EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 580: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/6-22

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 580
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

17. juni 2022

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-817/19

Titel og kort sagsresumé

Ligue des droits humains (PNR-direktivet)

Emne:

Forholdet mellem PNR-direktivets regler om karakteren af indhentede

oplysninger samt indsamling og opbevaring heraf, og Chartrets artikel 7,

8 og 52, stk. 1.

Spørgsmål:

1. Skal artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel

forordning om databeskyttelse), sammenholdt med denne forordnings

artikel 2, stk. 2, litra d), fortolkes således, at den finder anvendelse på en

national lovgivning såsom lov af 25. december 2016 om behandling af

passageroplysninger, som gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2016/681 af 27. april 2016 om anvendelse af

passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge, opdage,

efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet samt

Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om

transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om

passagerer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU af

20. oktober 2010 om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til eller

afgår fra havne i medlemsstaterne, og om ophævelse af direktiv

2002/6/EF?

[…]

10. Såfremt Cour constitutionnelle (forfatningsdomstol) på grundlag af

besvarelserne af de foregående præjudicielle spørgsmål konkluderer, at

den anfægtede lov, der bl.a. gennemfører direktiv (EU) 2016/681, er i

strid med en eller flere af de forpligtelser, der følger af de i disse

spørgsmål nævnte bestemmelser, kan Cour constitutionnelle

(forfatningsdomstol) da midlertidigt opretholde virkningerne af lov af

25. december 2016 om behandling af passageroplysninger med henblik

på at undgå retsusikkerhed og muliggøre, at oplysninger, der forinden

er blevet indsamlet og lagret, stadig kan anvendes til de formål, der er

omhandlet i loven?

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Rigspolitiet

Proces-

skridt

Dom

Dato

21.06.22

Til orientering:

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Transportministeriet

Søfartsstyrelsen

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 580: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/6-22

C-204/21

Kommissionen mod Polen

Emne:

Domstolenes uafhængighed.

Spørgsmål:

Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i

henhold til artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt med artikel

47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, set

i lyset af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

vedrørende EMRK’s artikel 6, stk. 1, og i henhold

til artikel 267 TEUF

og princippet om EU-rettens forrang, idet den har vedtaget og

opretholdt artikel 42a, stk. 1 og 2, og artikel 55, stk. 4, i ustawa

—

Prawo

o ustroju sadów powszechnych (lov om de almindelige domstoles

organisation, herefter »lov om de almindelige domstoles organisation«),

artikel 26, stk. 3, og artikel 29, stk. 2 og 3, i ustawa o Sadzie Najwyzszym

(lov om den øverste domstol) og artikel 5, stk. 1a og 1b, i ustawa o sadach

administracyjnych (lov om forvaltningsdomstole), i den affattelse, der

følger af ustawa z dnia 20 grudnia 2019 r. o zmianie ustawy

—

Prawo o

ustroju sadów powszechnych, ustawy o Sadzie Najwyzszym oraz

niektórych innych ustaw (lov af 20.12.2019 om ændring af lov om de

almindelige domstoles organisation, lov om den øverste domstol og visse

andre love, herefter »ændringsloven«) samt ændringslovens artikel 8,

hvorefter det er forbudt for alle nationale retter at efterprøve, om de EU-

retlige krav vedrørende en uafhængig og upartisk domstol, der

forudgående er oprettet ved lov, er opfyldt.

M.fl.

Emne:

RoL Polen. Disciplinære sanktioner mod polske dommere. Dommer

Tuleya og afgørelse fra Disciplinærkammeret

Sag C-615/20 vedrører:

1) Skal EU-retten

–

særligt artikel 47 i [Den Europæiske Unions] charter

om grundlæggende rettigheder (chartret) og de heri nævnte rettigheder

om effektive retsmidler og retten til en retfærdig og offentlig rettergang

inden for en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der

forudgående er oprettet ved lov

–

fortolkes således, at den er til hinder

for bestemmelserne i national ret, navnlig dem, som er nævnt i det andet

og det tredje spørgsmål nedenfor, dvs. artikel 80 og artikel 129 i ustawa

z dnia 27 lipca 2001 r.

– Prawo o ustroju sądów powszechnych (lov af

27. juli 2001

–

lov om de almindelige domstoles organisation) (lov om

de almindelige domstoles organisation), samt artikel 110, stk. 2a, i lov om

de almindelige domstoles organisation, artikel 27, stk. 1, pkt. 1a, i ustawa

z dnia 8 grudnia 2017 r. o Sądzie Najwyższym (lov af 8. december 2017

om den øverste domstol), som giver Izba Dyscyplinarna Sądu

Najwyższego (afdelingen for disciplinærsager ved den øverste domstol,

Polen) mulighed for at ophæve en dommers immunitet samt suspendere

denne fra dennes funktioner, og dermed faktisk forhindre dommeren i

at træffe afgørelse i de sager, denne er blevet tildelt, navnlig når:

a) afdelingen for disciplinærsager ved den øverste domstol ikke udgør en

»domstol« som omhandlet i chartrets artikel 47, artikel 6 i EMRK samt

artikel 45, stk. 1, i Konstytucji Rzeczypospolitej Polskiej (den polske

forfatning) (dom i de forenede sager C-585/18, C-624/18 og C-625/18,

EU:C:2019:982);

b) medlemmerne af afdelingen for disciplinærsager ved den øverste

domstol karakteriseres ved at have en meget stærk tilknytning til den

lovgivende og den udøvende magt (kendelse af 8. april 2020,

Kommissionen/Polen, sag C-791/19 R, EU:C:2020:277);

c) Republikken Polen er blevet tilpligtet til at indstille anvendelsen af

visse bestemmelser i lov af 8. december 2017 om den øverste domstol

vedrørende den såkaldte Izba Dyscyplinarna (disciplinærafdeling) samt

at afstå fra at overføre sager, der verserer for denne afdeling, til et

dommerkollegium, der ikke opfylder kravene til uafhængighed (kendelse

af 8. april 2020, Kommissionen/Polen, sag C- 791/19 R,

EU:C:2020:277). M.fl.

