Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 742
Offentligt
2622987_0001.png
SAMLENOTAT
15. september 2022
Indhold
Forslag til forhandlingsoplæg på erhvervsministerens område
............... 2
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om
en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem
for halvledere (mikrochipforordningen) (KOM (2022) 46) ...................... 2
Forslag til forordning om beskyttelsen af EU og dens medlemsstater mod
økonomisk tvang fra tredjelande (”anti-coercion” instrument),
COM(2021) 775 final. ............................................................................. 23
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
ændring af direktiv 2005/29 og 2011/83/EU for så vidt angår styrkelse af
forbrugernes rolle i den grønne omstilling gennem bedre beskyttelse mod
urimelig praksis og bedre oplysning. KOM (2022) 143 endelig ............. 37
Forslag til forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for
håndværks- og industriprodukter og om ændring af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753 og Rådets
afgørelse (EU) 2019/1754, KOM (2022) 174 final. ................................ 59
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0002.png
Forslag til forhandlingsoplæg på erhvervsministerens område
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning
om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske
økosystem for halvledere (mikrochipforordningen) (KOM (2022) 46)
Notatet er en opdateret version af grund- og nærhedsnotat af den 24.
marts 2022. Ændringer er markeret med streg i venstre margin.
1.
Resumé
Kommissionen fremsatte den 8. februar 2022 et forslag til en forordning for
mikrochips, der har til formål at øge modstandsdygtigheden af Europas
økosystem for halvledere og øge dets globale markedsandel. Forordningen
består af tre "søjler". Den første søjle omhandler oprettelsen af ”Mikrochips
til Europa-initiativet”,
der skal styrke EU’s teknologiske og innovative
kapacitet. Den anden søjle etablerer en ramme, der skal tiltrække
investeringer og øge produktionskapaciteten i EU. Den tredje søjle
indebærer en koordineringsmekanisme til fælles overvågning og
kriseberedskab.
Regeringen hilser forslaget om en forordning for mikrochips velkommen og
støtter ambitionen om at styrke det europæiske økosystem for halvledere.
Regeringen ser positivt på fælles indsatser på EU-plan, der kan bidrage til
europæiske og danske virksomheder og offentlige institutioners stabile
adgang til mikrochips. Udvikling af nye innovative og energivenlige
mikrochips samt adgang hertil spiller desuden en afgørende rolle i den
digitale og grønne omstilling.
Regeringen støtter en bredspektret tilgang, hvor fokus er på at løfte hele
økosystemet gennem gode rammevilkår, der fremmer innovation og
konkurrencedygtige løsninger. Tilgangen bør bygge på Europas styrker og
tage højde for europæiske virksomheders behov, herunder adgang til et åbent
og velfungerende globalt marked for halvledere. I forlængelse heraf bør øget
internationalt samarbejde og et mere diversificeret globalt udbud stå
centralt.
Sagen forelægges til forhandlingsoplæg.
2.
Baggrund
Kommissionen fremsatte den 8. februar 2022 et forslag til en forordning for
mikrochips ”Kommissionens
forslag til Europa-Parlamentet og Rådets
forordning om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske
økosystem for halvledere (mikrochipforordningen)”
(KOM (2022) 46).
Formålet med den foreslåede forordning er at øge modstandsdygtigheden
2
30.august 2022
johamb
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0003.png
af Europas økosystem for halvledere og øge dets globale markedsandel.
Forslaget blev modtaget i dansk sprogversion den 25. februar 2022.
Forslaget indgår i en pakke af initiativer (Chips Act-pakken), der har til
formål at styrke EU's forsyningssikkerhed, robusthed og teknologiske
lederskab inden for halvledere. Pakken består af fire initiativer, der udover
forslaget til forordningen tæller meddelelsen
”En lovpakke om europæiske
mikrochips”
(KOM (2022) 45), henstillingen
”En fælles
EU-værktøjskasse
til afhjælpning af manglen på halvledere og en EU-mekanisme til
overvågning af økosystemet for halvledere”
(C (2022) 782) samt forslag
til ændring af forordningen om fællesforetagenderne under Horisont
Europa
Ӯndring af forordning (EU) 2021/2085
om oprettelse af
fællesforetagenderne under Horisont Europa for så vidt angår
fællesforetagendet for mikrochips”
(KOM (2022) 47).
Chips Act-pakken kommer som opfølgning på kommissionsformand
Ursula von der Leyens årlige tale om Unionens tilstand i september 2021,
hvor hun annoncerede, at Kommissionen ville lancere en retsakt for
halvledere.
Pakken ses i lyset af, at Kommissionen i forslaget om Rådsafgørelse til
etablering af 2030-programmet
for ”Vejen mod det digitale årti” (KOM
(2021) 574) har foreslået en målsætning om, at produktion af avancerede
og bæredygtige halvledere i EU skal udgøre mindst 20 procent af værdien
af den globale produktion i 2030. Endvidere kan det fremhæves, at
Kommissionen d. 19. juli 2021 annoncerede en industrialliance for
halvledere, der har til formål at kortlægge og afhjælpe flaskehalse, behov
og afhængigheder i hele industrien inden for halvledere.
3.
Formål og indhold
Forordningens overordnede formål er at øge modstandsdygtigheden af
Europas økosystem for halvledere og øge dets globale markedsandel.
Forordningen opstiller en ramme til styrkelse af det europæiske økosystem
for halvledere, der består af tre "søjler". Den første søjle omhandler
oprettelsen af ”Mikrochips til Europa”-initiativet,
der skal styrke
EU’s
teknologiske og innovative kapacitet. Den anden søjle etablerer en ramme,
der skal tiltrække investeringer og øge produktionskapaciteten i EU. Den
tredje søjle indebærer en koordineringsmekanisme, der skal sikre fælles
overvågning og kriseberedskab.
Forslaget følges af tre bilag, der indeholder henholdsvis en teknisk
beskrivelse af ”Mikrochips til Europa”-initiativet
(I), målbare indikatorer
til overvågning af initiativets gennemførelse (II) samt en beskrivelse af
synergien mellem initiativet og øvrige EU-programmer (III).
3
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0004.png
Med henvisning til et presserende behov for at handle har Kommissionen
ikke udarbejdet en konsekvensanalyse. Kommissionen vil dog senest tre
måneder efter forslagets fremsættelse offentliggøre et arbejdsdokument,
der indeholder en analyse og understøttende dokumentation.
Arbejdsdokumentet (SWD (2022) 147) blev offentliggjort d. 11. maj 2022.
Finansiering af forslaget
”Mikrochips til Europa”-initiativet,
der hører under forslagets første søjle,
involverer finansiering fra EU-budgettet. Initiativet vil ikke have en
særskilt finansieringsramme, men vil blive støttet af midler fra Horisont
Europa-programmet og programmet for et digitalt Europa, der skal udvides
med et nyt specifikt mål nr. 6. Forslagets finansielle konsekvenser for EU-
budgettet vil blive dækket af de disponible ressourcer i den flerårige
finansielle ramme for 2021-2027.
EU-budgettet
vil støtte ”Mikrochips til Europa”-initiativet
med op til i alt
3,3 mia. EUR, herunder 1,65 mia. EUR via Horisont Europa-programmet
og 1,65 mia. EUR via programmet for et digitalt Europa. Af dette samlede
beløb vil 2,875 mia. EUR blive anvendt gennem fællesforetagendet for
mikrochips, 125 mio. EUR gennem InvestEU (suppleret med yderligere
125 mio. EUR fra InvestEU selv) og 300 mio. EUR gennem Det
Europæiske Innovationsråd. Dette kommer oven i det budget, der allerede
er afsat til aktiviteter inden for mikroelektronik under den nuværende
flerårige finansielle ramme, hvilket giver et samlet beløb på næsten 5 mia.
EUR.
For så vidt angår Horisont Europa-programmet, vil de 1,65 mia. EUR
fordeles således: 900 mio. EUR inden for klynge 4, 150 mio. EUR inden
for klynge 3, 300 mio. EUR inden for klynge 5 og 300 mio. EUR inden for
rammerne af Det Europæiske Innovationsråd. Derudover foreslår
Kommissionen at reducere Horisont Europa-programmets budget med 400
mio. EUR for at øge de beløb, der er til rådighed for programmet for et
digitalt Europa. For at kompensere for denne reduktion på 400 mio. EUR
har Kommissionen til hensigt at stille forslag om, at der til fordel for
Horisont Europa-programmet stilles yderligere 400 mio. EUR i
forpligtelsesbevillinger (i løbende priser) til rådighed i perioden 2023-2027
ved at genanvende annullerede forpligtelsesbevillinger under Horisont
Europa.
For så vidt angår programmet for et digitalt Europa, omfatter det nye 6.
mål fire af ”Mikrochips til Europa”-initiativets
målsætninger (a til d) og
skal gennemføres af fællesforetagendet for mikrochips. De i alt op til 1,65
mia. EUR til det nye mål fordeles: 600 mio. EUR omfordelt fra de
eksisterende mål i programmet for et digitalt Europa, en reduktion på 400
mio. EUR i Connecting Europe-faciliteten (CEF), herunder 150 mio. EUR
fra CEF's digitale område og 250 mio. EUR fra CEF's transportdel, en
4
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0005.png
reduktion på 400 mio. EUR i klynge 4 i programmet for et digitalt Europa
og 250 mio. EUR fra den uudnyttede margen under udgiftsområde 1 til
finansiering af initiativet under programmet for et digitalt Europa.
Kommissionen
foreslår
at
gennemføre
reduktionerne
i
finansieringsrammerne for CEF og Horisont Europa inden for den tilladte
afvigelse på 15 %, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16.
december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-
Kommissionen.
Kapitel I: Anvendelsesområde og definitioner (artikel 1-2)
Med forordningen foreslås en ramme for styrkelse af halvledersektoren på
EU-plan, navnlig ved hjælp af følgende foranstaltninger:
a)
oprettelse af ”Mikrochips til Europa”-initiativet
(Kapitel II).
b) fastsættelse af kriterier for anerkendelse af og støtte til henholdsvis
integrerede og åbne produktionsanlæg, der er første af sin slags i
EU og som styrker forsyningssikkerheden i EU (Kapitel III).
c) oprettelse af en koordineringsmekanisme mellem medlemsstaterne
og Kommissionen til overvågning af forsyningen af halvledere og
kriseberedskabet i tilfælde af mangel på halvledere (Kapitel IV).
Dertil fastsættes de definitioner, der anvendes i forordningen, heriblandt
definitionen af halvledere, mikrochips, pilotlinjer, ’first-of-a-kind’ anlæg,
kritiske sektorer og kriserelevante produkter.
Kapitel II: Mikrochips til Europa-initiativet (artikel 3-9)
Mikrochips til Europa-initiativet oprettes for en periode svarende til
varigheden af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Det
overordnede mål med initiativet er at støtte teknologisk
kapacitetsopbygning og innovation i hele EU. Initiativet skal skabe synergi
med EU-programmer, jf. bilag III, og har følgende operationelle mål, der
også udgør initiativets fem komponenter:
a) Omfattende opbygning af kapacitet til avanceret design af
integrerede halvlederteknologier.
b) Forbedring af eksisterende og udvikling af nye avancerede
pilotlinjer, hvorved der skal forstås eksperimentelle projekter eller
tiltag frem mod kommerciel anvendelse.
c) Opbygning af avanceret teknologisk og ingeniørmæssig kapacitet
til at fremskynde innovativ udvikling af kvantechips.
d) Oprettelse af et netværk af kompetencecentre i hele EU.
e) Iværksættelse af aktiviteter, der kan lette adgangen til finansiering,
gennem en facilitet inden for rammerne af InvestEU og Det
Europæiske Innovationsråd ("mikrochipfonden")
5
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0006.png
Europæiske infrastrukturkonsortier for mikrochips (ECIC)
Med henblik på støtteberettigede aktiviteter og andre relaterede opgaver
kan der oprettes europæiske infrastrukturkonsortier for mikrochips
("ECIC-konsortium"). Et ECIC-konsortium skal have status som juridisk
person, have et eller flere vedtægtsmæssige hjemsteder, som skal være
beliggende på en eller flere medlemsstaters område, bestå af mindst tre
retlige enheder fra mindst tre medlemsstater og drives som et offentligt-
privat konsortium med deltagelse af medlemsstaterne og private retlige
enheder. Forordningen fastsætter endvidere rammerne for, hvordan der
ansøges til Kommissionen om etablering af et ECIC-konsortium, hvordan
Kommissionen vurderer en ansøgning samt hvordan der træffes afgørelse
om, hvorvidt en ansøgning kan imødekommes.
Et europæisk netværk af kompetencecentre inden for halvledere
Med henblik på gennemførelse af initiativets fjerde komponent (d), kan der
oprettes et europæisk netværk af kompetencecentre inden for halvledere.
Netværket kan udføre alle eller nogle af følgende aktiviteter:
a) sikring af adgang til designløsninger og pilotlinjer jf. initiativets
første og anden komponent (a og b)
b) oplysningsarbejde og tilvejebringelse af den nødvendige knowhow,
ekspertise og de nødvendige færdigheder for interessenter.
c) oplysningsarbejde og sikring af adgang til ekspertise, knowhow og
tjenester, herunder parathed for så vidt angår systemdesign, nye og
eksisterende pilotlinjer og støtteforanstaltninger.
d) fremme af overførslen af ekspertise og knowhow mellem
medlemsstater og regioner.
e) udvikling og forvaltning af specifikke uddannelsesmæssige tiltag
vedrørende halvlederteknologier.
Medlemsstaterne udpeger mulige kompetencecentre i overensstemmelse
med deres nationale procedurer. Kommissionen fastsætter ved hjælp af
gennemførelsesretsakter proceduren for oprettelse af kompetencecentrene.
