Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 631
Offentligt
2603946_0001.png
Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1015
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. juni 2022
Sikkerhedskontor II
TRRA
2022-0030-7702
2471498
Besvarelse af spørgsmål nr. 1015 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1015 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. juni 2022. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (UFG).
Mattias Tesfaye
/
Louise Mariegaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 631: REU alm. del - svar på spm. 1015 om hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre at EU-lovgivning fremadrettet ikke står over dansk national lovgivning på retsområdet, hvor konsekvenserne nu viser sig i forhold til de danske logningsregler, fra justitsministeren
Spørgsmål nr. 1015 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren i forlængelse af samrådet den 2. juni 2022 om
konsekvenserne af EU-Domstolens dom af 5. april 2022 (sag C-
140/20) om generel og udifferentieret logning redegøre for,
hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre at EU-lovgiv-
ning fremadrettet ikke står over dansk national lovgivning på
retsområdet, hvor konsekvenserne nu viser sig i forhold til de
danske logningsregler?”
Svar:
Som jeg også nævnte på samrådet, er det for mig afgørende at sikre, at politi
og anklagemyndighed har de bedste forudsætninger for at efterforske og
strafforfølge grov kriminalitet inden for de rammer, som EU-retten sætter.
Jeg er derfor også ærgerlig over EU-Domstolens dom af 5. april 2022 i sagen
C-140/20, Commissioner of An Garda Síochána m.fl., og den betydning
dommen har for politiets og anklagemyndighedens adgang til at indhente
loggede teleoplysninger med henblik på at bekæmpe grov kriminalitet.
Justitsministeriet har været i dialog med Rigspolitiet, National enhed for
Særlig Kriminalitet og teleudbyderne for hurtigst muligt at iværksætte en
vis målrettet logning med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet, som
er mulig med de nuværende it-systemer hos udbyderne og politiet. Rigspo-
litiet har således meddelt teleudbyderne pålæg herom den 28. juni 2022.
Konkret skal teleudbydere foretage målrettet geografisk logning af trafik-
data vedrørende områder, hvor der er et højt antal anmeldelser af grov kri-
minalitet, samt visse
men ikke alle
sikringskritiske områder. Teleudby-
derne er forpligtet til at registrere trafikdata vedrørende de pågældende om-
råder og opbevare disse trafikdata i ét år fra registreringstidspunktet.
Den målrettede logning vil gælde parallelt med reglerne om generel og udif-
ferentieret logning.
Justitsministeriet vurderer desuden på baggrund af dommen af 5. april 2022
og EU-Domstolens øvrige praksis, at politi og anklagemyndighed
under
en procesrisiko
i sager om grov kriminalitet kan indhente alle teleoplys-
ninger, herunder trafikdata, som teleudbyderne registrerer og opbevarer på
Side 2/3
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 631: REU alm. del - svar på spm. 1015 om hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre at EU-lovgivning fremadrettet ikke står over dansk national lovgivning på retsområdet, hvor konsekvenserne nu viser sig i forhold til de danske logningsregler, fra justitsministeren
andet grundlag end en logningspligt i den periode, hvor udbyderne råder
over disse oplysninger af hensyn til fejlretning, debitering mv. Teleindu-
strien har oplyst, at udbyderne registrerer og opbevarer fejlretningsdata i
kort tid, f.eks. 14 dage, mens andre data opbevares i længere tid.
Regeringen vil herudover fortsætte med at forsøge at påvirke udviklingen
på logningsområdet i dialog med andre ligesindede EU-lande som f.eks.
Frankrig, Sverige og Belgien samt Kommissionen
både i regi af Rådet og
ved at afgive indlæg i relevante præjudicielle sager ved EU-Domstolen med
henblik på at skabe bedre forudsætninger for de retshåndhævende myndig-
heders arbejde.
For en nærmere beskrivelse af betydningen af EU-domstolens dom af 5.
april 2022 henvises til Justitsministeriets notat om betydningen af EU-Dom-
stolens dom af 5. april 2022 i sagen C-140/20, Commissioner of An Garda
Síochána m.fl. for de danske logningsregler samt for de retshåndhævende
myndigheders indhentning og anvendelse af loggede oplysninger af 25. maj
2022, jf. REU Alm. del
Bilag 259.
Side 3/3
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 631: REU alm. del - svar på spm. 1015 om hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre at EU-lovgivning fremadrettet ikke står over dansk national lovgivning på retsområdet, hvor konsekvenserne nu viser sig i forhold til de danske logningsregler, fra justitsministeren
2603946_0004.png
Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1015
Offentligt
Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del - Bilag 259
Offentligt
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. maj 2022
Sikkerhedskontor II
DASI, LING, TRRA
2022-187-0056
2411185
Notat om betydningen af EU-Domstolens dom af 5. april 2022 i sagen
C-140/20, Commissioner of An Garda Síochána m.fl. for de danske log-
ningsregler samt for de retshåndhævende myndigheders indhentning
og anvendelse af loggede oplysninger
1. Indledning
EU-Domstolen har den 5. april 2022 afsagt dom i den præjudicielle sag C-
140/20, Commissioner of An Garda Síochána m.fl., om irske logningsregler.
Ved brev af 6. april 2022 orienterede Justitsministeriet Folketingets Retsud-
valg og Europaudvalg om dommen. I den forbindelse blev det anført, at det
umiddelbart var Justitsministeriets vurdering, at dommen indebærer, at po-
litiet under efterforskning af grov kriminalitet ikke kan indhente trafikdata
registreret og opbevaret (logget) generelt og udifferentieret med henblik på
at beskytte den nationale sikkerhed af udbydere (forstået i overensstem-
melse med udbyderbegrebet i lov nr. 291 af 8. marts 2022). Justitsministeriet
tilkendegav desuden, at ministeriet, Rigspolitiet og Rigsadvokaten ville
overveje dommens betydning for politiets indhentning af loggede oplysnin-
ger i konkrete sager, og at Justitsministeriet ville vende tilbage over for ud-
valgene, når ministeriet havde nærlæst dommen.
I nærværende notat foretages en nærmere vurdering af EU-Domstolens dom
af 5. april 2022 og dens betydning for de danske logningsregler samt for de
retshåndhævende myndigheders mulighed for at indhente og anvende log-
gede oplysninger.
Neden for under pkt. 2 redegøres kort for de relevante gældende danske log-
ningsregler. Dernæst redegøres under pkt. 3 for de relevante præmisser i
EU-Domstolens dom af 5. april 2022. Pkt. 4 indeholder Justitsministeriets
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 631: REU alm. del - svar på spm. 1015 om hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre at EU-lovgivning fremadrettet ikke står over dansk national lovgivning på retsområdet, hvor konsekvenserne nu viser sig i forhold til de danske logningsregler, fra justitsministeren
vurdering af dommens betydning for de danske logningsregler, herunder
muligheden for at opretholde gældende lovgivning, samt for de retshåndhæ-
vende myndigheders mulighed for indhentning og anvendelse af registre-
rede og opbevarede oplysninger.
2. Kort om relevante gældende danske logningsregler
Reglerne om registrering og opbevaring af trafikdata blev revideret med lov
nr. 291 af 8. marts 2022, som trådte i kraft den 30. marts 2022, kl. 12.00
(herefter logningsreglerne).
Med loven indførtes bl.a. en todelt ordning for registrering og opbevaring af
trafikdata.
For det første indførtes en ordning, hvor udbydere meddeles pålæg om at
foretage målrettet personbestemt og geografisk registrering og opbevaring
af trafikdata med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet.
For det andet indførtes en ordning med generel og udifferentieret registre-
ring og opbevaring af trafikdata med henblik på beskyttelse af den nationale
sikkerhed, hvorefter justitsministeren bemyndiges til efter forhandling med
erhvervsministeren at kunne fastsætte regler, der pålægger udbydere at fo-
retage generel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata, når
der foreligger tilstrækkeligt konkrete omstændigheder, der giver anledning
til at antage, at Danmark står over for en alvorlig trussel mod den nationale
sikkerhed, som må antages at være reel og aktuel eller forudsigelig.
Med logningsreglerne blev der desuden indført en mulighed for, at politiet
og anklagemyndigheden kan indhente trafikdata registreret og opbevaret ge-
nerelt og udifferentieret med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed
til brug for sager om grov kriminalitet. Som det fremgår af forarbejderne,
vurderede Justitsministeriet, at dette medførte en væsentlig procesrisiko, jf.
pkt. 3.7.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 93 af 18. no-
vember 2021, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A.
Med logningsreglerne blev politiets mulighed for at meddele udbydere på-
læg om hastesikring af elektronisk data endvidere indsnævret i forhold til
hidtil gældende regler, således at det efter de gældende logningsregler alene
er muligt at meddele pålæg om hastesikring, hvis det sker som led i efter-
forskning af grov kriminalitet.
3. EU-Domstolens dom af 5. april 2022
2
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 631: REU alm. del - svar på spm. 1015 om hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre at EU-lovgivning fremadrettet ikke står over dansk national lovgivning på retsområdet, hvor konsekvenserne nu viser sig i forhold til de danske logningsregler, fra justitsministeren
2603946_0006.png
Logning af trafik- og lokaliseringsdata
I dommens præmis 58 gentager EU-Domstolen, at artikel 15, stk. 1, i e-
databeskyttelsesdirektivet
1
sammenholdt med Chartrets artikel 7, 8 og 11
samt artikel 52, stk. 1, ikke er til hinder for lovgivningsmæssige foranstalt-
ninger, der med henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed gør det
muligt at pålægge udbydere af elektroniske kommunikationstjenester et på-
bud om at foretage
generel og udifferentieret lagring
(dvs. registrering og
opbevaring eller ”logning”) af trafik- og lokaliseringsdata i de situationer,
hvor den pågældende medlemsstat står over for en alvorlig trussel mod den
nationale sikkerhed, som må anses for at være reel og aktuel eller forudsi-
gelig.
Desuden konstaterer EU-Domstolen i præmis 67 med henvisning til præmis
168 i La Quadrature du Net-dommen, at artikel 15, stk. 1, i e-databeskyttel-
sesdirektivet sammenholdt med artikel 7, 8 og 11 samt 52, stk. 1, i Chartret
ikke er til hinder for lovgivningsmæssige foranstaltninger, der med henblik
på bekæmpelse af grov kriminalitet foreskriver
-
målrettet lagring
af de trafikdata og lokaliseringsdata, som på grund-
lag af objektive og ikke-diskriminerende forhold er afgrænset ud fra
kategorier af berørte personer eller ved hjælp af et geografisk krite-
rium, i en periode, der er tidsmæssigt begrænset til det strengt nød-
vendige, men som kan forlænges,
-
generel og udifferentieret lagring af de IP-adresser,
der er tildelt
kilden til en forbindelse, i en periode, der er tidsmæssigt begrænset
til det strengt nødvendige,
-
generel og udifferentieret lagring af de data, der vedrører identite-
ten
på brugerne af elektroniske kommunikationsmidler, og
- mulighed for, ved en afgørelse fra den kompetente myndighed, som
er underlagt en effektiv domstolsprøvelse, at pålægge udbydere af
elektroniske kommunikationstjenester et påbud om i en begrænset
periode at foretage
hurtig lagring
(quick freeze) af de trafikdata og
lokaliseringsdata, som disse tjenesteudbydere råder over,
for så vidt som disse foranstaltninger ved klare og præcise regler sikrer, at
lagringen af de omhandlende data er underlagt overholdelsen af materielle
og proceduremæssige betingelser, og at de berørte personer råder over ef-
fektive garantier mod risikoen for misbrug.
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af
personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikations-
sektor.