Sag C-671/20 vedrører:

1) Skal EU-retten

–

særligt artikel 2 TEU og det deri fastsatte

retsstatsprincip, artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, samt princippet om

forrang, princippet om loyalt samarbejde og retssikkerhedsprincippet

–

forstås således, at den er til hinder for anvendelsen af en medlemsstats

nationale ret, såsom artikel 41 b, stk. 1 og 3, i ustawa z dnia 27 lipca 2001

– Prawo o ustroju sądów powszechnych (lov af 27. juli 2001 –

lov om

de almindelige domstoles organisation), således at en retspræsident

–

på

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

28.06.22

C-615/20

C-671/20

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

28.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 580: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/6-22

C-181/21

C-269/21

C-99/21 P

egen hånd og uden retslig prøvelse

–

kan træffe afgørelse om at ændre

sammensætningen af et dommerkollegium efter at et organ såsom Izba

Dyscyplinarnas (disciplinærafdelingen) har givet tilladelse til

indledningen af strafferetlig forfølgelse af en dommer, som oprindeligt

indgik i dommerkollegiet (dommer I.T. ved den regionale domstol), som

omfatter en obligatorisk suspension af dommeren fra dennes funktioner,

hvilket navnlig indebærer, at dommeren ikke kan udøve sin funktion i de

sager, som han var blevet tildelt, herunder sager, som han var blevet

tildelt forud for den pågældende tilladelse? M.fl.

G. m.fl.

Spørgsmål:

1. Skal artikel 2 og 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union

(»TEU«) og rtikel 6, stk. 1-3, TEU, sammenholdt med artikel 47 i chartret

om grundlæggende rettigheder (»chartret«) fortolkes således, at:

a) En domstol, der er sat med bl.a. en person, der er udpeget til

dommerembedet ved denne domstol efter en procedure, der er

kendetegnet ved manglende deltagelse af dommerstanden

–

dommerstand, der oftest er udnævnt uafhængigt af den udøvende og

lovgivende magt

–

i en situation, hvor det på baggrund af

medlemsstatens forfatningsmæssige acquis er nødvendigt at inkludere

dommere, der opfylder disse krav til udnævnelsen og indgår i en

institutionel og strukturel sammenhæng, ikke er en domstol oprettet ved

lov i henhold til EU-retten, fordi: - betingelsen om afgivelse af en

udtalelse om en kandidat til et dommerembede skulle opfyldes af et

dommerkollegium, og betingelsen bevidst blev undladt opfyldt i strid

med de nationale regler og dommerkollegiets holdning; - det nuværende

Krajowa Rada Sadownictwa (det nationale råd for retsvæsenet), der er

valgt i strid med den polske forfatning og love, ikke er et uafhængigt

organ sammensat af repræsentanter for dommersamfundet, der er

udpeget i dets sammensætning, og som er uafhængigt af den udøvende

og lovgivende magt, og der dermed rent faktisk ikke blev givet en

indstilling til udnævnelse til dommerembedet som fastsat i national ret; -

deltagerne i udnævnelsesproceduren ikke var berettigede til at iværksætte

anke til en domstol som omhandlet i artikel 2 og 19, stk. 1, TEU, samt

artikel 6, stk. 1-3, TEU, sammenholdt med artikel 47 i [chartret] [?]

b) En domstol, der er sat med bl.a. en dommer, som er udpeget til

dommerembedet efter en procedure, der kendetegnet ved vilkårlig

indblanding fra den udøvende magt og som ikke inkluderer deltagelse af

dommerstanden

–

idet dommerstanden oftest er udnævnt uafhængigt af

den udøvende og lovgivende magt, og er uafhængigt af ethvert andet

organ, hvilket sikrer en objektiv evaluering af kandidaten

–

henset til det

forhold, at deltagelse af dommerstanden eller ethvert andet organ, som

er uafhængigt af den udøvende og lovgivende magt, og som kan sikre en

objektiv vurdering af kandidaten i proceduren for udnævnelse af en

dommer i overensstemmelse med den europæiske retstradition, der er

forankret i ovennævnte bestemmelser i EU-traktaten og chartret, og som

er grundlaget for Unionen som retsunion, er nødvendig for at kunne

anerkende, at en national domstol garanterer det krævede niveau af

effektiv domstolsbeskyttelse i sager, der er omfattet af EU-retten, og

dermed at princippet om magtfordeling og magtbalance samt

retsstatsprincippet sikres, ikke opfylder kravene til en uafhængig domstol

oprettet ved lov [?]

2. Skal artikel 2 TEU og artikel 19, stk. 1, TEU, sammenholdt med

chartrets artikel 47 fortolkes således, at i en situation, hvor domstolen er

sat med bl.a. en person, der er udnævnt på de betingelser, der er

beskrevet i nr. 1), at:

a) disse bestemmelser er til hinder for anvendelsen af nationale regler,

der tillægger den øverste domstols kammer enekompetence til at

påkende lovmæssigheden af en sådan persons udnævnelse til

dommerembedet, og som udelukkende består af personer, der er

udnævnt til dommere på de betingelser, der er beskrevet i nr. 1), og som

samtidig fastsætter en pligt til at afstå fra prøvelse af indsigelser

vedrørende udnævnelse til dommerembedet under hensyntagen til den

institutionelle og systemiske kontekst;

b) for at sikre effektiviteten af EU-retten kræver de en sådan

fortolkning af bestemmelserne i national ret, der gør det muligt for

retten ex officio at udelukke en sådan person fra at behandle en sag på

grundlag af en analog anvendelse af bestemmelserne om udelukkelse af

en dommer, der ikke kan pådømme en sag (iudex inhabilis) [?]

Danske Slagtermestre mod Kommissionen (appel af T-486/18)

Emne:

Spørgsmål søgsmålskompetence samt evt. om statsstøtte eller ej ved

ændring af de danske betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber.

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

29.06.22

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Dom

30.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 580: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/6-22

C-470/21

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse af 19. april 2018 i statsstøttesag

SA.37433(2017/FC) notificeret under dokument nr. C(2018) 2259

annulleres,

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

La Quadrature du Net e.a.

Spørgsmål:

1. Er civilstandsoplysninger i form af oplysninger om en IP-adresse

blandt de trafik- eller lokaliseringsdata, der principielt skal gøres til

genstand for en forudgående kontrol ved en domstol eller en uafhængig

administrativ enhed, der træffer bindende afgørelser?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende ønskes det oplyst,

om direktiv [2002/58] af 12. juli 2002 om behandling af

personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske

kommunikationssektor, sammenholdt med Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, i betragtning af den lave

følsomhed af data, der vedrører den civile identitet på brugerne,

herunder deres kontaktoplysninger, skal fortolkes således, at det er til

hinder for en national lovgivning, hvorefter en administrativ myndighed

skal indsamle disse data om de pågældende brugeres IP-adresse uden en

forudgående kontrol foretaget af en domstol eller en uafhængig

administrativ enhed, der træffer bindende afgørelser?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende ønskes det oplyst,

om direktiv [2002/58]

–

i betragtning af den lave følsomhed af data, der

vedrører den civile identitet [på brugerne], af den omstændighed, at disse

data alene kan indsamles med henblik på at forhindre tilsidesættelser af

forpligtelser, der i national ret er præcist, indskrænkende og

udtømmende defineret, og af den omstændighed, at en systematisk

kontrol af adgangen til data om hver enkelt bruger foretaget af en

domstol eller en uafhængig administrativ enhed, der træffer bindende

afgørelser, vil skade opfyldelsen af den samfundsopgave, der er

overdraget den uafhængige administrative myndighed, der er beføjet til

at foretage denne indsamling

–

er til hinder for, at denne kontrol

foretages i overensstemmelse med hensigtsmæssige retningslinjer, såsom

en automatisk kontrol, i givet fald under tilsyn af en intern enhed i det

pågældende organ, hvis embedsmænd, der foretager indsamlingen, er

uafhængige og upartiske?

Erhvervsministeriet

Energistyrelsen

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

05.07.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 580: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/6-22

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

C-704/20

PPU og C-

39/21 PPU

Titel og kort sagsresumé

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid (Examen d’office

de la rétention) m.fl.

Sagen vedrører:

Gælder der i henhold til EU-retten, særligt artikel 15, stk. 2, i

tilbagesendelsesdirektivet ([direktiv 2008/115/EU]) og artikel 9 i

modtagelsesdirektivet ([direktiv] 2013/33/EU]), sammenholdt

med artikel 6 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder […], en pligt til prøvelse af egen drift, således at retten

er forpligtet til på eget initiativ (ex officio) at bedømme, om alle

betingelser for frihedsberøvelse er opfyldt, herunder betingelser,

hvis opfyldelse udlændingen ikke har bestridt, selv om den

pågældende havde mulighed herfor?

Volvo et DAF Trucks

1) Skal artikel 101 TEUF og effektivitetsprincippet fortolkes

således, at de er til hinder for en fortolkning af en national

bestemmelse, hvorefter søgsmålsfristen på 5 år, der er fastsat i

direktivets artikel 10, samt artikel 17 om retslig vurdering af tabet,

ikke finder anvendelse med tilbagevirkende kraft, idet den

fastsætter skæringstidspunktet for den tilbagevirkende kraft på

tidspunktet for sanktionen og ikke på tidspunktet for anlæggelsen

af søgsmålet[?]

2) Skal artikel 22, stk. 2, i direktiv 2014/104/EU og udtrykket

»tilbagevirkende kraft« fortolkes således, at direktivets artikel 10

finder anvendelse på et søgsmål som det i hovedsagen omhandlede,

der, selv om det er anlagt efter ikrafttrædelsen af direktivet og

gennemførelsesbestemmelserne, ikke desto mindre vedrører

tidligere faktiske omstændigheder eller sanktioner[?]

3) Når der anvendes en bestemmelse som den i artikel 76 i Ley de

Defensa de la Competencia (lov om beskyttelse af konkurrencen),

skal artikel 17 i direktiv 2014/104/EU om retslig vurdering af tabet

da fortolkes således, at der er tale om en processuel bestemmelse,

der finder anvendelse i hovedsagen, hvor søgsmålet er anlagt efter

ikrafttrædelsen af den nationale gennemførelsesbestemmelse[?]

Leistritz

1. Skal artikel 38, stk. 3, andet punktum, i forordning (EU)

2016/679 (generel forordning om databeskyttelse, herefter

»forordning 2016/679«) fortolkes således, at denne bestemmelse er

til hinder for en bestemmelse i national lovgivning, i den

foreliggende sag § 38, stk. 1 og 2, sammenholdt med § 6, stk. 4,

andet punktum, i Bundesdatenschutzgesetz (den tyske forbundslov

om databeskyttelse, BDSG), hvorefter den dataansvarliges

ordinære

opsigelse

databeskyttelsesrådgiverens

ansættelsesforhold, idet den dataansvarlige er dennes arbejdsgiver,

er ulovlig, uafhængigt af, om opsigelsen skyldes udførelsen af

dennes opgaver? Såfremt det første spørgsmål besvares

bekræftende:

2. Er artikel 38, stk. 3, andet punktum, i forordning 2016/679 også

til hinder for en sådan bestemmelse i national lovgivning, såfremt

udpegelsen af databeskyttelsesrådgiveren ikke er obligatorisk i

henhold til artikel 37, stk. 1, i forordning 2016/679, men kun i

henhold til medlemsstatens lovgivning? Såfremt det første

spørgsmål besvares bekræftende:

3. Hviler artikel 38, stk. 3, andet punktum, i forordning 2016/679

på et tilstrækkeligt bemyndigelsesgrundlag, navnlig for så vidt som

denne bestemmelse omfatter databeskyttelsesrådgivere, der står i et

ansættelsesforhold til den dataansvarlige?

Europa-Kommissionen mod Den Slovakiske Republik

Påstande:

—

Det fastslås, at Den Slovakiske Republik har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 3, sammenholdt med artikel

7 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af

naturtyper samt vilde dyr og planter, idet den har undtaget

skovforvaltningsprogrammer og ændringer dertil, lejlighedsvis

skovhugst og risikoforebyggende foranstaltninger for skove samt

Interessent

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Sags-

type

O-sag

Proces

-skridt

Dato

21.06.22

C-267/20

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

Dom

22.06.22

C-534/20

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

22.06.22

C-661/20

Miljøministeriet

O-sag

Dom

22.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 580: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/6-22

C-238/21

afhjælpning af følgerne af skade forårsaget af naturkatastrofer fra

kravet om, at disse, når de kan påvirke Natura 2000-lokaliteter

væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på de

pågældende lokaliteter under hensyn til bevaringsmålsætningerne

for disse lokaliteter.

—

Det fastslås, at Den Slovakiske Republik har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 2, sammenholdt med artikel

7 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af

naturtyper samt vilde dyr og planter, idet den ikke har truffet

passende foranstaltninger for at forebygge forringelse af levesteder

og forstyrrelser med betydelig indvirkning på særligt beskyttede

områder, der er udpeget til beskyttelse af tjurer (OCHÚ Nízke

Tatry SKCHVU018, OCHÚ Tatry SKCHVU030, OCHÚ Veľká

Fatra SKCHVU033, OCHÚ Muránska planina-Stolica

SKCHVU017, OCHÚ Chočské vrchy SKCHVU050, OCHÚ

Horná Orava SKCHVU008, OCHÚ Volovské vrchy

SKCHVU036, OCHÚ Malá Fatra SKCHVU013, OCHÚ Poľana

SKCHVU022, OCHÚ Slovensk�½ Raj SKCHVU053, OCHÚ

Levočské vrchy SKCHVU051 og OCHÚ Strážovské vrchy

SKCHVU028).

—

Det fastslås, at Den Slovakiske Republik har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om

beskyttelse af vilde fugle, idet den ikke har truffet de påkrævede

særlige bevaringsforanstaltninger for så vidt angår tjurers levested i

områderne OCHÚ Nízke Tatry SKCHVU018, OCHÚ Tatry

SKCHVU030, OCHÚ Veľká Fatra SKCHVU033, OCHÚ

Muránska planina-Stolica SKCHVU017, OCHÚ Volovské vrchy

SKCHVU036, OCHÚ SKCHVU013 Malá Fatra og OCHÚ

Levočské vrchy SKCHVU051, der er udpeget til beskyttelse af

denne art med henblik på at sikre, at den kan overleve og formere

sig i sit udbredelsesområde.

—

Den Slovakiske Republik tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Porr Bau

Sagen vedrører:

1. Er artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/98/EF af 19. november 2008 til hinder for en national

lovgivning, hvorefter affaldsfasens ophør kun indtræder, når affald

eller eksisterende stoffer eller heraf udvundne stoffer anvendes

direkte som substitution for råstoffer eller produkter fremstillet af

primære råstoffer, eller de er blevet forberedt til genanvendelse?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

2. Er artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/98/EF af 19. november 2008 til hinder for en national

lovgivning, hvorefter affaldsfasens ophør for udgravningsmateriale

tidligst kan indtræde, når råstoffer eller produkter fremstillet af

primære råstoffer substitueres? Såfremt det første og/eller andet

spørgsmål besvares benægtende:

3. Er artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/98/EF af 19. november 2008 til hinder for en national

lovgivning, der bestemmer, at affaldsfasens ophør for

udgravningsmateriale ikke kan indtræde, hvis formelle kriterier

(navnlig registrerings- og dokumentationsforpligtelser), som ikke

har nogen miljømæssigt relevant indflydelse på den iværksatte

foranstaltning, ikke opfyldes, eller ikke opfyldes fuldstændigt, selv

om udgravningsmaterialet påviseligt ligger under de grænseværdier

(kvalitetsklasse), der skal overholdes i forbindelse med det planlagte

konkrete anvendelsesformål?

Parlamentet mod Rådet

Artikel 15-17, 20 og artikel 59, stk. 2, i Rådets forordning (EU)

2021/92 af 28. januar 2021 om fastsættelse for 2021 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af

fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i

visse andre farvande 1 annulleres.

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Ryanair mod Kommissionen

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse (EU) af 9. juni 2020 om

statsstøtte SA.57410 COVID

—

Recapitalisation of Finnair

annulleres.

Miljøministeriet

O-sag

22.06.22

C-259/21

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

22.06.22

T-657/20

Transportministeriet

O-sag

Dom

22.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 580: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/6-22

C-625/20

C-51/21

C-192/21

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Sagsøgeren har ligeledes nedlagt påstand om, at søgsmålet

behandles i en fremskyndet procedure som omhandlet i artikel 23a

i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.

