EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 719
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

40.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 16. juni 2021

kl. 13.45

vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Henrik Møller (S), næstformand, Jens

Joel (S), Rasmus Nordqvist (SF), Søren Søndergaard (EL), Kim Va-

lentin (V) og Orla Østerby (UFG).

Finansminister Nicolai Wammen og udenrigsminister Jeppe Kofod.

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Samråd med finansministeren om konvergensrapporten og de finanspolitiske

anbefalinger for den økonomiske politik i medlemslandene generelt (Samrådet er fælles

med FIU og enslydende samrådsspørgsmål er stillet på FIU alm. del

–

samrådsspørgsmål R)

KOM (2021) 0529, KOM (2021) 0504 og KOM (2021) 0500

EUU alm. del (20)

–

samrådsspørgsmål P

EUU alm. del (20)

–

bilag 494 (Danmarks Konvergensprogram 2021)

KOM (2020) 0408

–

bilag 9 (Danmarks genopretningsplan iht. EU's

genopretningsfacilitet)

EU-note (20)

–

E 39 (EU-note om samråd om det europæiske semester)

EU-note (20)

–

E 34 (EU-note af 15/4-21 om det europæiske semester og

genopretningsplanerne)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 1272

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3803 (økonomi og finans) den 18. juni 2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 617 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Jeg forelægger to sager til forhandlingsoplæg:

En forordning om kryptoaktiver

En forordning om digital operationel robusthed i den finansielle sektor

Jeg forelægger de øvrige sager til orientering og henviser generelt til samlenotatet. For så vidt an-

går punktet om det europæiske semester henviser jeg til det fælles samråd for Europaudvalget og

Finansudvalget (punkt 1).

Jeg nævner ikke sagerne om dels EU’s fælles holdninger til G20-mødet

og dels aldringsrapporten, men udvalget kan naturligvis spørge til sagerne.

To finansielle sager til forhandlingsoplæg

Den finansielle sektor undergår i disse år

–

som resten af samfundet

–

en digital omstilling, der fø-

rer til nye løsninger og muligheder såvel som udfordringer. Rådet ventes snart at opnå enighed om

to tiltag, der skal styrke regulering og tilsyn i forbindelse med den stigende digitalisering af den fi-

nansielle sektor. Det drejer sig om forslaget om en EU-ramme for handel med kryptoaktiver (MiCA)

og forslaget om finansielle virksomheders digitale robusthed (DORA). Jeg orienterede udvalget om

sagerne inden Økofin i oktober sidste år og forelægger i dag sagerne til forhandlingsoplæg.

1. Forordning for kryptoaktiver og pilotregime for markeder baseret på en distribueret

hovedbog

−

Drøftelse/generel indstilling

KOM (2020) 0596, KOM (2020) 0593 og KOM (2020) 0594

Rådsmøde 3803

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Finansministeren:

Forslaget om kryptoaktiver har til formål at sikre regulering og tilsyn med kryp-

toaktiver samt at sikre den finansielle stabilitet og forbrugerbeskyttelse set i lyset af den hastige ud-

vikling på området. Det er et område, hvor der ikke er tilstrækkelig regulering i dag, og hvor der er

behov for handling på EU-niveau. Det er et meget teknisk emne, men lad mig forklare det centrale i

sagen og regeringens holdning.

Almindelige aktiver bliver i dag i stort omfang håndteret digitalt. Det gælder f.eks. indskud i en bank

eller værdipapirer, der handles online. Oplysninger om transaktioner og beholdninger håndteres i

én enkelt central database. Det kan være en bank, der holder styr på sine kunders indskud og

transaktioner og evt. handel med værdipapirer.

Et kryptoaktiv er et rent digitalt aktiv, der alene udstedes, handles og opbevares digitalt. Det kan

f.eks. være en valuta eller et værdipapir. Det særlige ved kryptoaktiver er, at de håndteres via en

såkaldt distribueret hovedbog (Distributed Ledger Technology, DLT). Det er en teknologi til at regi-

strere ejerskab og handel med aktiver ved hjælp af et decentralt netværk af databaser.

Side 1279

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

Det er Kommissionens vurdering, at handel med kryptoaktiver og en udbredt brug af distribuerede

hovedbøger har et stort potentiale i den finansielle sektor. Kommissionen peger på styrket konkur-

rence og innovation inden for finansielle tjenesteydelser, f.eks. i handel med værdipapirer, eller

sikre og effektive digitale betalinger i detailhandel og på tværs af grænser.

Kommissionen ser en risiko for, at markeder for kryptoaktiver kan påvirke betalingssystemet eller

den finansielle stabilitet, hvis der ikke sikres klare rammer i form af regulering og tilsyn. Det er her,

MiCA-forordningen og pilotregimet for markeder baseret på distribuerede hovedbøger kommer ind i

billedet.

MiCA skal regulere udstedelsen af kryptoaktiver samt tjenesteydelser relateret til kryptoaktiver. Det

gælder særligt den type af kryptoaktiver, der forsøger at holde en stabil værdi over for et eller flere

andre aktiver, f.eks. en valuta. Kryptoaktiver, der repræsenterer finansielle instrumenter, f.eks. ak-

tier, er allerede dækket af EU-lovgivning.

Forslaget betyder, at alle udstedere af kryptoaktiver underlægges tilsyn, ligesom de skal give op-

lysninger til offentligheden om udstedelsen. Udstedere af kryptoaktiver, der skal opretholde en sta-

bil værdi over for f.eks. en valuta, skal efterleve en række yderligere krav. De skal have en tilla-

delse fra den nationale myndighed, f.eks. Finanstilsynet, efterleve kapitalkrav og opretholde en re-

serve. Reserven skal modsvare deres udstedelse og sikre, at ejeren af kryptoaktivet altid kan ind-

løse det.

En udstedelse af disse kryptoaktiver kan blive klassificeret som signifikant, f.eks. på baggrund af

udstedelsens omfang. Det indebærer bl.a., at udstederen bliver underlagt en række skærpede

krav, f.eks.

krav til kapital samt tilsyn af EU’s fælles europæiske

banktilsyn (EBA).

Pilotregimet er en slags træningsbane, der i seks år skal gøre det muligt at etablere markeder, hvor

distribuerede hovedbøger bruges til at handle med værdipapirer, f.eks. aktier og obligationer. Pilot-

regimet må kun være af et vist omfang og skal være adskilt fra øvrige finansielle markeder.

Regeringen lægger stor vægt på en ambitiøs tilgang til regulering og tilsyn med kryptoaktiver i EU.

Kryptoaktiver rummer både muligheder og risici, og det er vigtigt, at faste fælles europæiske ram-

mer bidrager til markeder for kryptoaktiver, som er sikre, velregulerede og genstand for et effektivt

tilsyn.

Regeringen støtter derfor aktivt, at MiCA fastsætter klare krav til udstederne, samt at der indføres

et fælles europæisk tilsyn med signifikante udstedelser. Det giver god mening, idet problemstillin-

gerne er grænseoverskridende. Og det styrker forbruger- og investorbeskyttelsen.

Regeringen kan tilslutte sig oprettelsen af et pilotregime for handel med værdipapirer ved hjælp af

distribuerede hovedbøger, som er begrænset i omfang, og som understøtter finansiel stabilitet.

Det er alt i alt positivt, at kryptoaktiver nu bliver underlagt EU-regulering og -tilsyn. Regeringen be-

der derfor om udvalgets mandat til, at Danmark kan støtte kompromisforslagene eller løsninger på

linje med disse forslag.

Side 1280

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

Kim Valentin:

Venstre er enig i vigtigheden i at få sat fokus på og få reguleret kryptovaluta, samt at

få skabt rammer, som kan være med til at skabe sikre investeringsrammer for investorer i kryptova-

luta. Det bidrager dette forslag til, og derfor støtter vi forhandlingsoplægget

–

regeringen lægger i

vores optik vægten de rigtige steder.

Hvilke statsfinansielle konsekvenser indebærer forslaget? Der fremgår ikke konkrete beregninger

af det. Spørgsmålet kan eventuelt besvares skriftligt.

Der står, at de nationale tilsynsmyndigheder vil få nye forpligtelser. Hvilke drejer det sig om? Hvis

man på nuværende tidspunkt ikke har overblik over det, kunne det jo være rart at vide, om det var

noget, man ville danne sig på et senere tidspunkt.

Rasmus Nordqvist:

Forbrugerbeskyttelsen er meget vigtig. Det fremgik både af ministerens tale

og af samlenotatet, at regeringen først og fremmest lægger vægt på at sikre et højt niveau af for-

brugerbeskyttelse. Men mener regeringen, at niveauet i kompromisforslaget er tilstrækkeligt, eller

kan der være behov for, at man fra dansk side kæmper for et højere niveau?

Jeg kan desuden se, at regeringen støtter at hæve grænseværdierne for, hvornår en udstedelse

anses for at være signifikant. Vil ministeren uddybe hvorfor? I min optik bliver niveauet af forbruger-

beskyttelse lavere, hvis man hæver grænseværdierne.

Katarina Ammitzbøll:

Det Konservative Folkeparti støtter forhandlingsoplægget. Af høringssva-

rene fremgår det, at der er bred opbakning til forslaget, bortset fra Forsikring og Pension, der me-

ner, at man i stedet bør anvende blockchain-teknologi. Men efter vores mening ligger regeringen

på den rigtige side; der er også behov for regulering på andre områder, og det vil derfor bero på en

konkret vurdering.

Finansministeren:

Visse af Kim Valentins spørgsmål egner sig nok bedst til skriftlig besvarelse.

NOT

Forslagene kan have statsfinansielle konsekvenser. De medfører en række nye forpligtelser for na-

tionale tilsynsmyndigheder, herunder bidraget til tilsynet med signifikante udstedelse af ART og

EMT. Herudover kan der være andre forhold, der gør sig gældende, men vi oversender et skriftligt

svar, der redegør nærmere for det og de øvrige ting, der blev spurgt til.

Til Rasmus Nordqvist: Forbrugerbeskyttelsen er en fælles dagsorden for både regeringen og Soci-

alistisk Folkeparti

–

i virkeligheden nok for alle i lokalet. Vi skal sørge for en fornuftig forbrugerbe-

skyttelse i forslaget. Det er potentielt meget store aktører, som forbrugerne skal håndtere. Vi læg-

ger meget vægt på, at der bliver indført en 14-dages fortrydelsesret, ret til at blive indløst og en

række informationskrav fra udstederen. Således kan man f.eks. beskytte forbrugerne.

I det hele taget mener regeringen, at der er fundet en fornuftig balance i forslaget, men det skal

også siges, at det udgør nyt territorium for EU-regulering. Derfor kan der undervejs blive gjort nogle

erfaringer, der synliggør behov for yderligere at håndtere og sikre forbrugerbeskyttelse.

Regeringen kan støtte, at kompromisforslaget hæver grænseværdierne for, hvornår en udstedelse

anses for at være signifikant. Dermed sikres i højere grad, at tilsynskompetencen tilfalder EBA, når

det drejer sig om udstedelse med reelt grænseoverskridende omfang.

Side 1281

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

Rasmus Nordqvist:

Jeg er glad for at høre en understregning af vigtigheden af forbrugerbeskyttel-

sen, for den er helt afgørende

–

vi har jo rigtignok at gøre med mastodonter med stor magt. Sociali-

stisk Folkeparti støtter forhandlingsoplægget.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsop-

læg, idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.

Side 1282

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

2. Forordning om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2020) 0595

Rådsmøde 3803

–

bilag 1 (samlenotat side 24)

Finansministeren:

Forordningen om digital operationel robusthed (DORA) skal håndtere centrale

problemstillinger relateret til den stigende digitalisering af den finansielle sektor. Det gælder dels

cybertrusler og dels potentielle risici som følge af afhængighed af store it-leverandører, som i høj

grad er placeret uden for EU. Eksempler er Microsoft, Apple og Amazon.

Forslaget skal skabe en mere robust og effektiv digital finansiel sektor gennem harmoniserede EU-

krav til finansielle virksomheder og deres it-leverandører. DORA omfatter den finansielle sektor

bredt, f.eks. banker og investeringsselskaber. Betalingsinfrastrukturer, f.eks. Nets, er ikke omfattet.

Tiltagene i DORA vedrører

1. krav til finansielle virksomheders ledelse, risikostyring, rapportering og cybersikkerhed,

2. krav til kontrakter mellem finansielle virksomheder og deres it-leverandører,

3. rammer for fælles europæisk tilsyn med store it-leverandører, som anses for kritiske og

4. rammer for tilsyn og samarbejde mellem europæiske og nationale myndigheder.

Kompromisforslaget fastholder i vid udstrækning Kommissionens forslag. Der er dog fastlagt en

mere proportionel tilgang, hvor flere små finansielle virksomheder undtages fra krav til f.eks. le-

delse og risikostyring. Kompromisforslaget præciserer lokaliseringskravet sådan, at en leverandør

skal være etableret i EU i form af et datterselskab eller en filial for at kunne udbyde sine tjenester.

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), hvor alle EU-landes tilsynsmyndigheder er repræ-

senteret, får hovedansvaret for et fælles europæisk tilsyn med alle kritiske it-leverandører. EBA

skal føre tilsyn i samarbejde med de øvrige europæiske samt nationale tilsynsmyndigheder.

Regeringen finder det generelt vigtigt at sikre en robust, effektiv og digitalt fremtidssikret finansiel

sektor. Regeringen kan støtte formandskabets kompromisforslag.

Regeringen støtter et effektivt fælles tilsyn og tæt samarbejde mellem de europæiske og de natio-

nale tilsyn. Det giver god mening, idet problemstillingerne er grænseoverskridende. Regeringen har

arbejdet for, at reglerne for små finansielle virksomheder er proportionale. Regeringen har også ar-

bejdet for, at betalingsinfrastrukturer omfattes i lyset af deres væsentlige samfundsmæssige funk-

tion. Betalingsinfrastruktur er ikke omfattet af kompromisforslaget, men vil fortsat være omfattet af

visse EU-regler og særligt nationale regler på området.

DORA er samlet set et væsentligt fremskridt i forhold til finansielle virksomheders it-robusthed og -

effektivitet. Regeringen beder derfor om udvalgets mandat til, at Danmark kan tilslutte sig kompro-

misforslaget eller en løsning på linje med dette forslag.

Kim Valentin:

Venstre er glade for, at der tages hensyn til de små virksomheder. I modsat fald ville

det kunne tolkes, som om EU bare tryner de små virksomheder, hvilket jo ikke er hensigten. Det

kan man somme tider godt glemme i processen. Vi støtter forhandlingsoplægget.

Side 1283

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

Hvor mange nye elementer indgår i Kommissionens samlede pakke om digital finansiering? Svaret

kan eventuelt oversendes skriftligt.

Der lægges i kompromisforslaget op til, at kritiske it-leverandører skal etablere sig inden for EU i

form af enten et datterselskab eller en filial. Er det tilstrækkeligt i regeringens optik?

Rasmus Nordqvist:

Det er rigtig godt med dette tilsyn. Dog bekymrer vi os i Socialistisk Folkeparti

om, hvorvidt tilsynet bliver godt nok. Er der tilstrækkelig vægt på gennemsigtighed omkring inhabili-

tet, når der skal træffes beslutninger? Har regeringen taget højde for det i sit forhandlingsoplæg?

Som skræmmeeksempel kan man jo nævne Danske Bank-sagen, hvor visse aktører sad og førte

tilsyn med sig selv.

Katarina Ammitzbøll:

Det Konservative Folkeparti støtter forhandlingsoplægget.

Finansministeren:

Til Kim Valentin: Regeringen støtter et fælles europæisk tilsyn med kritiske it-

leverandører, og at dette fælles tilsyn skal samarbejde tæt med de nationale tilsynsmyndigheder.

De Europæiske Tilsynsmyndigheder (ESA), herunder Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

(EBA), får bedre mulighed for at skabe et overblik på tværs, både inden for og uden for EU samt at

opbygge kompetencer.

Det ligger ikke fast endnu, hvilke it-leverandører udpeges som kritiske og kommer under et fælles

tilsyn. Det ved vi først med sikkerhed, når Rådet og Europa-Parlamentet har forhandlet forordnin-

gen på plads og rammerne for udpegning af kritiske it-leverandører ligger fast. Den umiddelbare

forventning fra Kommissionen er, at ca. 10-15 it-leverandører vil blive anset for at være kritiske.

Mulige kandidater kunne bl.a. være Amazon, Google, Microsoft, IBM, Alibaba, Huawei, Apple og

Cisco.

NOT

Kim Valentin spurgte desuden om, hvilke nye elementer indgår i forslaget. De specifikke krav til fi-

nansielle virksomheders digitale robusthed er generelt nye i forhold til i dag. EU-reglerne regulerer

informationssikkerheden generelt, men er ikke kun rettet imod den finansielle sektor i det såkaldte

NIS-direktiv, men jeg vil foreslå, at vi også her sender yderligere materiale over.

Rasmus Nordqvist spørger, hvordan vi sikrer, at vi har de bedste og mest uafhængige muskler til at

føre tilsyn. Dette forslag gør, at EBA kan spille en stærkere rolle, og det har vi lagt vægt på.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsop-

læg, idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.

Side 1284

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

3. Enslydende regler for anvendelse af reducerede momssatser i EU

−

Drøftelse

KOM (2018) 0020

Rådsmøde 3803

–

bilag 1 (samlenotat side 39)

Finansministeren:

EU-landene skal anvende en normalsats for moms på minimum 15 pct., som

reglerne er i dag. EU-landene kan herudover vælge at anvende én eller to reducerede satser på

minimum 5 pct. De reducerede satser kan kun anvendes på nogle udvalgte varer og ydelser, der

fremgår af den såkaldte positive liste. Desuden har landene forskellige tilladelser til lav moms ned

til nulsatser på et begrænset antal varer.

Kommissionen har foreslået at give EU-landene større frihed til nationalt at fastsætte deres moms-

satser. Forslaget skal ses i lyset af, at EU generelt følger forbrugslandsprincippet, hvor momsen

betales efter de regler og satser, der gælder i det land, hvor køber hører hjemme. Denne hovedre-

gel er blevet endnu mere udbredt i de senere år. Differentieret moms i andre EU-lande påvirker

derfor i udgangspunktet hverken danske forbrugere eller dansk momsprovenu. I Danmark betales

der således dansk moms på 25 pct. til den danske statskasse, når en forbruger køber en vare,

uanset om varen er fra Danmark, et andet EU-land, eller et tredjeland.

Kommissionens forslag indebærer, at EU-landene

–

ud over normalsatsen og to reducerede satser

–

kan anvende én superreduceret momssats under 5 pct. og én nulsats.

Kommissionen har desuden foreslået at erstatte den positive liste, som gælder i dag, med en ne-

gativ liste over varer og ydelser, som ikke kan pålægges reducerede satser, superreducerede sat-

ser eller nulsatser. I de tekniske drøftelser har der været stor modstand mod en negativ liste blandt

landene, og man er derfor vendt tilbage til en positiv liste. Det seneste kompromisforslag lægger op

til en positiv liste, som er mere omfangsrig end listen i dag. Brugen af nedsat moms på varer, der

belaster miljø og klima

–

f.eks. pesticider, gødning og brænde

–

foreslås dog udfaset ultimo 2035.

Der er stadig udeståender i de tekniske forhandlinger. Nogle lande ønsker at begrænse brugen af

nedsat moms. Omvendt ønsker andre lande øget national fleksibilitet.

Regeringen vurderer, at differentierede momssatser ikke er det rette værktøj til at fremme politiske

målsætninger. Vi vurderer, at klimamål bedst fremmes gennem andre tiltag, ligesom f.eks. social-

politiske og sundhedspolitiske mål. Regeringen står derfor fast på den danske enhedsmoms og ar-

bejder for at begrænse brugen af nedsat moms

–

særligt på varer og ydelser, der belaster miljø og

klima.

Kim Valentin:

Dette punkt er en smule teknisk

–

en masse momssatser, der ryger op og ned. Po-

inten er vel, at vi kommer til at skabe problemer for nogle af vores virksomheder i grænseområ-

derne, hvis vi går med på forslaget. Desuden er der en grøn vinkel: Man sætter eventuelt moms-

satserne på fossilt brændstof ned, hvilket virker helt skørt. Det kan vi ikke gå med på, og jeg note-

rer mig, at regeringen i sine bemærkninger forholder sig meget kritisk over for det.

I øvrigt forekommer det lidt lemfældigt udarbejdet af Kommissionen

–

her tænker jeg på udvælgel-

sen af kategorierne. I virkeligheden bærer det præg af mangel på styring fra Kommissionens og

formandskabets side. Det virker som et punkt, der skal hastes igennem, inden formandskabet går

Side 1285

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

videre, men det er selvfølgelig ikke til at sige. Under alle omstændigheder er det i min optik nega-

tivt, at man prøver at få vedtaget de her ting. Jeg så gerne, at det ikke blev til noget. Kan ministeren

fortælle, om man er i gang med at rykke på det, eller om det står stille?

Det fremgår, at der er uenigheder på et teknisk niveau. Hvad består de i?

Desuden står der, at der er nogle uklarheder over de udeståender, der er? Hvornår forventer man,

at der er klarhed over de udeståender? Når man læser det, får man indtryk af, at det aldrig vil blive

til noget.

Finansministeren:

Jeg tror, vi er meget enige om tilgangen. I særlig grad er det bekymrende, hvis

nogen gerne vil have udvidet muligheden for at indføre lavere momssatser på noget, der har en

skadelig effekt på klima og miljø. Men vi har jo tilkendegivet den danske holdning på området.

4. Momsfritagelser af varer med almen interesse

−

Drøftelse

KOM (2021) 0181

Rådsmøde 3803

–

bilag 1 (samlenotat side 47)

Finansministeren:

Forslaget giver EU mulighed for momsfri leveringer og import i krisesituationer.

EU-landene har under covid-19-krisen har haft mulighed for at lempe de gældende momsregler i

forhold til relevant medicinsk udstyr. Lempelserne er midlertidige og udløber ultimo 2022. Kommis-

sionen foreslår nu at indføre lempelser, så Kommissionen og EU-agenturer i krisesituationer

momsfrit kan modtage leveringer fra EU-virksomheder og importere fra lande uden for EU. Disse

lempelser foreslås at være tidsubegrænsede. Momsfritagelserne skal alene gælde i særlige situati-

oner og for udvalgte varer og ydelser som f.eks. testudstyr, fødevarer og produktudvikling.

Økofin skal drøfte forslaget, særligt hvilke kriser, der er omfattet. Det skyldes, at mange lande i de

tekniske forhandlinger har været skeptiske, fordi forslaget synes at være meget vidtrækkende.

Disse lande arbejder for, at forslaget begrænses til helt særlige kriser, som ikke kan håndteres nati-

onalt.

Regeringen er enig i, at alvorlige kriser kan give behov for, at EU kan reagere hurtigt og effektivt. Vi

er dog enige med en række andre lande i, at forslaget umiddelbart er vidtrækkende, og at momsfri-

tagelserne bør begrænses til exceptionelle kriser.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1286

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

5. Fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen

−

Fremskridtsrapport

Rådsmøde 3803

–

bilag 1 (samlenotat side 52)

EUU alm. del (20)

–

bilag 563 (udvalgsmødereferat side 234, senest behandlet i

EUU 26/11-20)

Finansministeren:

Formandskabet vil præsentere en rapport om arbejdet i 1. halvår med at styrke

bankunionen. Der er løbende drøftelser om bankunionen og finansiel regulering for alle EU-lande i

tekniske arbejdsgrupper. Og på politisk niveau er spørgsmålene forankret i den udvidede euro-

gruppe for alle EU-lande. På Økofin er der tale om en tilbagevendende, halvårlig statusrapport.

EU-landene drøfter bl.a. mulighederne for etablering af en sektorfinansieret fælles indskyderforsik-

ringsordning (EDIS) for landene i bankunionen, styrkelse af EU-rammerne for håndtering af kredit-

institutter, som kommer i problemer samt nye tiltag til at styrke institutternes robusthed og mindske

risikoen for finansielle kriser i EU-landene. Drøftelserne vil fortsætte i 2. halvår 2021 og ventes på

nogle områder at munde ud i konkrete lovgivningsforslag, som vil skulle drøftes i de sædvanlige

EU-lovgivningsprocesser.

Regeringen støtter generelt arbejdet med at styrke bankunionen og vil tage statusrapporten til ef-

terretning.

Rasmus Nordqvist:

Hvornår forventer man at komme videre med spørgsmålet om dansk delta-

gelse i bankunionen?

Finansministeren:

En arbejdsgruppe nedsat af regeringen fremlagde 19. december 2019 en rap-

port med analyse af spørgsmålet om mulig dansk deltagelse i bankunionen. Sagen hører under

erhvervsministerens ressort, og jeg henviser derfor til ham.

Side 1287

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

6. Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

−

Status/udveksling af synspunkter

KOM (2020) 0408

Rådsmøde 3803

–

bilag 1 (samlenotat side 59)

KOM (2020) 0408

– bilag 9 (Danmarks genopretningsplan iht. EU’s

genopretningsfacilitet)

KOM (2020) 0408

–

bilag 8 (kopi af svar fra FIU vedr. skitsen til

genopretningsplanen)

KOM (2020) 0408

–

bilag 6 (kopi af svar i FIU om dansk genopretningsplan om

anvendelse af midler fra genopretningsfaciliteten)

KOM (2020) 0408

–

bilag 5 (Kopi af svar i FIU om udbetaling af midler fra

genopretningsfaciliteten)

KOM (2020) 0408

–

bilag 4 (kopi af svar i SAU om forhandlingerne om

genopretningsfonden

u forhold til økonomisk støtte og EU’s sortliste)

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 6 om manglende information af Europaudvalget

om budgettering af midler, fra finansministeren

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 3 om anvendelse af midler fra EU's

genopretningsfond, fra finansministeren

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 5 om kommunikation om anvendelse af midler,

fra finansministeren

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 4 om efterlevelse af alle kriterierne indeholdt i

art. 3 i forordningen om genopretningsfaciliteten, fra finansministeren

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 2 om, hvordan udpeges de grønne og digitale

projekter fra dansk side, der forventes finansieret gennem genopretningsfonden

(Recovery and Resilience Facility), fra finansministeren

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 1 om genopretningsplanens påvirkning på

modtagerlandenes bruttogæld, fra finansministeren

KOM (2020) 0408

–

spørgsmål 7 (om hvorfor regeringen ikke har initiativer vedr.

børn og uddannelse med i genopretningsplanen)

KOM (2020) 0408

–

spørgsmål 8 (om manglende dialog og høring af

interessenter i uddannelsessektoren)

EU-note (20)

–

E 34 (EU-note af 15/4-21 om det europæiske semester og

genopretningsplanerne)

EU-note (20)

–

E 16 (Løsning på budgetveto)

EUU alm. del (20)

–

bilag 401 (udvalgsmødereferat side 1098, FO vedr.

genopretningsfaciliteten forelagt EUU 16/6-20)

Finansministeren:

Alle lande har nu ratificeret den nye ordning for EU’s egne indtægter, så Kom-

missionen via genopretningsinstrumentet kan rejse finansiering til faciliteten og andre EU-budget-

programmer. De fleste EU-lande har afleveret deres genopretningsplaner til Kommissionen. Pla-

nerne ser umiddelbart ud til at efterleve de høje krav til prioritering af grønne og digitale tiltag, som

vi fra dansk side var med til at presse på for.

Side 1288

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

Kommissionens vurderinger og forslag til Rådets godkendelse af de første planer

–

inkl. den dan-

ske plan

–

ventes offentliggjort løbende her fra midten af juni. Der er dog endnu ikke endelig klar-

hed om processen og timingen i EU, herunder om der indkaldes til ekstra økofinrådsmøder i løbet

af sommeren ud over det planlagte møde 13. juli. Planen er aktuelt, at jeg forelægger sagen om

Rådets godkendelse af alle EU-landes genopretningsplaner på mødet her i udvalget 8. juli forud for

Økofin 13. juli. Jeg forventer at forelægge regeringens generelle tilgang til Rådets godkendelse af

planerne til forhandlingsoplæg.

Rasmus Nordqvist:

Man hører efterhånden en del kritik af de forskellige landes planer, der afskri-

ver dem som decideret greenwashing. De Grønne har sendt et langt brev til Kommissionen med

præcise kritikpunkter. Jeg kunne godt tænke mig at høre regeringens holdning til, om situationen

for alvor stemmer overens med det, man blev enige om. Som eksempel ser man nu stort på visse

naturdirektiver som habitatsdirektivet og fuglebeskyttelsedirektivet i de planer, der bliver sendt ind.

Er det et emne, regeringen har tænkt sig at gå ind i på rådsmødet, når det skal diskuteres? Jeg

skal gerne sende brevet over, hvis man ikke selv allerede har det i Finansministeriet.

Desuden kunne jeg godt tænke mig at høre, hvordan vi i den danske genopretningsplan har for-

holdt os til

»do

no harm«-princippet. Har man gjort rede for det i planen, eller forventer man, at

Kommissionen vil opfordre Danmark til at gøre det stærkere?

Finansministeren:

Kategoriseringen af udgifter skal følge forordningen. Kommissionen går relativt

hårdt til værks. Det betyder, at der kan være justeringer i de konkrete planer, der er blevet indleve-

ret, og at Kommissionen er meget opmærksomme på at undgå greenwashing. Jeg er sikker på, at

Rasmus Nordqvist deler det synspunkt, at Kommissionen på den facon har en kontant tilgang.

Overholdelsen af »do no significant harm«-princippet er helt central for, at Kommissionen godken-

der den danske plan. I øvrigt er netop det krav kommet ind i bedømmelseskriterierne på baggrund

af bl.a. dansk indsats.

Den danske plan skal selvfølgelig overholde »do no significant harm«-princippet. Vi forventer, at

Kommissionen har det samme fokus i de andre landes genopretningsplaner. Det er dog nok for tid-

ligt at konkludere, hvordan det samlede billede kommer til at se ud, al den stund ikke alle landehar

indsendt deres planer endnu. Men jeg har en klar forventning om, at Kommissionen vil have en

stor opmærksomhed på det.

Rasmus Nordqvist:

Jeg ved godt, at det er angivet som et orienteringspunkt fra Kommissionens

side, men hvis finansministeren får mulighed for det, må han på vej ind til mødet gerne understrege

over for kommissæren, hvor vigtigt det er, at planerne ikke blot kommer til at være greenwashing.