3
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 631: REU alm. del - svar på spm. 1015 om hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre at EU-lovgivning fremadrettet ikke står over dansk national lovgivning på retsområdet, hvor konsekvenserne nu viser sig i forhold til de danske logningsregler, fra justitsministeren
2603946_0007.png
I dommens præmis 92 konstaterer Domstolen, at de foranstaltninger, der
nævnes i dommens præmis 67, kan finde anvendelse samtidig. E-databe-
skyttelsesdirektivets artikel 15, stk. 1, sammenholdt med Chartrets artikel 7,
8 og 11 samt artikel 52, stk. 1, som fortolket i La Quadrature du Net-dom-
men er således ikke er til hinder for en kombination af disse foranstaltninger.
Indhentning af loggede oplysninger
I dommens præmis 96 henviser EU-Domstolen til den danske regerings ind-
læg under forhandlingerne, som vedrørte både den her refererede sag og de
præjudicielle sager C-793/19 og C-794/19, SpaceNet m.fl. om de tyske log-
nigsregler (hvor der endnu ikke foreligger dom). Den danske regering argu-
menterede for, at de nationale myndigheder med henblik på bekæmpelse af
grov kriminalitet bør kunne indhente trafik- og lokaliseringsdata, som er
blevet lagret generelt og udifferentieret for at håndtere en alvorlig trussel
mod den nationale sikkerhed, som må anses for at være reel og aktuel eller
forudsigelig.
Domstolen afviser i EU-Domstolens dom af 5. april 2022 imidlertid den
danske regerings argumentation og anfører tre grunde hertil.
For det
første
ville den danske regerings argumentation efter Domstolens
opfattelse skabe en forskellig retstilstand i medlemsstaterne med henblik på
at kunne bekæmpe grov kriminalitet, der ikke kan begrundes, jf. præmis 97.
Såfremt der med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet kunne indhen-
tes data, som er blevet lagret generelt og udifferentieret af hensyn til den
nationale sikkerhed, ville denne adgang således afhænge af omstændighe-
der, som er dette formål uvedkommende, afhængigt af, om der i den pågæl-
dende medlemsstat foreligger eller ikke foreligger en alvorlig trussel mod
den nationale sikkerhed.
For det
andet
kan indhentning af de trafik- og lokaliseringsdata, som udby-
derne lagrer som følge af en foranstaltning vedtaget i henhold til artikel 15,
stk. 1, i e-databeskyttelsesdirektivet, efter Domstolens opfattelse i princip-
pet kun begrundes med det formål, som udbyderne er blevet pålagt at fore-
tage lagringen, jf. præmis 98.
Anderledes forholder det sig kun, såfremt det formål, der forfølges med ad-
gangen, er vigtigere end det, der har begrundet lagringen, jf. også La Qua-
drature du Net-dommens præmis 165 og 166. Domstolen fastslår i forlæn-
gelse heraf, at såfremt der som led i bekæmpelsen af grov kriminalitet blev
4
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 631: REU alm. del - svar på spm. 1015 om hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre at EU-lovgivning fremadrettet ikke står over dansk national lovgivning på retsområdet, hvor konsekvenserne nu viser sig i forhold til de danske logningsregler, fra justitsministeren
2603946_0008.png
indhentet data, der er lagret af hensyn til beskyttelse af den nationale sikker-
hed, ville det være i strid med hierarkiet af mål af almen interesse, jf. præmis
99.
For det
tredje
ville forbuddet mod generel og udifferentieret lagring med
henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet efter Domstolens opfattelse
blive berøvet sin effektive virkning, hvis der i sager om grov kriminalitet
kunne indhentes oplysninger lagret generelt og udifferentieret af hensyn til
den nationale sikkerhed, jf. præmis 100.
Betingelserne for hastesikring
For så vidt angår hastesikring (”hurtig lagring” i henhold til dommen) af
trafik- og lokaliseringsdata gentager EU-Domstolen sine konstateringer fra
La Quadrature du Net-dommen. Der kan efter Domstolens opfattelse således
opstå situationer, hvor det kan være nødvendigt at lagre sådanne trafik- og
lokaliseringsdata, som behandles af udbyderne på grundlag af artikel 5, 6 og
9 i e-databeskyttelsesdirektivet eller artikel 15, stk. 1, ud over de lovbe-
stemte frister med henblik på at opklare alvorlige strafbare handlinger eller
angreb mod den nationale sikkerhed, både i den situation, hvor sådanne
handlinger og angreb er konstateret, og i de situationer, hvor der er rimelig
grund til mistanke om, at sådanne handlinger eller angreb er begået, jf. dom-
mens præmis 85.
I en sådan situation kan medlemsstaterne med hjemmel i e-databeskyttelses-
direktivets artikel 15, stk. 1, fastsætte mulighed for ved en afgørelse fra den
kompetente myndighed, som er underlagt en effektiv domstolsprøvelse, at
pålægge udbydere af elektroniske kommunikationstjenester i en begrænset
periode at foretage hurtig lagring af de trafikdata og lokaliseringsdata, de
råder over, jf. dommens præmis 86.
Domstolen udtaler videre i dommens præmis 87, at i det omfang formålet
med en hurtig lagring ikke længere svarer til de formål, hvortil dataene op-
rindeligt blev indsamlet og lagret, og da enhver behandling af data i henhold
til Chartrets artikel 8, stk. 2, skal opfylde udtrykkeligt angivne formål, skal
medlemsstaterne i deres lovgivning præcisere det formål, med henblik på
hvilket en hurtig lagring kan finde sted. Henset til den alvorlige karakter af
det indgreb i de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved Chartrets arti-
kel 7 og 8, som hurtig lagring kan indebære, er det kun bekæmpelsen af grov
kriminalitet og a fortiori (dvs. så meget desto mere) beskyttelsen af den na-
tionale sikkerhed, der kan begrunde dette indgreb. Og det i så fald på den
5
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 631: REU alm. del - svar på spm. 1015 om hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre at EU-lovgivning fremadrettet ikke står over dansk national lovgivning på retsområdet, hvor konsekvenserne nu viser sig i forhold til de danske logningsregler, fra justitsministeren
2603946_0009.png
betingelse, at hurtig lagring og indhentningen af de hurtigt lagrede data hol-
der sig inden for grænserne af det strengt nødvendige, jf. præmis 164-167 i
La Quadrature du Net-dommen.
