EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 646: Notat om komitésag vedr. fornyelse af creosot

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 646
Offentligt

EU og Internationalt

Den 5. juli 2022

FVM 185

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2022

Formandskabets arbejdsprogram for andet halvår 2022

Præsentation fra formandskabet

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Markedssituationen for landbrugsvarer

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 3

Strategiske planer under den fælles landbrugspolitik

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 10

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Strategiske ret-

ningslinjer for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultur i EU i perio-

den 2021-2030

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2021) 236

Side 13

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 646: Notat om komitésag vedr. fornyelse af creosot

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 18. juli 2022

Formandskabets arbejdsprogram for andet halvår 2022

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Blandt det tjekkiske formandskabs hovedprioriteter for landbrug er spørgsmålet om fødevareforsy-

ningssikkerhed, særligt i lyset af Ruslands invasion af Ukraine. Desuden ventes formandskabet at

fremme drøftelser af Kommissionens forslag om bæredygtig pesticidforbrug samt Kommissionens

forslag om salgsfremme. På dyresundheds-, fødevare- og planteområdet forventes fokus blandt andet

at være på bekæmpelse af afrikansk svinepest. På fiskeriområdet vil formandskabet håndtere for-

handlingerne om de tilbagevendende forslag om fiskerimuligheder for Østersøen i 2023, samt forslag

om fiskerimuligheder i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat mv. i 2023. Formandskabets arbejdspro-

gram er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2022 med henblik på en præ-

sentation.

Baggrund

Tjekkiet overtog den 1. juli 2022 formandskabet for Rådet. Tjekkiet indgår i trio-formandskab med

Frankrig (første halvår 2022) og Sverige (første halvår 2023).

Formandskabets arbejdsprogram er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli

2022 med henblik på en præsentation fra formandskabet.

Formål og indhold

Det tjekkiske formandskabs hovedprioriteter ventes at være Ukraine-relaterede emner, herunder for-

svar, flygtningesituationen og energiforsyningssikkerhed. Spørgsmålet om fødevareforsyningssikkerhed

som følge af den russiske invasion af Ukraine vil løbende blive behandlet på rådmøderne (landbrug og

fiskeri). Man forventer punktet vil være på samtlige rådsmøder under tjekkisk formandskab.

På landbrugsområdet vil fokus være på gennemførelsen af reformen af den fælles landbrugspolitik, her-

under godkendelsen af de strategiske planer. Der vil desuden blive arbejdet på en generel indstilling om

Kommissionens forslag til revision af reglerne for geografiske betegnelser for fødevarer. Formandskabet

vil ligeledes påbegynde drøftelserne af Kommissionens forslag om bæredygtigt pesticidforbrug. Det for-

ventes desuden, at Kommissionens forslag om salgsfremme eventuelt vil blive præsenteret under tjek-

kisk formandskab.

På fødevareområdet forventes der drøftelser af handelsnormerne, herunder mærkning af honning samt

ernæringsmærkning af fødevarer (herunder Nutriscore). På dyresundheds området vil formandskabet

fokusere på arbejdet med afrikansk svinepest. Der forventes afholdt højniveaukonference om dette i

september 2022.

På fiskeriområdet forventes det, at det tjekkiske formandskab vil håndtere forslag om fiskerimuligheder

for Østersøen for 2023 med henblik på vedtagelse på rådsmødet (landbrug og fiskeri) i oktober 2022.

Forslaget om fiskerimuligheder i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat mv. i 2023 forventes fremlagt med

henblik på vedtagelse på rådsmødet (landbrug og fiskeri) i december 2022. Hertil kommer, at de årlige

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 646: Notat om komitésag vedr. fornyelse af creosot

konsultationer mellem EU/UK/Norge og kyststatsforhandlingerne også skal forberedes i Rådet. Desu-

den forventes forhandlingerne om fiskerikontrolforordningen at blive videreført under tjekkisk for-

mandskab.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabsprogrammet.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

Konsekvenser

Præsentationen af formandskabets program forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller

finansielle konsekvenser. Regeringen vil tage konkret stilling til de enkelte forslags konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg, § 2-udvalget

(landbrug), § 5-udvalget (fiskeri) og Den Nationale Komité for Landbrugsdyr.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producent Organi-

sation (DPPO)

finder det vigtigt, at der fra EU’s side sikres, at formandskabet afsætter de nødvendige

ressourcer for at sikre bi- og trilaterale aftaler mellem EU, Norge og Storbritannien indledes i tide og

kan have virkning fra 1. januar 2023. Konkret håber DFPO og DPPO, at man fra formandskabets side vil

forsøge at afslutte forhandlingerne mellem EU og Storbritannien senest den 10. december 2022, så af-

talen kan nå at træde i kraft fra 1. januar 2023. Det skaber usikkerhed for fiskeriet, hvis først aftalen

indgås i sidste øjeblik. Hvad angår Norge og fiskeriforvaltningen i Skagerrak finder DFPO og DPPO det

vigtigt, at formandskabet prioriterer at indgå en aftale, som sikrer, at EU kan fiske i norske farvande fra

1. januar 2023 og på vilkår, som sikrer et stabilt fiskeri. DFPO og DPPO bemærker, at udvekslingen af

fiskerimuligheder bør tilgodese EU’s fiskeri efter arter, som tidligere var en central del af balancen mel-

lem EU og Norge. DFPO og DPPO glæder sig over, at det tjekkiske formandskab prioriterer arbejdet

med kontrolforslaget og de igangværende trilogforhandlinger. Det er vigtigt med fokus på de danske

prioriteter.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at Rådet vil tage præsentationen af formandskabsprogrammet til efterretning.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil tage formandskabets prioriteter til efterretning.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Markedssituationen for landbrugsvarer

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. maj 2022. Æn-

dringer er markeret i marginen.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 646: Notat om komitésag vedr. fornyelse af creosot

Resumé

Den russiske invasion af Ukraine påvirker markedssituationen for landbrugsvarer på en række om-

råder med stigende priser på både fødevarer, foder, handelsgødning og energi. Sagen er på dagsor-

denen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2022 med henblik på information fra Kommis-

sionen og udveksling af synspunkter.