En række af landenes programmer er bekymrende, og det er jo noget, vi er blevet enige om. Om

ikke andet kunne det bare være godt at kunne sige, at der her faktisk var en øvelse i EU, som lyk-

kedes. Men for at det skal ske, bliver folk jo nødt til at leve op til kravene. Det er vigtigt, at der er op-

bakning til, at Kommissionen tager de allerhårdeste grønne boksehandsker på, når de går i gang

med landenes planer.

Finansministeren:

Den danske holdning er helt klar: Man skal bruge genopretningsmidlerne til at

lave reel grøn omstilling til gavn for vores klima og natur. Derfor forventer vi, at Kommissionen har

et meget skarpt blik for det. Og det tror jeg ikke, Kommissionen er det mindste i tvivl om. Hvis jeg

Side 1289

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

får lejlighed til at nævne det for kommissæren igen, gør jeg det gerne, men jeg tror, at man efter-

hånden vil kunne vække ham midt om natten og stadig høre ham bekræfte den danske position.

Vi taler ikke kun om det

–

vi sætter også handling bag ordene. Vi har allokeret langt flere midler til

den grønne omstilling, end EU forlanger, og kombinationen af at have stærke principper og selv

efterleve dem og dermed være et foregangsland er af stor betydning. Jeg kan desuden fortælle, at

Kommissionen har været meget opmærksomme på, hvorvidt Danmark leverer på de krævede om-

råder. Det synes jeg kun er positivt, for hvis man gør det med et land som Danmark, gør man det

nok også med nogle af de lande, hvor behovet ikke er mindre

–

for at sige det lidt diplomatisk.

7. Implementering af stabilitets- og vækstpagten

−

Vedtagelse

KOM (2021) 0530

Rådsmøde 3803

–

bilag 1 (samlenotat side 65)

Rådsmøde 3758

–

økofin

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin

17/3-20)

Finansministeren:

Økofin-rådet ventes at vedtage en revideret henstilling til Rumænien om at

bringe det faktiske underskud under 3 pct. af bnp. Rumænien har i dag en henstilling med frist i

2022. Den blev tildelt i april 2020 på baggrund af overskridelser af 3-procentsgrænsen, som fandt

sted inden covid-19-krisen.

Kommissionen vurderer, at Rumæniens nuværende henstilling er overhalet af udviklingen under

covid-19-krisen. Man foreslår derfor en revideret henstilling med krav om gradvist at bringe under-

skuddet under 3 pct. af bnp i 2024. Det sker på grundlag af stabilitets- og vækstpagtens bestem-

melser om et alvorligt økonomisk tilbageslag i EU. Den forlængede frist skal give mulighed for at

styrke de offentlige finanser uden at trække luften ud af genopretningen.

Alle EU-lande ventes at støtte den reviderede henstilling til Rumænien.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1290

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

8. Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester mv.

−

Vedtagelse

KOM (2020) 0501 - 0503, KOM (2020) 0505 - 0527

KOM (2020) 0529, KOM (2020) 0500 og KOM (2021) 0504

Rådsmøde 3803

–

bilag 1 (samlenotat side 69)

EUU alm. del (19)

–

bilag 487 (finansministerens brev samt erklæring vedr. vk

mellem EU’s finansministre 23/3-20)

EUU alm. del (19)

–

bilag 467 (erklæring fra eurogruppens uformelle møde 16/3-

20 vedr. covid-19 tiltag)

EUU alm. del (20)

–

bilag 247 (udvalgsmødereferat side 1099, landespecifikke

anbefalinger senest behandlet i EUU 8/6-20)

KOM (2020) 0500

–

bilag 1 (skriftlig forelæggelse 19/6-20 af de landespecifikke

anbefalinger)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men henviste til det fælles samråd for Euro-

paudvalget og Finansudvalget

(dagsordenens punkt 1).

Side 1291

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

9. Aldringsrapporten for 2021

−

Godkendelse

Rådsmøde 3803

–

bilag 1 (samlenotat side 82)

EUU alm. del (2017-18)

–

bilag 797 (udvalgsmødereferat side 912,

aldringsrapport for 2018 behandlet i EUU 18/5-18)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men tog imod spørgsmål fra udvalget.

Kim Valentin:

Jeg vil tillade mig at fremhæve en af rapportens anbefalinger, som lyder, at vi skal

have folk til at arbejde længere. I Danmark har vi lige indført ret til tidlig pension, som jo går i stik

modsat retning af Kommissionens anbefaling. Hvad siger ministeren til det?

Rasmus Nordqvist:

Vi har sådan set bare sikret, at de nedslidte kan komme tidligt på pension.

Det er jo dejligt at kunne sige. Anbefalingerne lægger jo ikke op til, at folk skal slides ned på ar-

bejdsmarkedet.

Finansministeren:

Jeg er utrolig stolt over at være finansminister i en regering, der har indført ret

til tidlig pension for folk, der har været på arbejdsmarkedet i meget lang tid og er blevet nedslidte.

Retten til tidlig pension skal ses i sammenhæng med, hvad vi i øvrigt har truffet af beslutninger i

Danmark. I modsætningen til mange andre EU-lande har vi truffet robuste beslutninger, der gør, at

pensionsalderen stiger, i takt med at levealderen stiger.

Jeg tror snarere, at man skal læse aldringsrapporten sådan, at andre lande i EU kunne have glæde

af at træffe beslutninger, der flugter med, hvad vi har gjort i Danmark. Så jeg står i den grad på mål

for de beslutninger, denne regeringen og dette Folketing har truffet. Men hvis Venstre i dag siger,

at man har ønske om at afskaffe den ordning, vil jeg selvfølgelig notere mig det.

Kim Valentin:

Jeg er ret sikker på, at Kommissionen ville få et føl galt i halsen, hvis de andre lande

i deres aktuelle situationer indførte ret til tidlig pension. Det er i hvert fald den helt forkerte vej at gå.

Ret til tidlig pension nedsætter arbejdsudbuddet, og en af anbefalingerne i rapporten lyder sådan

set, at vi ikke skal gennemføre reformer, der nedsætter arbejdsudbuddet. Så ja, det kan godt være,

at ministeren er stolt af det, men på lang sigt vil det altså have en dårlig effekt på dansk økonomi.

De mennesker kunne i stedet bare have brugt seniorpensionen. Men det er ikke nødvendigvis en

diskussion, vi skal tage i Europaudvalget. Det var blot, fordi der nu er kommet en aldringsrapport

med anbefalinger, der går i modsat retning af, hvad vi har gjort, og det måtte jeg lige udfordre mini-

steren med. Men jeg forestiller mig, at det får ministeren til at tænke: Nå okay. Vi skal ikke have

flere af den slags ordninger.

Finansministeren:

Det kan godt være, at Kim Valentin er villig til at deponere sin politiske hand-

lingskraft i en aldringsrapport fra EU, men det ville jeg være ked af at skulle gøre. Jeg tror som

sagt, at det er meget vigtigt at se det i en sammenhæng. I modsætningen til en række andre EU-

lande har vi i Danmark valgt klogeligt, og det er med til at gøre den danske økonomi så robust, som

den er på både den korte og den lange bane. Nu vi i gennemsnit lever længere, har vi valgt at

hæve pensionsalderen. Frem mod 2025 vil arbejdsudbuddet stige med titusindvis af mennesker.

Som resultat af retten til tidlig pension for mennesker, der har haft slidsomt arbejde og har været

Side 1292

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

længe på arbejdsmarkedet, vil arbejdsudbuddet blive reduceret med ca. 10.000 mennesker. Rege-

ringen vil derfor komme med forslag til at øge arbejdsudbuddet med et tilsvarende antal personer,

og vi håber da, at Venstre vil bakke op om det til den tid. Den tidligere regering præsenterede me-

get ambitiøse tal for, hvordan man ville øge arbejdsudbuddet, men denne regering har rent faktisk

tænkt sig at sætte handling bag sine ord.

I min optik er der bestemt grund til at glæde sig over, at vi i dette land har mulighed for at hjælpe

mennesker, der for manges vedkommende er kommet meget tidligt ud på arbejdsmarkedet, til en

tidligere pension, så de undgår at blive yderligere nedslidte og kan få nogle gode år med børn og

børnebørn og i det hele taget et liv efter et langt og slidsomt virke. Og i den forbindelse kunne jeg

da godt tænke mig at høre fra Kim Valentin, om Venstre vil afskaffe den ret, såfremt partiet kom-

mer i regering?

Den fungerende formand:

Det lader til, at vi er ved at bevæge os ind på en national dagsorden.

Kim Valentin:

Jeg forsøgte faktisk at gøre en ende på diskussionen, men nu bliver jeg lige nødt til

at svare på ministerens spørgsmål.

Det er korrekt, at det ikke er den siddende regering, der har præsenteret de reformer, som vil øge

arbejdsudbuddet over de næste år. Tak for at anerkende det. Og det er ganske rigtigt, at vi endnu

mangler at se de øvrige forslag til at øge arbejdsudbuddet. Jeg må derfor forholde mig til, hvad vi

har set, og det er en reform, som reducerer arbejdsudbuddet.

Anbefalingen fra EU er jo en løftet pegefinger om, at det nok ikke er smart at lægge planer for at

reducere arbejdsudbuddet. Danmark står tilsyneladende i en så heldig situation, at vi nok kan tåle

det. Ikke desto mindre må jeg spørge, hvad det så er for en kompensation, der kommer, selv om

jeg ingen forventning har om, at ministeren vil komme med et svar i dag. I forlængelse af det tror

jeg også, ministeren ved, at det ikke er mig, der skal besvare, hvad der skal ske med retten til tidlig

pension på den anden side af et valg. Hvis vi kan tåle at udvise hinanden den respekt, så lad os

tage diskussionen i anden sammenhæng. Det gør jeg meget gerne.

Den fungerende formand:

Dette er en længere diskussion, som falder en smule uden for ram-

men, så jeg appellerer til, at der ikke kommer yderligere provokationer. Dog skal ministeren have

lov at svare.

Finansministeren:

Jeg tror ikke, at vi i dag bliver enige om, hvorvidt ret til tidlig pension er en god

idé eller ej. Et flertal i Folketinget tog den beslutning, og regeringen mener, at det er meget fornuf-

tigt. Det drejer sig om at skabe balance i tingene: Når vi nu beder danskere om at være rigtig

længe på arbejdsmarkedet, er det kun fair, at de, som har været der ekstra længe og har haft et

meget hårdt arbejde, vil få mulighed for at gå lidt tidligere på pension, sådan at de kan undgå at

blive slidt helt ned.

Som Kim Valentin er inde på, er det rigtigt nok skiftende regeringer, der har været med til at gen-

nemføre de reformer, der gør, at vi står et stærkt sted i dag. Denne regering har så gennemført en

yderligere reform med særlige rettigheder. Når vi ser på prognoserne for arbejdsudbuddets udvik-

ling i Danmark over de kommende år, vil vi

–

uagtet retten til tidlig pension

–

se det stige med titu-

Side 1293

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

sindvis af mennesker. Den isolerede effekt af aftalen om tidlig pension er ca. 10.000 mindre i ar-

bejdsudbuddet. Her vil vi så komme med initiativer, der øger arbejdsudbuddet med 10.000. Jeg hå-

ber, at Venstre vil kunne bakke op om de forslag, når den tid kommer.

Den fungerende formand:

Jeg mente bare, at denne diskussion lå langt fra f.eks. dagsordens-

punkterne om kryptoaktiver og pilotregime for markeder baseret på en distribueret hovedbog.

Orla Østerby:

Jeg er enig i regeringens holdning, som den er langt frem her, men undrer mig lidt,

når finansministeren nævner, at der er masser af hænder på vej i Danmark. Jeg tror, at jeg deler

den undren med mange virksomheder og virksomhedsledere, som akut mangler arbejdskraft.

Visse steder er situationen katastrofal, og det gælder både den offentlige og den private sektor.

Resultatet af Arne-reformen er, at vi mister hænder. Kan finansministeren så løfte sløret for, hvor-

dan vi vil løse dette bare i 2021 og 2022? Mange i det private erhvervsliv har svært ved at se, hvor-

dan det skal løses bare i 2021? I den offentlige sektor mangler man hænder på næsten alle para-

metre, såsom bl.a. sygeplejersker og sosu-assistenter.

Jeg tror, at ministeren er for optimistisk, når han siger, at der er titusinder på vej. Vi har brug for at

sikre hænder til at øge produktiviteten og produktionen i Danmark, hvis vi skal løfte os ud af covid-

19-krisen.

Finansministeren:

Selv om vi blev ramt af covid-19-krisen for små halvandet år siden og på da-

værende tidspunkt oplevede frygten for massefyringer, stor arbejdsløshed og svære økonomiske

tider, står vi nu et langt bedre sted, end nogen af os ville have turdet håbe på dengang. Til næste

år forventes beskæftigelsen at være højere, end den var før covid-19-krisen, og arbejdsløsheden

er markant på vej ned. Antallet af jobopslag er meget stort, og økonomien udvikler sig positivt.

Dette betyder, at der nu er en række virksomheder, som har behov for arbejdskraft. Så sent som i

går aftes havde jeg lejlighed til at drøfte det med en række erhvervsledere i dansk industri. Rege-

ringen tager det meget alvorligt; vi arbejder på det i fællesskab med erhvervslivet. Men det ændrer

ikke på, at der i de kommende år vil være en stigning i arbejdsudbuddet, og det skyldes de refor-

mer, vi har gennemført bagudrettet. Hvis det ikke var blevet gjort, ville udfordringen være større.

Regeringen har sagt, at den vil øge arbejdsudbuddet med yderligere 10.000 ud over det, der i for-

vejen ligger i pipeline. Desuden har vi nedsat en kommission med professor i nationaløkonomi og

økonomisk vismand Nina Schmidt i spidsen. Den vil komme med en række anbefalinger til refor-

mer, herunder også nogle, der vil have effekt på arbejdsudbuddet. Ved siden af det, Kommissionen

vil præsentere, vil regeringen også komme med forslag.

Jeg glæder mig over, at dansk økonomi er således, at vi ikke i dag sidder og diskuterer massear-

bejdsløshed, og hvad vi kunne gøre ved den. Ikke desto mindre er jeg bevidst om, at den gode si-

tuation stadig bringer nye udfordringer, der skal tackles

–

en af de største værende hvordan vi sik-

rer arbejdskraft i vores virksomheder og i den offentlige sektor. Det er bl.a. derfor, at vi er kommet

med disse initiativer.

Side 1294

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

10. Forberedelse af G20-finansministermøde, 7.-10. juli 2021

−

Retningslinjer for forberedelse

Rådsmøde 3803

–

bilag 1 (samlenotat side 88)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

11. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

12. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1295

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

Punkt 3. Uformelt møde for ministre for offentlig administration den 22. juni 2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 594 (samlenotat)

EUU alm. del (20)

–

bilag 617 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Jeg deltager virtuelt i mødet. Netværket, som mødet finder sted i, er formelt

ikke en del af EU. Formålet med mødet er primært erfaringsudveksling om indretning af fremtidens

administration og digitale løsninger. Jeg vil generelt henvise til samlenotatet, hvor forventningerne

til drøftelserne er beskrevet. Selv om det er et uformelt møde, lægges der op til at vedtage konklu-

sioner. I det foreliggende udkast til konklusionstekst peges bl.a. på behovet for geografisk balance i

EU’s

institutioner. Set med danske briller er det selvfølgelig meget positivt.