Anvendelse af ulovligt indhentede oplysninger som bevis
I præmis 127-128 gentager Domstolen, at spørgsmålet om antageligheden
af beviser, der er fremskaffet ved hjælp af en lagring i strid med e-databe-
skyttelsesdirektivet, i overensstemmelse med princippet om medlemsstater-
nes procesautonomi henhører under national ret, dog under overholdelse af
navnlig ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet, jf. bl.a. også præ-
mis 41-44 i EU-Domstolens dom i sag C-746/18, Prokuratuur (herefter Pro-
kuratuur-dommen).
4. Dommens betydning for gældende danske logningsregler mv.
Betydningen for registrering og opbevaring af data
På baggrund af det under pkt. 3.1 anførte er det Justitsministeriets vurdering,
at dommen giver mulighed for fortsat at:
- Foretage generel og udifferentieret registrering og opbevaring af tra-
fikdata, når der foreligger en alvorlig trussel mod den nationale sik-
kerhed, som må anses for at være reel og aktuel eller forudsigelig
(retsplejelovens § 786 e).
- Foretage målrettet personbestemt og geografisk registrering og op-
bevaring af trafikdata (retsplejelovens §§ 786 b-786 d).
- Foretage generel og udifferentieret registrering og opbevaring af op-
lysninger om en slutbrugers adgang til internettet, herunder oplys-
ninger om IP-adresser, der ikke i sig selv gør det muligt at få kend-
skab til datoen og tidspunktet for samt varigheden og modtagerne af
den kommunikation, der er foretaget, og heller ikke de steder, hvor-
fra denne kommunikation har fundet sted, eller oplysning om, hvor
ofte denne kommunikation har været foretaget med visse personer i
en bestemt periode (retsplejelovens § 786 f).
- Meddele udbydere pålæg om at hastesikre elektroniske data (retsple-
jelovens § 786 a). Det vil imidlertid i lyset af dommen efter Justits-
ministeriets vurdering alene være muligt at hastesikre trafikdata, der
er registreret og opbevaret som følge af en pligt til generel og udif-
ferentieret registrering og opbevaring med henblik på beskyttelse af
den nationale sikkerhed, i sager om beskyttelse af den nationale sik-
kerhed. Trafikdata, der er registreret og opbevaret som følge af en
pligt til målrettet registrering og opbevaring med henblik på bekæm-
pelse af grov kriminalitet, vil dog fortsat kunne hastesikres i sager
om grov kriminalitet. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt det
6
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 631: REU alm. del - svar på spm. 1015 om hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre at EU-lovgivning fremadrettet ikke står over dansk national lovgivning på retsområdet, hvor konsekvenserne nu viser sig i forhold til de danske logningsregler, fra justitsministeren
2603946_0010.png
vil være muligt for politi og anklagemyndighed at hastesikre trafik-
og lokaliseringsdata, som udbyderne råder over på andet grundlag
end en registrerings- og opbevaringspligt vedtaget i medfør af artikel
15, stk. 1, i e-databeskyttelsesdirektivet)
2
henvises til pkt. 4.2.2.
Det er således Justitsministeriets vurdering, at EU-Domstolens dom af 5.
april 2022 ikke har betydning for de danske logningsregler for så vidt angår
udbydernes pligt til at registrere og opbevare data, og at der derfor ikke er
behov for at ændre gældende ret på dette punkt. Der er til gengæld behov
for at præcisere, at myndighederne alene kan pålægge udbyderne at haste-
sikre data, der er registreret og opbevaret som følge af en pligt til generel og
udifferentieret registrering og opbevaring med henblik på beskyttelse af den
nationale sikkerhed, i sager om beskyttelse af den nationale sikkerhed.
Justitsministeriet vil på den baggrund iværksætte et arbejde med revision af
retsplejelovens § 786 a, så den på dette punkt bringes i overensstemmelse
med EU-retten. Indtil den relevante ændring er gennemført ved lov, er det
Justitsministeriets opfattelse, at bestemmelsen skal fortolkes i overensstem-
melse med EU-retten, således at der efter bestemmelsen alene kan anmodes
om hastesikring af trafikdata registreret og opbevaret som følge af en pligt
til generel og udifferentieret registrering og opbevaring med henblik på be-
skyttelse af den nationale sikkerhed i sager om beskyttelse af den nationale
sikkerhed.
Betydning for indhentning af registrerede og opbevarede oplysnin-
ger
4.2.1. Indhentning af registrerings- og opbevaringspligtige trafikdata
De gældende bestemmelser i retsplejelovens §§ 781, 781 a, 804 og 804 a
giver adgang til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden og med-
dele pålæg om edition af trafik- og lokaliseringsdata, uanset om udbyderne
registrerer disse data på grundlag af en pligt til at registrere og opbevare data
eller ej.
Bestemmelserne giver således bl.a. mulighed for, at der som led i efterforsk-
ningen af grov kriminalitet kan meddeles en udbyder pålæg om at udlevere
trafikdata, som udbyderen har registreret og opbevaret som følge af forplig-
2
Når der i nærværende notat anvendes terminologien ”registrerings- og opbevaringspligt”
eller ”en pligt til registrering og opbevaring” menes en registrerings- og opbevaringspligt
(logningspligt) vedtaget i overensstemmelse med e-databeskyttelsesdirektivets artikel 15,
stk. 1.
