Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 585
Offentligt
2596378_0001.png
NOTAT
Dato
Dokumentnummer
Initialer CHATHU
Orienteringsnotat til Folketinget om dansk høringssvar vedr. effektivt
forbud mod produkter, der fremstilles, udvindes eller høstes ved
tvangsarbejde.
Anvendelse af tvangsarbejde er omfattet af både nuværende og kommende
EU-lovgivning som for eksempel forslag til direktiv om virksomheders due
diligence for bæredygtighed. I sin State of The Union tale den 15. septem-
ber 2021 sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen, at der er be-
hov for yderligere lovgivningsmæssige tiltag på EU-plan for at imødegå
brugen af tvangsarbejde i værdikæderne for virksomheder, der opererer på
det indre marked, og specifikt adressere de pågældende produkter. Forsla-
get skal også ses i kontekst af den geopolitiske situation og tiltag for at
fremme bæredygtige og ansvarlige værdikæder fra tredjelande. Kommis-
sionen har på baggrund heraf lavet en indkaldelse af feedback (også kaldet
call for evidence) om et effektivt forbud mod produkter, der fremstilles,
udvindes eller høstes ved brug af tvangsarbejde.
Dette lovgivningsinitiativ har til formål effektivt at forbyde markedsføring
på EU-markedet af produkter, der helt eller delvis er fremstillet ved tvangs-
arbejde (markedsføringsforbud). Forbuddet ville omfatte både indenland-
ske (EU) og importerede produkter, og det ville kombinere et forbud med
en solid, risikobaseret håndhævelsesramme. Det nye instrument vil bygge
på internationale standarder og supplere eksisterende tværgående og sek-
torspecifikke EU-initiativer, navnlig det foreslåede direktiv om virksom-
heders due diligence for bæredygtighed og det foreslåede direktiv om virk-
somheders bæredygtighedsrapportering.
Regeringens holdning
I høringssvaret fremhæves vigtigheden af at udrydde tvangsarbejde og be-
hovet for at udbrede anstændigt arbejde i hele verden. Regeringen udtryk-
ker i høringssvaret opbakning til formålet med initiativet.
Det fremhæves i høringssvaret, at regulering vedr. forbud mod produkter,
der fremstilles, udvindes eller høstes ved tvangsarbejde, er vigtigt, men
også komplekst, idet tvangsarbejde kan foregå i virksomhedernes værdi-
kæder i 3. lande, hvor der ikke er de samme krav til virksomhederne.
Det fremgår af høringssvaret, at et forbud vil medføre en omfattende kon-
trol af produkters værdikæder, som er en kontrolkompetence, der for nu-
værende ikke er til stede i det danske system for kontrol med produktsik-
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 585: Dansk høringssvar vedr. et effektivt forbud mod produkter, der fremstilles, udvindes eller høstes ved tvangsarbejde
kerhed. Det understreges, at det er vigtigt at vurdere markedsovervågnings-
udfordringer for at adressere metoder og risiko for manglende sammen-
hæng.
For at sikre, at forbuddet bliver effektivt, fremhæver regeringen også be-
hovet for sammenhæng med eksisterende og ny EU-regulering såsom for-
slaget til direktiv om virksomheders due diligence for bæredygtighed.
Endeligt fremgår det af høringssvaret, at der bør laves en konsekvensana-
lyse og en offentlig høring, hvilket der ellers ikke er lagt op til. Konse-
kvensanalysen skal sikre en solid lovgivning proces og et holdbart juridisk
grundlag.
2