Den 24. juli 2022
FVM 192
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning om undtagelser fra Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 for så vidt angår anven-
delsen af kravene for God Landbrugs- og Miljømæssig stand (GLM) 7 og 8 for året
2023 (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har den 22. juli 2022 fremlagt et forslag til gennemførelsesforordning om undtagelser
fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 for så vidt angår anvendelsen af krav
for God Landbrugs- og Miljømæssig stand (GLM) 7 og 8 for året 2023 (komitesag). Forslaget om-
handler en mulighed for, at medlemsstaterne midlertidigt i 2023 kan vælge at træffe beslutning om at
give visse undtagelser ved opfyldelsen af kravene om God Landbrugs- og Miljømæssig stand på land-
brugsarealer (GLM) i 2023. Det vedrører normerne GLM 7 om afgrøderotation og brak under GLM 8
om opretholdelse af ikke-produktive landskabstræk og områder. Hvis forslaget vedtages, vil det bero
på en selvstændig national beslutning, hvorvidt undtagelserne skal anvendes nationalt f.eks. i Dan-
mark. Forslaget forventes ikke i sig selv at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark. Forslaget er sat
til skriftlig afstemning i Komiteen for Den Fælles Landbrugspolitik med frist ved udgangen af den 25.
juli 2022. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har den 22. juli 2022 fremlagt et forslag til gennemførelsesforordning om undtagelser
fra Europa-Parlamentets forordning (EU) 2021/2115 og Rådet for så vidt angår anvendelsen af krav for
God Landbrugs- og Miljømæssig stand (GLM) 7 og 8 for året 2023.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 148, stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2021/2115.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i komitéen for den fælles landbrugspolitik. Afgiver ko-
mitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver komitéen
en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommissionen
inden for to måneder kan forelægge komitéen et ændret forslag eller inden for en måned kan forelægge
forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen