve direkte indflydelse på
EU-systemet.
Sammenfattende viser forskningen, at i undersøgelser, der
lægger vægt på de formelle strukturer, rangerer Folketinget
højt, fordi Folketinget har et mandatsystem. I undersøgelser,
der omfatter de øvrige indikatorer nævnt ovenfor, fremhæves
Folketinget ikke som bedste praksis, idet andre parlamenter
har mere omfattende adgang til dokumenter fra regeringer
og Rådet, inddrager fagudvalgene mere effektivt og involve-
rer sig tidligere i EU-beslutningsprocessen. Disse faktorer er
ifølge forskningen vigtige for effektiv parlamentarisk kontrol.
Mandatsystem versus dokumentsystem
Mandatsystemet, hvor regeringen skal indhente et mandat i
Folketingets Europaudvalg forud for vedtagelse af lovgivning
i Rådet, er i litteraturen ofte fremhævet som bedste prak-
sis. Det skyldes, at regeringen allerede i forberedelserne af
EU-sager skal tage parlamentets godkendelse med i overve-
jelserne. Dette forstærkes i situationer med mindretalsrege-
ringer. Mandatsystemet er også med til at sikre en systema-
tisk involvering af parlamentet i EU-sager og i formuleringen
af regeringens forhandlingsposition. Derudover er det med til
at sikre direkte diskussioner med ministre om EU-sager.
I det dokumentbaserede system er det ikke regeringens
holdning, der er genstand for parlamentarisk kontrol, men i
stedet et EU-dokument (eksempelvis en ny strategi eller et
lovgivningsforslag). Fokus på behandling af EU-dokumenter
kan være med til at facilitere en tidligere involvering og bedre
mulighed for at påvirke lovgivningsforslaget.
102
I praksis er
der mange parlamenter, der har kontrolsystemer med ele-
menter fra begge kategorier. Et eksempel er det hollandske
Tweede Kamer, der kan bede regeringen om at tage parla-
mentarisk forbehold i forhandlingerne i Rådet, indtil rege-
ringen har drøftet sagen med parlamentet. Drøftelsen kan
i sjældne tilfælde munde ud i en form for politisk bindende
vedtagelse om emnet.
103
Samtidig er der også eksempler på
parlamenter, der på papiret har et mandatsystem (Rumæ-
nien), men hvor parlamentets holdning ikke er bindende for
regeringen under forhandlinger i Rådet.
104
99 Dette afsnit bygger fortrinsvis på nyere forskningslitteratur på området og samtaler med udvalgte kontakter i nogle af de øvrige EU-landes nationale parlamenter.
100 Winzen, T. (2012): ‘National Parliamentary Control of European Union Affairs: A Cross-national and Longitudinal Comparison.’ West European Politics, 35 (3), side
657-672.
101 Bergman, T. (1997): ‘National Parliaments and EU Affairs Committees: Notes on Empirical Variation and Competing Explanations.’ Journal of European Public Policy,
4(3), side 373-387.
Raunio, T. (2006): ‘Holding Governments Accountable in European Affairs: Explaining Cross-National Variation’, side 17-41 i K. Auel og A. Benz (red.), The Europeanisation
of Parliamentary Democracy. Abingdon: Routledge.
Saalfeld, T. (2006): ‘Deliberate Delegation or Abdication? Government Backbenchers, Ministers and European Union Legislation’, side 41-70 i K. Auel og A. Benz (red.), The
Europeanisation of Parliamentary Democracy. Abingdon: Routledge.
102 House of Lords (2014): The Role of National Parliaments in the European Union. 9th Report of Session 2013-2014, House of Lords’ European Union Committee.
103 Tweede Kamer (2014): Engaging with Europe: Evaluating national parliamentary control of EU decision making after the Lisbon Treaty.
104 Auel, K., Rozenberg, o. og Tacea, A. (2015). ’Fighting Back? And, If So, How? Measuring Parliamentary Strength and Activity in EU Affairs, The Palgrave Handbook of
National Parliaments, London: Macmillan.
38
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0039.png
Figur 5: Parlamentariske kontrolsystemer
i de nationale parlamenter i EU28
Mandatsystem
Danmark
Estland
Finland
Letland
Litauen
Polen (Sejm)
Rumænien
Slovakiet
Slovenien
Sverige
Østrig
Dokumentbaseret system
Belgien
Bulgarien
Cypern
Frankrig
Grækenland
Holland
Irland
Italien
Kroatien
Luxembourg
Malta
Portugal
Spanien
(Storbritannien)
Tjekkiet
Tyskland
Ungarn
Figur 6: Formelle institutionelle styrke i
de nationale parlamenter i EU28
Finland
Tyskland
Litauen
Sverige
Danmark
Estland
Holland
Slovenien
Tjekkiet
Frankrig
Letland
Storbritanien
Østrig
Slovakiet
Ungarn
Italien
Malta
Polen
Bulgarien
Spanien
Luxembourg
Portugal
Irland
Rumænien
Cypern
Grækenland
Belgien
Note:
Gennemsnitlig bedømmelse af den institutionelle styrke.
Data:
COSAC-sekretariatets 8. halvårlige rapport, 2007; The Palgrave
Handbook of National Parliaments and the European Union, 2015.
Danmark var længe et land, andre kiggede mod for inspira-
tion til, hvordan man kan kontrollere sin regering i EU-poli-
tikken. Særlig nyere medlemslande såsom Polen, Slovakiet,
Slovenien og de baltiske lande har ladet sig inspirere af den
danske model. De nordiske parlamenter, der alle har en form
for mandatsystem, er ofte i litteraturen blevet placeret øverst
på ranglisten over parlamentarisk kontrol med EU-sager.
105
Et dokumentbaseret system, som man havde i Storbritan-
nien før brexit, har omvendt vist sig nyttigt i forhold til at få
direkte indflydelse på EU-niveau. Her har særlig House of
Lords’ praksis med at skrive detaljerede rapporter om ud-
valgte forslag høstet ros, idet konkrete anbefalinger er blevet
brugt direkte i Europa-Parlamentets ændringsforslag og af
Kommissionen.
106
I den seneste måling ligger Danmark som nr. 5 overgået af
Finland, Litauen, Sverige og Tyskland, når det kommer til de
formelle kompetencer til at kontrollere regeringens EU-po-
litik. Her tages højde for en række indikatorer: adgang til
information, type af europaudvalg, mulighed for involvering
af fagudvalg og mulighed for at give regeringen bindende
instruks. Parlamentarisk aktivitet og graden af indflydelse på
EU-systemet er ikke en del af analysen (se Figur 6).
107
Der findes kun få studier, der belyser parlamentarisk aktivitet
i behandlingen af EU-sager på tværs af alle medlemslande,
da det er meget vanskeligt at skaffe sammenlignelig data.
Dertil kommer, at data på antal møder, mødelængde m.v.
ikke belyser effekten eller kvaliteten af den parlamentariske
kontrol. Desuden er en række aktiviteter i behandlingen af
EU-sager uformelle og foregår ikke i udvalgslokaler eller på
plenarmøder.
108
Timing: Hvornår er parlamentet involveret i
lovgivningsprocessen?
Et vigtigt parameter for indflydelse er timingen af den par-
lamentariske kontrol, dvs. hvornår parlamentet inddrages i
EU’s lovgivningsproces. Her er hensynet til tidlig involvering
særlig vigtigt, da tempoet i EU’s beslutningstagning er øget i
takt med det stigende brug af førstebehandlingsaftaler (89
pct. af sager under den almindelige lovgivningsprocedure
afsluttes ved første behandling).
109
For at få reel indflydelse
105 O’Brennan, J. og Raunio, T. (2007): National Parliaments within the Enlarged European Union. From ‘victims’ of integration to competitive actors? London: Routledge.
Winzen, T. (2013): ‘European Integration and National Parliamentary Oversight Institutions.’ European Union Politics, 14(2), side 297-323.
106 COSAC-sekretariatets 8. halvårlige rapport, 2007, side 12.
107 Auel, K., Rozenberg, O. og Tacea, A. (2015): ‘To Scrutinize or Not to Scrutinize? Explaining Variation in EU-related Activities in National Parliaments’. West European
Politics, 38(2), side 282–304.
108 En analyse af parlamentarisk aktivitet i behandlingen af EU-sager på tværs af parlamenter i EU viser, at Danmark er blandt de tre mest aktive parlamenter kun
overgået af Finland og Sverige (Auel, K., Rozenberg, o. og Tacea, A. 2015. ’Fighting Back? And, If So, How? Measuring Parliamentary Strength and Activity in EU Affairs, The
Palgrave Handbook of National Parliaments, London: Macmillan). Analysen er dog begrænset til perioden 2010-2012 og omfatter antal af mandater/resolutioner, antal
af og længde på europaudvalgsmøder, antal af og længde på EU-debatter i salen og udtalelser til Kommissionen (politisk dialog). Studiet medtager ikke EU-aktiviteter i
fagudvalg, da data ofte ikke er tilgængeligt, og udelader dermed en væsentlig mængde af aktiviteter særlig for parlamenter med en decentral struktur.
109 European Parliament, Activity Report, 1 July 2014 – 1 July 2019 (8th parliamentary term).
39
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0040.png
Folketinget i Europa — Europa i Folketinget
er det derfor vigtigt at være tidligt ude, inden en aftale er ind-
gået i Rådet. Dette er yderligere kompliceret af den uformelle
beslutningstagning i triloger, hvor den faktiske beslutnings-
tagning sker i en reduceret kreds af beslutningstagere fra
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Det har rejst
nogle spørgsmål om effektiviteten af mandatsystemer, hvor
instrukser til regeringer risikerer først at blive givet, når kom-
promiserne reelt er indgået. Forskning viser, at hovedparten
af nationale parlamenter i EU hverken bliver inddraget eller
har mulighed for at give sin regering instrukser forud for en
tidlig beslutning.
110
De fleste nationale parlamenter har designet deres behand-
ling af EU-sager på en reaktiv måde, sådan at de typisk først
reagerer på lovgivningsforslag, når de er formuleret.
111
Det
stigende tempo i EU-beslutningstagning og de uformelle
forhandlinger i triloger har tydeliggjort behovet for at være
mere aktiv i de tidlige faser, før et forslag bliver fremsat af
Kommissionen. Det kan eksempelvis være i forbindelse med
Kommissionens offentlige høringer forud for nye initiativer el-
ler i forbindelse med lancering af nye strategier og handlings-
planer. Flere peger på en begyndende tendens til at fokusere
på den tidlige fase, før et lovgivningsforslag bliver fremlagt.
112
rådgivende rolle og kan inddrages ad hoc.
114
Flere parlamen-
ter har med tiden fået en mere systematisk tilgang til inddra-
gelse af fagudvalg, eksempelvis i Sverige, Finland, Holland,
Tyskland og Irland.
115
I Sverige har man i 2007 ændret Riksdag Act for at sikre en
bedre inddragelse af fagudvalg. Det betyder, at regeringen
skal konsultere det relevante fagudvalg, i god tid inden en sag
(typisk et lovgivningsforslag) bliver behandlet i Rådets ar-
bejdsgrupper og i Coreper. Riksdagens europaudvalg refere-
rer ofte til behandlingen i fagudvalgene i egne drøftelser med
regeringen, herunder mandatgivning forud for rådsmøder.
116
Den mere systematiske inddragelse af fagudvalg har medført
tidligere inddragelse i EU’s beslutningsproces.