Jeg er blevet bedt om at præsentere den danske indsats for fremme af danskere i EU. Det er jeg

glad for. For det er en indsats, som regeringen finder uhyre vigtig. Vi skal have vendt udviklingen,

så vi kan få flere danskere ansat i EU’s institutioner. Både for at styrke kendskabet til danske syns-

punkter og mærkesager, og for at styrke dansk indsigt og indflydelse i EU. I min præsentation af

den danske indsats for fremme af danskere i EU vil jeg bl.a. redegøre for udviklingen i antallet af

danskere, der er ansat i EU’s institutioner, som

desværre har været faldende over de seneste

mange år. Og det ser ud til at fortsætte.

Hovedårsagen til faldet er som bekendt, at mange danskere går på pension kombineret med, at alt

for få danskere får fast ansættelse i EU-institutionerne. Det er en problemstilling, som skiftende

danske regeringer har arbejdet med. I 2013 nedsatte den tidligere SR-regering en analysegruppe

for at imødegå udviklingen med færre danskere. Jeg er glad for, at den tidligere VLAK-regering

også prioriterede problemstillingen og byggede oven på analysegruppen. Den nuværende regering

har også intensiveret indsatsen, der favner en bred vifte af tiltag, som jeg vil fremhæve på mødet

den 22. juni.

Vi har medarbejdere både i Finansministeriet, i Udenrigsministeriet og ikke mindst på EU-Repræ-

sentationen, der udelukkende arbejder med at fremme danskere i EU. Gennem rådgivning, under-

visning, information mv. Vi har desuden øget måltal, der har ført til, at der bliver udsendt langt flere

embedsmænd. F.eks. udsendte vi i 2020 hele 57 pct. flere sekunderede nationale eksperter til EU

end i 2017.

Vi har lanceret en ambitiøs informationsindsats med involvering af mange aktører, f.eks. DJØF,

Dansk Erhverv, Finansforbundet, Europabevægelsen, Akademikernes A-kasse, regionskontorer,

universiteter og flere. I 2020 og 2021 har vi afholdt mere end 30 informationsarrangementer om

både udvalgte specialist-ansættelsesprøver og job i EU. Vi har hjulpet danske kandidater med at

bestå generalist- og specialist-ansættelsesprøver. Alene i 2020 har vi afholdt træningsforløb for

udenrigs-, udviklings-, og juristansættelsesprøven. Vi har et løbende og tæt samarbejde med EU's

personaleudvælgelseskontor, vi har oprettet er et mentorprogram i EU, antallet af danske stude-

rende ved Europakollegiet er forøget, vi har udsendt flere Junior Professionals og vi arbejder for

meritering af international erfaring i centraladministrationen.

Vi gør altså en hel del for at få flere danskere ansat i EU’s institutioner. Og det er min klare vurde-

ring, at indsatsen har modvirket en endnu mere markant dansk underrepræsentation i EU-institutio-

nerne. Jeg er glad for muligheden for at holde et oplæg og fortælle om de danske erfaringer, og

Side 1296

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

ikke mindst hvorfor det er et problem, at der er så få danskere ansat i EU’s institutioner. Men jeg vil

også erkende, at den hidtidige indsats ikke har båret frugt i det omfang, vi havde håbet på. Det

bringer mig til det afgørende element i indsatsen for fremme af danskere i EU

–

som jeg vil fort-

sætte med at presse hårdt på for: en dansk sær-concours. Kommissionen er ved at udarbejde en

ny HR-strategi. Regeringen arbejder aktivt for at påvirke den i en retning, så indsatsen for at an-

sætte flere fra de underrepræsenterede lande styrkes.

Vi vil derfor også arbejde for, at ambitioner vedrørende geografisk balance fremgår klart og tydeligt

i konklusionerne fra mødet. Set med mine øjne vil drøftelserne om behovet for geografisk balance

være de vigtigste. Der ventes dog ikke truffet nogen beslutninger på mødet. Det var, hvad jeg ville

fremhæve om det uformelle møde d. 22. juni 2021.

Kim Valentin:

Da der er indkaldt til samråd om emnet, vil jeg ikke gøre det langt. Antallet af dan-

skere i EU-institutioner er faldet med over 25 pct. i løbet af de sidste 10 år. Det er et alvorligt pro-

blem. Venstre er derfor glade for, at regeringen italesætter det. Men hvad kan der rent faktisk gø-

res? Ministeren nævner enkelte tiltag, men Venstre ønsker, at der bliver sat endnu større fokus på

det, end der hidtil har været.

Rasmus Nordqvist:

Det er bemærkelsesværdigt, at geografisk spredning er så vigtig i denne sag,

når man ellers plejer at gå ud fra et excellenceprincip. Men det kan man altid tage op til overvejelse

på et andet tidspunkt.

Det vigtigste for mig at se er, at finansministeren får fat i uddannelsesministeren. Jeg bliver til sta-

dighed chokeret over, at der findes studerende på uddannelser inden for offentlig administration og

politik osv., som ikke ved, hvad en EU-concours er. Efter min mening bør det være en ambition for

regeringen, at vi sørger for at klæde vores studerende på til at søge videre i systemet efter endt ud-

dannelse

–

ingen bør kunne afslutte en uddannelse på en professionshøjskole eller et universitet

uden at kende til vejen ind i EU-systemet.

Finansministeren:

For regeringen er det vigtigt, at alle lande er repræsenteret i EU-institutionerne

–

også på embedsmandsplan. Vi har dygtige folk, som, når de bliver ansat i EU, demonstrerer, at

de i den grad kan bidrage til samarbejdet. Dog må vi konstatere, at antallet af medarbejdere med

dansk baggrund, der går på pension, er større end antallet af dem, der bliver ansat i nye stillinger.

Over tid har det påvirket udviklingen i den forkerte retning. Skiftende regeringer har stået med

denne udfordring. Tidligere brugte jeg som europaminister mange kræfter på problemet og satte en

meget kompetent person i spidsen for arbejdet med at finde en løsning. Det var tidligere minister

for fødevarer, landbrug og fiskeri og i øvrigt EU-landbrugskommissær Mariann Fischer Boel fra

Venstre. Hun gjorde et godt stykke arbejde, og siden da har andre også gjort et godt stykke ar-

bejde, men det har desværre ikke været tilstrækkeligt til at få ansat et mere fornuftigt antal dan-

skere i EU-systemet.

Rasmus Nordqvist har til dels ret i, at det handler om informationsindsatsen på vores uddannelser.

Det vigtigste greb er i min optik en sær-concours, der gør, at vi kan få ansat flere. Det er noget af

det, som vi presser på for fra dansk side.

Når Kim Valentin så spørger, hvad man gør for at modvirke tendensen, er dette én af de ting. I det

hele taget har vi gjort rigtig meget, både den nuværende regering, Venstre-ledede regeringer og

Side 1297

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

tidligere socialdemokratiske regeringer. Så jeg anser ikke dette for at være et emne, der deler van-

dene. Vi har alle forsøgt, men det er bare ikke lykkedes endnu.

Side 1298

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3804 (udenrigsanliggender) den 21. juni 2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 617 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

forelagde alle punkter til orientering.

1. Belarus

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3804

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20)

–

bilag 295 (udvalgsmødereferat side 53, senest forelagt EUU

9/10-20)

Udenrigsministeren:

Første punkt er en drøftelse

af EU’s

handlemuligheder med hensyn til udvik-

lingen i Belarus. Drøftelsen blev udsat fra rådsmødet i maj. Danmark har presset på for drøftelsen,

der kun er blevet mere aktuel efter den helt uacceptable tvangslanding af Ryanair-flyet den 23. maj

2021.

Jeg forventer primært, at drøftelsen vil fokusere på EU’s reaktioner og handlemuligheder,

først og fremmest yderligere sanktioner mod regimet, men også den samlede pakke med forslag til

mulig økonomisk støtte til Belarus under forudsætning af, at der finder en demokratisk transition

sted i landet. Forud for selve rådsmødet mødes mine EU-kolleger og jeg til en morgenmadsdrøf-

telse med oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaja.

Som bekendt tvang de belarusiske myndigheder søndag den 23. maj 2021 et europæiskejet, kom-

mercielt fly på vej fra Athen til Vilnius til at nødlande i Minsk under påskud af en falsk bombetrussel.

Tilsyneladende blot for at myndighederne kunne arrestere den unge oppositionsjournalist Roman

Protasevich og hans russiske kæreste Sofia Sapega. Som tidligere redaktør på internetplatformen

Nexta var Protasevich med til at organisere den belarusiske befolknings modstand mod Lukasjen-

kos valgsvindel og hårde behandling af demonstranter sidste sommer.

Den dramatiske handling viser, hvor langt det belarusiske regime er villig til at gå for at kvæle kriti-

ske røster. Samtidig viser arrestationen

–

og de efterfølgende groteske »tilståelsesvideoer«

–

hvor

opsat regimet er på at skabe en fortælling om, at demonstrationerne var vestligt orkestrerede.

Men det her er ikke et spørgsmål om Øst eller Vest. Det er et spørgsmål om demokratiske værdier

og respekt for menneskerettigheder. Lad mig derfor igen slå fast, at belaruserne har ret til at vælge

deres egen fremtid. Derfor har jeg over for EU presset på for øjeblikkelig løsladelse af Protasevich,

Sapega og de over 400 politiske fanger i Belarus. Tvangslandingen var ikke bare en manifestation

af regimets forfølgelse af oppositionen. Den udgjorde et fuldstændig uacceptabelt brud på de inter-

nationale regler for civil luftfart.

Som konsekvens af præsident Aleksandr Lukasjenkos adfærd besluttede EU's stats- og regerings-

ledere allerede dagen efter, den 24. maj,

at arbejde for lukning af EU’s

luftrum for belarusiske fly.

Flyve- og landingsforbuddet blev formelt vedtaget den 4. juni og trådte i kraft natten til lørdag den 5.

juni. Forbuddet gælder for hele Kongeriget

–

dvs. også Grønland og Færøerne.

Siden sidste sommers omfattende valgsvindel og overgreb mod civilbefolkningen, demonstranter

og journalister har jeg presset på for sanktioner mod regimet. Danmark har derfor

–

sammen med

Side 1299

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

en række andre medlemsstater

–

stået bag flere af sanktionspakkerne. Vi arbejder nu på højtryk for

vedtagelsen af en fjerde pakke samt at føje personer relateret til tvangslandingen til sanktionslisten.

Det er forventningen, at denne pakke vil blive vedtaget på rådsmødet.

Vi skal opretholde presset på Lukasjenko. Derfor besluttede stats- og regeringscheferne også at

afsøge muligheden for at indføre sektorsanktioner mod Belarus. Sektorsanktioner vil kunne målret-

tes industrier, som særligt understøtter regimet.

Det er samtidig centralt, at vi fortsat viser vores opbakning til den belarusiske befolkning. Fra dansk

side vil jeg arbejde for, at sanktionerne rammer regimet hårdest muligt, men samtidig tager hensyn

til befolkningen. Det betyder, at vi som udgangspunkt vil se på industrier, hvor regimet kan rammes

meget hårdt på pengepungen, men hvor vi samtidig kan forsvare sanktionerne i forhold til deres

indvirkning på befolkningens levevilkår. Arbejdet pågår lige nu i Bruxelles, og det er forhåbningen,

at vi på rådsmødet kan opnå politisk enighed om sektorsanktionerne.

Overordnet set udgør hensynet til den belarusiske befolkning udgangspunktet for Danmarks og

EU’s

engagement i Belarus. Derfor er jeg også glad for, at vi på rådsmødet skal drøfte den økono-

miske plan for et demokratisk Belarus, som EU for nyligt offentliggjorde. Her bekræfter vi, at EU

står klar med støtte og investeringer i det belarusiske samfund og i den belarusiske borger, når der

finder en demokratisk transition sted i landet. Jeg vil på rådsmødet opfordre til, at dette løfte kom-

munikeres bredt ud til den belarusiske befolkning. De skal vide, at der findes et alternativ til det for-

mørkede diktatur, som Lukasjenko repræsenterer

–

en mand der har siddet ved magten siden

1994 og med rette er blevet kaldt Europas sidste diktator.

Rasmus Nordqvist:

Har ministeren en fornemmelse af, om sanktionerne i virkeligheden har no-

gen betydning? Eller er vi nødt til virkelig at skrue bissen på med de her sektorsanktioner? Det er jo

ikke, fordi han i den seneste tid har slækket på det jerngreb, om han holder befolkningen i. Tværti-

mod bliver det voldsommere og voldsommere.

Katarina Ammitzbøll:

Nogle af os var til møde med den belarusiske ambassadør Aleksei Samo-

suev. Det var meget bekymrende at høre, hvad han sagde, og det er selvfølgelig rigtig godt, at der

presses på for, at de politiske fanger bliver løsladt.

Det er vigtigt at hæfte sig ved grundlovsprocessen. Ambassadøren erkendte i går, at det vil blive

en eksklusiv proces

–

de vil ikke involvere nogen, der kan gøre skade på deres økonomi. Det bliver

ikke overraskende et præsidentsystem, hvilket vil sige, at grundlovsprocessen måske ikke kommer

til at medføre nogen reel forandring, selv om det var en oplagt mulighed for den transition til demo-

krati, som vi alle ønsker at se. Der er ingen tvivl om, at de orienterer sig mod øst, men ambassadø-

ren udtrykte samtidig et ønske om en visumordning. Jeg håber, at ministeren vil spørge ind til

grundlovsprocessen og overgangsprocessen, så man i Belarus kan bevæge sig hen mod et demo-

kratisk valg.

Der er kommet flere sanktioner mod Belarus. Hvilken effekt forventer man, at de vil have? Det er

klart, at de har stor symbolsk værdi, og de gør det også meget bøvlet, når man skal flyve over Rus-

land. Men måske har det også den utilsigtede konsekvens, at det i stigende grad presser Rusland?

I hvor lang tid skal det fortsætte sådan? Ministeren må om ikke andet gerne komme med nogle ge-

nerelle overvejelser om det. Det, der foregår i Rusland, er dybt problematisk.

Side 1300

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

Søren Søndergaard:

Det belarusiske regimes handlinger er fuldstændig uacceptable. Der skal gø-

res alt for at støtte befolkningen. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad der helt nøjagtig

menes med denne formulering i samlenotatet: »Der forventes ligeledes bred opbakning til fortsat at

støtte det belarusiske civilsamfund

…«

Forleden havde vi møde med oppositionslederen, og der

lød en klar opfordring til, at man støttede pårørende til de fængslede

–

f.eks. enlige forsørgere eller

børn

–

der simpelthen havde mistet forsørgelsesgrundlaget. Er det støtte til sådanne folk

–

dem,

der rent faktisk kæmper

–

man mener med formuleringen?

Desuden vil jeg sige, at jeg vil være meget bekymret, hvis Belarus-spørgsmålet kun bliver et EU-

anliggende. Det er et internationalt anliggende. Flykapringen kan f.eks. ikke blot være et europæisk

anliggende; det er internationalt. Derfor er det godt, at der kommer en redegørelse fra Den Interna-

tionale Civile Luftfartsorganisation (ICAO). Det er en FN-organisation, og man kunne forestille sig,

at det var en slags optakt til, at spørgsmålet blev taget op på FN-plan. Men har ICAO overhovedet

mulighed for at komme frem til et resultat og placere et ansvar? Tidligere har vi set, at underorga-

ner som dette bliver stækket i deres processer. Har ministeren en særlig indsigt i det? Forbereder

man allerede nu at tage resultaterne op på internationalt plan? Det kunne bl.a. være i Menneske-

rettighedsrådet, Sikkerhedsrådet eller på en generalforsamling.