7
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 631: REU alm. del - svar på spm. 1015 om hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre at EU-lovgivning fremadrettet ikke står over dansk national lovgivning på retsområdet, hvor konsekvenserne nu viser sig i forhold til de danske logningsregler, fra justitsministeren
telsen i retsplejelovens § 786 e eller regler udstedt i medfør heraf, dvs. tra-
fikdata, registreret og opbevaret generelt og udifferentieret med henblik på
beskyttelse af den nationale sikkerhed. Der henvises til pkt. 3.7.2 og 3.7.3.1
i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 93 af 18. november 2021,
jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A.
Med EU-Domstolens dom af 5. april 2022 er det imidlertid slået fast, at po-
litiet ikke må indhente trafik- og lokaliseringsdata, der er registreret og op-
bevaret generelt og udifferentieret med henblik på beskyttelse af den natio-
nale sikkerhed, hvis formålet med adgangen er at bekæmpe grov kriminali-
tet, der ikke angår den nationale sikkerhed, jf. ovenfor under pkt. 3.2. Der-
imod må politiet indhente sådanne oplysninger, hvis efterforskningen angår
beskyttelse af den nationale sikkerhed i form af overtrædelser af straffelo-
vens kapitel 12 og 13.
Konsekvensen af dommen er derfor, at retsplejelovens §§ 781, 781 a, 804
og 804 a ikke længere i overensstemmelse med EU-retten kan benyttes til at
pålægge udbyderne at udlevere trafikdata, der er registreret og opbevaret i
medfør af retsplejelovens § 786 e eller regler udstedt i medfør af denne be-
stemmelse, medmindre formålet er at beskytte den nationale sikkerhed.
Justitsministeriet vil på den baggrund iværksætte et arbejde med revision af
retsplejelovens §§ 781 a og 804 a, så de bringes i overensstemmelse med
EU-retten. Indtil de relevante ændringer er gennemført ved lov, er det
Justitsministeriets opfattelse, at bestemmelserne skal fortolkes i overens-
stemmelse med EU-retten, således at der efter bestemmelserne alene kan
indhentes trafikdata, der er registreret og opbevaret som følge af en forplig-
telse for udbyderne til at foretage generel og udifferentieret registrering og
opbevaring med henblik på beskyttelse af national sikkerhed, hvis efter-
forskningen angår beskyttelse af den nationale sikkerhed i form af overtræ-
delser af straffelovens kapitel 12 og 13.
EU-Domstolens dom af 5. april 2022 ændrer ikke ved, at de retshåndhæ-
vende myndigheder efter retsplejelovens §§ 781, 781 a, 804 og 804 a kan
indhente trafikdata, der er registrerings- og opbevaringspligtige efter rets-
plejelovens §§ 786 b-786 d, i sager om grov kriminalitet. Det bemærkes, at
målrettet personbestemt og geografisk registrering og opbevaring af trafik-
data efter retsplejelovens §§ 786 b-786 d først foretages, når udbyderne
meddeles pålæg herom. Udbyderne er på nuværende tidspunkt ikke meddelt
sådanne pålæg.
8
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 631: REU alm. del - svar på spm. 1015 om hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre at EU-lovgivning fremadrettet ikke står over dansk national lovgivning på retsområdet, hvor konsekvenserne nu viser sig i forhold til de danske logningsregler, fra justitsministeren
4.2.2. Hastesikring og indhentning af oplysninger, som udbyderne råder
over på andet grundlag end en registrerings- og opbevaringspligt
Det kan i forlængelse af dommen af 5. april 2022 overvejes, om de retshånd-
hævende myndigheder i sager om grov kriminalitet efter retsplejelovens §§
781, 781 a, 804 og 804 a kan indhente trafikdata, i den periode udbyderne
råder over sådanne data
på andet grundlag
end en registrerings- og opbeva-
ringspligt vedtaget i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i e-databe-
skyttelsesdirektivet. Dommen rejser ligeledes spørgsmålet om, hvorvidt
samme mulighed er gældende i forhold til hastesikring, jf. retsplejelovens §
786 a.
Det skal ses i lyset af, at dommen som nævnt medfører, at der ikke længere
kan gives politiet mulighed for at hastesikre eller indhente trafikdata, der er
registreret og opbevaret generelt og udifferentieret med henblik på beskyt-
telse af den nationale sikkerhed, hvis formålet med hastesikringen eller ind-
hentningen er at bekæmpe grov kriminalitet, der ikke angår den nationale
sikkerhed. Det bliver derfor relevant, om der er mulighed for at hastesikre
og indhente trafikdata, hvis udbyderne råder over dem på andet grundlag
end en registrerings- og opbevaringspligt.
Teleindustrien har over for Justitsministeriet oplyst, at udbyderne registrerer
og opbevarer både trafik- og lokaliseringsdata i en begrænset periode af an-
dre årsager end en registrerings- og opbevaringspligt (f.eks. af hensyn til
fejlretning mv.). Hvis ikke der eksisterede en pligt til registrering og opbe-
varing af trafikdata, ville udbyderne således alligevel registrere og opbevare
bl.a. trafikdata generelt og udifferentieret i en begrænset periode.
Teleindustrien har endvidere oplyst, at udbyderne registrerer og opbevarer
teleoplysninger på en måde, så der kan skelnes mellem bl.a. trafikdata, der
registreres og opbevares på grundlag af en registrerings- og opbevarings-
pligt, og trafik- og lokaliseringsdata, der er registreret og opbevaret af hen-
syn til fejlretning mv. og dermed på et andet grundlag og af andre grunde
end en registrerings- og opbevaringspligt.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at trafikdata, som udbyderne har regi-
streret og opbevaret på et andet grundlag end en registrerings- og opbeva-
ringspligt, ikke er omfattet af EU-Domstolens praksis på logningsområdet,
herunder EU-Domstolens dom af 5. april 2022, idet denne praksis alene om-
fatter oplysninger, der er registreret og opbevaret på grundlag af en registre-
ring og opbevaring, som medlemsstaterne i medfør af e-databeskyttelsesdi-
rektivets artikel 15, stk. 1, pålægger udbyderne at foretage.
9
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 631: REU alm. del - svar på spm. 1015 om hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre at EU-lovgivning fremadrettet ikke står over dansk national lovgivning på retsområdet, hvor konsekvenserne nu viser sig i forhold til de danske logningsregler, fra justitsministeren
Det kan dog i lyset af EU-Domstolens praksis give anledning til tvivl, om
de retshåndhævende myndigheder i sager om grov kriminalitet efter hen-
holdsvis retsplejelovens § 786 a (om hastesikring) og §§ 781, 781 a, 804 og
804 a (om udlevering af trafik- og lokaliseringsdata) kan hastesikre og ind-
hente trafikdata, som udbyderne registrerer og opbevarer på andet grundlag
end en registrerings- og opbevaringspligt, når der samtidig foreligger en
pligt for udbyderne til at foretage generel og udifferentieret registrering og
opbevaring af trafikdata med henblik på beskyttelse af den nationale sikker-
hed.
De trafikdata, der er registreret og opbevaret generelt og udifferentieret med
henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed – og som EU-Domstolen
i sin seneste dom af 5. april 2022 har fastslået, alene kan indhentes med
henblik på at beskytte den nationale sikkerhed, når teleudbyderne er pålagt
generel og udifferentieret logningsforpligtelse på grund af samme hensyn –
vil i vidt omfang være de samme, som de oplysninger udbyderne registrerer
og opbevarer af hensyn til fejlretning mv. og dermed på et andet grundlag
end en registrerings- og opbevaringspligt.
Der er derfor en risiko for, at EU-Domstolen vil finde, at når der foreligger
en pligt til generel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata
med henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed, vil der ikke samtidig
i sager om grov kriminalitet kunne indhentes samme trafikdata, uanset at
udbyderne ville have registreret og opbevaret disse oplysninger uanset log-
ningsforpligtelsen.
Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til det af Domstolen anførte om, at
forbuddet mod at udstede nationale regler om generel og udifferentieret lag-
ring med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet ville blive berøvet sin
effektive virkning, hvis der i sager om grov kriminalitet kunne indhentes
oplysninger lagret generelt og udifferentieret af hensyn til den nationale sik-
kerhed, jf. også pkt. 3.2.
Omvendt kan der til støtte for, at der bør være en sådan mulighed anføres,
at medlemsstaterne ikke bør stilles ringere i relation til hastesikring og ind-
hentning af trafikdata til brug for bekæmpelse af grov kriminalitet, hvis den
pågældende medlemsstat af hensyn til beskyttelse af den nationale sikker-
hed har pålagt udbyderne en pligt til generel og udifferentieret registrering
og opbevaring af trafikdata. Det bemærkes i øvrigt, at politiet – også i peri-
oder med generel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata
10
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 631: REU alm. del - svar på spm. 1015 om hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre at EU-lovgivning fremadrettet ikke står over dansk national lovgivning på retsområdet, hvor konsekvenserne nu viser sig i forhold til de danske logningsregler, fra justitsministeren
2603946_0014.png
– efter reglerne om edition bl.a. som led i efterforskning af grov kriminalitet
har mulighed for at meddele udbydere pålæg om udlevering af lokaliserings-
data, der ikke falder ind under logningsreglernes definition af trafikdata, og
som udbyderne råder over på andet grundlag end en registrerings- og opbe-
varingspligt, hvis der er grund til at antage, at oplysninger kan tjene som
bevis (det gælder bl.a. oplysninger om, hvor f.eks. en telefon har været i
forbindelse med datakommunikation, og oplysninger om, hvor f.eks. en te-
lefon, der er tændt, men ikke aktiv, har været).
Domstolen ses ikke at have forholdt sig til det rejste spørgsmål, og det er på
baggrund af ovenstående Justitsministeriets vurdering, at de retshåndhæ-
vende myndigheder – under en procesrisiko – vil kunne hastesikre samt ind-
hente trafikdata, som udbyderne har registreret og opbevaret på et andet
grundlag end en registrerings- og opbevaringspligt, og som er opbevaret på
en måde, så de kan skelnes fra trafikdata registreret og opbevaret på grund-
lag af en registrerings- og opbevaringspligt, i sager om grov kriminalitet i
medfør af henholdsvis retsplejelovens § 786 a (om hastesikring) og §§ 781,
781 a, 804 eller 804 a (om udlevering af trafik- og lokaliseringsdata).
3
Dommen af 5. april 2022 får dermed den konsekvens for de retshåndhæ-
vende myndigheders mulighed for at efterforske og strafforfølge grov kri-
minalitet, at hvor myndighederne før dommen havde mulighed for at haste-
sikre og indhente registrerings- og opbevaringspligtig trafikdata (oplysnin-
ger om, hvem der har ringet eller skrevet (opkald, tilkald, sms og mms) sam-
men med hvem, hvornår, og hvor de pågældende personer har befundet sig
på tidspunktet for kommunikationen) i et år fra registreringstidspunktet, vil
de efter dommen alene have mulighed for at hastesikre og indhente trafik-
data, som udbyderne registrerer og opbevarer på andet grundlag end en re-
gistrerings- og opbevaringspligt, i den periode, hvor udbyderne råder over
disse oplysninger af hensyn til fejlretning mv. Teleindustrien har over for
Justitsministeriet oplyst, at teleudbyderne registrerer og opbevarer al data af
hensyn til fejlretning i kort tid, f.eks. 14 dage, mens andre data opbevares i
længere tid.
Trafikdata, som udbyderne råder over på andet grundlag end en registre-
rings- og opbevaringspligt, og som opbevares på en måde, så de kan skelnes
3
De retshåndhævende myndigheder vil i praksis indhente ikke-registrerings- og opbeva-
ringspligtige oplysninger fra udbyderne ved editionspålæg eller indgreb i meddelelseshem-
meligheden, som forpligter selskaberne til at udlevere oplysningerne til politiet. Det er
Justitsministeriets vurdering, at sådan indhentning vil kunne ske inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningen, jf. herved forordningens artikel 5, stk. 1, litra a og b, og ar-
tikel 6, stk. 1, litra c.
11
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 631: REU alm. del - svar på spm. 1015 om hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre at EU-lovgivning fremadrettet ikke står over dansk national lovgivning på retsområdet, hvor konsekvenserne nu viser sig i forhold til de danske logningsregler, fra justitsministeren
2603946_0015.png
fra trafikdata registreret og opbevaret på grundlag af en registrerings- og
opbevaringspligt, vil således skulle behandles på linje med, hvad der i dag
gælder for lokaliseringsdata, der ikke falder ind under logningsreglernes de-
finition af trafikdata, og som udbyderne råder over på andet grundlag end
en registrerings- og opbevaringspligt.
Det er således fortsat Justitsministeriets vurdering, at EU-Domstolens prak-
sis på logningsområdet alene vedrører den registrering og opbevaring af tra-
fik- og lokaliseringsdata, som medlemsstaterne i medfør af e-databeskyttel-
sesdirektivets artikel 15, stk. 1, pålægger udbyderne at foretage. Domstolens
praksis om myndighedernes adgang til trafik- og lokaliseringsdata regulerer
således alene data, der gøres registrerings- og opbevaringspligtige i medfør
af regler, der udformes på baggrund af artikel 15, stk. 1, i e-databeskyttel-
sesdirektivet. Der henvises til pkt. 3.7.3.1 i de almindelige bemærkninger til
lovforslag nr. L 93 af 18. november 2021, jf. Folketingstidende 2021-22,
tillæg A.
Det bemærkes, at præcist hvor længe de forskellige udbydere hver især op-
bevarer forskellige typer af data/oplysninger på et andet grundlag end en
registrerings- og opbevaringspligt, varierer afhængigt af de pågældende ud-
byderes behov for at opbevare de pågældende oplysninger.
Muligheden for at anvende allerede indhentede oplysninger som be-
vis
Dommen af 5. april 2022, der er en afgørelse i en præjudiciel sag, har kon-
staterende – og ikke retsstiftende – virkning fra ikrafttrædelsen af den EU-
retlige regel, som fortolkes ved dommen. Det betyder, at dommen ikke ska-
ber ny ret, men fortolker eksisterende EU-ret (e-databeskyttelsesdirektivet).
Fortolkningen skal derfor tillægges virkning fra det tidspunkt, hvor reglen
blev indført. Direktivet trådte i kraft den 31. juli 2002, og fristen for gen-
nemførelse i national ret udløb den 31. oktober 2003.
Der vil være situationer, hvor oplysninger, der generelt og udifferentieret er
blevet registreret og opbevaret af udbyderne med henblik på beskyttelse af
den nationale sikkerhed, jf. retsplejelovens § 786 e eller regler udstedt i
medfør af denne bestemmelse, er blevet udleveret til politiet i verserende
sager med henvisning til et formål, der har mindre betydning i hierarkiet af
mål af almen interesse end det, der har begrundet registreringen og opbeva-
ringen. Dette afsnit adresserer, om sådanne oplysninger kan bruges som be-
vis i konkrete straffesager i lyset af det ovenfor under pkt. 4.1 og 4.2 anførte.
12
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 631: REU alm. del - svar på spm. 1015 om hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre at EU-lovgivning fremadrettet ikke står over dansk national lovgivning på retsområdet, hvor konsekvenserne nu viser sig i forhold til de danske logningsregler, fra justitsministeren
4.3.1. Praksis fra EU-Domstolen
Som det fremgår ovenfor under pkt. 3.4, gentager Domstolen i præmis 127-
128 i sin dom af 5. april 2022, at spørgsmålet om antageligheden af beviser,
der er fremskaffet ved hjælp af en lagring i strid med e-databeskyttelsesdi-
rektivet, i overensstemmelse med princippet om medlemsstaternes proces-
autonomi henhører under national ret, dog under overholdelse af navnlig
ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet, jf. bl.a. også præmis 41-44
i Prokuratuur-dommen.
4.3.2. Retten til retfærdig rettergang
Chartrets artikel 47 og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK) artikel 6 fastslår retten til en retfærdig rettergang.
Det følger af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
(EMD), at retten til en retfærdig rettergang indebærer begrænsninger i ad-
gangen til at gøre brug af beviser, der er fremskaffet i strid med bl.a. national
ret, såkaldte ulovligt tilvejebragte beviser. Der gælder imidlertid ikke noget
generelt forbud mod brug af sådanne beviser, jf. Jon Fridrik Kjølbro,
Den
Europæiske Menneskeretskonvention,
5. udgave (2020), side 668.
Det bemærkes, at det – uanset EU-Domstolens praksis på logningsområdet
– efter Justitsministeriets opfattelse er tvivlsomt, om EMD vil finde, at be-
viser i form af registrerede og opbevarede oplysninger, der anvendes i en
straffesag, herunder som led i efterforskningen, kan anses for at være ulov-
ligt
tilvejebragt
i EMRK’s forstand.
Hvis det lægges til grund, at EMD vil anse oplysninger, som er registreret
og opbevaret med henvisning til beskyttelse af den nationale sikkerhed, men
som politiet har fået adgang til med henvisning til et formål, der har mindre
betydning i hierarkiet af mål af almen interesse end det, der har begrundet
registreringen og opbevaringen, som ulovligt tilvejebragte beviser, vil det
ifølge praksis fra EMD være afgørende for, om retten til en retfærdig retter-
gang er respekteret, hvorvidt straffesagen – uanset brugen af det anfægtede
bevis – ud fra en helhedsbedømmelse har været retfærdig. I den vurdering
indgår det bl.a., om beviset er det eneste eller afgørende bevis, jf. f.eks.