INSS

–

»Er den spanske regel om ydelsernes forenelighed, som er

fastsat i artikel 163, stk. 1, i den almindelige lov om social sikring,

således som den er fortolket i, retspraksis, der forhindrer

kombinationen af to ydelser for fuldstændig og varig

uarbejdsdygtighed, der er tilkendt i den samme ordning, mens den

tillader foreneligheden af ydelser, der er tilkendt i forskellige

ordninger, men som i alle tilfælde er optjent på grundlag af

uafhængige bidrag, under hensynstagen til kønsfordelingen i den

spanske sygesikrings forskellige ordninger, i strid med de EU-

retlige regler, der er indeholdt i artikel 4 i Rådets direktiv

79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af

princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

social sikring, og artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet omlige

muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse

med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), idet den kan

medføre indirekte forskelsbehandling på grund af køn?«

–

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: »Kan den

spanske lovgivning være i strid med EU-retten, såfremt de to

ydelser vedrører forskellige skader?«

Aktsiaselts M.V.WOOL

Sagen vedrører:

1. Skal det andet mikrobiologiske kriterium »ikke påvist i 25 g«, som

anføres i artikel 3, stk. 1, og punkt 1.2 i tabellen i kapitel 1 i bilag I

til forordning nr. 2073/2005, under hensyntagen til denne

forordning og beskyttelsen af folkesundheden samt de formål, der

forfølges med forordning nr. 178/2002 og forordning nr.

882/2004, fortolkes således, at det mikrobiologiske kriterium

»ingen i 25 g« i alle tilfælde også gælder for markedsførte fødevarer

i deres holdbarhedsperiode, såfremt fødevarevirksomhedslederen

over for den kompetente myndighed ikke i tilstrækkelig grad har

været i stand til at dokumentere, at andre spiseklare fødevarer, der

understøtter vækst af Listeria monocytogenes, end fødevarer

bestemt til spædbørn og til særlige medicinske formål, ikke

overskrider grænseværdien på 100 cfu/g i deres

holdbarhedsperiode?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal det

andet mikrobiologiske kriterium »ikke påvist i 25 g«, som anføres i

artikel 3, stk. 1, og punkt 1.2 i tabellen i kapitel 1 i bilag I til

forordning nr. 2073/2005, under hensyntagen til denne forordning

og beskyttelsen af folkesundheden samt de formål, der forfølges

med forordning nr. 178/2002 og forordning nr. 882/2004,

fortolkes således, at uanset om fødevarevirksomhedslederen over

for den kompetente myndighed i tilstrækkelig grad kan

dokumentere, at fødevaren ikke overskrider grænseværdien på 100

cfu/g i sin holdbarhedsperiode, da gælder der to alternative

mikrobiologiske kriterier for denne fødevare, nemlig

1) så længe fødevarer er under fødevarevirksomhedsleders kontrol,

kriteriet »ingen i 25 g«, og

2) efter at fødevaren har forladt fødevarevirksomhedslederens

umiddelbare kontrol, kriteriet »100 cfu/g«?

Comunidad de Castilla y León

Sagen vedrører:

A) Skal begrebet »sammenlignelig fastansat«, som anvendes i § 4,

stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, som

blev indgået den 18. marts 1999 mellem de generelle tværfaglige

organisationer (EFS, UNICE og CEEP), og som er indeholdt som

bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999, fortolkes

således, at det arbejde, som en fastansat tjenestemand har udført

som midlertidigt ansat tjenestemand forud for sin fastansættelse, i

forbindelse med konsolideringen af vedkommendes lønklasse skal

sidestilles med det arbejde, der er udført af en anden fastansat

tjenestemand?

B) Skal § 4, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset

ansættelse, som blev indgået den 18. marts 1999 mellem de

generelle tværfaglige organisationer (EFS, UNICE og CEEP), og

som er indeholdt som bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28.

juni 1999, fortolkes således, at både den omstændighed, at den

pågældende tjenestetid allerede er taget i betragtning og medregnet

Miljøministeriet

O-sag

Dom

30.06.22

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

F-sag

Dom

30.06.22

Miljøministeriet

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

30.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 580: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/6-22

C-205/21

C-72/22

PPU

T-280/18

i forbindelse med opnåelsen af status som fastansat tjenestemand,

og udformningen af det vertikale karriereforløb for tjenestemænd i

den nationale lovgivning er objektive forhold, der begrunder, at det

arbejde, som en fastansat tjenestemand har udført som midlertidigt

ansat tjenestemand forud for sin fastansættelse, ikke skal tages i

betragtning ved konsolideringen af vedkommendes lønklasse?

Ministerstvo na vatreshnite raboti, Glavna direktsia za borba

s organiziranata prestapnost

Sagen vedrører:

1. Gennemføres artikel 10 i direktiv 2016/680 korrekt, idet der i

den nationale lov

–

artikel 25, stk. 3, og artikel 25a i Zakon za

ministerstvo na vatresjnite raboti [lov om indenrigsministeriet]

–

henvises til den lignende bestemmelse i artikel 9 i forordning

2016/679?

2. Er betingelsen i artikel 10, litra a), i direktiv 2016/680,

sammenholdt med chartrets artikel 52 og artikel 3 og 8, om, at en

begrænsning i den personlige integritet og i beskyttelsen af

personoplysninger skal være hjemlet i lovgivning, opfyldt, når der

findes indbyrdes modstridende nationale retsforskrifter vedrørende

behandlingen af genetiske og biometriske data med henblik på

politimæssig registrering?