Baggrund

Den generelle markedssituation for landbrugsvarer drøftes normalt hvert kvartal i Rådet (landbrug og

fiskeri). Det tjekkiske formandskab har tilkendegivet, at punktet bliver et fast punkt på dagsordenen til

drøftelse på alle rådsmøder (landbrug og fiskeri) i andet halvår af 2022.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2022 med henblik på oriente-

ring fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

Formål og indhold

Markedssituationen for korn og proteinafgrøder

Generelt er der gode forhold i det meste af Europa dog med tørke i det nordlige Italien, Sydfrankrig og

dele af Rumænien, mens andre dele af Europa i maj og juni 2022 har haft hedebølge og underskud af

regn på -30 til -100 pct. under normalen.

Det Internationale Kornråd (IGC) forventede den 23. juni 2022, at den globale produktion af korn i

2021/22 vil ligge 3 pct. over 2020/21 på grund af højere udbytte af majs og hvede. Denne produktions-

stigning overstiger forbruget, hvorfor de globale lagre forventes at stige med 1 pct., primært i Ukraine,

hvor stigningen kædes sammen med reduceret eksport fra havnene omkring Sortehavet. Verdenshand-

len forventes at falde med 2 pct. I 2022/23 forventes produktionen at falde med 1,5 pct. i forhold til

2021/22, som dog stadig vil være den anden største registrerede høst. Hertil kommer, at det samlede

globale forbrug som følge af stigende priser på særligt foder forventes at falde med 0,3 pct., mens over-

førsel af globale lagre ligger på -4 pct. som et udtryk for, hvor stort lageret er ved produktionsårets af-

slutning, og dermed overføres til starten af næste produktionsår. Global handel forventes at falde med

yderligere 3 pct.

Den globale produktion af hvede for 2021/22 forventes at blive den største høst IGC nogensinde har

målt med 781 millioner tons, hvilket er ca. 1 pct. over 2020/21. Dog er der væsentlige forskelle landene

imellem med 30 pct. stigning i Ukraine, som skyldes, at det er høsten fra sommeren 2021, mens Canada

havde et produktionsfald på 38 pct. Majs forventes i 2021/22 at ligge 7 pct. over 2020/21 og byg 8 pct.

under 2020/21. Forventningerne til den globale produktion af hvede for 2022/23 er på -1,5 pct. under

2021/22, -2,4 pct. for majs og +0,3 pct. for byg. På baggrund af den russiske invasion af Ukraine er

forventningerne til høstudbyttet i Ukraine kraftigt nedjusteret. Den forventede høst i Ukraine af hvede

forventes i 2022/23 at falde med 41,2 pct. sammenlignet med året før, 40,4 pct. for majs samt 46,7 pct.

for byg. Forventningerne til Ukraines produktion af majs i 2022/23 er opjusteret i forhold til maj 2022,

da et skift i Ruslands militære aktioner imod øst væk fra det nordlige og centrale Ukraine har medført,

at såningen har oversteget tidligere forventninger, dog fortsat med et fald i opdyrket areal på 12 pct. i

forhold til 2021/22.

Kommissionen forventede i februar 2022, at Ukraine i 2022 vil udgøre 4,2 pct. af den globale produktion

af hvede, 3,3 pct. af den globale produktion af majs og 7 pct. af den globale produktion af byg. Ukraines

andel af produktion vurderes i estimat fra juni 2022 for 2022/23 at komme til at udgøre 2,5 pct. for

hvede, 2,1 pct. for majs og 3,6 pct. for byg. Ukraine er desuden storeksportør af foder til EU med 44 pct.

af EU’s import af majs, hvorfor særligt sektorerne for fjerkræ og svin kan blive ramt af den manglende

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 646: Notat om komitésag vedr. fornyelse af creosot

ukrainske eksport. Visse nordafrikanske og mellemøstlige lande får en stor andel af deres korn fra Ukra-

ine. Tyrkiet og Iran har haft større eksport af hvede fra Rusland til at dække deres normale efterspørgsel,

som begrænses af faldende eksport fra Ukraine. Den faldende produktion og eksport af korn fra Ukraine

og Rusland må forventes at få økonomiske og humanitære konsekvenser i det europæiske nærområde,

særligt i Afrika. Halvdelen af de afrikanske lande får ca. halvdelen af deres importerede hvede fra Rus-

land og Ukraine.

Globale priser på de vigtigste kornafgrøder (hvede, majs og byg) har den 23. juni 2022 siden sidste må-

ned udviklet sig med -11,8 pct. for hvede, majs med -1,4 pct. og byg med +10 pct. De faldende hvedepriser

skal ses i sammenhæng med pænt vejr i flere områder på den nordlige halvkugle, hvilket øger forvent-

ningerne til årets produktion, hvilket lægger en dæmper på priserne.

Markedet for oliefrø rammes også. Ukraine forventedes inden den russiske invasion at producere 17,5

mio. tons solsikkefrø i 2021/22, svarende til 30,7 pct. af den globale produktion, et tal som nu ligger

på 16,4 mio. tons, svarende til 29,1 pct. af global produktion. En stor andel af denne produktion presses

til olie, og EU modtager 89 pct. af sin importerede solsikkeolie og 36 pct. af sin importerede solsikkemel,

der bruges til foder, fra Ukraine. I 2022/23 forventes Ukraines produktion af solsikkefrø at falde til 10

mio. tons. Det er et fald på 39 pct. som må forventes at blive udfordret af dårlig logistik og et fald i

ukrainsk lagringskapacitet som følge af konsekvenser af krigen

–

herunder behov for togbaseret gods-

transport af afgrøder grundet russisk blokade af havne og ødelagt lagerkapacitet. Kommissionen frem-

lagde den 12. maj 2022 en meddelelse KOM (2022)217 om ”solidaritetsbaner”. Det skal facilitere bilate-

rale handelsforbindelser og Ukrainsk eksport af særligt korn til EU bl.a. ved udbygning af togforbindel-

ser mellem Ukraine og nærliggende EU-medlemsstater, ligesom der er indført 0-told på alle varer fra

Ukraine.