Gennemførelse af Mikrochips til Europa-initiativet
Gennemførelsen af initiativets første til fjerde komponent (a-d) kan
overdrages til fællesforetagendet for mikrochips jf. forslaget til ændring af
forordningen om fællesforetagenderne under Horisont Europa (KOM
(2022) 47). Kommissionen kan gennem delegerede retsakter ændre bilag I
(de tekniske beskrivelser af de fastsatte initiativer) og II (de målbare
indikatorer og bestemmelserne om oprettelse af en overvågnings- og
evalueringsramme til supplering af forordningen).
Kapitel III: Forsyningssikkerhed (artikel 10-14)
Forordningen definerer to typer af produktionsanlæg til design og
fremstilling af halvledere, henholdsvis integrerede og åbne, der ikke er set
tidligere i EU og som bidrager til forsyningssikkerheden på det indre
6
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
marked. Formålet med definitionerne er blandt andet at skabe en ramme
for hvilke produktionsanlæg, der kan modtage statsstøtte.
Begge typer af produktionsanlæg skal opfylde følgende kriterier:
a)
det kan betragtes som et ’first-of-a-kind’ anlæg, hvorved der skal
forstås anlæg, der ikke i væsentlig grad allerede findes i EU i dag.
b)
dets oprettelse og drift har en klar positiv indvirkning på EU’s
værdikæde for halvledere med hensyn til at sikre
forsyningssikkerheden og øge den kvalificerede arbejdsstyrke.
c) det garanterer, at anlægget ikke er underlagt tredjelandes
ekstraterritoriale anvendelse af offentlige forpligtelser på en måde,
der kan underminere dets evne til at opfylde forpligtelserne
vedrørende prioriterede ordrer, og det forpligter sig til at underrette
Kommissionen, når en sådan forpligtelse opstår.
d) det forpligter sig til at investere i næste generation af mikrochips.
Forskellen mellem de to anlæg består i, at et åbent produktionsanlæg
tilbyder produktionskapacitet til virksomheder, der ikke er
forretningsmæssigt forbundne med anlægget. Således tages der for åbne
produktionsanlæg under punkt b navnlig hensyn til, i hvilket omfang
anlægget tilbyder produktionskapacitet til virksomheder, der ikke er
knyttet til anlægget.
Med henblik på investeringer i den næste generation af mikrochips skal
henholdsvis integrerede og åbne produktionsanlæg have prioriteret adgang
til pilotlinjer under Mikrochips til Europa-initiativet. En sådan prioriteret
adgang skal ikke påvirke andre virksomheders adgang til pilotlinjerne.
Ansøgning og anerkendelse
Enhver virksomhed kan indgive en ansøgning til Kommissionen om
anerkendelse af ansøgerens planlagte anlæg som integreret eller åbent
produktionsanlæg. I samråd med Det Europæiske Halvlederråd
(”halvlederrådet”) vurderer Kommissionen ansøgningen baseret på
følgende:
a) opfyldelse af de fastsatte kriterier for anlæggene.
b) en forretningsplan, der evaluerer projektets finansielle
levedygtighed, herunder oplysninger om eventuel planlagt
offentlig støtte.
c) dokumenterede erfaring med at etablere og drive lignende anlæg.
d) passende dokumentation for, at den eller de medlemsstater, hvor
ansøgeren har til hensigt at etablere anlægget, er klar til at lette
etableringen af et sådant anlæg.
Kommissionen vil anerkende et anlæg som et integreret eller åbent
produktionsanlæg, hvis det opfylder kriterierne. Kommissionen kan
7
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0008.png
ophæve sin afgørelse, hvis anerkendelsen var baseret på ukorrekte
oplysninger, eller hvis anlægget ikke længere opfylder kriterierne.
Offentlighedens interesse og offentlig støtte
Integrerede og åbne produktionsanlæg anses for at bidrage til
forsyningssikkerheden for halvledere i EU og derfor for at være i
offentlighedens interesse. For at opnå forsyningssikkerhed i EU kan
medlemsstaterne med forbehold for traktatens artikel 107 og 108 anvende
støtteordninger og yde administrativ støtte til integrerede og åbne
produktionsanlæg.
Nationale hasteprocedurer for udstedelse af tilladelser
Medlemsstaterne skal sikre, at administrative ansøgninger vedrørende
planlægning, opførelse og drift af integrerede og åbne produktionsanlæg
behandles effektivt og rettidigt. Integrerede og åbne produktionsanlæg
tillægges status af højest mulig national betydning, hvis en sådan status
findes i national lovgivning. For hvert integreret og åbent
produktionsanlæg skal den berørte medlemsstat udpege en myndighed, der
er ansvarlig for at lette og koordinere administrative ansøgninger
vedrørende planlægning, opførelse og drift.