Kim Valentin:

I det hele taget har Belarus udvist ligegyldighed over for sanktionerne og arbejdet

sig uden om dem ved at samarbejde med Rusland. Derfor må vi stå sammen og gøre sanktionere

endnu hårdere, så det belarusiske regime kan mærke, at vi ikke vil finde os i det. Det er en slags

stirrekonkurrence, vi er ude i. Den, der blinker først, taber. Indtil videre har EU med sin udenrigspo-

litik ikke haft så meget held i stirrekonkurrencer, men måske er det nu, vi skal gøre vores styrke

gældende? Hvilke sanktioner skal der til for at få dem til at blinke med øjnene og sige: Dette gør vi

ikke igen, selv om vi har Rusland på vores side. Som jeg ser det, er der ikke en mellemvej.

Udenrigsministeren:

Belarus har fra begyndelsen været en mærkesag for den danske regering.

Vi skal reagere hårdt og konsekvent, når demokratiske rettigheder trædes under fode i Europa. Der

er kortere fra København til Minsk, end der er til Paris, så derfor er det vigtigt, at vi interesserer os

for det.

Flere spørger til, hvordan sanktionerne bliver taget imod, og om de har nogen effekt. Med den

sanktionspakke, som vi vedtog i december, ramte vi dels forretningsfolk i Lukasjenkos inderkreds

og dels en række virksomheder, som støtter regimet og dermed har betydning for den politiske og

økonomiske elites mulighed for at berige sig selv og blive ved magten. Mange belarusiske forret-

ningsfolk er nervøse lige nu og rækker ud til EU-partnere for at undgå at havne på listen. Det kan

være en indikation på, at vi har fat i det rigtige

–

dog med de begrænsninger, som sanktioner altid

har.

Det er desuden vigtigt at sende et klart og tydeligt signal til den belarusiske befolkning om, hvem

der er ansvarlige for undertrykkelsen af deres samfund, samt at EU er på deres side i denne kamp.

Vi ved, hvad der foregår, og vi har ikke tænkt os at give op. Bl.a. har Danmark arbejdet aktivt for

–

og fået internationalt anerkendt

–

den platform, hvor overgreb på fredelige demonstranter kan do-

kumenteres. Det er nemlig vigtigt, at de, der har begået overgrebene, ikke får straffrihed, men at vi

indsamler beviser og kan konfronterer dem med det for at øge presset på dem.

Side 1301

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

Hvad angår forfatningsprocessen, vil jeg sige, at det ikke drejer sig om at være for eller imod EU og

Rusland, men om at den belarusiske befolkning kan benytte sin demokratiske rettighed til at vælge

deres regering og dermed definere, hvilket land de ønsker at leve i for fremtiden, og hvordan relati-

onerne til andre lande og organisationer skal være. Man skal presse på for, at bl.a. OSCE kan

spille en rolle i processen og hele tiden insistere på at have befolkningens ønsker for øje. Dog har

jeg mine bekymringer om, at det for nogle handler om at integrere Belarus i en unionslignende kon-

struktion med Rusland. I min optik må det være op til befolkningen.

Jeg er enig med Søren Søndergaard i, at det ikke blot er EU-anliggende, men et internationalt an-

liggende, når et fly bliver kapret, og mere end 400 politiske fanger udsættes for tortur og overgreb i

belarusiske fængsler. Det er bl.a. derfor, at Danmark presser på i flere sammenhænge som OSCE,

FN’s

Menneskerettighedsråd og i FN generelt. Belarus er jo medlem af OSCE. Sammen med vo-

res transatlantiske allierede arbejder vi for at sætte pres på det belarusiske regime.

Sanktioner kan som redskab ikke stå alene. Vi har derfor udarbejdet en slags gulerodsmodel for

Belarus, som indebærer samarbejde, støtte og økonomisk opbakning fra Europa og verdenssam-

fundet, hvis landet bevæger sig i en demokratisk retning. Det er vigtigt at vise, at der er et alternativ

til Lukasjenkos diktaturs overgreb på befolkningen. Jeg har f.eks. oprettet en ny demokratifond til at

støtte oppositionen i Belarus. I august 2020 annoncerede EU en støttepakke på 53 mio. euro, som

bl.a. går til ofre for undertrykkelsen, dokumentation af tortur, medicin, psykologisk støtte, uaf-

hængige medier, civilsamfundsstøtte, sundhed, små og mellemstore virksomheder.

Kim Valentin spørger, om regimet i Belarus ikke bare er ligeglade med

EU’s sanktioner.

Jeg vil

kraftigt fraråde ikke at tage dem i brug. Men Kim Valentin har ret i, at sanktioner som sådan har

sine begrænsninger. De kan langt fra løse alle problemer, men ikke desto mindre udgør de et vig-

tigt redskab i den udenrigspolitiske værktøjskasse, når det drejer sig om at holde magthavere i et

land som Belarus politisk og økonomisk ansvarlig for overgreb på egen befolkning. Det handler om

at ramme de mennesker helt konkret, fordi det som sagt kan afskrække nogen fra at støtte Luka-

sjenko. Samtidig er det en håndsrækning til den demokratiske opposition, befolkningen, medier og

menneskerettighedsorganisationer. Vi skal vise dem, at regimets overgreb har konsekvenser. Den

del må ikke undervurderes.

Vores agenda er ikke, at Belarus skal integreres i EU eller NATO, ej heller at de skal have mindre

at gøre med Rusland. Vores ønske er blot, at befolkningen selv bestemmer deres egen fremtid på

demokratisk vis.

Side 1302

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

2. Irak

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3804

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (19)

–

bilag 400 (fortroligt udvalgsmødereferat side 524, senest

forelagt EUU 9/1-20)

Udenrigsministeren:

Vi vil derefter

–

også efter bl.a. danske opfordringer

–

drøfte den aktuelle si-

tuation i Irak. Fokus vil i høj grad være på det kommende parlamentsvalg til oktober og behovet for

en styrket EU-rolle i Irak samt en drøftelse af, hvordan EU kan understøtte en positiv udvikling i lan-

det.

Jeg har netop besøgt Bagdad, hvor jeg bl.a. talte med den irakiske udenrigsminister, Fuad Hus-

sein, premierminister, Mustafa Al-Kadhimi og præsident, Barham Salih. Et af de væsentlige indtryk,

jeg tog med mig fra besøget, var den store værdsættelse af Danmarks vedvarende civile, militære

og diplomatiske indsats i Irak. Ikke mindst den store taknemmelighed for Danmarks bidrag til og

lederskab af

NATO’s træningsmission i Irak

(NMI), som er afgørende for indsatsen for, at irakerne

på sigt bliver i stand til at varetage deres egen sikkerhed.

Besøget efterlod også et klart indtryk af, at den indenrigs- og sikkerhedspolitiske situation i Irak fort-

sat er ustabil og skrøbelig. Derfor er det afgørende med fortsat internationalt engagement i Irak.

Ved at fastholde et politisk fokus på Irak kan vi bidrage til at mindske risikoen for ustabilitet og sam-

tidig understøtte det skrøbelige demokrati i landet. Det vil medvirke til at fastholde presset mod

ISIL, som fortsat udgør en alvorlig trussel i Irak, i regionen og mod vores sikkerhed. Samtidig vil et

stabilt Irak mindske migrationsstrømme mod Europa. Af alle disse grunde skal Danmark og EU

fortsat gøre en stor indsats for at støtte en positiv udvikling i Irak. Det vil jeg gøre klart under uden-

rigsministermødet.

Det er ingen hemmelighed, at vi fra dansk side gerne ser, at EU får en mere fremtrædende rolle i

Irak

–

også politisk. Derfor vil jeg fortsat presse på for, at

EU’s udenrigsrepræsentant

Josep Borrell

leverer på det stærke mandat, som blev givet på udenrigsministermødet i januar 2020

–

om at bi-

drage aktivt til deeskalering og dialog i regionen. Det betyder også, at EU bør bidrage aktivt til afvik-

lingen af parlamentsvalget i oktober, herunder gennem en mulig EU-valgobservatørmission.

Efter den interne drøftelse har vi en uformel frokostdrøftelse med den irakiske udenrigsminister,

Fuad Hussein. Det vil være en lejlighed til at levere nogle klare budskaber til den irakiske regering,

herunder ikke mindst behovet for både politiske og økonomiske reformer, ligesom man fra irakisk

side må gøre mere i forsøget på at bringe iransk-støttede militser under kontrol.

Søren Søndergaard:

Enhedslisten bakker op omkring kampen mod Islamisk Stat. Men den bliver

jo destabiliseret fra flere sider. Det er ikke kun IS, der er årsag til, at mange vælger at flygte til Dan-

mark. Her tænker jeg f.eks. på de tyrkiske bombeangreb på flygtningelejren i Makhmur, som er

drevet af FN. I den forbindelse vil jeg gerne høre, hvad ministeren talte med præsidenten, premier-

ministeren og udenrigsministeren om. På regeringsplan har de taget kraftig afstand fra den tyrkiske

invasion og kaldt det en eskalering af situationen.

Side 1303

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

Kan ministeren sige noget om, hvorvidt de kampe, der er udbrudt mellem Peshmerga og PKK, in-

debærer en trussel mod yazidierne? Det var jo PKK, der i sin tid reddede yazidierne fra at blive

tvangsbortført af IS.

Udenrigsministeren:

En nærmere drøftelse af min samtale med den irakiske præsident, premier-

minister og udenrigsminister må nok hellere finde sted i anden sammenhæng. Men det er afgø-

rende for regionens befolkninger, at Islamisk Stat aldrig igen får fodfæste. I sidste ende drejer det

sig også om vores egen sikkerhed.

Tyrkiet har som led i kampen mod kurderne gennemført angreb mod PKK-positioner i det nordlige

Irak. Den irakiske regering har rejst spørgsmålet i FN’s Sikkerhedsråd,

og de er med rette bekym-

rede

–

der rapporteres jævnligt om civile ofre for disse angreb. I løbet af de seneste uger har Tyr-

kiet optrappet angrebene, senest på en kurdisk flygtningelejr, som angiveligt skulle rumme PKK-

enheder, langt fra den tyrkisk-irakiske grænse.

Der er ingen tvivl om, at vi skal gøre, hvad vi kan for at fastholde fokus på situationen. Det skal un-

derstreges og påpeges, at ethvert angreb på civile selvfølgelig er brud på international lov og dybt

kritisabelt. Søren Søndergaard har desuden sendt skriftlige spørgsmål om Tyrkiets rolle i Irak, og

jeg håber, at man har forståelse for, at der vil blive udarbejdet et længere svar på disse spørgsmål.

Det glæder mig, at Irak og den vigtige rolle, som Europa kan spille i forbindelse med de økonomi-

ske, sociale og politiske reformer i landet, er på dagsordenen for rådsmødet. Det er vigtigt, at man

fra Europas side støtter det valg, der vil finde sted senere på året. Et velfungerende Irak er et værn

mod bl.a. IS. Der skal være respekt for landets integritet og suverænitet. Udenlandske magter skal

ikke bestemme, hvad der foregår i Irak.

Side 1304

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

3. Latinamerika og Caribien

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3804

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (20)

–

bilag 295 (udvalgsmødereferat side 70, senest forelagt EUU

9/10-20)

Udenrigsministeren:

Drøftelsen af Latinamerika forventer jeg vil fokusere på, hvordan EU kan

genoplive den politiske højniveaudialog med regionen, ikke mindst i lyset af at det seneste EU-La-

tinamerika-topmøde blev afholdt i 2015. Jeg forventer også, at den politiske krise i Venezuela, situ-

ationen i Nicaragua og urolighederne i Colombia vil blive berørt ligesom status over

EU’s associe-

ringsaftaler med regionen.

Pandemien har medført store samfundsnedlukninger i Latinamerika, hvormed store dele af den

økonomiske aktivitet har været lagt på is, og uligheden internt i landene er vokset. Derfor står regi-

onen over for en alvorlig økonomisk recession.

Regeringen arbejder for en EU-linje, der styrker det politiske og økonomiske engagement med re-

gionen, og som komplementerer danske bilaterale prioriteter, hvad angår grøn omstilling og sam-

handel. Jeg finder det afgørende, at bæredygtighed er et gennemgående element i vores relationer

med Latinamerika

–

både de grønne og sociale aspekter af bæredygtighed. Vi har behov for Latin-

amerika til at fremme åben, fair og bæredygtig handel samt i forhold til klimadagsordenen og sik-

ring af menneskerettighederne. Samtidig er det værd at huske på, at regionen overvejende består

af demokratier.

Sammen repræsenterer vi 1/3 af FN’s medlemslande, og en stor del af landene deler vores vær-

dier og tilgang til internationale institutioner. Derfor er Latinamerika også en vigtig partner i forsvaret

for den regelbaserede internationale orden

–

og derfor er det vigtigt, at vi støtter en genoplivelse af

den politiske højniveaudialog.

Søren Søndergaard:

Man kan undre sig over, at flygtningespørgsmålet aldrig for alvor indtager en

central placering, når Caribien er på dagsordenen. Hvis nu Caribien lå lige syd for Danmark, ville

de røde advarselslamper blinke meget kraftigt. Amerikanerne har flygtningeproblematikken helt

inde på livet; store flygtningestrømme vælter op mod deres grænse. Hvorfor gør de det? Måske er

det, fordi de ikke har noget af leve af i deres hjemland. Derfor handler det ikke kun om genopret-

ning efter covid-19, men simpelthen social genopretning i en verdensdel, der altid har haft en eks-

trem rig overklasse og en meget fattig og talstærk underklasse. Det må være det, der er hovedop-

gaven.

Der står, at EU-Mercosur-frihandelsaftalen tidligst forventes forelagt for Europaudvalget i 2022. Det

passer nok meget godt. Måske bliver det endda senere end det. Der står desuden, at man er ved

at udarbejde en supplerende politisk bemærkning. Er det en juridisk bindende erklæring? Og hvor-

for har man følt behov for at udarbejde en sådan bemærkning omkring klima- og miljøforpligtelser i

forbindelse med en aftale, der ellers blev præsenteret som et stort fremskridt i den retning?

Side 1305

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

Udenrigsministeren:

Man kan måske mere korrekt kalde dem irregulære økonomiske immigran-

ter. Den amerikanske vicepræsident, Kamala Harris, har meddelt, at der ikke er nogen grund til, at

de rejser til den amerikanske grænse, da man alligevel ikke vil blive lukket ind.

Jeg er helt enig i, at der er behov for social genopretning og reformer i de pågældende lande, og vi

europæere skal huske på, at der er en pointe i interessen for at styrke samarbejdet med Latiname-

rika.

EU’s udenrigsrepræsentant

har stort fokus på dette. Vi kan berige hinanden på mange måder,

både via handel som Mercosur, men også politisk via reformer og ved at sætte fokus på menne-

skerettigheder. Der er mange demokratiske lande i regionen, der deler vores værdier om et regel-

baseret internationalt samfund.

