7. juni 2022
Orientering til Folketingets Europaudvalg om regeringens svar på
Europa-Kommissionens
høring vedr. fitness check af EU’s forbru-
gerlovgivning
Europa-Kommissionen har den 17. maj 2022 offentliggjort sin hørings-
proces om et fitness check af EU’s forbrugerlovgivning. Fitness checket
undersøger direktivet om urimelig handelspraksis (20025/29/EU), For-
brugerrettighedsdirektivet (2011/82/EU) og direktivet om urimelige kon-
traktsvilkår (91/13/EF). Regeringen har udarbejdet et høringssvar.
Formålet med fitness checket er at undersøge, hvorvidt den horisontale
forbrugerlovgivning fortsat er tilstrækkelig til at sikre et højt niveau af
forbrugerbeskyttelse i den digitale sfære. Fitness checket vil undersøge
den eksisterende EU-lovgivnings tilstrækkelighed ift. beskyttelse af for-
brugere ifm. dark patterns, influencer marketing, markedsføring af virtu-
elle genstand, afhængighedsskabende brug af digitale produkter, mv.
Regeringens holdning
Regeringen hilser fitness checket af EU’s forbrugerlovgivning velkom-
men, da det er vigtigt at sikre, at den eksisterende lovgivning vedbliver
med at kunne håndtere de nye udfordringer, der opstår, som følge af digi-
taliseringen af samfundet.
Europa-Kommissionen gennemførte senest et fitness check af forbruger-
lovgivningen i 2017. Dette fitness check førte til lovgivningspakken New
Deal for Consumers, som havde fokus på at styrke forbrugerbeskyttelsen
i lyset af den digitale udvikling. New Deal for Consumers er i Danmark
implementeret gennemændringer i markedsføringsloven og forbrugerafta-
leloven. Regeringen er dog af den opfattelse, at der er et stort behov for
yderligere undersøgelser af forbrugerlovgivningen for at identificere, om
der kan være behov for ny regulering til beskyttelse af både forbrugere.
Dette gør sig særligt gældende, når der er tale om børn og unge, der fær-
des online på internettet og dermed kan udsættes for markedsføringsme-
toder, dark patterns, mv., som er svært for den enkelte at forstå rækkevid-
den af. Endelig påpeger regeringen, at der er behov for at udvide fitness
checket til andre EU-retsakter mhp. at sikre yderligere beskyttelse af
børn, der færdes online
–
særligt ift. krav om aldersverificering ved
hjemmesider med pornografisk indhold.
Mere specifikt har regeringen i høringssvaret fokus på:
1)
Forbud mod visse typer af digitale designpraksisser (dark pat-
terns), målrettet børn og unge.
Regeringen understreger vigtighe-
den af, at børn og unge kan færdes trygt online og ikke udsættes