3. Er en national lov

–

artikel 68, stk. 4, i lov om

indenrigsministeriet

–hvorefter

retten er forpligtet til at træffe

afgørelse om obligatorisk indsamling af personoplysninger

(optagelse af kartoteksfotografier og fingeraftryk, prøvetagning

med henblik på at lave en DNA-profil), når en person, som er sigtet

for at have begået en forsætlig strafbar handling, nægter at

medvirke frivilligt til indsamlingen af disse personoplysninger, uden

at retten kan vurdere, om der er væsentlig grund til at tro, at

personen har begået den strafbare handling, som vedkommende er

sigtet for, forenelig med artikel 6, litra a), i direktiv 2016/680,

sammenholdt med chartrets artikel 48?

4. Er en national lov

–

artikel 68, stk. 1-3, i lov om

indenrigsministeriet

–hvorefter

optagelse af kartoteksfotografier og

fingeraftryk og prøvetagning med henblik på at lave en DNA-profil

skal foretages for alle personer, som er sigtet for at have begået en

forsætlig strafbar handling, forenelig med artikel 10, artikel 4, stk.

1, litra a) og c), og artikel 8, stk. 1 og 2, i direktiv 2016/680?

Valstybės sienos apsaugos tarnyba

Spørgsmål:

1. Skal artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og

fratagelse af international beskyttelse sammenholdt med artikel 4,

stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af

13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse

af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med

international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller

for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for

indholdet af en sådan beskyttelse, fortolkes således, at den er til

hinder for nationale retsforskrifter, såsom de i denne sag anførte,

som i tilfælde af en erklæring af militær undtagelsestilstand,

undtagelsestilstand eller også en erklæring af en nødsituation som

følge af en massetilstrømning af udlændinge, i princippet ikke gør

det muligt for en udlænding, som er indrejst og fortsat opholder sig

ulovligt på en medlemsstats område, at indgive en ansøgning om

international beskyttelse?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel

8, stk. 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for

modtagelse af ansøgere om international beskyttelse da fortolkes

således, at den er til hinder for nationale retsforskrifter, som i

tilfælde af en erklæring af militær undtagelsestilstand,

undtagelsestilstand eller også en erklæring af en nødsituation som

følge af en massetilstrømning af udlændinge bestemmer, at en

asylansøger kan tilbageholdes, blot fordi den pågældende er indrejst

på Republikken Litauens område ved ulovligt at krydse

Republikken Litauens landegrænse?

ABLV Bank mod SRB

Påstande:

—

Afgørelser truffet af Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) af 23.

februar 2018 annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren og

dennes datterselskab ABLV Bank Luxembourg, SA.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Justitsministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

30.06.22

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

Dom

30.06.22

Finanstilsynet

O-sag

Dom

06.07.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 580: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/6-22

C-576/20

C-13/21

C-24/21

Pensionsversicherungsanstalt

1. Skal artikel 44, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de

nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004

om koordinering af de sociale sikringsordninger fortolkes således,

at bestemmelsen er til hinder for, at børnepasningsperioder, som er

tilbagelagt i andre medlemsstater, tages i betragtning af en

medlemsstat, der er kompetent til at tildele en alderspension, i

henhold til hvis lovgivning pensionsansøgeren med undtagelse af

disse børnepasningsperioder hele sit arbejdsliv har været i lønnet

beskæftigelse eller udøvet selvstændig virksomhed, allerede fordi

denne pensionsansøger på den dato, fra hvilken

børnepasningsperioden for det pågældende barn i henhold til

denne medlemsstats lovgivning blev taget i betragtning, hverken

var i lønnet beskæftigelse eller udøvede selvstændig virksomhed?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

2. Skal artikel 44, stk. 2, […] første sætningsdel, i

Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16.

september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af

forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale

sikringsordninger fortolkes således, at den medlemsstat, der er

kompetent i henhold til afsnit II i forordning (EF) nr. 883/2004

om koordinering af de sociale sikringsordninger, i henhold til sin

lovgivning generelt ikke tager børnepasningsperioder i betragtning,

eller kun i konkrete tilfælde ikke gør dette?

Pricoforest

1. Skal begrebet »radius af 100 km« i artikel 13, stk. 1, litra b), i

forordning nr. 561/2006 fortolkes således, at afstanden i

fugleflugtslinje mellem virksomhedens hjemsted og destinationen

skal være mindre end 100 km, eller således at køretøjets reelt

tilbagelagte vejstrækning skal være mindre end 100 km?

2. Skal bestemmelserne i artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr.

561/2006 fortolkes således, at udførelsen inden for en måned af

transportopgaver henhørende til den i denne bestemmelse

omhandlede kategori, hvoraf nogle udføres inden for en radius af

100 km fra virksomhedens hjemsted og andre ved overskridelse af

denne radius, med hensyn til undtagelsen af den i artikel 13, stk. 1,

litra b), i forordning nr. 561/2006 omhandlede situation fra

anvendelsen af denne forordning gennem en national bestemmelse

indebærer, at denne undtagelse omfatter alle de berørte

transportopgaver, kun transportopgaver udført [uden] […]

overskridelse af radiussen af 100 km eller ingen af dem?

1) Er forbuddet i artikel 2.1 i Friuli Venezia Giulias regionallov nr.

5/2011,

hvormed

der

blevet

indført

sameksistensforanstaltninger, som indebærer forbud mod dyrkelse

af MON 810-majs i regionen Friuli Venezia Giulia, foreneligt eller

i strid med hele opbygningen af direktiv 2001/18, også i lyset af

forordning 1829/2003 og oplysningerne i henstilling 2010/C

200/01?

2) Udgør ovennævnte forbud også en foranstaltning med

tilsvarende virkning, der således er i strid med artikel 34 TEUF, 35

TEUF og 36 TEUF?