Fra EU’s

side arbejder vi for, at handelsaftalen ledsages af en juridisk bindende erklæring, der be-

kræfter forpligtelserne om at udvikle handelsforholdene i en bæredygtig retning. Fra dansk side

presser vi særligt på for, at civilsamfundet kommer til at deltage aktivt i overvågningen af parternes

overholdelse af aftalens forpligtelser om bl.a. klima. Handelsaftalerne kan bruges som instrument til

at løfte visse af de udfordringer, der er i Latinamerika.

4. Eventuelt

Ungarn

Katarina Ammitzbøll:

Hvad tænker ministeren om den nye ngo-lov og det, at man på Pride-dagen

ikke må uddele materiale om LGBT eller kønsskifteoperationer?

Udenrigsministeren:

Jeg synes, vi skal tage den drøftelse under næste dagsordenspunkt om al-

mindelige anliggender.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1306

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3805 (almindelige anliggender) den 22. juni 2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 617 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Dette er det sidste rådsmøde for almindelige anliggender under det portugi-

siske formandskab. Alle punkter forelægges til orientering.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 24.

–

25. juni 2021 (udkast til konklusioner)

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3805

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 24-25/6-21

–

bilag 2 (fortroligt udkast til retningslinjer for

konklusioner)

Det Europæiske Råd 24-25/6-21

–

bilag 1 (fortroligt udkast til kommenteret

dagsorden)

Udenrigsministeren:

Som led i forberedelserne af topmødet vil vi drøfte udkast til konklusioner fra

mødet. Der er lagt op til en dagsorden med en række vigtige emner, som jeg nu vil nævne.

Indledningsvis vil covid-19-situationen blive drøftet. Over hele Europa er smittetallene dalende,

vaccinationsprogrammerne er i fuld gang og både det europæiske coronapas og rådshenstillinger

om koordination af rejserestriktioner ved indre og ydre grænser er vedtaget. Forud for mødet vil

Kommissionen fremlægge en rapport om de erfaringer, man har gjort sig med henblik på en første

evaluering af covid-19-håndteringen. I den forbindelse forventer jeg, at vi på mødet vil gøre status

over den generelle covid-19-håndtering. Fra dansk side vil vi understrege vigtigheden af, at EU le-

ver op til målet om at donere 100 mio. vaccinedoser til tredjelande inden udgangen af 2021. Vacci-

nedeling udgør et vigtigt signal til vores partnere om, at EU er klar til at bistå dem i at få afsluttet

epidemien. Med den seneste donation til Kenya er Danmark godt i gang med at udmønte vores til-

sagn om donation af 3 millioner doser.

Jeg forventer desuden, at migration vil blive et andet stort emne, og at det centrale i denne diskus-

sion vil være

den eksterne dimension af EU’s migrationspolitik

og det stigende antal irregulære an-

komster til EU. Regeringen

mener, at migration bør være en hovedprioritet for EU’s samarbejde

med oprindelseslande og landene langs migrationsruterne. Det er vores forventning, at et styrket

samarbejde med de lande vil bidrage til en bedre håndtering af udfordringerne og fremme tilbages-

endelse af afviste asylansøger.

For så vidt angår den økonomiske genopretning, forventer jeg en drøftelse af status over imple-

menteringen af

EU’s genopretningsinstrument.

Som vanligt vil Det Europæiske Råd drøfte EU’s eksterne relationer.

Som en opfølgning på topmø-

det i marts vil der først og fremmest finde en drøftelse sted af Tyrkiet. Siden marts har vi været vid-

ner til en dæmpet retorik fra landet, men vi har endnu til gode at se reelle forandringer på de områ-

der, som har givet anledning til bekymring i EU. Det gælder f.eks. på menneskerettighedsområdet

og det, at man har forsøgt at ulovliggøre det prokurdiske parti HDP (Folkets Demokratiske Parti). I

dansk optik er der behov for, at Tyrkiet engagerer sig reelt og konstruktivt og anviser nogle løsnin-

Side 1307

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

ger på de problemer, som man fra EU’s side påpegede

ved topmødet i marts. Det

må

være en for-

udsætning for, at EU kan tage konkrete skridt mod en mere positiv dagsorden med Tyrkiet. Samti-

dig er det umådelig vigtigt, at vi fortsat kan samarbejde med Tyrkiet på områder, som er i Dan-

marks og EU’s interesse –

ikke mindst på migrationsområdet.

Der vil derudover være en

drøftelse af EU’s relationer til Rusland. Kommissionen og

Den Fælles

Udenrigstjeneste (EEAS) vil på mødet præsentere en rapport om mulige næste

skridt for EU’s til-

gang til Rusland. Fra dansk side står vi fortsat fast på vigtigheden af EU-enighed og det transatlan-

tiske samarbejde, når det gælder Ruslands uacceptable handlinger over for såvel andre lande som

egen civilbefolkning. Når Rusland fortsætter sin aggressive og destabiliserende adfærd, skal vi fra

EU's side øge vores og partnerlandenes modstandskraft over for den. Samtidig vil vi øge omkost-

ningerne for Rusland ved bl.a. at benytte sanktionsinstrumentet aktivt.

I forlængelse af Det Europæiske Råd vil der traditionen tro blive afholdt et eurotopmøde for hele

kredsen af medlemslande. Alt i alt er der lagt op til et fuldt sommertopmøde med en tung og vigtig

dagsorden, og fra regeringens side vil vi som altid gå aktivt ind i forhandlingerne og søge at

fremme danske interesser mest muligt.

Søren Søndergaard:

Hvis

jeg var Erdoğan og sad

og fulgte med i

EU’s

ageren over for Ungarn og

Polen, kunne jeg da heller ikke drømme om at efterleve de krav, som der bliver stillet til Tyrkiet. Det

store

spørgsmål er derfor, hvordan EU vil agere over for Erdoğan, når han ikke efterlever nogen af

kravene, om end hans retorik er blevet mere afdæmpet. Uden at referere direkte fra den seneste

fortrolige indberetning fra den danske ambassadør i Grækenland kan vi

nok forvente, at Erdoğan

vil nedtrappe modsætningerne i Middelhavet, så længe topmødet pågår, for så at optrappe dem

igen efterfølgende. Han vil således blive belønnet for at have dæmpet sin retorik uden at have givet

én eneste indrømmelse på nogen parametre.

Alt er gået i den forkerte retning, siden Folketinget vedtog, at kursen skulle skærpes over for Er-

doğan.

Det er uanset, om det gælder Istanbulkonventionen om vold mod kvinder, forbud mod HDP

og mod 500 af dets medlemmer, fjernelse af flere parlamentsmedlemmer og fængslinger. Kunne

den danske regering derfor overhovedet drømme om at

belønne Erdoğans gerninger ved at god-

kende en tekst

–

eller blot notere sig

–

at forhandlingerne om en opdatering af toldunionsaftalen

med Tyrkiet påbegyndes?

Endelig går jeg ud fra, at dispensation fra patentrettighederne til covid-19-vacciner vil blive bragt op

på mødet. Gentagne gange har ministeren hævdet, at produktionskapaciteten ikke er tilstrækkelig

til at udnytte en sådan ophævelse af patentrettigheder. Kan ministeren henvise til et studie eller en

artikel, der bakker den påstand op? Hverken Emmanuel Macron eller Joe Biden påstår det samme

som ministeren.

Udenrigsministeren:

Jeg er sådan set meget enig i, at vi skal stå fast over for Tyrkiet, da der vir-

kelig er udfordringer med, hvor landet bevæger sig hen på de nævnte parametre. Demokratiske

værdier, menneskerettigheder og det regelbaserede, internationale samarbejde er under pres

–

også for så vidt angår Tyrkiet.

Erdoğan

skal

gøre fremskridt på disse områder; det er vigtigt for rela-

tionen til landene i det østlige Middelhav som Cypern og Grækenland. Mig bekendt skal der på top-

mødet ikke finde en diskussion sted om en fornyelse af toldunionen, men bekymringen er noteret.

Side 1308

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

Forleden havde vi i Udenrigsudvalget et langt samråd om dispensation af patentrettighederne til

covid-19-vacciner. Udfordringen i denne forbindelse er produktionskapaciteten, som både dækker

over teknologien til at producere og de mange ingredienser, der skal udvindes i 20-30 forskellige

lande. Det vil altså sige, at man ikke er i stand til at producere, bare fordi man har faciliteterne til

det. Jeg er helt enig i, at målet er, at få vaccineproduktionen op. Regeringen er fuldstændig udog-

matisk og undersøger alle midler til at nå det mål, herunder tvangslicenser og frivillige licensaftaler.

Der er desuden lagt en tredje vej for dagen af

WTO’s generaldirektør,

Ngozi Okonjo-Iweala, som i

min optik er den mest reelle metode til at øge produktionskapaciteten, og som den danske regering

støtter hende i.

Søren Søndergaard:

Hvis udfordringerne går på produktionskapaciteten, må regeringen være i

besiddelse af information, som resten af os inklusive den franske og amerikanske præsident ikke

har. Hvor kommer de oplysninger fra? De stemmer nemlig ikke overens med vores oplysninger,

som lyder, at selskaber, der tilbyder produktionskapacitet til medicinalselskaber, får et nej tak. Det

er jo besynderligt, hvis hensigten er at øge produktionen. Hvis hensigten derimod er at holde prisen

på vacciner oppe ved at begrænse udbuddet, giver det jo straks bedre mening. Jeg synes dog

ikke, at regeringen burde deltage i det spil.

For så vidt angår Tyrkiet, tillader jeg mig at spørge én gang til: Vil regeringen acceptere, at EU og

Tyrkiet indleder et samarbejde om at opdatere toldunionsaftalen? Ministeren er jo enig i alt, hvad

jeg fremhæver af udfordringer i Tyrkiet, og det udgjorde endda kun et meget lille udpluk fra Er-

doğans synderegister.

Derfor tænker man, at det må være nemt for ministeren blot at svare: Nej

–

det kommer vi selvfølgelig ikke til at acceptere.

Udenrigsministeren:

Vi deler til fulde opfattelsen af målet for covid-19-vacciner. For mig at se

handler diskussionen i højere grad om, hvordan vi bærer os ad med at øge produktionskapacite-

ten, så vi også kan få rullet vacciner ud til resten af verden og især udviklingslandene. Vi er ikke

ude af pandemien, før hele verden er ude af den.

EU har

–

Frankrig inklusive

– fremlagt forslag og støttet WTO’s såkaldte tredje vej,

også helt kon-

kret med henblik på at finde løsninger med Trips-forhandlinger. Som jeg har forstået det, er USA

også fuldt ud engageret i den dagsorden. Jeg er klar over, at Biden har foreslået at give dispensa-

tion fra patentrettighederne, men forslaget mangler stadig at blive omsat til konkrete tiltag. På et

grundlæggende niveau er USA, Frankrig og resten af EU enige om, at man skal have øget produk-

tionen af covid-19-vacciner, og hvis Trips-aftalen udgør et problem i den forbindelse, er parterne

også enige om, at den skal kigges efter i sømmene.

Den danske regering har intet ønske om at beskytte udbuddet af vacciner for at sikre en højere

pris. Tværtimod er vores eneste interesse at få produceret flest mulige vacciner hurtigst muligt. For

en uddybning vil jeg igen henvise til samrådet i Udenrigsudvalget.

Jeg er enig i, at der i Tyrkiet er store problemer på de nævnte områder. Vi har endnu ikke set frem-

skridt på menneskerettighedsområdet, og det vil være en forudsætning for et andet og bedre for-

hold til landet. Det er dog vigtigt, at vi ikke afskærer os fra en dialog med Tyrkiet. Regeringen støt-

ter derfor, at EU fortsat vil samarbejde med landet på områder med gensidig interesse som migra-

Side 1309

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

tion, samhandel og sikkerhed. Men det er bestemt ikke min forventning, at EU vil indlede forhand-

linger om en modernisering af toldunionen, før Tyrkiet for alvor begynder at komme med løsninger

på de problemer, vi ser i øjeblikket.

Søren Søndergaard:

Tredje gang er forhåbentlig lykkens gang. Vil regeringen afvise konklusioner

fra mødet i Det Europæiske Råd, som indeholder formuleringer om, at man accepterer eller noterer

sig, at der indledes forhandlinger

–

om end på et teknisk plan

–

mellem Tyrkiet og EU om en mo-

dernisering af toldunionsaftalen?

Udenrigsministeren:

På det foreliggende grundlag vil vi ikke acceptere sådanne formuleringer i

DER-konklusioner.

Søren Søndergaard:

Det er jeg glad for at høre. Alle problemerne er jo udestående og vil ikke

blive løst inden Det Europæiske Råds møde. F.eks. spørgsmålet om alle de fængslede, og herun-

der alle de fængslede, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har krævet frigivet. Det

bliver desværre ikke nævnt i regeringens samlenotat som et konkret krav, som det gør det hos Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det er et krav fra deres side, at den tidligere HDP-leder

Selahattin Demirtaş

løslades. Men ikke desto mindre takker jeg for, at man ikke vil godkende en

konklusionstekst med de førnævnte formuleringer.

Udenrigsministeren:

Det er rigtig vigtigt at opretholde presset på Tyrkiet. Vi er klar over, hvordan

situationen er, ikke mindst på menneskerettighedsområdet. På det foreliggende grundlag kan vi

som sagt ikke støtte en modernisering af toldunionsaftalen.

Side 1310

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

2. Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3805

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Udenrigsministeren:

Her vil et væsentligt emne være spørgsmålet om indledning af optagelses-

forhandlingerne med Albanien og Nordmakedonien. I marts sidste år gav Rådet som bekendt grønt

lys til, at der kan indledes optagelsesforhandlinger med de to lande.

Samtidig opstiller Rådet

–

ikke mindst på dansk foranledning

–

en række krav, som landene først

skal leve op til. Det gjaldt ikke mindst Albanien. Kommissionen har nu fremlagt en rapport, der

godtgør, at Albanien har levet op til kravene. Det er meget glædeligt, og det er et godt eksempel

på, at det nytter at stille krav. Det har ansporet Albanien til at gøre en ekstra indsats og har dermed

også givet udvidelsesprocessen en langt højere grad af troværdighed.

I princippet burde vejen derfor være banet for, at Rådet til juni kan afholde de regeringskonferencer

med kandidatlandene, som vil markere starten på deres formelle optagelsesforhandlinger. Helt så

enkelt er det desværre ikke. Bulgarien blokerer stadig for de forhandlingsrammer, der skal være på

plads, før regeringskonferencerne kan finde sted. Bulgarien har meldt ud, at det skyldes en bilateral

strid med Nordmakedonien.

Vetoet vedrører ikke forhandlingsrammen for Albanien, men en række medlemslande ønsker fort-

sat ikke at opsplitte vedtagelsen af forhandlingsrammerne for de to lande. Derfor er vedtagelsen af

begge forhandlingsrammer sat på hold. Det samme gælder altså regeringskonferencerne. Det por-

tugisiske formandskab arbejder på at finde et kompromis med Bulgarien, som vil gøre det muligt at

komme videre i processen, hvilket vi selvsagt støtter, men det er nu uvist, om det vil kunne lykkes.

Uanset udfaldet på rådsmødet bestræber formandskabet sig på at markere, at der er sket frem-

skridt i udvidelsesprocessen. Det skyldes, at der i forlængelse af rådsmødet skal afholdes rege-

ringskonferencer med kandidatlandene Serbien og Montenegro, som jo allerede forhandler om op-

tagelse. På regeringskonferencerne overgår landene formelt til den nye metode for udvidelsen,

som blev vedtaget sidste år.