117
I Finland har man ligeledes en decentraliseret model for
parlamentarisk kontrol med EU-sager, hvor alle EU-lovgiv-
ningsforslag først drøftes af relevante fagudvalg, som kom-
mer med deres bemærkninger i en form for beretning, der så
danner basis for efterfølgende drøftelser og mandatgivning i
europaudvalget.
118
I det hollandske Tweede Kamer har ansvaret for den parla-
mentariske kontrol med EU-sager været uddelegeret til fag-
udvalgene siden 2006-2007. Europaudvalget har en koordi-
nerende funktion og tager sig af behandlingen af horisontale
emner, ofte i forbindelse med rådsmøder om almindelige
anliggender (GAC).
119
Forskning peger på, at denne model
har ført til en stigning i parlamentariske aktiviteter relateret til
EU-sager, tidligere involvering i lovgivningsprocessen og stør-
re brug af den politiske dialog med Kommissionen.
120
Mainstreaming af EU-sager: Involvering af
fagudvalg
Alle nationale parlamenter i EU har nedsat et europaudvalg
til at stå for den parlamentariske kontrol med EU-sager. Sam-
tidig ses en stigende tendens til at involvere fagudvalg for i
højere grad at mainstreame behandlingen af EU-sager.
113
Fagudvalgenes funktion er tosidet: 1) at drage nytte af den
faglige ekspertise for at øge kvaliteten af den parlamentari-
ske kontrol og 2) at sikre en bredere forankring af EU-politik-
ken blandt nationale parlamentarikere. Der er imidlertid stor
variation i parlamenternes inddragelse af fagudvalgene. I de
fleste parlamenter er det europaudvalget, der er hovedan-
svarlig for behandlingen af EU-sager. Fagudvalgene har en
Adgang til information og bearbejdning af
stigende sagsmængder
Adgang til information anses for afgørende for at kunne
udøve parlamentarisk kontrol med EU-politik. Der er en
væsentlig større informationsasymmetri mellem regering og
110 Jensen, M., og Martinsen, D. (2015): »Out of Time? National Parliaments and Early Decision-Making in the European Union«, Government and Opposition, 50(2), side
240-270.
111 Auel, K., Rozenberg, O. og Tacea, A. (2015): »To Scrutinize or Not to Scrutinize? Explaining Variation in EU-related Activities in National Parliaments«, West European
Politics, 38(2), side 282-304.
112 House of Lords (2014): The Role of National Parliaments in the European Union. 9th Report of Session 2013-2014, House of Lords’ European Union Committee.
Hegeland, H. (2015): »The Swedish Parliament and EU Affairs: From Reluctant Player to Europeanized Actor«, i Hefftler,C. et al. (red.) The Palgrave Handbook of National
Parliaments and the European Union. London: Macmillan, side 425-444.
Hefftler, C. et. al. (red.) (2015): The Palgrave Handbook of National Parliaments and the European Union. London: Macmillan.
113 Gattermann, K., Högenauer, A.-L., og Huff, A. (2016): »Studying a new phase of europeanisation of national parliaments«, European Political Science, 15(1), side 89–107.
114 COSAC-sekretariatets 27. halvårlige rapport, 2017.
115 T. Winzen (2021): »The institutional position of national parliaments in the European Union: developments, explanations, effects«, Journal of European Public Policy.
Gattermann, K., Högenauer, A.-L., og Huff, A. (2016): »Studying a new phase of europeanisation of national parliaments«, European Political Science, 15(1), side 89-107.
House of Lords (2014): The Role of National Parliaments in the European Union, 9th Report of Session 2013-2014, House of Lords’ European Union Committee.
116 COSAC-sekretariatets 27. halvårlige rapport, 2017.
117 Hegeland, H. (2015): »The Swedish Parliament and EU Affairs: From Reluctant Player to Europeanized Actor« i Hefftler et al. (red.) The Palgrave Handbook of National
Parliaments and the European Union, London: Macmillan, side 425-444.
118 Raunio, T. (2015): »The Finnish Eduskunta and the European Union: The Strengths and Weaknesses of a Mandating System« i Hefftler et al. (red.) The Palgrave Hand-
book of National Parliaments and the European Union, London: Macmillan, side 406-424.
119 Mastenbroek, E. m.fl. (2014): Engaging with Europe: Evaluating national parliamentary control of EU decision making after the Lisbon Treaty, Tweede Kamer.
120 Högenauer, A. L. (2015): »The Dutch Parliament and EU Affairs: Decentralizing Scrutiny«, i Hefftler et al. (red.) The Palgrave Handbook of National Parliaments and the
European Union, London: Macmillan, side 252-274.
40
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0041.png
parlament i EU-sager end i nationale sager.
121
Alle nationale
parlamenter har siden 2006 modtaget EU-lovforslag og
andre dokumenter direkte fra Kommissionen. Der findes dog
stor variation i typen af information om EU-sager, som natio-
nale parlamenter modtager fra deres respektive regeringer.
Ligeledes er der variation i adgangen til regeringens EU-do-
kumenter. Nogle parlamenter, f.eks. det estiske parlament
og den tyske forbundsdag, har adgang til instrukser til og
referater fra deres regerings EU-repræsentation i Bruxelles
og dermed mulighed for at opnå et indgående kendskab til
forhandlingerne i Rådet.
Ifølge en opgørelse fra 2012 har 27 ud af 40 nationale
parlamentariske kamre i EU adgang til såkaldte limitédoku-
menter fra Rådets database. 17 har adgang til klassificerede
(restricted) dokumenter, og 7 har adgang til fortrolige doku-
menter. Kun det østrigske parlament modtager dokumenter
klassificeret som »EU SECRET« og »EU TOP SECRET«. 20
parlamentariske kamre får tilsendt de seneste Coreper-do-
kumenter fra regeringen, 18 får tilsendt Rådets arbejdsgrup-
pedokumenter, mens 14 får tilsendt såkaldte briefingdoku-
menter/-instruktioner fra landenes EU-repræsentationer i
Bruxelles.