Airbnb Ireland et Airbnb Payments UK

1) Hvilken er den korrekte fortolkning af begreberne »teknisk

forskrift« for informationssamfundets tjenester og »forskrift

vedrørende tjenester« i informationssamfundet som omhandlet i

direktiv (EU) 2015/1535, og skal disse begreber især fortolkes

således, at de også omfatter skattemæssige foranstaltninger, der

ikke direkte er bestemt til at regulere den specifikke tjeneste i

informationssamfundet, men ikke desto mindre påvirker den

konkrete levering heraf i medlemsstaten, navnlig ved over for alle

leverandører af ejendomsformidlingstjenester

–

herunder også

ikkeetablerede aktører, som leverer deres tjenester online

–

indføre supplerende forpligtelser, der udgør et middel til en effektiv

skatteopkrævning fra udlejere, såsom

a) indsamling og efterfølgende overførsel til medlemsstatens

skattemyndigheder af oplysninger om aftaler om korttidsudlejning

indgået gennem formidlerens virksomhed,

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

07.07.22

Transportministeriet

O-sag

Dom

07.07.22

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

07.07.22

C-83/21

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

07.07.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 580: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/6-22

b) indeholdelse og efterfølgende indbetaling til statskassen af den

andel, der tilkommer staten, af de summer, som lejere betaler til

udlejere?

2) Domstolen anmodes om besvarelse af følgende spørgsmål:

a) Er princippet om fri udveksling af tjenesteydelser i artikel 56

TEUF og de lignende principper, som kan udledes af direktiv

2006/123/EF og 2000/31/EF, i det omfang de er relevante i den

konkrete situation, til hinder for en national foranstaltning, som

pålægger ejendomsformidlere, der opererer i Italien

–

herunder

altså også ikke-etablerede aktører, som leverer deres tjenesteydelser

online

–

at indsamle oplysninger om aftaler om korttidsudlejning

indgået gennem deres virksomhed og efterfølgende at overføre

disse oplysninger til skattemyndighederne med henblik på

opkrævning af direkte skatter fra tjenesternes brugere?

b) Er princippet om fri udveksling af tjenesteydelser i artikel 56

TEUF og de lignende principper, som kan udledes af direktiv

2006/123/EF og 2000/31/EF, i det omfang de er relevante i den

konkrete situation, til hinder for en national foranstaltning, som

pålægger ejendomsformidlere, der opererer i Italien

–

herunder

altså også ikke-etablerede aktører, som leverer deres tjenesteydelser

online

–

og medvirker ved betaling af lejen for aftaler om

korttidsudlejning indgået gennem deres virksomhed, at indeholde

kildeskat af disse betalinger og efterfølgende at indbetale denne skat

til statskassen med henblik på opkrævning af direkte skatter fra

tjenesternes brugere?

c) Såfremt de foregående spørgsmål besvares bekræftende, kan

princippet om fri udveksling af tjenesteydelser i artikel 56 TEUF

og de lignende principper, som kan udledes af direktiv

2006/123/EF og 2000/31/EF, i det omfang de er relevante i den

konkrete situation, da alligevel være genstand for restriktioner i

overensstemmelse med [EU]-retten, der følger af nationale

foranstaltninger som de ovenfor i spørgsmål a) og b) beskrevne

henset til, at opkrævningen af direkte skatter fra tjenesternes

brugere i modsat fald ikke er effektiv?

d) Kan princippet om fri udveksling af tjenesteydelser i artikel 56

TEUF og de lignende principper, som kan udledes af direktiv

2006/123/EF og 2000/31/EF, i det omfang de er relevante i den

konkrete situation, være genstand for restriktioner i

overensstemmelse med [EU]-retten, der følger af en national

foranstaltning, som pålægger ejendomsformidlere, der ikke er

etableret i Italien, at udpege en fiskal repræsentant, som i den

ikkeetablerede formidlers navn og på dennes vegne skal overholde

de ovenfor i spørgsmål b) beskrevne foranstaltninger henset til, at

opkrævningen af direkte skatter fra tjenesternes brugere i modsat

fald ikke er effektiv?

3) Skal artikel 267, stk. 3, TEUF fortolkes således, at den nationale

ret i tilfælde af et spørgsmål om fortolkningen af [EU]-retten (såvel

den primære som den afledte), som en af parterne har rejst ved at

fremlægge dets præcise ordlyd, alligevel har beføjelse til at

omformulere spørgsmålet og efter eget skøn, navnlig efter sin egen

bedste overbevisning, kan fastlægge de relevante [EU]-retlige

forskrifter, de nationale bestemmelser, som eventuelt ikke er

forenelige hermed, og ordlyden af spørgsmålet, selvsagt inden for

grænserne af det omtvistede emne, eller har den nationale ret pligt

til at forelægge spørgsmålet nøjagtigt som formuleret af den

anmodende part?

C-194/21

Staatssecretaris van Financiën

Spørgsmål:

1. Skal artikel 184 og 185 i momsdirektivet af 2006 fortolkes

således, at en afgiftspligtig, som ved erhvervelse af en vare eller

modtagelse af en ydelse, har undladt inden for den gældende

nationale forvaltningsfrist at foretage fradrag for indgående moms

(»det oprindelige fradrag«) i overensstemmelse med den påtænkte

afgiftspligtige benyttelse, har ret til

–

i forbindelse med en

regulering i anledning af den senere første benyttelse af varen eller

ydelsen

–

at gennemføre fradraget, såfremt den faktiske benyttelse

af varen eller ydelsen på reguleringstidspunktet er den samme som

den påtænkte benyttelse?

2. Har det for besvarelsen af spørgsmål 1 betydning, at undladelsen

af at gennemføre det oprindelige fradrag ikke skyldes svig eller

Skatteministeriet

O-sag

Dom

07.07.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 580: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/6-22

C-247/21

C-257/21

og C-

258/21

C-308/21

C-351/21

C-377/21

misbrug af rettigheder, og at der ikke er konstateret skadelige følger

for statskassen?

