Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 641
Offentligt
2605122_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
30. juni 2022
Besvarelse af spørgsmål 207 alm. del stillet af udvalget den 2. marts
2022 efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål:
Regeringen bedes oplyse omfanget af russiske rigmænds aktiver og for-
muer i Danmark, og om det er muligt at indefryse disse aktiver og udelukke
disse russiske rigmænd fra at lave forretninger i Danmark, som reaktion på
Ruslands invasion af Ukraine.
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet har Erhvervsministeriet indhentet
bidrag fra Skatteministeriet og Skattestyrelsen, der oplyser følgende:
”Skattestyrelsen har overordnet baseret besvarelsen på tilgængelige op-
lysninger om russiske og sovjetiske personers
1
aktiver og formuer. Dette
har Skattestyrelsen forstået som fysiske personers aktiver i danske finan-
sielle institutter, ejendomme, og motorkøretøjer. Skattestyrelsen kan ikke
i egne systemer tilvejebringe oplysninger om fysiske personers ejerandele
i selskaber samt ejerforhold for fly og både. Til brug for besvarelsen har
Skattestyrelsen indhentet oplysninger fra Vurderingsstyrelsen og Motor-
styrelsen.
Det bemærkes, at EU’s konsoliderede sanktionsliste løbende og med
korte intervaller opdateres, og at de seneste udgaver af sanktionslisten
dermed løbende er blevet inkluderet ifm. gennemgangen af nedenstående
data, hvorfor datoerne for de i svaret anvendte versioner af sanktionsli-
sten varierer. Endeligt bemærkes det, at Skatteforvaltningens registre ikke
indeholder informationer om ejeres nationalitet. For at udsøge informatio-
ner om nationalitet har Skatteforvaltningen sammenholdt egne oplysnin-
ger med CPR-registret. Dette betyder, at russiske statsborgere uden dansk
CPR, der ejer de finansielle aktiver, faste ejendomme og motorkøretøjer i
Danmark, ikke er omfattet. Der er også ifm. udsøgningerne usikkerhed
forbundet med de manuelle gennemgange og navne og identitetssammen-
fald.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Oplysninger om sovjetiske statsborgere er medtaget, hvor det er vurderet rele-
vant. Dette skyldes, at nogle skatteydere fortsat er registreret i CPR-registret som
sovjetiske statsborgere.
1
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 641: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 207 om at oplyse omfanget af russiske rigmænds aktiver og formuer i Danmark, fra erhvervsministeren
Finansielle aktiver i Danmark tilhørende personer, som er skattepligtige i
Rusland
Spørger henviser til ”russiske rigmænd”, og det er ved besvarelsen fsva.
de finansielle
aktiver lagt til grund, at ”rigmænd” kan afgrænses til perso-
ner, der har en kontosaldo på over 10 mio. kr. Der var pr. 31. december
2020 31 personer, der var skattepligtige til Rusland, og som havde en
kontosaldo på over 10 mio. kr. i Danmark. Ingen af disse personer frem-
går af EU’s konsoliderede sanktionsliste af 18. marts 2022.
Det bemærkes, at de seneste CRS-oplysninger er opgjort pr. 31. december
2020, hvorfor der kan være sket ændringer i de pågældende personers be-
holdninger samt i antallet af omfattede personer. Oplysningerne, der om-
fatter ca. 5.000 CRS-oplysninger, som er fordelt på ca. 3.100 personer, er
gennemgået manuelt.
Formuer tilhørende russiske og sovjetiske statsborgere, som er skatte-
pligtige i Danmark
Skattestyrelsen har udsøgt oplysninger over formuer tilhørende russiske
og sovjetiske statsborgere med skattepligt til Danmark i indkomståret
2021. ”Formuer” er til brug for denne udsøgning af oplysninger opgjort
som summen af indestående i pengeinstitut, kursværdi af aktier, ejen-
domsværdien af ejendomme og fraregnet gæld til realkreditinstitut.
Oplysningerne viser, at der er i alt 3.820 russiske statsborgere og 85 sov-
jetiske statsborgere, som er skattepligtige i Danmark, og som har formuer
i Danmark. Ingen af disse personer fremgår af
EU’s konsoliderede sankti-
onsliste af 4. april 2022.
Det bemærkes, at der ved udsøgningen ikke er foretaget en afgrænsning
fsva. størrelsen af personernes formuer.
Ejendomme tilhørende russiske og sovjetiske statsborgere
Skattestyrelsen har udsøgt oplysninger om ejendomme tilhørende russi-
ske og sovjetiske statsborgere.
Oplysningerne viser, at der er i alt 624 russiske statsborgere og 25 sovje-
tiske statsborgere, som tilsammen ejer 648 ejendomme i Danmark til en
samlet værdi af 1.102.229.800 kr. Det bemærkes, at der i opgørelsen af
ejendommenes samlede værdi ikke er taget højde for den russiske eller
sovjetiske statsborgers ejerandel i ejendommen. Ingen af disse personer
fremgår af EU’s konsoliderede sanktionsliste af den 18. marts 2022.
Oplysninger om ejendomme indgår også i ovenstående afsnit om for-
muer. Der vil som udgangspunkt være sammenfald mellem de oplysnin-
ger, som er tilvejebragt ved udsøgningen af oplysninger om ejendomme,
2
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 641: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 207 om at oplyse omfanget af russiske rigmænds aktiver og formuer i Danmark, fra erhvervsministeren
og udsøgningen af oplysninger om formuer tilhørende russiske og sovjeti-
ske statsborgere, som er skattepligtige i Danmark, men det er ikke altid
tilfældet som følge af, at data ikke altid er helt synkroniseret.
Det bemærkes, at der ved udsøgningen ikke er foretaget en afgrænsning
fsva. ejendommenes værdi.
Motorkøretøjer
Skattestyrelsen har identificeret oplysninger om i alt 1.195 indregistre-
rede køretøjer, der ejes af russiske og sovjetiske statsborgere. Ingen af
disse personer fremgår af EU’s konsoliderede sanktionsliste af den 18.
marts 2022.
Det bemærkes, at der ved udsøgningen ikke er foretaget en afgrænsning
fsva. køretøjernes værdi.”
Såfremt russiske rigmænd er omfattet af indefrysning, er de reelt udelukket
fra at gøre forretninger i Danmark. Indefrysning indebærer, at alle penge-
midler og økonomiske ressourcer, der ejes eller besiddes af fysiske eller
juridiske personer, grupper eller enheder, som er omfattet af restriktio-
nerne, ikke længere må være til fri rådighed for disse. Indefrysning inde-
bærer desuden, at der hverken direkte eller indirekte må stilles pengemidler
eller økonomiske ressourcer til rådighed for de omfattede personer og en-
heder. Helt konkret betyder det, at hvis en russisk rigmand, som er omfattet
af EU’s sanktioner, direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer virksom-
heder i Danmark, er det forbudt for alle EU-operatører at stille pengemidler
eller økonomiske ressourcer til rådighed for denne danske virksomhed.
Samtidig vil alle EU-operatører have en pligt til at indefryse de pengemid-
ler og økonomiske ressourcer, som tilhører denne danske virksomhed.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
3