122
Folketinget ligger med sin indirekte adgang til
limitédokumenter i Delegates Portal generelt i den lave ende i
forhold til nationale parlamenters adgang til rådsdokumenter.
Udover adgang til information peger flere rapporter og forsk-
ningen på, at den stigende mængde af EU-sager har ført til en
overload af information, hvor medlemmerne af europaudval-
gene har svært ved at håndtere den enorme papirmængde.
Dermed er der risiko for, at behandlingen bliver overfla-
disk.
123
Udover at uddelegere dele af den parlamentariske
kontrol til fagudvalg har en række parlamenter også indført
faste rapporteurordninger (ordførerordninger), eksempel-
vis det hollandske Tweede Kamer, det italienske senat, det
slovenske parlament, det spanske parlament, det tjekkiske
senat, det tyske forbundsråd og det polske Sejm (underhus).
Rapporteurordningen går i de fleste tilfælde ud på at udpege
en ordfører på et EU-forslag, som er ansvarlig for at sætte
sig ind i substansen og være pennefører på et udkast til be-
tænkning. Dette indebærer konsultation med relevante fag-
ordførere, interesseorganisationer osv. I nogle parlamenter
indbefatter ordførerrollen også at indhente information fra
behandlingen i andre nationale parlamenter og i Europa-Par-
lamentet.
124
Idéen er i udvalgte sager at sikre en mere grun-
dig behandling, der strækker sig over hele lovgivningsproces-
sen, samt sikre større ejerskab over den konkrete EU-sag.
Direkte indflydelse på EU-niveau: Nationale
parlamenter som »EU-lobbyister«
Lissabontraktaten fra 2009 giver nationale parlamenter
mulighed for tidligt i lovgivningsprocessen at påtale brud på
nærhedsprincippet direkte over for EU’s institutioner. Hvert
parlament kan inden for en frist på 8 uger sende en begrun-
det udtalelse til Kommissionen, hvis de mener, nærhedsprin-
cippet er overtrådt (se afsnit 7.4).
I 2006 indførte Kommissionen desuden en politisk dialog,
hvor nationale parlamenter kan indsende udtalelser om nye
EU-lovgivningsforslag eller andre initiativer og dermed bidra-
ge til politikudformningen. Trods den politiske dialogs mere
uformelle karakter har nationale parlamenter vist en stor
interesse i at deltage proaktivt i beslutningsprocessen (se
tabel 5 afsnit 7.4).
Der er imidlertid stor forskel på nationale parlamenters akti-
vitetsniveau. Nogle parlamenter, f.eks. det portugisiske parla-
ment, det svenske parlament, det tjekkiske senat, det tyske
forbundsråd og begge hollandske kamre, er meget aktive,
mens andre forholder sig mere passivt. Folketinget gør i be-
grænset omfang brug af den politiske dialog (se også afsnit
7.4). I flere parlamenter med to kamre ses en rollefordeling,
hvor overhuset typisk er mere aktiv i at adressere Kommis-
sionen direkte gennem begrundede udtalelser og udtalelser
end underhuset (Østrig, Frankrig, Tyskland, Holland og Itali-
en). Samtidig har der været kritik af Kommissionens mangel
på respons på nationale parlamenters bidrag.
125
7.6 Danske organisationers
interessevaretagelse
i EU-sager
EU-reformgruppen har gennemført en række samtaler med
danske interesseorganisationer om deres interessevareta-
gelse i EU-sager i såvel Bruxelles som København. Der har
været ført samtaler med repræsentanter for Forbrugerrådet
Tænk, DI, DUF, 92-gruppen, Landbrug & Fødevarer, FH,
121 Auel, K., Rozenberg, O. og Tacea, A. (2015): »To Scrutinize or Not to Scrutinize? Explaining Variation in EU-related Activities in National Parliaments«, West European
Politics, 38(2), side 282-304.
Blom-Hansen, J. og I. Olsen (2013): »Folketingets kontrol med EU-politikken«, Politica, 45(4), side 457-479.
122 COSAC-sekretariatets 17. halvårlige rapport, 2012.
123 Blom-Hansen, J., Christensen, J.G, Grøn, C.H, Jensen, M.H. og Mortensen, P.B. (2021): Det Nationale Råderum, Djøf Forlag.
Blom-Hansen, J. og I. Olsen (2013): »Folketingets kontrol med EU-politikken«, Politica, 45(4), side 457-479.
124 COSAC-sekretariatets 25. halvårlige rapport, 2016.
125 Rasmussen, M. og Dionigi, M. (2018): »National Parliaments’ Use of the Political Dialogue: Institutional Lobbyists, Traditionalists or Communicators?«, Journal of
Common Market Studies, 56 (5), side 1108-1126.
House of Lords (2014): The Role of National Parliaments in the European Union, 9th Report of Session 2013-2014, House of Lords’ European Union Committee.
Mastenbroek, E. m.fl. (2014): Engaging with Europe: Evaluating national parliamentary control of EU decision making after the Lisbon Treaty, Tweede Kamer.
41
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0042.png
Folketinget i Europa — Europa i Folketinget
Dansk Metal, 3F, DA, Dansk Erhverv, Danmarks Fiskerifor-
ening, Danmarks Lærerforening, Dansk Energi, Finans Dan-
mark og Danmarks Naturfredningsforening.
126
Bruxelles fylder meget for
interesseorganisationerne
En vigtig konklusion på samtalerne er, at organisationernes
direkte interessevaretagelse i Bruxelles fylder ganske meget,
især over for Kommissionen og dens tjenestegrene, men
også i forhold til EU-landenes regeringer i Rådet og mep’erne
i Europa-Parlamentet. At være til stede i Bruxelles er afgøren-
de for organisationernes interessevaretagelse. Størstedelen
har lobbykontorer i Bruxelles, og samtlige organisationer
deltager i en lang række vigtige europæiske netværk, f.eks.