Markedet for handelsgødning steg i de første 5 måneder af 2022 med ca. 30 pct. som følge af den russiske

invasion af Ukraine og EU’s handelssanktioner over for Rusland og Hviderusland, efter stigninger i 2021

på omkring 80 pct. Priserne på gødning forventes i 2022 at stige med ca. 70 pct. inden den forventes at

falde til ro i 2023. I henhold til opgørelse fra det Internationale Energi Agentur (IEA) blev ca. 45 pct. af

den europæiske naturgas, som er den foretrukne energikilde til fremstilling af handelsgødning, impor-

teret fra Rusland i 2021. Energiinputtet udgør 85 til 90 pct. af omkostningerne ved fremstilling af kunst-

gødning og er en indikator for prisen på gødning. Det estimeres, at produktionen i EU, som følge af høje

energipriser, er faldet med ca. 40 pct., og at danske landmænd skal købe ca. 15 pct. af forbruget af gød-

ning i 2022 til den aktuelle højere pris. Lavere forbrug af gødning forventes dog at have beskeden effekt

på produktionen, som i større grad påvirkes af andre faktorer som frost og tørke. Eventuelle konsekven-

ser for næste års produktion af de fortsat stigende priser er uafklarede.

Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter

Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter har igennem den seneste tid generelt set en markant

bedring, hvor mælkeprisen i maj 2022 lå på 47 cent/kg, hvilket historisk er en rekordhøj pris. Til sam-

menligning var den i august 2020 på 33,01 cent/kg. Medio maj 2022 ligger prisen på skummetmælks-

pulver på 404 euro/100 kg. Det er 59 pct. over prisen samme tid i 2021, og smørprisen ligger på 688

euro/100 kg. Det er 71 pct. over prisen samme tid i 2021. Den gunstige markedssituation skyldes fal-

dende mælkeindvejning i EU. I kalenderåret 2021 faldt EU’s mælkeindvejning med 0,3 pct. Også globalt

stagnerer produktionen. Hertil kommer god efterspørgsel på verdensmarkedet.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 646: Notat om komitésag vedr. fornyelse af creosot

Markedssituationen for svinekød

EU's marked for svinekød er i bedring efter en kraftig forværring af priserne i anden halvdel af 2021. I

løbet af foråret 2022 er priserne steget. Prisniveauet for EU var således for uge 9 i 2022 på 149,3

euro/100 kg. Prisniveauet er siden steget med et lille fald på det seneste, og prisen lå i uge 18 på

194,1 euro/100 kg. Det var historisk en særdeles god pris, som i uge 24 er faldet en smule til 193,

euro/100 kg. Den danske notering fulgte nogenlunde samme tendens. Fra oktober 2021 frem til udgan-

gen af december 2021 lå noteringen fast på 8,40 kr./kg, men ved årsskiftet 2021/2022 faldt den til 7,90

kr./kg. Det var den laveste notering siden 2008. Efterfølgende er noteringen steget og er i uge 26 på

11,10 kr./kg. De stigende priser skal dog ses i lyset af tilsvarende stigende inputpriser på handelsgødning

og proteinfoder.

Også smågriseprisen, der i efteråret 2020 kom ned på en daværende bundrekord på 35 euro/stk., steg i

juni 2021 til 51,76 euro/stk., men var i uge 42 i 2021 nede på 29,0 euro/stk., hvilket er en historisk lav

pris. Den var i uge 19 i 2022 steget til 54,8 euro/stk., men er efterfølgende i uge 24 igen faldet til 46,6

euro/stk.

Årsagen til den dårlige markedssituation frem til foråret 2022 er især forringet eksport til Kina og lave

priser på det kinesiske marked, der i kalenderåret 2021 aftog ca. 49 pct. af EU’s eksport.

Det kinesiske

marked udgjorde i1. kvartal 2022 25,8 pct. af EU's eksport og var faldet med 63 pct. i forhold til samme

periode 2021. Den hidtil gode afsætning medførte, at der skete en udvidelse af produktionen af europæ-

isk svinekød for at imødekomme den kinesiske efterspørgsel af svinekød forårsaget af afrikansk svine-

pest. Udvidelsen af produktionen forværrede efterfølgende markedssituationen, da eksportandelen til

Kina faldt, og i januar 2022 udgjorde knap 30 pct. Dertil kommer behersket efterspørgsel på EU’s indre

marked. Samtidig skete der ikke en tilsvarende tilpasning af den europæiske produktion af svinekød,

som forblev på et meget højt niveau for at understøtte den hidtidige efterspørgsel.

En betydelig udfordring er ligeledes, at svinesygdommen afrikansk svinepest i september 2020 bredte

sig fra Polen til Tyskland. Det har medført, at en række vigtige eksportlande, herunder Kina, har lukket

for import af

svinekød fra Tyskland, der udgør 24 pct. af EU’s samlede eksport af svinekød. Der har også

i Italien i foråret været tilfælde i de nordlige dele af landet, men på det seneste er der også opdaget

tilfælde hos vildsvin nær Rom.

Kommissionen indførte 25. marts 2022 støtte til privat oplagring af svinekød. Ordningen ophørte den

29. april 2022. Der ydedes støtte til oplagring i perioder, der kan være på 60, 90, 120 eller 150 dage.