Som jeg tidligere har fremhævet over for udvalget, er den nye metode et stort fremskridt i forhold til

den gamle. Dels indeholder den skrappe krav om respekt for demokrati og retsstatsprincipper, dels

rummer den bedre mulighed for at skrue udvidelsesprocessen tilbage, hvis udviklingen i et kandi-

datland går den forkerte vej. Fremover vil det være sådan, at alle lande kommer til at forhandle ef-

ter den nye metode. Det giver os meget bedre styr på udvidelsesprocessen, og det synes jeg er

noget, vi kan glæde os over

–

hele vejen igennem en dansk mærkesag, som nu er lykkedes.

Rasmus Nordqvist:

Det er jo fantastisk, at vi fik ændret processen, og at landene rent faktisk har

vist, at de gerne vil leve op til den. Men derfor er det så afsindig vigtigt, at EU bevarer troværdighe-

den ved at leve op til sin del af aftalen. På den måde kan andre kandidatlande som Albanien se, at

der er gode ting i vente, hvis de lever op til kravene.

Det er desuden vigtigt at udfordre Bulgarien, når de blander bilaterale stridigheder ind i optagelses-

processen. Jeg er klar over, at andre lande har gjort noget tilsvarende tidligere, men det gør ikke

Side 1311

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

Bulgariens opførsel kønnere at se på. Vi skal have skabt en ordentlig proces, når landene rent fak-

tisk gør fremskridt for at komme frem til forhandlingerne.

Udenrigsministeren:

Jeg er enig i betragtningerne. Vi skal leve op til vores del af aftalen, når lan-

dene lever op til deres del. Desuden er det vigtigt for Danmark, at reformer på områder som bl.a.

retsstat, demokrati og bekæmpelse af korruption ikke blot vedtages som lovgivning, men reelt im-

plementeres, gennemføres og håndhæves. Vi gør både landene og os selv en bjørnetjeneste, hvis

vi ikke udviser stor agtpågivenhed, når det gælder landenes overholdelse af meritkravene. Når det

så sker, skal vi selvfølgelig også leve op til vores ansvar.

Jeg er enig i betragtningen om Bulgarien. Regeringen mener ikke, det er rimeligt, at Bulgarien blo-

kerer for forhandlingsrammerne med Nordmakedonien.

3. Konferencen om Europas fremtid

−

Orientering fra formandskabet

Rådsmøde 3805

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Udenrigsministeren:

Jeg forventer, at formandskabet på rådsmødet vil orientere kort om den ind-

ledende plenarforsamling og om de videre planer for konferencen. Konferencens første plenarfor-

samling finder sted lørdag den 19. juni 2021 i Strasbourg. Der er lagt op til en præsentation og en

generel drøftelse af målet med konferencen. De første tematiske drøftelser vil derimod først finde

sted på plenarforsamlingerne efter sommerferien. Samlet set er det planen, at der skal afvikles fem

til seks plenarforsamlinger. Den sidste skal ifølge kalenderen finde sted i marts 2022.

Jeg forstår, at Folketinget har udpeget sine fire repræsentanter ved konferencen. Jeg vil også selv

deltage i konferencen som regeringens gennemgående repræsentant. Den anden danske repræ-

sentant vil blive udvalgt fra gang til gang afhængig af temaet for drøftelserne.

Samtidig kan jeg oplyse, at regeringen har bedt Dansk Ungdoms Fællesråd om at nominere en

dansk borgerrepræsentant til at deltage i konferencen. Det ligger regeringen meget på sinde, at de

unge

–

som trods alt er dem, der skal leve med fremtidens EU

–

får en stærk stemme ved konfe-

rencen.

Det er desuden vigtigt, at konferencen giver grundlag for en god EU-debat herhjemme. Derfor er

jeg meget glad for, at Europanævnet netop har lanceret en pulje, som skal støtte op om debatten

og gøre det muligt for endnu flere danskere og organisationer at være med til at sætte en dagsor-

den for diskussionen af fremtidens Europa.

Jeg ser frem til vores fællesarrangement den 24. juni, hvor vi sammen med en række organisatio-

ner for alvor kan skyde debatten i gang.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1312

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

4. Retsstatsprincippet i Polen / TEU art. 7, stk. 1.

−

Høring

KOM (2017) 0835

Rådsmøde 3805

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

EUU alm. del (20)

–

bilag 620 (udvalgsmødereferat side 1390, senest behandlet i

EUU 18/9-20)

Punkt 4 og 5 blev forelagt sammen under punkt 5.

5. Unionens grundlæggende værdier i Ungarn/ TEU art. 7, stk. 1.

−

Høring

Rådsmøde 3805

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

EUU alm. del (20)

–

bilag 620 (udvalgsmødereferat side 1391, senest behandlet i

EUU 18/9-20)

Udenrigsministeren:

Regeringen og jeg personligt ser med stor alvor på situationen i begge

lande. Jeg er derfor meget tilfreds med, at vi nu får lejlighed til at stille kritiske spørgsmål til både

Polen og Ungarn på rådsmødet.

I Polen er situationen desværre ikke forbedret, siden sagen sidst blev forelagt for Europaudvalget i

september. De polske retsreformer undergraver fortsat domstolenes uafhængighed. Polske dom-

mere risikerer disciplinærsager med store personlige konsekvenser blot for at udføre deres ar-

bejde.

Forholdene er heller ikke blevet bedre i Ungarn. Der er sket forværringer på forskellige områder.

F.eks. har covid-19 været brugt som anledning til at vanskeliggøre arbejdsforholdene for regerings-

kritiske medier, og graden af indirekte politisk indflydelse på medierne vurderes at være meget høj.

Samtidig er der i Ungarn ligesom i Polen reelle og alvorlige problemer for LGBTI-personer. Senest

har forfatningsændringen om definitionen på familien ført til, at homoseksuelle par de facto ikke

længere kan adoptere. I går vedtog Ungarn en anti-LGBTI-klausul i et lovforslag om pædofili. Æn-

dringerne stigmatiserer og marginaliserer derfor yderligere LGBTI-personer i Ungarn. Udviklingen i

begge lande understreger, hvor vigtigt det er, at vi bliver ved med at opretholde det politiske pres,

og at vi bliver ved med at insistere på, at der skal findes tilfredsstillende løsninger på problemerne.

Vores fælles grundlæggende værdier skal simpelthen efterleves i alle medlemslande. Det er en

vigtig prioritet for regeringen.

Vi kan ikke acceptere, at udviklingen bliver ved med at gå i den forkerte retning. Derfor vil jeg selv-

følgelig deltage aktivt i høringerne og stille kritiske spørgsmål til både Polen og Ungarn. Det gælder

ikke mindst, når det kommer til domstolenes uafhængighed, den akademiske frihed og forholdene

for uafhængige medier.

Som jeg tidligere har sagt, findes der formentlig ikke ét middel, som i sig selv kan løse alle proble-

mer i de to lande. Desværre. Artikel 7 er ikke desto mindre et meget vigtigt redskab i det samlede

Side 1313

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

politiske pres på Polen og Ungarn. Regeringen vil derfor arbejde for, at Rådet fortsætter med at af-

holde høringer i regi af artikel 7.

Rasmus Nordqvist:

Det glæder mig, at man fra dansk side deltager aktivt i høringerne, men ikke

desto mindre er jeg ved at være meget opgivende, hvad angår situationen i Polen og i Ungarn. De

seneste ændringer i ungarsk lovgivning er blot ét i en lang række tiltag, der har som mål at dehu-

manisere LGBTI-personer ved at anse LGBTI for at være en ideologi. At dehumanisere personer,

som de gør i Polen og Ungarn med Rusland som forbillede, er at legitimere vold og had.

I min optik forekommer det efterhånden formålsløst at afholde høring efter høring under artikel 7.

Især når Kommissionen i dag udtaler, at medlemsstater skal finde den rette balance, når det gæl-

der om at beskytte børn. Efter min mening er det uhørt, at man skal finde den rette balance i be-

skyttelsen af fundamentale rettigheder for LGBTI-personer i EU. Jeg håber, at den danske regering

ligesom Europa-Parlamentet vil lægge pres på Kommissionen for, at der skal tages yderligere

skridt over for den ungarske regering. Vi kan ikke sidde og være tilskuere til, at et land udfordrer

fundamentet for vores fællesskab.

Søren Søndergaard:

Jeg er fuldstændig enig med Rasmus Nordqvist. Det, der foregår, er jo latter-

ligt. Det er 4 år, siden Kommissionen konstaterede, at der var blevet gennemført reformer, som sy-

stematisk truer med at underminere retsstatsprincipper, og ville gå i gang med at arbejde imod det.

Men intet er sket. Det har ikke engang medvirket til at bibeholde status quo; for hver dag, der er

gået, er det bare blevet værre. Så hvor lang tid skal der gå? 5 år? 10 år? 20 år?

Et flertal i Folketinget står klar til at vedtage, at Danmark skal anlægge sag mod Polen ved EU-

Domstolen, medmindre ministeren over for udvalget kan fremlægge andre redskaber, som udval-

get vurderer til at være bedre end vedtagelsen. Jeg har før opfordret ministeren til at fremlægge

dette, men hvornår bliver det?

Udenrigsministeren:

Regeringen kommer til at deltage aktivt i høringen, men vi kender vist alle

artikel 7’s begrænsninger. Regeringen er stærk tilhænger af bedre instrumenter til at håndhæve

retsstatsmekanismen og de værdier, som traktaten bygger på. Der er derfor, vi f.eks. kæmper for at

koble budgettet til overholdelse af retsstatsprincipperne.

Jeg er helt enig i betragtninger om udviklingen i både Ungarn og i Polen, og jeg er meget bekymret

over, hvordan stigmatiseringen af og fravigelsen af grundlæggende rettigheder og retsstat for be-

stemte grupper kan legitimere hadforbrydelser og vold. Danmark kommer til at arbejde meget aktivt

på dette punkt. Sammen med Frankrig og Holland har jeg møde med kommissær

Věra Jourová

næste uge om disse spørgsmål. Det er vigtigt, at vi får Kommissionen på banen.

Derudover vil jeg nævne, at vi i dag har rejst vores bekymringer om den ungarske lovgivning mere

specifikt for Europarådets menneskerettighedskommissær,

Dunja Mijatović.

Jeg opfordrer til at for-

følge spørgsmålet. Det skal vi gøre på alle vores handlingsspor.

Side 1314

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

6. Eventuelt

Relationen mellem EU og Schweiz

Udenrigsministeren:

Den 26. maj 2021 valgte Schweiz desværre at trække sig fra den institutio-

nelle rammeaftale (IFA), som EU og Schweiz ellers havde færdigforhandlet i 2018. EU har bekla-

get den schweiziske beslutning. Set fra dansk side er det også rigtig ærgerligt. EU og Schweiz har

et nært samarbejde. Den nye rammeaftale skulle skabe en stærk ramme på tværs af mere end

120 bilaterale aftaler, bl.a. for at sikre ensartet fortolkning af det indre markeds regler.

Jeg håber, at forhandlingerne snart kan komme i gang igen. Indtil da må det baseres på de mange

bilaterale aftaler. Desværre vil nogle af dem udløbe inden længe. Kommissionen er i øjeblikket ved

at se nærmere på konsekvenserne af Schweiz’

beslutning. Det er et større arbejde, og derfor for-

venter jeg heller ikke andet end en status over arbejdet på rådsmødet. Når vi har et bedre overblik,

vil medlemslandene skulle se på den videre tilgang i forhold til Schweiz.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

7. Siden sidst

a) Retssagerne om retsstatsmekanismen

Udenrigsministeren:

Retssagerne er anlagt af Polen og Ungarn, der begge stemte imod rets-

statsmekanismen sidste år, og som ønsker, at EU-Domstolen annullerer mekanismen. Det er me-

get vigtigt for regeringen at forsvare retsstatsmekanismen som et centralt middel og fremskridt i vo-

res samlede muligheder for at sikre, at alle medlemslande lever op til deres forpligtelser på rets-

statsområdet. Regeringen har derfor anmodet om at intervenere i retssagerne ved EU-Domstolen.

Samtidig har regeringen presset på for, at retssagerne bliver fremskyndet, og det har EU-Domsto-

len efterkommet. Jeg vil naturligvis holde udvalget orienteret om sagerne.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1315

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

Punkt 6. Samråd med udenrigsministeren om den danske EU-repræsentation i Bruxelles

EUU alm. del (20)

–

samrådsspørgsmål M

EUU alm. del (20)

–

svar på spm. 105 om oversende en oversigt over, hvor

mange udsendte akademiske medarbejdere, der arbejder på de enkelte

medlemsstaters EU-repræsentationer, fra udenrigsministeren

EUU alm. del (20)

–

svar på spm. 209 om, hvor mange af hhv. de sekunderede

nationale eksperter, der efter endt ophold ved EU’s institutioner

og udsendte ved

EU-repræsentationen i Bruxelles, der kommer hjem til hhv. en lavere rangerende

stilling, fra finansministeren

EUU alm. del (20)

–

svar på spm. 210 om, hvor mange af de aktuelt ansatte

afdelingschefer og departementschefer, der har erfaring enten som udsendt til

den danske EU-repræsentation eller ved

EU’s institutioner,

fra finansministeren

Samrådsspørgsmål M:

Stillet af Eva Kjer Hansen (V) på vegne af udvalget

»Ministeren

bedes redegøre for den danske EU-repræsentations størrelse, og for hvorvidt den tilla-

der en tilfredsstillende proaktiv dansk interessevaretagelse.«

Eva Kjer Hansen:

Vi ville gerne have afholdt dette som et dobbelt samråd med finansministeren,

hvor også spørgsmålet om danskere i EU-institutioner skulle besvares. Men finansministeren øn-

skede ikke at stille op til det, selv om han tilsyneladende havde god tid og endda kom ind på emnet

af egen drift under sin forelæggelse. Det forekom en smule spøjst.

Udenrigsministeren:

Så vidt jeg er orienteret, har vi tilbudt at afholde det samlet, men det kan jo

være, at noget kom i vejen.

På mine egne og regeringens vegne vil jeg understrege, at dette er et vigtigt spørgsmål. Hvis man

skal formulere det en smule firkantet, kan man sige, at EU-repræsentationen udgør centraladmini-

strationens filial i Bruxelles. Problemstillingen er vigtig, da EU er en afgørende platform for vareta-

gelsen af danske værdier og interesser på den internationale scene, samt for at kunne levere på

danske politiske målsætninger. Det gælder grænseoverskridende udfordringer som eksempelvis

klima, migration og covid-19. Som bekendt er EU også det største danske eksportmarked. Over en

halv million danske arbejdspladser afhænger af vores samhandel og eksport i EU's indre marked.

EU-repræsentationen har sammen med Udenrigsministeriet, ressortministerierne i København

samt ambassaderne i EU-landene derfor en central rolle i at fremme danske værdier og interesser i

EU.

EU-samarbejdet udvikler sig hele tiden

–

Brexit og covid-19 er gode, nutidige eksempler på dette.

Det er derfor vigtigt løbende at vurdere, hvad det kræver at fremme danske interesser, herunder

også af EU-repræsentationen, og det vil jeg forsøge at svare på i dagens samråd.

Lad mig indlede med tallene, som skulle være oversendt til udvalget forud for dagens samråd. Af

disse fremgår det, at Danmark har en af de mindre EU-repræsentationer. Der er på nuværende

Side 1316

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

tidspunkt 72 medarbejdere på repræsentationen, heraf 52 udsendte medarbejdere. Tallene har lig-

get nogenlunde stabilt de seneste 10 år med et udsving i forbindelse med formandskabet i 2012.

