Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
29. august 2022
Besvarelse af spørgsmål 298 alm. del stillet af udvalget den 6. maj 2022
efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for forskelle i de danske hvidvaskregler sammen-
lignet med reglerne i Storbritannien, Tyskland, Sverige og Holland, herun-
der vurdere om de danske regler er strammere eller mere lempelige?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:
”EU-landenes
hvidvaskregler er baseret på EU's hvidvaskdirektiver, som
landene er forpligtede til at implementere i deres nationale lovgivning.
Den danske hvidvasklov er en tekstnær implementering af EU’s 4. og 5.
hvidvaskdirektiv. Med bredt politisk flertal er der dog på visse områder
indført strammere krav for at forebygge hvidvask og terrorfinansiering, end
direktiverne foreskriver. Det drejer sig om følgende områder:
•
Valutavekslere skal efter hvidvaskloven have tilladelse for at udøve
valutavekslingsvirksomhed. 4. hvidvaskdirektiv stiller alene krav
om, at valutavekslingsvirksomhederne
”skal godkendes eller regi-
streres”.
Baggrund for at indføre et tilladelseskrav var et ønske om
at styrke tilsynsindsatsen over for valutavekslingsvirksomheder.
Lovforslaget blev vedtaget i 2017.
Ved valutaveksling skal der gennemføres kundekendskabsprocedu-
rer ved en transaktion på 500 euro eller derover, uanset om transak-
tionen sker på én gang eller som flere transaktioner. Beløbsgrænsen
er på 1000 euro i 4. hvidvaskdirektiv. Grænsen blev sat til 500 euro,
da daværende Statsadvokat for Økonomisk og International Krimi-
nalitet vurderede, at valutavekslingsområdet er et højrisikoområde.
Lovforslaget blev vedtaget i 2017.
Virksomheder, der udbyder en finansiel aktivitet, der ikke er under-
lagt et tilladelseskrav efter den finansielle lovgivning, skal registres
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
•
•