Privat oplagring har til formål at trække varer ud af markedet for at begrænse udbuddet af varer med

henblik på at hindre eller begrænse et prisfald og medfører, at de virksomheder, der søger på ordningen,

kan få støtte til dækning af de udgifter, de har i den periode, produkterne er oplagrede. Der kunne ind-

gives ansøgninger frem til 29. april 2022. Der nåede at blive indgivet ansøgninger på en samlet mængde

på 47.541 tons. Den samlede ansøgte mængde fordelt på medlemsstater er 26 pct. i Nederlandene, 21

pct. i Danmark, 16 pct. i Spanien, 16 pct. i Tyskland og 11 pct. i Polen. Der er mindre andele i 10 øvrige

medlemsstater.

Markedssituationen for oksekød

I kalenderåret 2021 faldt EU’s kvægbestand 1,1 pct. sammenlignet med 2020. I hele 2021 og den for-

gangne del af 2022 har prisniveauet udviklet sig stigende og er i maj 2022 steget til en pris på 497,9

euro/100 kg, hvilket er 33 pct. højere end samme tid året før. Prisniveauet er fortsat betydeligt over

gennemsnittet for de seneste tre år på trods af et mindre fald på 2 pct. siden maj til 486,2 euro/100 kg i

juni 2022.

EU’s eksport steg 0,2 pct. i kalenderåret 2021 i forhold til 2020. EU’s import steg 26 pct. i

kalenderåret 2021 i forhold til 2020. Stigningen i importen til EU hænger sammen med en stor stigning

i import af oksetalg fra Uruguay. Tallene er eksklusiv Storbritannien.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 646: Notat om komitésag vedr. fornyelse af creosot

Markedssituationen for fjerkrækød

Markedssituationen i fjerkræsektoren er i bedring. Primo juni 2021 lå prisen på 204,03 euro/100 kg. I

uge 18 af 2022 er prisen steget til 259,51 euro/100 kg og i uge 23 yderligere til 260,90 euro/100 kg. Det

er 28,2 pct. over prisen samme tid sidste år og betydeligt over gennemsnittet for 2016-21. De høje

kornpriser påvirker dog producenternes indtjening negativt. EU er fortsat nettoeksportør af fjerkrækød

målt både i mængde og værdi.

Markedssituationen for frugt og grøntsager

Stingende inputpriser på bl.a. energi og gødning presser sektoren, som yderligere forværres af, at sti-

gende inflation begrænser forbrugernes købekraft og dermed muligheden for at lægge de stigende in-

putpriser over på forbrugerne. Energipriser udgør ca. 20 pct. af producenternes omkostninger, hvilket

særligt er en udfordring for vinterafgrøder i drivhus, eksempelvis tomater. Det kan medføre, at nogle

producenter må skære ned for produktionen. Dette rammer særligt friske produkter. Derudover påvir-

kes markedet negativt af krigen i Ukraine, som forstyrrer forsyningskæder og eksportmuligheder, dog

er markedet ikke i forventet grad påvirket af omdirigering af varer fra det krigsramte område til EU.

Der er fra udgangen af april løftet op en smule på Belarus’

importforbud af varer fra EU, hvilket er til-

trængt for en presset polsk æble- og pæresektor, men derudover ikke forventes at have større konse-

kvenser for markedet generelt.

Markedssituationen for sukker

Globale sukkerpriser faldt i 1. kvartal 2022 en smule, som det er normalt i begyndelsen af året, men

ligger pr. 24. juni på 517 euro pr. ton. Det er værd at bemærke, at prisniveauet trods mindre fald ikke

har været højere siden 2017. Også i EU er priserne stigende over referenceværdien til højeste prisniveau

siden 2017 med 452 euro pr. ton, 36 pct. over niveau fra 2021. Importen af sukker til EU lå i maj 15 pct.

under niveau fra sidste år, mens import fra landene omfattet af ”alt undtagen våben”-initiativet

og øko-

nomiske partnerskabsaftaler fortsat lå 25 pct. under niveau fra sidste år. Eksport fra EU lå i april 17 pct.

over niveau fra sidste år.

Markedssituationen for vin

Forventninger til høst af vin og most i 2021/2022 lå i april 2022 på 158,7 tusind hektoliter, et forventet

fald på 7 pct. ift. høst i 2020/2021.

Italien, Spanien og Frankrig udgør 80 pct. af EU’s produktion med

et overordnet fokus på kvalitetsvine. Eksporten nåede i sidste år (2020/2021) ny rekord med en stigning

på 12 pct. ikke medregnet UK, og dette niveau fortsætter i det nye år, mens importen falder med 5 pct.

Eksport generelt

EU’s landbrugseksport steg med 7,3 pct. fra 2020 til 2021, mens landbrugsimporten til EU steg med 7,0

pct. EU’s handelsoverskud på landbrugsområdet var i 2021 på 67,9 mia. euro (ca. 506 mia. kr.), hvilket

er en stigning på 8,0 pct. i forhold til 2020.

Der er i 2021 afsat 183 mio. euro til salgsfremme, hvoraf næsten halvdelen går til at fremme økologi,

bæredygtigt landbrug og landbrugs- og fødevaresektorens rolle i forbindelse med klima og miljø. 19 mio.

euro er øremærket programmer, som skal øge forbruget af frisk frugt og grønt på det indre marked. Der

er i 2022 afsat 186 mio. euro til salgsfremme med næsten halvdelen til at fremme af økologi, bæredygtigt

landbrug og landbrugs- og fødevaresektorens rolle i forbindelse med tilpasning til klima og miljø. Der

ses desuden øget fokus på EU's indre marked og i særdeleshed på økologi, mens budgettet til at fremme

sunde kostvaner og forøget forbrug af frugt og grønt i EU forbliver uændret. Kommissionen har endnu

ikke fremsendt arbejdsprogram for 2023, som dog forventes at ligne 2022 meget.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 646: Notat om komitésag vedr. fornyelse af creosot