BusinessEurope og ETUCE, og for nogles vedkommende
direkte i Kommissionens ekspertgrupper.
Men organisationerne lægger også stor vægt på den natio-
nale interessevaretagelse i EU-sagerne, som i dag først og
fremmest udøves i forhold til regering og ministerier og kun i
meget begrænset omfang i forhold til Folketinget.
I Danmark
Nationalt foregår interesseorganisationernes tidlige inte-
ressevaretagelse primært over for regeringen. I dag foregår
den først og fremmest gennem organisationernes skriftlige
høringssvar til regeringen, som gengives i regeringens nota-
ter til Europaudvalget, men også gennem direkte og mere
uformelle kontakter til ministre og embedsværk. Ifølge flere
organisationer giver den uformelle dialog bedre adgang til ny
information og indflydelse.
Interesseorganisationerne benytter sig også af regeringens
EU-specialudvalg, som dog fungerer meget forskelligt fra
område til område. Generelt antyder flere, at specialudvalge-
ne spiller en mindre rolle end tidligere. Endelig nævner flere
organisationer Erhvervslivets EU- og Regelforum
127
som et
sted, hvor diskussionerne med regeringen om den tidlige
interessevaretagelse er flyttet hen.
Samarbejdet med Folketinget
Folketinget kommer oftest for sent ind i EU-sagerne til at
blive rigtig interessant i den tidlige interessevaretagelse –
typisk først tæt på vedtagelsen af Rådets holdning, hvor
Europaudvalget giver regeringen mandat. Organisationerne
anbefaler derfor, at Folketinget skal gå tidligere ind i beslut-
ningsprocessen i EU, hvis en dialog skal blive interessant for
interesseorganisationerne.
Tidlig indflydelse
Nogle organisationer foreslår, at Folketinget kunne give re-
geringen to mandater i de vigtigste EU-sager. Først et tidligt
foreløbigt mandat, i god tid før Rådets fælles holdning ved-
tages, og hvor der stadig er mulighed for indflydelse, og så et
endeligt mandat hen mod slutningen af processen, men ikke
for sent. Generelt ønsker interesseorganisationerne at beva-
re Europaudvalget som det centrale udvalg i behandlingen
af EU-sager i Folketinget. Men organisationerne ser samtidig
gerne, at Folketingets fagudvalg inddrages tættere og tidlige-
re i Folketingets behandling af de vigtigste EU-sager, så man
kan udnytte deres viden om det enkelte politikområde.
Tættere samarbejde med Folketinget
Organisationerne er generelt interesseret i at udbygge sam-
arbejdet med Folketinget i den tidlige fase.
Organisationerne er bl.a. positive over for idéen om at opret-
te et særligt kontaktudvalg, hvor folketingsmedlemmer kan
mødes med interesseorganisationer f.eks. to gange om året i
forbindelse med indsættelsen af et nyt EU-formandskab. Føl-
gende bemærkninger er i den forbindelse fremført af enkelte
eller flere organisationer:
Tidlig interessevaretagelse er altafgørende
Tidlig interessevaretagelse er ifølge interesseorganisatio-
nerne helt afgørende, hvis man ønsker at få indflydelse på
ny EU-lovgivning, og jo tidligere, jo bedre. Organisationerne
bruger derfor mange kræfter på den tidlige interessevareta-
gelse, både direkte i forhold til EU-institutionerne og nationalt
i forhold til regeringen og ministerierne.
I Bruxelles
Alle organisationerne arbejder målrettet med tidlig inte-
ressevaretagelse i forhold til EU-institutionerne, og mange
betoner vigtigheden af den helt tidlige interessevaretagelse
i den lovforberedende fase, hvor man forsøger at påvirke de
kilder, som Kommissionen benytter sig af, når den udarbejder
sine EU-lovforslag. Der lægges mange kræfter i denne fase,
hvor man kan arbejde med initiativer og dagsordener, flere
år før lovbehandlingen finder sted. Det er her, muligheden for
indflydelse er størst. Organisationerne bruger derfor mange
ressourcer på at have dokumentation og argumentation på
plads forud for møder med Kommissionen, hvor der er stor
åbenhed og lydhørhed, hvis man kommer velforberedt. En
enkelt organisation betegner ligefrem interessevaretagelse,
efter et EU-forslag er fremsat, som damage control. Flere
interesseorganisationer fremhæver samtidig, at den tidlige
inddragelse ikke kan stå alene. Man bør fortsat holde øje med
forhandlingerne, også når de forlader Rådet og går videre til
trilogforhandlinger, f.eks. kommer der ofte vigtige ændrings-
forslag fra Europa-Parlamentet under trilogforhandlingerne.
126 Flere af organisationerne har desuden suppleret samtalerne med skriftlig information om deres interessevaretagelse i EU-sager.
127 Erhvervslivets EU- og Regelforum består af 19 medlemmer: 1 formand, 3 virksomhedsrepræsentanter, 3 sagkyndige og 12 repræsentanter fra danske erhvervs- og
forbrugerorganisationer og fra fagbevægelsen - https://regelforum.dk/
42
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0043.png
„
„
„
„
„
„
„
Der bør være helt klare regler for, hvordan møderne i et
sådant kontaktudvalg skal forløbe, så det ikke bliver én
lang opremsning af positioner fra interesseorganisatio-
nernes side.
Interesseorganisationerne bør være repræsenteret på
højeste niveau (formænd eller direktører).
Et kontaktudvalg skal være relevant og have indflydelse.
Det skal være et forum, som interesserer folketingsmed-
lemmerne, ellers kigger interesseorganisationerne andre
steder hen.
Det er ikke nyttigt med for brede og formelle fora.
Et centralt kontaktudvalg vil kræve en form for udvæl-
gelse af nogle få sager af stor politisk interesse.
Det kan blive formelt og stift, og Folketinget bør søge
dialog med interesseorganisationernes folk, som arbej-
der med og har erfaring med de konkrete initiativer og
lovforslag (og ikke administrerende direktører).
Man kan overveje en form for følgegruppe tilknyttet re-
levante fagudvalg i Folketinget, som kunne følge rådsfor-
mationernes struktur, sammensat af to-tre fagordførere
og repræsentanter for interesseorganisationerne.
der er på dagsordenen i salen, f.eks. ved redegørelsesdebat-
ter. Enhedslisten er en undtagelse, hvor alle sager til mandat
behandles på gruppemøder.
Langt de fleste partier har en medarbejder eller nogle få
medarbejdere, der bistår EU-ordføreren med at gennemgå
materialet til europaudvalgsmøderne. Derudover anvender
ordførerne Europaudvalgets sekretariat og EU-konsulenter.
De partier, der også er repræsenteret i Europa-Parlamentet,
forsøger at koordinere arbejdet i Folketinget og Europa-Par-
lamentet. Denne koordinering vanskeliggøres af forskellige
arbejdsrytmer, idet sagerne behandles forskudt i de to parla-
menter. Det faktum, at tirsdage, onsdage og torsdage er mø-
dedage i begge parlamenter, gør det vanskeligt for mep’erne
at deltage i gruppemøder eller koordineringsmøder med
ordførere i Folketinget. I nogle partier inviteres de fra tid til
anden til aftengruppemøder eller særlige temagruppemøder.
Digital deltagelse i møder ventes i fremtiden at gøre koordi-
nering nemmere.
Flere store organisationer foreslår desuden, at Folketinget
overvejer et samarbejde med Erhvervslivets EU- og Re-
gelforum, som bl.a. kommer med anbefalinger til regerin-
gen om prioritering af EU-sager, som kræver tidlig dansk
interessevaretagelse.
128
7.7 Partigruppernes
behandling af EU-sager
Der er både fællestræk ved og forskelle på, hvordan de parti-
er, der er repræsenteret i Folketinget, arbejder med EU-sager.
Der er naturligvis stor forskel på ressourcerne og arbejds-
byrden mellem små og store grupper, og derfor forskel på,
hvor grundige procedurerne for fastlæggelse af partiernes
positioner kan være. Der er også forskel på procedurerne,
afhængigt af om et parti er i regering eller ej. Derfor skifter de
over tid.
129
I alle grupper spiller EU-ordførerne en helt central rolle i euro-
papolitikken. EU-sager er langt overvejende EU-ordførerens
ansvar. Fagordførerne inddrages primært på ad hoc-basis.
Fagordførerne forsøges systematisk inddraget i nogle få
partier.
EU-sager kommer kun sjældent op på gruppemøder, og kun
når der er tale om større sager, principielle sager eller sager,
128 Regeringen har forpligtet sig til at behandle Erhvervslivets EU- og Regelforums forslag efter et følg-eller-forklar-princip, så regeringen forpligter sig til enten at gennem-
føre forummets forslag eller at forklare, hvorfor de ikke gennemføres. Erhvervslivets EU- og Regelforum mødes tre gange om året.
129 Dette er baseret på interviews med ansatte eller EU-ordførere i partierne.
43
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0044.png
Folketinget i Europa — Europa i Folketinget
7.8 Implementering af EU-
lovgivning og Folketingets rolle
EU-reformgruppen har ikke foretaget en selvstændig under-
søgelse og beskrivelse af Folketingets rolle i implementerin-
gen af EU-lovgivning i dansk ret, da et forskerhold fra Aarhus
Universitet i maj 2021 færdiggjorde en ny undersøgelse
bestilt af Folketinget i 2019.
130
Formålet med undersøgelsen
var at få belyst, hvordan EU’s lovgivning gennemføres i Dan-
mark, hvilket råderum der findes, når EU-regler skal omsæt-
tes til danske regler, og hvordan Folketingets parlamentariske
kontrol kan styrkes.
Undersøgelsen kommer med tre resultater, som er væsentli-
ge for EU-reformgruppens arbejde:
1. EU-reguleringens væsentlige betydning for dansk ret og
det nationale råderum: Undersøgelsen fastslår EU-re-
guleringens omfattende betydning for dansk ret. 36 pct.
af danske lovforslag har EU-retlige aspekter. Den peger
desuden på en væsentlig udvikling i EU-reguleringen,
der viser, at forordninger, der er umiddelbart gældende
for borgere og virksomheder, fylder langt mere i dag end
direktiver, der efterfølgende implementeres i dansk ret.
Der har siden 1989 været en vækst i forordninger på
godt 50 pct. Man skulle umiddelbart tro, at det betød,
at implementering dermed var mindre relevant. Men
selv om forordninger er umiddelbart gældende, giver de
ofte mulighed for eller kræver supplering med nationale
regler. Undersøgelsen fastslår således, at der stadig
findes et betydeligt nationalt råderum, der skal eller kan
udfyldes med danske regler, også når det gælder for-
ordninger. Undersøgelsen viser, at EU-reguleringen har
betydelige direkte og indirekte effekter på dansk ret, og
at det ikke tyder på, at disse effekter aftager over tid. Det
understreger behovet for at sikre effektiv parlamentarisk
kontrol med EU-reguleringen.
2.
Implementering er en myndighedsopgave: Undersø-
gelsen fastslår, at det er regeringen, der i vidt omfang
udfylder det nationale råderum. Det sker ved brug af
bemyndigelsesbestemmelser i den relevante lovgivning.
Folketinget bemyndiger den relevante minister eller sty-
relse til at indføre EU-direktiver i dansk ret eller supplere
EU-forordninger med danske regler. Reglerne bliver så til
i form af bekendtgørelser. På den måde har Folketinget
formelt sat sig uden for indflydelse på den konkrete ud-
formning af regler. Denne praksis er dog ikke begrænset
til EU-området, men sker generelt, når Folketinget i vidt
omfang bemyndiger ministre til at udstede bekendtgø-
relser.