EMD’s dom af 11. juli 2006 i sagen
Jalloh mod Tyskland,
præmis 96. I vur-
deringen indgår endvidere, om forsvarets rettigheder er respekteret, dvs. om
forsvaret har mulighed for at anfægte og imødegå beviset, ligesom bevisets
værdi indgår, dvs. om der er tale om et sikkert bevis. Ydermere skal der ske
en afvejning mellem det offentliges interesse i efterforskning og straffor-
13
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 631: REU alm. del - svar på spm. 1015 om hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre at EU-lovgivning fremadrettet ikke står over dansk national lovgivning på retsområdet, hvor konsekvenserne nu viser sig i forhold til de danske logningsregler, fra justitsministeren
følgning af forbrydelser og den anklagedes interesse i, at beviser tilvejebrin-
ges på en lovlig måde. Det er op til de nationale domstole at bedømme de
tilvejebragte beviser, og om processen ud fra en helhedsbedømmelse har
været retfærdig, jf. Jon Fridrik Kjølbro,
Den Europæiske Menneskeretskon-
vention,
5. udgave (2020), side 668.
I tilfælde, hvor der er tale om beviser, som er tilvejebragt i strid med EMRK,
har det betydning, om der er tale om en mere alvorlig krænkelse af EMRK.
Anvendelse af beviser tilvejebragt i strid med EMRK artikel 8 om retten til
privatliv, hvorunder registrerede og opbevarede trafik- og lokaliseringsdata
hører, vil således som udgangspunkt ikke udgøre en krænkelse, hvis forsva-
rets rettigheder er respekteret, og beviserne er pålidelige, jf. f.eks. EMD’s
dom af 12. maj 2000 i sagen
Khan mod Storbritannien,
samt Jon Fridrik
Kjølbro,
Den Europæiske Menneskeretskonvention,
5. udgave (2020), side
670.
Det bemærkes endelig, at det i vurderingen af, om retten til en retfærdig
rettergang i EMRK artikel 6 og Chartrets artikel 47 er overholdt, endvidere
skal indgå, om kontradiktionsprincippet er iagttaget. Også i den forbindelse
bemærkes det, at EU-Domstolen i præmis 127-128 i sin dom af 5. april 2022
gentager, at spørgsmålet om antageligheden af beviser, der er fremskaffet
ved hjælp af en lagring i strid med e-databeskyttelsesdirektivet, i overens-
stemmelse med princippet om medlemsstaternes procesautonomi henhører
under national ret, dog under overholdelse af navnlig ækvivalensprincippet
og effektivitetsprincippet, jf. bl.a. også præmis 41-44 i Prokuratuur-dom-
men.
4.3.3. Vurdering
Det bemærkes, at det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om an-
vendelse af teledata i straffesager, jf. cirkulære nr. 9343 af 30. marts 2022,
at teledata, herunder registrerede og opbevarede oplysninger fra udbydere,
altid vil indgå som ét blandt flere beviser i en sag, og betydningen af et bevis
i form af teledata altid vil bero på en konkret vurdering af dels det enkelte
bevis, dels sagens samlede omstændigheder i øvrigt.
Rigsadvokaten og Rigspolitiet har også oplyst, at registrerede og opbeva-
rede oplysninger anvendes under efterforskningen i straffesager, men at op-
lysningerne ikke i praksis vil være eneste bevis til brug for f.eks. rettens
beslutning om varetægtsfængsling.
14
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 631: REU alm. del - svar på spm. 1015 om hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre at EU-lovgivning fremadrettet ikke står over dansk national lovgivning på retsområdet, hvor konsekvenserne nu viser sig i forhold til de danske logningsregler, fra justitsministeren
Det vil i sidste ende være retten, som afgør, hvilken bevismæssig vægt et
bevis i form af teledata skal tillægges i den enkelte sag, jf. princippet om
den fri bevisbedømmelse.
Herudover vil der i overensstemmelse med det såkaldte ”ligestillingsprin-
cip” være adgang til kontradiktion samt fuld transparens i processen.
Det følger således af ”det almindelige kontradiktionsprincip”, at forsvareren
under hovedforhandlingen på lige fod med anklageren vil kunne foretage
dokumentation af registrerede og opbevarede oplysninger fra udbydere og
stille spørgsmål til vidner mv. Retten vil endvidere være berettiget og for-
pligtet til at stille spørgsmål til vidner, som afhøres, når som helst der i sand-
hedens interesse er grund til dette.
I det omfang anklageren eller forsvareren under hovedforhandlingen finder,
at der er behov for at få registrerede og opbevarede oplysninger indhentet
hos udbydere yderligere belyst, vil såvel anklageren som forsvareren kunne
– og anklageren efter omstændighederne skulle – anmode om supplerende
bevisførelse, f.eks. indkaldelse af yderligere vidner. Retten vil også selv
kunne beslutte, at yderligere beviser skal føres, hvis retten anser det for nød-
vendigt for sagens fuldstændige oplysning.
Endvidere må det antages, at det ikke har betydning for bevisets værdi, hvis
oplysninger, der er registreret og opbevaret med henvisning til beskyttelse
af den nationale sikkerhed, udleves til brug for et formål, der har mindre
betydning i hierarkiet af mål af almen interesse end det, der har begrundet
registreringen og opbevaringen.
Under iagttagelse af disse principper er det Justitsministeriets opfattelse, at
oplysninger, der generelt og udifferentieret er blevet registreret og opbevaret
af udbyderne med henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed i med-
før af retsplejelovens § 786 e eller regler udstedt i medfør af denne bestem-
melse eller de hidtil gældende regler (bekendtgørelse nr. 988 af 28. septem-
ber 2006 med senere ændringer (logningsbekendtgørelsen), der bortfaldt
ved ikrafttrædelsen af lov nr. 291 af 8. marts 2022 den 30. marts 2022 kl.
12), men som måtte være blevet udleveret til politiet i verserende sager, der
ikke omfattes af straffelovens kapitel 12 og 13, fortsat vil kunne anvendes
som bevis i konkrete straffesager.
15