Indførelse af krisetiltag i lyset af den russiske invasion af Ukraine

Der er på EU-niveau truffet beslutning om, at medlemsstaterne kan fravige visse betingelser for den

grønne støtte under den direkte støtte i 2022 med henblik på at dyrke braklagte arealer i EU. Mulighe-

den anvendes ikke i Danmark. Kommissionen har også vedtaget en delegeret forordning, som giver mu-

lighed for at udmønte en ekstraordinær krisestøtte som støtte til landbrugere, der i særlig er grad påvir-

ket af markedsforstyrrelser forårsaget af øgede omkostninger og afbrudt handel på grund af Ruslands

invasion af Ukraine. Der er krav om, at medlemsstaten senest 30. juni 2022 over for Kommissionen skal

redegøre for de tiltag, der er gennemført i forbindelse med udformningen af krisestøtten for at undgå

konkurrenceforvridning. Der er desuden krav om, at medlemsstatens krisestøtte er landbrugerne i

hænde senest 30. september 2022. Kommissionen stiller i alt 500 mio. euro til rådighed for den ekstra-

ordinære krisestøtte. Danmark modtager ca. 77 mio. kr. heraf.

Kommissionen har endvidere den 23. marts 2022 fremlagt en meddelelse KOM(2022)133 om fødeva-

reforsyningssikkerhed i EU, hvor fokus i høj grad er på at sikre fødevareforsyning og stabile fødevare-

forsyningskæder.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbruget):

Landbrug & Fødevarer forventer overordnet set yderligere stigninger i produktionsomkostninger for alle

sektorer som følge af den aktuelle situation i Ukraine. Krigen har åbenlyse konsekvenser for eksporten

til Rusland og Ukraine, men medfører også ændringer i fragtruter til øvrige eksportmarkeder Og store

udfordringer med at sikre forsyningssikkerheden.

De høje mælke- og mejeripriser skal ses i sammenhæng af de markant højere produktionsomkostninger

hos både landmanden og mejerierne, hvorfor landmanden og mejeriets margin ikke nødvendigvis af

spejles i prisudviklingen. Noteringen i maj 2022 steg med 4 eurocent til en samlet pris på cirka 50 eu-

rocent/kg. Siden er prisen steget yderligere og er i juli på 54 eurocent/kg. Priserne på alle råvarer er

stigende, og det er især den konventionelle mælk samt mozzarella og gul ost, der driver udviklingen.

Som regel vil højere mælkepriser medføre stigninger i indvejningen, men dette har ikke været tilfældet

i anden halvdel af 2021 og starten af 2022 netop på grund af meget høje energi- og foderpriser. Den

samlede mælkeindvejning for 2021 var -0,3 pct. lavere end 2020, og mælkeindvejningen for januar 2022

ligger på niveau med 2021. I aktivering af kriseredskaber fra EU og eventuelle nationale tiltag vil meje-

risektoren primært pege på tiltag, der sikrer forsyningen og produktionen hos landmanden. Foderfor-

syningen af både økologisk og konventionelt foder meldes for nuværende forholdsvist stabilt, imens der

er større usikkerhed vedrørende forsyningen af GMO-frit foder. Forsyning af gødning er også en bekym-

ring for produktionen i 2023.

For svinekød har situationen i Ukraine ligeledes skabt stor usikkerhed i markedet med stærkt stigende

inputpriser (foder, energi, fragtrater m.v.) hvilket har forringet bytteforholdet markant. Selvom der på

det seneste har været stigninger i den danske notering fra 7,90 til 11,30 kr./kg ligger noteringen stadig-

væk et godt stykke fra nulpunkt. Fremadrettet i 2022 er der udsigt til slagtninger i EU, der vil ligge

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 646: Notat om komitésag vedr. fornyelse af creosot

lavere end året før. Landbrug & Fødevarers fortsatte forventning er, at der vil ske en stigning i den hjem-

lige notering i løbet af foråret 2022. Den danske svinetælling i april 2022 viser et fald på 5,2 pct. i forhold

til april 2021. Det dårlige bytteforhold slår således også igennem i Danmark. Hertil kommer, at slagte-

vægten falder som konsekvens af de høje foderpriser. Dette vil yderligere bidrage til en nedgang i EU-

produktionen af grisekød i år. En nedgang på mere end 5 pct. i EU-produktionen af grisekød i 2022

virker således ganske realistisk. Dette vil mængdemæssigt mere end opveje for den tabte EU-eksport til

Kina. Ud over lavere EU-slagtninger og sæsonmæssig bedre efterspørgsel kan der også her håbes på

støtte fra en bedre efterspørgsel fra Kina. Etablering af privat oplagring i april 2022 havde en positiv

effekt på prisen, og Danmark var blandt de lande der benyttede ordningen mest.

For oksekød blev der i 2021 i Danmark slagtet 6.000 kreaturer flere end 2020. Samtidigt er den gen-

nemsnitlige afregningspris steget 5-6 kr. pr. kg. slagtevægt. Prisniveauet er generelt stigende i europæi-

ske oksekødsektor. Efter flere år hvor den danske afregningspris har ligget lavere end de øvrige EU-

lande, begynder prisen at nærme sig de andre EU lande. Den danske kvægbestand er faldende og er i

perioden marts 2021 til marts 2022 faldet med 17,6 pct. Samtidig er EU importen af oksekød stigende,

sammenlignet med de to tidligere år. Dette er med til at presse produktionsincitamentet i sektoren, for-

uden de stigende produktionsomkostninger, der også begrænser den reelle indtjening for landmanden.

For fjerkrækød dækker stigende priser langt fra den stigende tendens til højere produktionsomkostnin-

ger til foder, energi og lønninger, der udgør 80-90 pct. af de samlede produktionsomkostninger. Disse

omkostningskomponenter forventes at stige 20-30 pct. over de kommende måneder mens metal og pla-

stikmateriale til pakninger af kyllingeprodukter ligeledes udsættes for prisstigninger på op til 40 pct.

Dertil kommer, at svækket eksport til tredjelande fra EU grundet restriktioner på grund af fugleinfluenza

medfører større afsætning på det indre marked og dermed større mængder med deraf følgende fald i

priserne. Dette lægger således pres på indtjeningen i eksportvirksomhederne, der har afsat større mæng-

der på det indre marked til lavere priser. Desuden opleves større grad af protektionisme, hvor både co-

vid19 og udbrud af fugleinfluenza bruges på en række destinationer til at lukke for eksport fra Danmark

og EU generelt med det formål at øge den nationale selvforsyningsgrad.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemsstater har fortsat stor fokus på udfordringerne som følge af den russiske invasion af

Ukraine.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. juni 2022 ønskede en række medlemsstater udsættelse af

to elementer i landbrugsreformen, hvilket var sædskifte (GLM 7) og brak (GLM 8) for at øge kornpro-

duktionen. Kommissionen ville overveje muligheden.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder for at underbygge en markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor og

et velfungerende indre marked. Regeringen lægger vægt på, at Kommissionen overvåger markedssitua-

tionen for landbrugsvarer som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Regeringen støtter, at EU under-

støtter eksport af korn fra Ukraine.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 3. juni 2022 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 13. juni 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. maj

2022.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 646: Notat om komitésag vedr. fornyelse af creosot

Strategiske planer under den fælles landbrugspolitik

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. marts 2022. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Med EU’s landbrugsreform skal medlemsstaterne udarbejde en strategisk plan til gennemførelse af

landbrugspolitikken og fremsende denne til Kommissionen senest den 1. januar 2022. Kommissionen

skal evaluere og godkende de strategiske planer inden ikrafttrædelse den 1. januar 2023. Sagen er på

dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2022 med henblik på information fra

Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Baggrund

Med Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte

til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansie-

res gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU)

nr. 1307/2013 skal medlemsstaterne udarbejde en strategisk plan til gennemførelse af landbrugspolitik-

ken.

Fristen for fremsendelse af de strategiske planer til Kommissionen var den 1. januar 2022. På den bag-

grund blev forslaget til den danske strategiske plan fremsendt til Kommissionen den 22. december 2021.

Kommissionen skal evaluere og godkende de strategiske planer inden ikrafttrædelse den 1. januar 2023.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2022 med henblik på informa-

tion fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

EU´s landbrugsreform implementeres fra 2023. Medlemsstaterne skal forud herfor udarbejde en stra-

tegisk plan med beskrivelse af gennemførelsen af landbrugspolitikken. Denne plan skulle senest den 1.

januar 2022 være fremsendt til Kommissionen. Kommissionen skal herefter evaluere og godkende de

strategiske planer med henblik på, at planerne kan træde i kraft for perioden 2023-27.

Ifølge forordningen skal Kommissionen fremsætte bemærkninger til de strategiske planer tre måneder

efter fremsendelse. Medlemsstaterne skal da forelægge Kommissionen alle nødvendige supplerende op-

lysninger, og hvis relevant revidere den forslåede plan. Godkendelsen af hver strategisk plan sker jf. EU-

reglerne senest seks måneder efter, at den pågældende medlemsstat har fremlagt den. Denne frist om-

fatter ikke det tidsrum, hvor Kommissionen har fremsendt sine bemærkninger eller en anmodning om

ændring af den strategiske plan til medlemsstaten og frem til den dato, hvor medlemsstaten frem sender

sit svar til Kommissionen. Danmark modtog Kommissions bemærkninger den 31. marts 2022, som ef-

terfølgende blev offentliggjort på Kommissions hjemmeside.

De strategiske planer får først retsvirkning, når disse er godkendt af Kommissionen.

Det er forventningen, at Kommissionen godkender medlemsstaternes strategiske planer i efteråret 2022

forinden ikrafttrædelse den 1. januar 2023.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 646: Notat om komitésag vedr. fornyelse af creosot

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Gældende dansk ret

Der er ikke redegjort for gældende dansk ret i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Konsekvenser

Der er ikke redegjort for konsekvenser i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag. Der er således ingen lovgivningsmæssige, økonomiske konsekvenser af punktet, li-

gesom beskyttelsesniveauet ikke påvirkes.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer finder det afgørende, at Kommissionens hensigt med at lægge flere beslutninger

om implementering ud til medlemsstaterne bliver ført ud i livet. Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at

man fra dansk side holder fast i den planlagte udmøntning på trods af Kommissionens spørgsmål til

dele heraf. Det er i den forbindelse helt afgørende for Landbrug og Fødevarer, at man fra dansk side

–

som opfølgning på beslutningen om at lave en udjævning af betalingsrettighedernes værdi

–

kan levere

de afbødende foranstaltninger, som der blev stillet i udsigt med landbrugsaftalen uden, at de udvandes

for landmanden. Det gælder både for bioordningerne til planteproduktion og til miljø- og klimavenligt

græs og de nye koblede støtteordninger. Landbrug & Fødevarer finder det endvidere vigtigt, at der på

nuværende tidspunkt i godkendelsesprocessen ikke indføres unødige skærpelser og øget regelkomplek-

sitet for danske landmænd. Landbrug & Fødevarer mener, at eventuelle lempelser af EU-reglerne også

bør komme danske landmænd til gode. Det kunne f.eks. være, hvis EU beslutter sig for at udskyde ind-

førelsen af visse krav. Dette er vigtigt, så der ikke er tale om konkurrenceforvridende vilkår for danske

landmænd.