131
Folketinget spiller dog en rolle i at sætte den overordne-
de politiske ramme for at udfylde det nationale råderum
fastsat af et politisk flertal, f.eks. i form af flerårige forlig.
Forskerne understreger samtidig betydningen af en
stærk forudgående parlamentarisk kontrol med EU-lov-
givningen, inden den vedtages, fordi det er her, at Folke-
tingets mulighed for at præge reguleringen er størst og
dermed mere effektiv end en efterfølgende kontrol med
gennemførelsen.
3.
Manglende effektiv forudgående kontrol med EU-poli-
tikken: I rapporten opridser forskergruppen tre proble-
mer med den nuværende kontrol. For det første sker
inddragelse af Europaudvalget for sent, på et tidspunkt,
hvor forhandlingerne har stået på i for lang tid til reelt at
kunne påvirke EU-lovgivningen. For det andet drukner
Europaudvalget i enorme sagsmængder. Det gør det
vanskeligt for medlemmerne at overskue sagerne og
prioritere deres indsats. For det tredje er udvalget under
den nuværende praksis ude af stand til at overskue,
hvad den omfattende EU-regulering egentlig betyder for
danske borgere og virksomheder. På baggrund af dette
kommer forskerne med fire anbefalinger til Folketinget.
For det første foreslår de en tidligere inddragelse, altså
at forpligte regeringen til at forelægge de allertidligste
udspil fra Kommissionen for Folketinget med en tilken-
degivelse af, hvad den umiddelbare danske holdning er.
For det andet foreslår de en plan for implementering,
altså at forpligte regeringen til samtidig med indhentning
af forhandlingsmandat at forelægge en plan for den
danske gennemførelse af EU-lovgivning. For det tredje
foreslår de en årlig redegørelse for gennemførelse, altså
at regeringen på de mest EU-tunge lovgivningsområder
forelægger en oversigt for de relevante fagudvalg, som
viser, hvilke EU-regler der træder i kraft, og hvilken plan
ministeren har for formel og praktisk gennemførelse
af dem. For det fjerde foreslår de en rationalisering af
Folketingets arbejde med EU, så der sker en aflastning
af Europaudvalget for en del af regeringens forelæggel-
ser, og så der kommer fokus på regeringens indledende
holdningstilkendegivelser og indhentning af mandater.
130 Blom-Hansen, J., Christensen, J.G, Grøn, C.H, Jensen, M.H. og Mortensen, P.B. (2021): Det Nationale Råderum, Djøf Forlag.
131 Christensen, J.G., Jensen. J.A., Mortensen, P.B. og Pedersen, H.H. (2020): Når Embedsmænd lovgiver, Djøf Forlag.
44
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0045.png
Bilag I: Kommissorium for
EU-reformgruppen:
I anledning af 50-året for dansk medlemskab af EU nedsæt-
ter Folketinget en særlig EU-reformgruppe, som skal se på,
om den parlamentariske kontrol med i EU-sager i Danmark
er tidssvarende.
EU-reformgruppens opdrag er at skitsere et forslag til, hvor-
dan en moderne parlamentarisk kontrol med regeringen i
EU-sager ville se ud, hvis Danmark blev optaget i EU i 2020.
Er den parlamentariske kontrol med EU-politikken i Danmark
tilstrækkelig effektiv, transparent og inkluderende i forhold til
moderne demokratiske idealer? Og er den på omgangshøjde
med bedste praksis i de øvrige EU-lande?
EU-reformgruppens medlemmer bør udpeges under hen-
syntagen til deres særlige viden om statsretten, EU-retten og
deres erfaring med samspillet mellem Folketinget og regerin-
gen i behandlingen af EU-sager og de udfordringer som dette
samarbejde giver.
Følgende medlemmer kunne overvejes til EU-reformgruppen:
„
„
„
„
„
„
„
Claus Larsen-Jensen (formand for reformgruppen), tidl.
formand for Europaudvalget.
Connie Hedegaard, tidligere EU-kommissær, medlem af
Folketinget og minister.
Holger K. Nielsen, tidligere medlem af Folketinget, Euro-
paudvalget og Nævnet.
Jens-Peter Bonde, tidligere medlem af
Europa-Parlamentet.
Helle Krunke, professor i forfatningsret ved Jura ved
Københavns Universitet.
Claus Grube, fhv. ambassadør og tidligere departe-
mentschef i Udenrigsministeriet.
Sinne Backs Conan, europolitisk direktør i Finans
Danmark.
I praksis blev den danske regerings underretningspligt dog
hurtigt udbygget. Regeringen måtte efter armlægning med
Folketingets øvrige partier i det såkaldte ”baconslag” i januar
1973 forpligte sig til at forelægge egentlige forhandlingsop-
læg for Folketingets Europaudvalg i EU-sager af større ræk-
kevidde. Forelæggelsen af forhandlingsoplæg skulle sikre,
at regeringen ikke tilsluttede sig vedtagelser i Rådet, som et
flertal i Folketinget var imod. Mandatsystemet blev forankret
i Europaudvalgets særlige procedureberetning af 29. marts
1973, som blev tiltrådt af regeringen. Folketingets kontrol
er siden blevet udbygget og forfinet gennem en lang række
aftaler mellem regeringen og Folketinget, som er nedfældet i
Europaudvalgets beretninger.
I de fleste andre EU-lande bygger den parlamentariske kon-
trol med EU-sager i dag på bestemmelser i lovgivning eller
i landenes forfatninger. Folketingets partier overvejede i
1973 at vedtage en særlig lov om Europaudvalgets styrkede
kontrol med regeringen. Men af flere forskellige grunde be-
sluttede Folketingets partier at forankre mandatsystemet i en
særlig procedureberetning fra Europaudvalget.
Men har Danmark i dag en parlamentarisk kontrol, som er på
omgangshøjde med denne udvikling og den voksende betyd-
ning, som EU har fået på danskernes hverdag? Har Folketin-
gets behandling af EU-sager fulgt med udviklingen i de øvrige
EU-lande?
Baggrund
EU vedtager i dag bindende regulering på mange nye områ-
der, og mængden af EU-sager er blevet øget betydeligt, siden
Danmark tiltrådte den 1. januar 1973. EU kan ikke længere
betragtes som et rent udenrigspolitisk anliggende. Alligevel
foregår Folketingets kontrol med EU-sager i dag efter den
samme centraliserede model, som blev fastlagt for 50 år
siden. Kontrollen er forankret i regeringens underretningspligt
i tiltrædelseslovens §6, stk. 2, hvoraf det fremgår at regerin-
gen er forpligtet til at underrette Folketingets Europaudvalg
om væsentlige EU-sager. Denne model blev modelleret efter
vesttysk forbillede, da Vesttyskland i 1972 blev anset for
at have den bedste parlamentariske kontrol med EU-sager,
blandt de seks stiftende EU-lande.
45
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0046.png
Folketinget i Europa — Europa i Folketinget
Bilag II: Liste over personer
som EU-reformgruppen
har talt med
EU’s institutioner, parlamentarikere og
Centraladministrationen:
Europa-Kommissionen:
Margrethe Vestager, Ledende
næstformand.
Rådet:
Jeppe Tranholm-Mikkelsen, Generalsekretær for
EU’s Ministerråd.
Europa-Parlamentet:
Margrete Auken (SF), Morten
Løkkegaard (V), Karen Melchior (RV), Kira Peter-Hansen (SF),
Christel Schaldemose (Socialdemokratiet), Marianne Vind,
(Socialdemokratiet) og Pernille Weiss (Det Konservative
Folkeparti).
Fhv. Generaldirektør for DG Com i Europa-
Kommissionen og fhv. Kabinetschef for Poul Nielson
(1999-2003):
Claus Haugaard Sørensen.
Fhv. kontorchef ved EU’s Udenrigstjeneste:
Mikael
Barfod.
Folketinget:
Karsten Lauritzen (Venstre), Martin Lidegaard
(Radikale Venstre), Jakob Mark (Socialistisk Folkeparti),
Søren Pape Poulsen (Det Konservative Folkeparti), Kristian
Thulesen Dahl (Dansk Folkeparti), Sofie Carsten Nielsen
(Radikale Venstre), Peter Skaarup (Dansk Folkeparti),
Peder Hvelplund (Enhedslisten), Søren Søndergaard
(Enhedslisten), Eva Kjer Hansen (Venstre), Henrik Møller
(Socialdemokratiet), Katarina Ammitzbøll (Det Konservative
Folkeparti), Rasmus Nordquist (Socialistisk Folkeparti), Leif
Lahn Jensen (Socialdemokratiet), Peter Seier Christensen
(Nye Borgerlige)
Hollandske parlament:
Agnes Mulder, MP for CDA
(Kristendemokraterne).
Udenrigsministeriet:
Carsten Grønbech-Jensen, direktør
for Europapolitik og Arktis.
Erhvervsministeriet:
Michael Dithmer, departementschef.
Danmarks Lærerforening:
Kristina Aaltonen, leder af
DLI-kontoret.
Dansk Energi:
Anders Stouge, Viceadministrerende direktør
og Lars Koch, europapolitisk direktør.
Dansk Erhverv:
Lasse Hamilton Heidemann, EU- og
International Chef.
Dansk Metal:
Johan Moesgaard Andersen, EU-Chef.
DI:
Anders Ladefoged, underdirektør, Henriette Thuen,
seniorchefkonsulent, Thomas Bustrup, International direktør.
DUF:
Jonas Roelsgaard, Politisk konsulent for Norden og EU/
Europa.
Erhvervslivets EU- Regelforum:
Paul Mollerup, formand.
FH:
Bente Sorgenfrey, næstformand og Lise-Lotte Toft,
afdelingschef.
Finans Danmark:
Sinne Conan, europapolitisk direktør.
Forbrugerrådet Tænk:
Vagn Jelsøe, Chefkonsulent.
Globalt Fokus, 92-gruppen:
Troels Dam Christensen,
Sekretariatsleder.
Landbrug og Fødevarer:
Morten Boje Hviid, direktør, Niels
Peter Nørring, klimadirektør og Annette Toft, afdelingsleder
på Bruxelleskontoret.
Aarhus Universitet:
Jørgen Grønnegaard Christensen og
Caroline Howard Grøn, Institut for Statskundskab.
Europanævnet:
Erik Christensen, formand for
Europanævnet og tidligere formand for Folketingets
Europaudvalg, Inger Frydendahl, Chefkonsulent i Slots- og
Kulturstyrelsen.
AOF:
John Meinert Jacobsen, Administrerende direktør.
DEO:
Rasmus Nørlem Sørensen, sekretariatsleder.
Europabevægelsen:
Stine Bosse, landsformand.
Europæisk Ungdom:
Ida Kold, næstformand.
FIC:
Carsten Andersen, Direktør.
Folkebevægelsen mod EU:
Susanna Dyre-Greensite,
Formand, Ditte Marie Gyldenberg, Sekretariatsleder.
Nyt Europa:
Julie Rosenkilde, Sekretariatschef.
Tænketanken Europa:
Lykke Friis, Direktør.
Danske interesse- og
civilsamfundsorganisationer:
3F:
Nadja Lundholm Olsen, EU-Chef.
DA:
Christiane Mißlbeck-Winberg, europapolitisk chef.
Danmarks Fiskeriforening:
Kent Skau Fischer,
administrerende direktør og Thomas Kruse, chefkonsulent.
Danmarks Naturfredningsforening:
Jens la Cour, EU- og
miljøpolitisk seniorrådgiver.
46
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0047.png
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget
2592925_0048.png
9
788779
822122