Luxury Trust Autombile

Sagen vedrører:

1) Skal artikel 42, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.

november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem,

sammenholdt med artikel 197, stk. 1, litra c), i direktivet (for så vidt

som affattet i Rådets direktiv 2010/45/EU af 13.7.2010) fortolkes

således, at modtageren også er udpeget sombetalingspligtig for

momsen, når der anføres følgende i fakturaen, der ikke angiver

moms: »afgiftsfri trepartstransaktion inden for Fællesskabet«?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

a) Kan en sådan fakturaoplysning gyldigt berigtiges efterfølgende

(ved følgende angivelse: »trepartstransaktion inden for

Fællesskabet i henhold til UStG’s artikel 25. Afgiftsskylden overgår

til modtageren af varen«)?

b) Kan en berigtigelse kun være gyldig, hvis den berigtigede faktura

kommer frem til fakturamodtageren?

c) Har berigtigelsen tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor

den oprindelige faktura blev udfærdiget?

3) Skal artikel 219a i direktiv 2006/112/EF (som affattet i Rådets

direktiv 2010/45/EU af 13.7.2010 og berigtigelsen i EUT L

299/46 af 17.11.2010) fortolkes således, at fakturaen skal udstedes

efter reglerne i den medlemsstat, hvis bestemmelser ville skulle

anvendes, hvis der i fakturaen endnu ikke er udpeget en »modtager«

som betalingspligtig for momsen; eller er det bestemmelserne i den

medlemsstat, hvis bestemmelser ville skulle anvendes, hvis det

antages, at der gyldigt er udpeget en »modtager« som

betalingspligtig for momsen, der skal finde anvendelse?

Coca-Cola European Partners Deutschland m.fl.

Sagen vedrører:

1. Gennemfører bestemmelser i en kollektiv overenskomst direktiv

2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af

arbejdstiden som omhandlet i artikel 51, stk. 1, første punktum, i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

når bestemmelserne i den kollektive overenskomst fastsætter en

højere kompensation for uregelmæssigt natarbejde end for

regelmæssigt

natarbejde?

2. Såfremt første spørgsmål besvares bekræftende:

Er bestemmelser i en kollektiv overenskomst, der fastsætter en

højere kompensation for uregelmæssigt natarbejde end for

regelmæssigt natarbejde, forenelige med artikel 20 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, når der

herved ud over at kompensere for de sundhedsmæssige problemer

ved natarbejdet også skal kompenseres for belastninger, som

skyldes, at planlægning af uregelmæssigt natarbejde er vanskeligere?

SATA International

–

Azores Airlines

Sagen vedrører:

‘Does a delay of more than three hours to, or the cancellation of, a

flight as a result of a breakdown of the supply of fuel at the airport

of origin, in the case where that airport is responsible for the

management of the fuel system, constitute an ‘extraordinary

circumstance’ within the meaning and for the purposes of Article

5(3) of Regulation (EC) No 261/2004 of the European Parliament

and of the Council of 11 February 2004?’

Beobamk

Sagen vedrører:

1) Er betalingstjenesteudbyderen i henhold til artikel 38, stk. 1, litra

a), i direktiv 2007/64/EF omfattet af en indsatsforpligtelse eller en

resultatforpligtelse med hensyn til tilvejebringelse af »oplysninger

om betalingsmodtageren«?

2) Omfatter »oplysninger om betalingsmodtageren«, jf. denne

bestemmelse, de oplysninger, der gør det muligt at identificere den

fysiske eller juridiske person, der har modtaget betalingen?

Zone de secours Hainaut

Skal § 4 i rammeaftalen, der gennemføres ved Rådets direktiv

97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende

deltidsarbejde, der er indgået afUnice, CEEP og EFS fortolkes

således, at den er til hinder for en nationallovgivning, der ved

beregningen af lønnen til fastansatte brandmænd, der arbejderpå

fuld tid, ved fastsættelsen af deres lønningsmæssige anciennitet

opgør detarbejde, der er udført som frivillig brandmand, i forhold

til arbejdsmængden, dvs. varigheden af det reelt udførte arbejde, i

Skatteministeriet

O-sag

07.07.22

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

07.07.22

Transportministeriet

O-sag

Dom

07.07.22

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

07.07.22

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

07.07.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 580: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/6-22

C-404/21

henhold til »prorata temporis«-princippetog ikke i henhold til den

periode, i hvilken dette arbejde er blevet udført?

INPS et Repubblica italiana

Sagen vedrører:

»Skal artikel 45 TEUF og 48 TEUF samt artikel 4 TEU, artikel 11

i bilag VIII til vedtægten for tjenestemænd i [EU] og artikel 8 bilag

IIIa til ansættelsesvilkårene for ansatte ved ECB fortolkes således,

at disse bestemmelser er til hinder for en national lovgivning eller

en national administrativ praksis, hvorefter en arbejdstager i en

medlemsstat, som har indbetalt bidrag til den nationale

socialsikringsinstitution, og som på nuværende tidspunkt arbejder i

en EUinstitution, såsom ECB, ikke til denne institutions

pensionsordning kan overføre de bidrag, som vedkommende har

indbetalt til hjemlandets nationale socialsikringsordning?

På baggrund af svaret på det første spørgsmål ønskes oplyst, om

det er muligt at overføre pensionsbidrag, selv om der ikke er

vedtaget en national gennemførelsesforanstaltning eller indgået en

særskilt aftale mellem den medlemsstat, hvori arbejdstageren er

statsborger, eller arbejdstagerens pensionsinstitut, på den ene side,

og EU-institutionen, på den anden side?«

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

07.07.22