Landbrug & Fødevarer noterer sig, at Kommissionen er afvisende over for at godkende den danske plan

om at anvende afgrødediversificering, og at Kommissionen i stedet ønsker en løsning med krav om af-

grøderotation. Landbrug & Fødevarers foreløbige analyser viser, at et sådan krav vil påføre erhvervet en

meget betydelig merudgift på op til 150 mio. kr. Det er uden dokumentation for, at det vil forbedre jor-

dens frugtbarhed, som det er målsætningen med kravet. Landbrug & Fødevarer bemærker, at selv lem-

peligere udgaver af et rotationskrav vil ramme erhvervet hårdt. Kvægsektoren er allerede meget hårdt

ramt af udjævningen af hektarstøtten. Landbrug & Fødevarer finder det dybt urimeligt, hvis sektoren

også rammet hårdt af et krav om afgrøderotation. Desuden vil det ifølge Landbrug & Fødevarer stride

mod den politiske målsætning i landbrugsaftalen om at sikre en afbødning for udjævningen af hektar-

støtten.

Landbrug & Fødevarer finder det vigtigt, at det i bioordningen for planter sikres, at kartoffelstivelses-

og sukkerroeproducenter kan modtage støtte til deres arealer med disse afgrøder. Landbrug & Fødevarer

finder det som et afgørende element i landbrugsaftalen til sikring af afbødning af de negative økonomi-

ske konsekvenser af udjævningen af støtten. Landbrug & Fødevarer er uenige i Kommissionens tilgang

til håndtering af kravet om jorddække (GLM 6). I stedet bør forslaget om jorddække på 60 pct. fasholdes.

Det er afgørende for Landbrug & Fødevarer, at kravet ikke stilles på arealer, hvor det hverken fagligt

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 646: Notat om komitésag vedr. fornyelse af creosot

eller økonomisk giver mening. Det skal f.eks. sikres, at der bliver undtagelser for økologisk produktion,

majs, roer, gartneriafgrøder, kartofler, planteskoleafgrøder og af forskellige sygdomssaneringshensyn

på linje med de undtagelser, der i dag eksisterer i jordbearbejdningsreglerne.

Kommissionen er kritisk over for det danske oplæg til håndtering af kravet vedrørende jorderosion

(GLM 5). Landbrug & Fødevarer finder det afgørende, at man fra dansk side ikke imødekommer kritik-

ken på en måde, så arealer, der i årtier har været dyrket uden problemer med erosion, bliver belagt med

yderligere og unødige begrænsninger. Landbrug & Fødevarer finder det helt afgørende, at de strategiske

planer bliver hurtigt godkendt, så danske landmænd får klarhed omkring regler og vilkår for kommende

års tilskudsordninger under EU’s landbrugspolitik. Landbrug

& Fødevarer understreger dog i den for-

bindelse, at man fra dansk side ikke på grund af tidspresset må give køb på områder, hvor der ikke er

faglig dokumentation for kravene, og hvor det vil medføre store ekstra unødvendige omkostninger.

Landbrug & Fødevarer finder det afgørende, at når de strategiske planer er godkendt, så skal der være

en klar og præcis kommunikation om tilskudsordninger og vilkår fra danske myndigheder til landmænd

og andre støttemodtagere. Det haster allerede nu med klar besked til landmænd og konsulenter, der skal

klare planlægningen de kommende år.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes generelt set at lægge vægt på, at de strategiske planer godkendes uden unø-

digt ophold, idet implementering skal begynde den 1. januar 2023. I konklusionerne fra Det Europæiske

Råd den 30.-31. maj 2022 blev behovet for en hurtig godkendelse af de strategiske planer understreget.

Alle medlemsstater har fremsendt deres strategiske planer til Kommission og modtaget Kommissionens

bemærkninger. Under drøftelsen kan det forventes, at flere medlemsstater vil anmode Kommissionen

om, at fremsætte forslag snarest, såfremt Kommissionen agter at udsætte iværksættelsen af dele af land-

brugsreformen. Udgifter til den direkte landbrugsstøtte kan ifølge forordningen først refunderes kalen-

deråret efter godkendelse af de strategiske planer.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser frem til en drøftelse af status for de strategiske planer, idet alle medlemsstater har mod-

taget bemærkninger fra Kommissionen, og godkendelsesprocessen er dermed fremskreden på tværs af

medlemsstaterne. Det er væsentligt at få erfaringer fra andre medlemsstater for at sikre gennemsigtig-

hed i godkendelsesprocessen. Det er samtidig væsentligt, at Kommissionen fokuserer på at godkendel-

sesprocessen bliver uden unødigt ophold, af hensyn til, at de strategiske planer skal være rettidigt im-

plementeret den 1. januar 2023.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. marts 2022 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 21. marts 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9.

marts 2022.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 646: Notat om komitésag vedr. fornyelse af creosot

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Strategiske ret-

ningslinjer for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultur i EU i peri-

oden 2021-2030

KOM (2021) 236

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen fremlagde i maj 2021 en meddelelse om strategiske retningslinjer for en mere bære-

dygtig og konkurrencedygtig akvakultur i EU i perioden 2021-2030. Formandskabet har fremlagt et

udkast til rådskonklusioner om

EU’s nye strategiske retningslinjer.

Formålet med rådskonklusionerne

er at støtte op om visionen for videre udvikling af akvakultursektoren i EU og støtte udviklingen af

miljø- og klimavenlige strategier for sektoren på et nationalt niveau baseret på bedste videnskabelig

rådgivning. Kommissionen opfordres til at forbedre sammenhængen mellem målene om en bæredyg-

tig vækst i den europæiske akvakultursektor og EU's miljølovgivning, samt til at foreslå ændringer til

EU's økologiforordning så mulighederne for anvendelse af recirkuleringsanlæg i økologisk akvakultur

forbedres. Udkastet har i sig selv ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, økonomiske konsekvenser

eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fi-

skeri) den 18. juli 2022 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

Baggrund

Kommissionen har den 12. maj 2021 fremlagt en meddelelse om strategiske retningslinjer for en mere

bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultur i EU i perioden 2021-2030.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2022 med henblik på vedta-

gelse af rådskonklusioner.