Jeg vil henvise til besvarelse af Europaudvalgets spm. 105 og 175 (alm. del, 2020-21) for yderli-

gere detaljer herom.

Jeg vil nu gå til besvarelsen af samrådsspørgsmålet og indledningsvist understrege, at der i EU-

repræsentationen ikke er en én til én-sammenhæng mellem antallet af medarbejdere og et lands

indflydelse. Danmark har i mange år formået at sikre større indflydelse, end vores størrelse beretti-

ger. Det skyldes en effektiv EU-koordinationsproces med bl.a. velkoordinerede danske positioner,

at Danmark fastlægger sine mål og holdninger rettidigt, at vi i Danmark er gode til at prioritere de

emner, hvor der er mest på spil for os, at vi har fokus på fagligt og politisk velkvalificerede indspil og

at vi har en tradition for et bredt europapolitisk flertal bag sagerne. Det gør et positivt indtryk, og vo-

res måde at håndtere sager på styrker vores hånd i Bruxelles.

Endelig er det også en styrke, at Udenrigsministeriet i kontrast til udenrigsministerierne i mange an-

dre EU-lande er en såkaldt enhedstjeneste. Det gør, at vi mere effektivt kan tænke de forskellige

instrumenter sammen i vores udenrigspolitiske interessevaretagelse. Når det er sagt, er der selv-

følgelig også muligheder for indflydelse, der i dag ikke forfølges fuldt ud grundet behovet for priori-

tering. Der er ofte et nødvendigt fokus på dagsaktuelle sager, som levner mindre tid og færre res-

sourcer til de langsigtede, mere strategiske indsatser, samt til den tidligere interessevaretagelse i

Bruxelles og andre europæiske hovedstæder.

På trods af vores gode historiske indsats står Danmark over for en stor udfordring. EU vil fortsat

være helt central for Danmarks evne til at forfølge sine interesser. Samtidig bliver det sværere at

forsvare danske politiske målsætninger i EU inden for de indre rammevilkår. Det er der mange for-

klaringer på. Lad mig fremhæve nogle af de vigtigste.

For det første træffes hovedparten af beslutningerne i EU som bekendt med kvalificeret flertal.

Brexit medførte, at Danmark mistede en vigtig alliereret. Storbritannien var i praksis med til at sikre

danske interesser i Rådet, og derfor skal vi nu overbevise flere lande om vores synspunkter for at

samle et kvalificeret flertal eller et blokerende mindretal i ministerrådet. Et kvalificeret flertal kræver

mindst 15 ud af 27 lande og skal samtidig udgøre 291 millioner indbyggere. Et blokerende mindre-

tal kræver mindst 13 lande og 157 millioner indbyggere.

Så uanset hvordan man vender og drejer det, stiller det store krav til, hvordan et land som Dan-

mark skal spille sine kort. Det kræver, at vi fra dansk side er gode til at varetage vores interesser,

både før forslagene er fremsat og efter, når forslagene skal forhandles i Rådet og Europa-Parla-

mentet. Det er med til fremover at gøre arbejdet i Bruxelles endnu mere udfordrende. Danmark kan

derfor ikke nøjes med at samarbejde med én gruppe lande for at udfylde hullet efter Storbritannien.

Der er behov for at samarbejde med flere grupper af lande samt med EU-institutionerne fra sag til

sag.

For det andet betyder de nye udfordringer, at Europa fremover skal kunne mere selv. Covid-19 har

vist, at EU er afhængig af kritiske nøgleteknologier og værnemidler fra ikke-EU-lande. Det samme

gælder for andre afgørende teknologier og forsyningsområder. Samtidig forventer USA, at Europa

Side 1317

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

tager mere ansvar for egen sikkerhed, og derfor bliver dansk indflydelse på beslutninger i EU

endnu vigtigere.

For det tredje er der simpelthen for få danske ansatte i EU-institutionerne med tab af indsigt og ind-

flydelse til følge. Vi skal lægge os i selen for at få flere danskere til EU, og det øger endvidere kra-

vene til, at vi sikrer, at forslag og politikudvikling også afspejler kendskab til forholdene i Danmark.

Ellers kan vi i fremtiden få det endnu sværere i forhandlingerne, især på områder, hvori Danmark

har særlig interesse. Det kan eksempelvis være realkreditten eller den danske arbejdsmarkedsmo-

del for at nævne to relevante områder. I den forbindelse vil jeg henvise til det kommende samråd

med finansministeren.

Spørgeren ønsker at vide, om den danske EU-repræsentation i Bruxelles har tilstrækkelige res-

sourcer til at sikre proaktiv varetagelse af danske interesser. Det er også et meget relevant spørgs-

mål, men det kan ikke stå alene. I praksis hviler varetagelsen af danske interesser på gensidigt af-

hængige ben. For det første Udenrigsministeriet og ressortministerierne i København, for det andet

ambassader i EU-landene og for det tredje EU-repræsentationen. Heroveni kommer en smidig og

effektiv EU-beslutningsproces mellem regeringen og Folketinget. Hvis vi fra dansk side fortsat skal

bokse over vores vægtklasse i EU

–

og det skal vi

–

er der behov for en flerstrenget indsats.

For det første skal ministerierne i København sikre fagligt og politisk gennemarbejdede, velkommu-

nikerede og velunderbyggede indspil, som andre kan og vil tage seriøst. Samtidig skal man i Kø-

benhavn sikre en reel tværgående prioritering af de vigtigste sager, så dansk indflydelse maksime-

res. Det kræver også et godt og tæt samarbejde med Europaudvalget. Desuden er det vigtigt at

fastholde ministeriernes fokus på at uddanne og udsende dygtige medarbejdere til EU-repræsenta-

tionen.

For det andet skal vi bruge de danske ambassader i EU-landene effektivt. Ambassaderne har en

dobbeltfunktion. På den ene side skal de fremme og forklare danske synspunkter og præge andre

landes holdninger, før de er fastlagt. På den anden side skal de være med til at sikre, at vi i Køben-

havn forstår andre landes holdninger, så vi kan udarbejde forhandlingsstrategier, der har en reel

chance for at lykkes i Bruxelles.

For det tredje skal EU-repræsentationen vide alt væsentligt om, hvad der sker i Bruxelles, og i alle

faser fremme danske synspunkter og interesser. Før Kommissionen er kommet med forslag, skal

vi spille danske idéer ind. Når Kommissionen har fremsat forslag, og der forhandles, skal repræ-

sentationen forsvare danske synspunkter i Rådet, men også sikre uformel dansk indflydelse via

Europa-Parlamentet og Kommissionen. Efter forslagene er vedtaget, har EU-repræsentationen en

vigtig rolle i at præge gennemførelse af forslagene.

Regeringen lægger stor vægt på en omstillingsparat udenrigstjeneste, der er gearet til at møde de

aktuelle udfordringer. Det overvejes derfor løbende, om ressourcerne afsat til europapolitikken mat-

cher regeringens ambitioner og prioriteter. Resultatet af de pågående overvejelser vil jeg komme

nærmere ind på efter sommerferien, når jeg præsenterer den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske

strategi. Derfor vil jeg også benytte lejligheden i dag til at lytte med interesse til jeres bemærkninger

i debatten. Jeg vil ikke lægge mig fast på resultatet af vores overvejelser

–

det ville være for tidligt

–

Side 1318

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

men vores debat vil udgøre et vigtigt indspil til, hvordan vi fremover bedst forsvarer danske interes-

ser i Europa, og det skal vi selvfølgelig gøre.

Eva Kjer Hansen:

Når ministeren nu fremhæver nye udfordringer, som bl.a. Brexit har medført, er

det oplagt at spørge, hvor mange flere medarbejdere det vil kræve på repræsentationen. Eller skal

de afrundende bemærkninger forstås sådan, at der først vil komme svar på det efter sommerfe-

rien? Kan ministeren komme med et bud på et antal i dag?

Hvordan sættes den flerstrengede indsats i værk? Vil der blive taget konkrete initiativer, eller var

det blot udtryk for ministerens forventninger til ressortministerierne?

Har Danmark desuden ikke det laveste antal ansatte på ambassaderne? Har vi ikke også lukket en

række ambassader i europæiske lande?

Udenrigsministeren:

Det er prisværdigt, at der udvises en sådan interesse for, hvordan vi bedst

varetager danske interesser og fremmer vores værdier i EU-samarbejdet. For EU-repræsentatio-

nens vedkommende er det vigtigt, at vores prioriteter er veldefinerede. Ingen lande

–

og slet ikke et

på Danmarks størrelse

–

kan prioritere alt på én gang og gøre det effektivt. Derfor er debatten bl.a.

her i Europaudvalget om vores politiske prioriteter så vigtig, så vi kan dedikere medarbejder og

energi til de rette områder.

Efter sommerferien vil jeg præsentere en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi. I den forbin-

delse vil vi se på både ressourceanvendelse, opgaveløsning og organisering på tværs af Udenrigs-

ministeriet. Det gælder både EU-repræsentationen, ambassaderne og Udenrigsministeriet som så-

dan. På nuværende tidspunkt kan jeg ikke sige noget om, hvorvidt det vil kræve flere eller færre

medarbejdere, eller hvordan det helt konkret vil blive udmøntet

–

det skal jeg nok vende tilbage til.

I regeringen er der en vedvarende diskussion om, hvordan vi bedst muligt sørger for at arbejde

målrettet efter vores prioriteter. Som bekendt har Danmark f.eks. en af de mest ambitiøse klimapo-

litikker med et 70-procentsreduktionsmål i 2030. Det mål når vi ikke, hvis ikke vi får løftet politikken i

Europa og hele verden. EU er en vigtig platform, så vi er nødt til at være meget aktive.

I Danmark har vi 38 repræsentationer med udsendt personale i Europa. De 38 repræsentationer

svarer til 40 pct. af de samlede danske repræsentationer og 35 pct. af de udsendte diplomater. Det

vil sige, at godt en tredjedel er på arbejde i Europa. 28 af dem sidder i bilaterale repræsentationer,

og dertil kommer så repræsentationerne i Bruxelles

–

EU-repræsentationen og Danato

–

i Genève,

i Strasbourg samt en række generalkonsulater.

Eva Kjer Hansen:

Hvilke lande er det efter udenrigsministerens mening mest oplagt at sammen-

ligne os med? Er det de nordiske eller de andre europæiske? Og gælder det så både for de bilate-

rale ambassader, eller gælder det også for repræsentationen i Bruxelles?

Skal der ikke tages initiativer til at igangsætte ressortministeriernes arbejde? Eller er det bare busi-

ness as usual?

Ministeren sagde, at man ikke kan prioritere alt på én gang, hvilket han har ret i. Men kan ministe-

ren så komme med eksempler på, hvad man vælger ikke at prioritere?

Side 1319

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

Udenrigsministeren:

I Danmark er udenrigstjenesten konstrueret på en unik måde sammenlignet

med andre lande. Vores er en enhedstjeneste, mens andre lande f.eks. kan have placeret handels-

og udviklingspolitikken uden for udenrigstjenesten. Det giver Danmark nogle fordele og en højere

grad af synergi. Vi har en god evne til at arbejde på tværs, også mellem ressortministerierne og

Udenrigsministeriet, med henblik på at prioritere og varetage vores opgaver.

Det er efter min mening mest naturligt at sammenligne Danmark med andre nordiske lande, når

det gælder bilaterale ambassader. Danmark, Finland og Norge har hver 32 ambassader, mens

Sverige, hvis befolkning i øvrigt næsten er dobbelt så stor som vores, har 36.

EU-politikken er en integreret del af vores politiske interessevaretagelse og af vores prioriteringer i

regeringen. Det kræver, at vi arbejder på den europæiske scene, hvis vi skal nå vores målsætnin-

ger på de forskellige områder.

Eva Kjer Hansen ønsker at vide, hvilke områder vi nedprioriterer. Vi prioriterer altid vores ressour-

cer på den mest gavnlige måde ud fra vores interesser og værdier. Det ville være utroværdigt, hvis

jeg påstod, at ressourcer ingen betydning har. Men det er svært at komme med konkrete eksem-

pler på, hvad vi ikke prioriterer. Det er min generelle opfattelse, at vi hidtil har bokset over vores

vægtklasse, men at dette fremover vil blive mere vanskeligt. Vores prioriteter skal være klart defi-

nerede. Det er bl.a. en af de ting, der spiller med i vores overvejelser i forbindelse med den nye

udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.

Vi har på nuværende tidspunkt 72 ansatte på repræsentationen i Bruxelles. Det vil sige 12,37 an-

satte pr. 1 mio. indbyggere. Vi ligger altså over både Østrig, Rumænien, Bulgarien og Tjekkiet. Hvis

vi i stedet ser på absolut størrelse, ligger Tyskland på førstepladsen med 248, hvor vi som sagt har

72, men Tyskland er også et meget større land. Derfor kan det være svært at give et retvisende bil-

lede ved at se på antallet.

Vi vender tilbage efter sommerferien og vil meget gerne lytte til jeres gode input. Det er vigtigt for

regeringen at prioritere vores EU-samarbejde. Der vil være rig lejlighed til at drøfte fordelingen af

ressourcer på et senere tidspunkt.

Eva Kjer Hansen:

Jeg ville ikke tage mere af udvalgets og ministerens tid. Konklusionen på sam-

rådet bliver, at ministeren ikke kan svare på spørgsmålene i dag, men gerne vil vende tilbage på et

senere tidspunkt.

Jeg har dog et sidste spørgsmål: Hvordan måler ministeren, at medarbejderne på repræsentatio-

nen er så dygtige, som de er? Jeg er enig i, at de er dygtige og arbejder hårdt, men når ministeren

ved, at de ansatte i Bruxelles leverer langt mere, end deres antal tilskriver, hvordan måler han det

så?

Udenrigsministeren:

Måske bør jeg udtrykke mig mere moderat. Alle lande inklusive Danmark

har sine begrænsninger. Jeg mener blot, at jeg kan se på vores medarbejdere, at der bliver leveret

på vores prioriteter. Der er mange led i den proces. Det indebærer både vores evne til tidlig interes-

sevaretagelse, god koordinering på tværs af ministerierne, repræsentationen i Bruxelles og ikke

mindst det gode samarbejde med Europaudvalget.

Side 1320

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 719: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-21

40. europaudvalgsmøde 16/6 2021

Det er svært at kvantificere det, men vi kan atter bruge klimaområdet som eksempel. Regeringens

erklærede ønske om at gøre EU til en klimaunion har i den grad været med til at højne EU's klima-

målsætninger. Vi er naturligvis ikke alene om det, men vi er med til at bygge alliancer på området.

Desuden fik vi for første gang vedtaget et globalt menneskerettighedssanktionsregime i EU, og det

har været en dansk prioritet. På forsknings- og migrationsområdet kan vi se, at vi gør en forskel

med digitale og grønne løsninger.

Vi må måle det ud fra, hvorvidt vi synes, at vi gør en forskel med de ressourcer, vi har i forhold til

vores prioriteter. Det synes jeg at vi gør. Ikke desto mindre vil jeg gerne tage imod input til, hvordan

vi kan prioritere ressourcerne endnu bedre og endnu mere effektivt.

Mødet sluttede kl. 17.08.

Side 1321