Formål og indhold

Kommissionens meddelelse om strategiske retningslinjer for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig

akvakultur i EU i perioden 2021-2030 skal give en fælles vision for EU om den videre udvikling af akva-

kultursektoren på en måde, der bidrager til de politiske målsætninger i EU's nye vækststrategi, den

grønne pagt og især til jord-til-bord-strategien, som sigter mod at gøre fødevaresystemer retfærdige,

sunde og miljøvenlige.

Retningslinjerne har fire hovedmål; 1) opbygning af modstandsdygtighed og konkurrenceevne; 2) del-

tagelse i den grønne omstilling; 3) sikring af social accept og forbrugeroplysning; 4) øget viden og inno-

vation.

Udkastet til rådskonklusioner bakker op om anbefalingerne i Kommissionens retningslinjer og kommer

med enkelte forslag og opfordringer til Kommissionen om konkrete emner, som vil kunne styrke imple-

menteringen i medlemslandene. Rådet støtter målet om at opbygge en bæredygtig, modstandsdygtig og

konkurrencedygtig akvakultursektor, som er med til at bidrage til nærende, sunde og sikre fødevarer og

reducere EU's afhængighed af import af fiskeri- og akvakulturprodukter samtidig med, at der skabes

økonomisk vækst og jobs. Det understreges, at målet er et godt eksempel for den globale omstilling til

bæredygtige fødevaresystemer.

Det noteres, at der skal sikres adgang til plads, især for skaldyr- og marint fiskeopdræt, og vand af god

kvalitet, hvis akvakultursektorens vækst, modstandskraft og konkurrenceevne skal sikres. Rådet deler

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 646: Notat om komitésag vedr. fornyelse af creosot

også Kommissionens opfordring til at revidere og strømline de lovgivningsmæssige og administrative

rammer, hvis det er relevant, herunder deling af bedste praksis vedrørende administrative procedurer.

Rådet opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om at forbedre sammenhængen mellem må-

lene om en bæredygtig vækst i den europæiske akvakultursektor og EU's miljølovgivning, særligt vand-

rammedirektivet. Det understreges, at de biogene substanser fra akvakultur kan anvendes som gødning

eller til biogas, såfremt andre lovgivningsmæssige krav er opfyldt, men yderligere forskning og innovativ

implementering er nødvendig.

Rådet noterer også med bekymring, at de voksende bestande af rovdyr, som f.eks. odder og skarv, i de

senere år er blevet en betragtelig økonomisk udfordring for akvakulturoperatører i visse regioner, hvil-

ket er endnu en hindring for vækst, og opfordrer derfor Kommissionen til at identificere effektive for-

valtningstiltag på tværs af EU for at forhindre eller begrænse skaderne fra rovdyr.

Rådet understreger desuden, at samtidig med at akvakulturens præstationer øges med hensyn til miljøet

og dyrevelfærden, og der opstilles ambitiøse mål, er det også nødvendigt at sikre økonomisk og social

stabilitet og udvikling af akvakulturvirksomheder og at sikre produkters fødevaresikkerhed.

Rådet støtter udvikling af nye akvakulturmetoder, særligt dem med lav miljømæssig påvirkning, f.eks.

recirkuleret akvakultur, og understreger yderligere skridt til at øge akvakulturens miljømæssige præsta-

tioner også omfatter økologisk akvakultur. Kommissionen opfordres til at foreslå ændringer til EU's

økologiforordning, som i dag alene tillader økologisk produktion under meget strikte betingelser, her-

under i recirkuleringsanlæg. Kommissionen opfordres også til at foreslå et EU-system, som anerkender

og belønner miljøvenlig produktion eller produktion, som leverer yderligere økosystemservices.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Gældende dansk ret

Danmark er som en integreret del af det Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogram (EHFAF) ved

at udarbejde en strategi for en bæredygtig akvakultursektor, som tager afsæt i de strategiske retnings-

linjer.

Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, administrative, statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Sagen har i sig selv ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §5-udvalget (fiskeri).

Dansk Akvakultur ser gerne, at der er bred politisk opbakning til de strategiske retningslinjer fra både

Rådet, Parlamentet, EØSU og Regionsudvalget. Dansk Akvakultur gør opmærksom på at de strategiske

retningslinjer er støttet af både Federation of European Aquaculture Producers (FEAP) og Kommissio-

nens Rådgivende Udvalg for Akvakultur. Dansk Akvakultur støtter op om, at Kommissionen gør gæl-

dende, at opnåelse af målene i de strategiske retningslinjer afhænger af myndighederne i EU, medlems-

staterne, akvakulturproducenter,

NGO’er, investorer, forarbejdningsvirksomheder, detailhandlere og

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 646: Notat om komitésag vedr. fornyelse af creosot

forbrugere. De strategiske retningslinjer indeholder en række initiativer, der kun kan realiseres med

politisk opbakning fra medlemsstaterne. Dansk Akvakultur understreger, at det er særligt vigtigt for

akvakultur, som er underlagt den såkaldte ”åbne koordinationsmetode”.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til udkastet til rådskonklusioner i Rådet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne om de strategiske retningslinjer og de brede opfordringer til

at udvikle sektoren i en grøn retning og behovet for en ny strategisk tilgang til udviklingen af akvakul-

tursektoren. Baggrunden herfor er først og fremmest den stigende efterspørgsel efter fisk og skaldyr og

behovet for miljøskånsom og klimavenlige fødevareproduktioner.

Regeringen ønsker ikke flere og større havbrug i Danmark og finder, at fremtidens fiskeopdræt i højere

grad skal foregå i miljøvenlige salt- og ferskvandsdambrug på land. Regeringen ser således et forsat be-

hov for grøn omstilling i akvakultursektoren og støtter derfor særligt de mål i de strategiske retningslin-

jer, der opfordrer til dette, herunder ændringer i EU's økologiforordning, så mulighederne for anven-

delse af recirkuleringsteknologi forbedres.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.