Kapitel IV: Overvågning og kriserespons (artikel 15-22)
Afsnit 1: Overvågning
Medlemsstaterne skal regelmæssigt overvåge værdikæden for halvledere
og forelægge relevante resultater for halvlederrådet. Medlemsstaterne skal
opfordre de vigtigste brugere af halvledere og andre relevante interessenter
til at fremlægge oplysninger om betydelige udsving i efterspørgslen og
kendte forstyrrelser i deres forsyningskæde. De nationale kompetente
myndigheder kan anmode om oplysninger fra repræsentative
virksomhedsorganisationer
eller
individuelle
virksomheder
i
forsyningskæden for halvledere, hvis det er nødvendigt og
forholdsmæssigt. Der vil lægges særlig vægt på at minimere den
administrative omkostning for SMV'er og på prioritering af digitale
løsninger. Alle indhentede oplysninger behandles i overensstemmelse med
fortrolighedsbestemmelserne.
Hvis en medlemsstat får kendskab til en potentiel halvlederkrise, opdager
betydelige udsving i efterspørgslen eller har oplysninger om enhver anden
risikofaktor eller hændelse, skal den straks advare Kommissionen. Hvis
Kommissionen får et lignende kendskab, skal den uden unødigt ophold:
a) indkalde til et ekstraordinært møde i halvlederrådet for at
koordinere følgende aktioner:
1. en vurdering af, om aktivering af krisefasen, er berettiget.
2. en drøftelse af, om det kan være hensigtsmæssigt,
nødvendigt og forholdsmæssigt for medlemsstaterne i
fællesskab at indkøbe halvledere, mellemprodukter eller
8
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
råmaterialer, der er berørt eller i fare for at blive berørt af
en potentiel halvlederkrise ("koordinerede indkøb").
b) indlede høringer af eller samarbejde med relevante tredjelande med
henblik på at finde samarbejdsløsninger i overensstemmelse med
internationale forpligtelser.
De nationale kompetente myndigheder skal føre en liste over virksomheder
i forsyningskæden for halvledere på deres nationale territorium. De skal
meddele Kommissionen denne liste og senere opdateringer heraf.
Kommissionen kan efter høring af halvlederrådet udstede retningslinjer for
yderligere at præcisere, hvilke oplysninger der skal indsamles, og
fastlægge de tekniske specifikationer herfor.
EU-risikovurdering og tidlige advarselsindikatorer
Efter høring af halvlederrådet vurderer Kommissionen risici, der kan skabe
forstyrrelser af forsyningen af halvledere eller påvirke den negativt, og
identificerer såkaldte tidlige advarselsindikatorer, der kan revideres efter
behov. Medlemsstaterne skal overvåge de tidlige advarselsindikatorer.
Centrale markedsaktører
Medlemsstaterne skal, efter samråd med halvlederrådet, overvåge
tilgængeligheden af de tjenester eller varer, som centrale markedsaktører
leverer. Medlemsstater skal identificere centrale markedsaktører i
forsyningskæden for halvledere på deres nationale territorier ud fra
følgende elementer:
a) antallet af andre EU-virksomheder, der er afhængige af den tjeneste
eller vare, der leveres af aktøren.
b) aktørens andel af EU-markedet eller den globale markedsandel på
markedet for sådanne tjenester eller varer.
c) aktørens betydning for opretholdelsen af et tilstrækkeligt udbud af
en tjeneste eller vare i EU under hensyntagen til tilgængeligheden
af alternativer.
d) den indvirkning, som en forstyrrelse af leveringen af den tjeneste
eller vare, der leveres af aktøren, kan have på EU’s forsyningskæde
for halvledere og på markeder, der er afhængige heraf.
Afsnit 2: Krisefase for forsyningen af halvledere
En halvlederkrise anses for at opstå, når alvorlige forstyrrelser af
forsyningen fører til betydelige mangler, som:
a) medfører betydelige forsinkelser eller betydelige negative
virkninger for en eller flere vigtige økonomiske sektorer i EU, eller
b) forhindrer levering, reparation og vedligeholdelse af vigtige
produkter, der anvendes i kritiske sektorer.
Hvis der, efter Kommissionens vurdering, foreligger konkret, alvorlig og
pålidelig dokumentation for en halvlederkrise, kan Kommissionen aktivere
9
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
krisefasen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Aktiveringens varighed
fastsættes i gennemførelsesretsakten, og inden udløbet af denne periode,
vurderer Kommissionen efter samråd med halvlederrådet, om aktiveringen
af krisefasen bør forlænges. Under krisefasen kan Kommissionen efter
anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ indkalde til
ekstraordinære møder i halvlederrådet. Medlemsstaterne arbejder tæt
sammen med Kommissionen og koordinerer alle nationale foranstaltninger
i halvlederrådet. Ved udløbet af en kriseperiode, finder de foranstaltninger,
der er truffet, ikke længere anvendelse.
Nødværktøjskasse
Hvis krisefasen aktiveres, og hvis det er hensigtsmæssigt for at håndtere
halvlederkrisen, skal Kommissionen iværksætte indsamling af
oplysninger. Dertil kan Kommissionen træffe foranstaltninger om
prioriterede ordrer og/eller fælles indkøb, hvilket efter samråd med
halvlederrådet kan begrænses til visse kritiske sektorer, hvis funktion er
forstyrret eller truet af forstyrrelser som følge af halvlederkrisen.
Endvidere kan halvlederrådet foretage en vurdering af eventuel indførelse
af beskyttelsesforanstaltninger i forhold til eksport, jf. forordning (EF)
2015/479, samt vurdere og rådgive om yderligere hensigtsmæssige og
effektive nødforanstaltninger.
Anvendelsen af foranstaltningerne skal være forholdsmæssig og begrænset
til, hvad der er nødvendigt. Anvendelsen skal endvidere undgå at pålægge
SMV'er uforholdsmæssigt
store administrative omkostninger.
Kommissionen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet om
alle foranstaltninger, der træffes, og redegør for grundene til sine
beslutninger. Kommissionen kan efter samråd med halvlederrådet udstede
yderligere retningslinjer for gennemførelsen og anvendelsen af
hasteforanstaltninger.
Indsamling af oplysninger
Kommissionen kan anmode repræsentative virksomhedsorganisationer
eller om nødvendigt individuelle virksomheder, der er aktive i
forsyningskæden for halvledere, om oplysninger, der er nødvendige for at
vurdere halvlederkrisen og identificere potentielle afbødende
foranstaltninger. Disse enheder er forpligtet til at afgive de ønskede
oplysninger.
Hvis en virksomhed afgiver ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende
oplysninger eller undlader at give oplysningerne inden for den fastsatte
frist, pålægges den en bøde. Hvis en virksomhed, der er etableret i EU,
anmodes om oplysninger af et tredjeland, skal virksomheden underrette
Kommissionen herom.
Prioriterede ordrer
10
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0011.png
Hvis det er nødvendigt og forholdsmæssigt for at sikre alle eller visse
kritiske sektorers fortsatte funktion, kan Kommissionen forpligte
integrerede og åbne produktionsanlæg til at acceptere og prioritere ordrer
på kriserelevante produkter. Denne forpligtelse kan også pålægges andre
halvledervirksomheder, der har accepteret muligheden for at blive omfattet
af forpligtelsen som led i modtagelse af offentlig støtte. Forpligtelsen har
forrang frem for enhver leveringsforpligtelse i henhold til privat eller
offentlig ret.
Når en halvledervirksomhed, der er etableret i EU, er forpligtet af en
prioriteret ordre fra et tredjeland, underretter den Kommissionen herom.
Hvis denne forpligtelse i væsentlig grad indvirker på visse kritiske
sektorers funktion, kan Kommissionen pålægge denne virksomhed at
acceptere og prioritere ordrer på kriserelevante produkter.
De berørte virksomheder er forpligtede til at acceptere og give fortrinsret
til prioriterede ordrer. Virksomheden kan anmode Kommissionen om at
revidere den prioriterede ordre, hvis virksomheden ikke er i stand til at
udføre den prioriterede ordre. Hvis en virksomhed forpligtes til at
acceptere og prioritere en prioriteret ordre, er den ikke ansvarlig for
eventuelle brud på kontraktlige forpligtelser, hvis disse er nødvendige for
at opfylde den prioriterede ordre.
Fælles indkøb
Kommissionen kan efter anmodning fra to eller flere medlemsstater
fungere som indkøbscentral på vegne af disse medlemsstater i forbindelse
med offentlige indkøb af kriserelevante produkter til visse kritiske
sektorer. Kommissionen vurderer i samråd med halvlederrådet
anmodningen og skal udarbejde et forslag til en rammeaftale, der skal
undertegnes af de deltagende medlemsstater.
Kommissionen forestår indkøbsprocedurerne og indgår de deraf følgende
aftaler med de økonomiske aktører på vegne af de deltagende
medlemsstater. Kommissionen opfordrer de deltagende medlemsstater til
at udpege repræsentanter, der deltager i forberedelsen af
indkøbsprocedurerne. Ansvaret for fordelingen og anvendelsen af indkøbte
produkter ligger fortsat hos de deltagende medlemsstater.
Kapitel V: Forvaltning (artikel 23-26)
Afsnit 1: Det europæiske halvlederråd
Forordningen nedsætter Det Europæiske Halvlederråd (halvlederrådet)
bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og med Kommissionen
som formand.
Halvlederrådet vil yde rådgivning om initiativet til repræsentantskabet for
de offentlige myndigheder i fællesforetagendet for mikrochips (søjle 1),
11
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0012.png
yde rådgivning og bistand til Kommissionen med henblik på at udveksle
oplysninger om driften af integrerede og åbne produktionsanlæg (søjle 2),
drøfte og forberede identifikationen af specifikke kritiske sektorer og
teknologier, behandle spørgsmål vedrørende overvågning og kriserespons
(søjle 3), yde støtte til en sammenhængende anvendelse af den foreslåede
forordning og lette samarbejdet mellem medlemsstaterne
Halvlederrådet støtter Kommissionen i det internationale samarbejde. Det
koordinerer og udveksler også oplysninger med relevante
kriseberedskabsstrukturer, der er oprettet i henhold til EU-retten.
Halvlederrådet mødes i forskellige sammensætninger og afholder særskilte
møder for sine opgaver inden for rammerne af søjle 1 og for sine opgaver
inden for rammerne af søjle 2 og 3. Kommissionen kan nedsætte stående
eller midlertidige undergrupper under halvlederrådet og indbyde
organisationer, der repræsenterer halvledersektorens og andre
interessenters interesser, til disse undergrupper som observatører.
Afsnit 2: Nationale kompetente myndigheder
Hver medlemsstat udpeger en eller flere nationale kompetente
myndigheder med henblik på at sikre anvendelsen og gennemførelsen af
forordningen. Hver medlemsstat skal udpege et nationalt centralt
kontaktpunkt. Medlemsstaterne skal sikre, at de nationale kompetente
myndigheder udøver deres beføjelser upartisk, gennemsigtigt og rettidigt,
og at de tildeles beføjelser og tilstrækkelige tekniske, finansielle og
menneskelige ressourcer til at udføre deres opgaver.
Kapitel VI: Fortrolighed og sanktioner (artikel 27-31)
Behandling af fortrolige oplysninger
Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder må ikke
videregive oplysninger, der er modtaget eller udvekslet i henhold
forordningen, og som er omfattet af tavshedspligt. De skal respektere
fortroligheden af oplysninger, der indhentes under udførelsen af deres
opgaver og aktiviteter. Denne forpligtelse gælder for alle repræsentanter
for medlemsstaterne, observatører, eksperter og andre deltagere i møder i
halvlederrådet. Kommissionen og medlemsstaterne kan om nødvendigt
udveksle fortrolige oplysninger med kompetente myndigheder i
tredjelande, hvis en tilstrækkelig grad af fortrolighed er garanteret.
Sanktioner og bøder
Kommissionen kan ved afgørelse, hvis det skønnes nødvendigt og
forholdsmæssigt
a) pålægge bøder, hvis en virksomhedsorganisation eller en
virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt giver ukorrekte,
ufuldstændige eller vildledende oplysninger som svar på en
anmodning eller undlader at give oplysningerne inden for den
fastsatte frist
12
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0013.png
b) pålægge bøder, hvis en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt
ikke opfylder forpligtelsen til at underrette Kommissionen om en
forpligtelse over for tredjeland
c) pålægge tvangsbøder, hvis en virksomhed forsætligt eller groft
uagtsomt ikke opfylder en forpligtelse til at prioritere produktionen
af kriserelevante produkter
Bøder, der pålægges i tilfælde a og b, må ikke overstige 300 000 EUR.
Tvangsbøder, der pålægges i tilfælde c, må ikke overstige 1,5 procent af
den gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående regnskabsår. Den
Europæiske Unions Domstol har fuld prøvelsesret med hensyn til klager,
og kan ophæve, nedsætte eller forhøje den pålagte bøde eller tvangsbøde.
Forordningen fastsætter forældelsesfrister og rammerne herfor for pålæg
af bøder, tvangsbøder og tvangsfuldbyrdelser, samt retten til kontradiktion
i forbindelse med pålæggelse af bøder eller tvangsbøder.
Kapitel VII: Delegation af beføjelser og udvalgsprocedure (artikel 32-33)
Forordningen indeholder regler og betingelser for udøvelsen af delegerede
beføjelser
og
gennemførelsesbeføjelser.
Forordningen
giver
Kommissionen beføjelse til, hvor det er relevant, at vedtage
gennemførelsesretsakter for at give mulighed for at præcisere procedurerne
og sikre ensartet anvendelse af forordningen og delegerede retsakter med
henblik på at ændre bilag I (de deri fastsatte aktiviteter på en måde, der er
i overensstemmelse med initiativets mål) og bilag II (de målbare
indikatorer og bestemmelserne om oprettelse af en overvågnings- og
evalueringsramme til supplering af denne forordning). Kommissionen
bistås af et udvalg (halvlederudvalget) jf. forordning (EU) nr. 182/2011.
Kapitel VIII: Afsluttende bestemmelser (artikel 34-36)
Forordningen indeholder ændringer i forordning (EU) 2021/694 om
programmet for et digitalt Europa. Ændringen indebærer tilføjelsen af et
sjette mål for programmet vedrørende halvledere og ændring af
fordelingen af beløbene under programmet. Forordningen indeholder en
forpligtelse for Kommissionen til at udarbejde regelmæssige rapporter til
Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på evaluering og revision af
forordningen.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
I Europa-Parlamentet er industri-, forsknings- og energiudvalget (ITRE) det
ledende udvalg på mikrochipforordningen. Dan Nica (Rumænien, S&D)
udnævnt som ordfører på sagen for ITRE. Derudover vil retsudvalget (JURI)
samt indre markeds- og forbrugerbeskyttelsesudvalget (IMCO) være
associerede udvalg med delt kompetence på visse dele af forslaget.
Budgetudvalget (BUDG) vil også bidrage.
13
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0014.png
Den 22. marts 2022 diskuterede ITRE forslaget til mikrochipforordningen
med kommissær for det indre marked Thierry Breton og den 31. marts 2022
med ledende næstformand og kommissær for konkurrence Margrethe
Vestager.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at målene med forslaget ikke kan opfyldes, hvis
medlemsstaterne handler hver for sig, eftersom problemerne er af
grænseoverskridende karakter og ikke er begrænset til én medlemsstat eller
en undergruppe af medlemsstater.
Kommissionen vurderer, at en omfattende reaktion på halvlederkrisen kræver
en hurtig og koordineret fælles indsats fra en række forskellige interessenter
i samarbejde med medlemsstaterne. I betragtning af kompleksiteten af
økosystemet for halvledere er konsekvenserne af Unionens strukturelle
afhængighed og forsyningsknaphed desuden så vidtrækkende, at
foranstaltninger på EU-plan bedst kan løse disse problemer. Det er afgørende
med en indsats på EU-plan for at skabe stordriftsfordele, bred udbredelse og
den kritiske masse, der er nødvendig for at opbygge banebrydende kapacitet
og dermed begrænse (eller helt undgå) en fragmenteret indsats i EU,
statsstøttekapløb og suboptimale nationale løsninger.
Regeringen er enig med Kommissionen i, at foranstaltninger på området bør
ske på EU-niveau, da en fælles indsats er nødvendig for dels at håndtere
halvlederkriser, der måtte ramme EU, og dels at adressere EU’s strukturelle
udfordringer inden for halvlederområdet. Derfor vurderer regeringen på det
foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt.
6.
Gældende dansk ret
Der findes på nuværende tidspunkt ikke en specifik juridisk ramme for
mikrochips eller halvledere hverken på europæisk eller nationalt plan.
Der er dog dansk lovgivning, der regulerer dele af området, herunder lov
om beskyttelse af halvlederprodukters udformning, der fastsætter reglerne
for intellektuelle ejendomsrettigheder inden for halvlederprodukter. Dertil
kan det nævnes, at halvledere indgår på listen over kritiske teknologier og
dual-use produkter i lov om screening af visse udenlandske direkte
investeringer m.v. i Danmark.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionen har fremsat forslag til en forordning, der ikke skal
implementeres og indarbejdes i national lovgivning, men vil gælde
umiddelbart i medlemslandene. Forslaget vurderes ikke at have
konsekvenser for førnævnt lovgivning, herunder lov om beskyttelse af
halvlederprodukters udformning og lov om screening af visse udenlandske
14
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0015.png
direkte investeringer m.v. i Danmark. Forslaget forventes derfor ikke at få
lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Det forventes, at forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser, idet
udpegning eller etablering af den kompetente nationale myndighed, der er
ansvarlig for at leve op til forpligtelserne i forordningen, vil kræve
ressourcer. Det er særligt forpligtelserne relateret til regelmæssig
overvågning af værdikæden for halvledere, der forventes at være
udgiftsdrivende, heriblandt løbende overvågning og anmeldelse af
betydelige udsving samt føring af liste over virksomheder i
forsyningskæden. Opfyldelsen af forpligtelserne kan bygge på
eksisterende strukturer, men vil kræve tilstrækkelig teknologisk ekspertise
og ressourcer, idet det fremgår af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre,
at de nationale kompetente myndigheder tildeles beføjelser og
tilstrækkelige tekniske, finansielle og menneskelige ressourcer. Derudover
vil det kræve ressourcer i forhold til etableringen af det europæiske
halvlederråd samt udvalget for halvledere, hvor hvert medlemsland skal
udpege repræsentanter. Der vil ligeledes opstå en forøgelse af
ressourceforbruget hos den eller de myndigheder, der udpeges til
kompetente myndigheder, idet forordningen medfører en øget
sagsmængde eller en udvidet opgaveportefølje, herunder i forhold til den
kontinuerlige evaluering af forordningen, der er indbygget i forslaget.
Omfanget af de statsfinansielle konsekvenser skal undersøges nærmere,
idet udgangspunktet er, at afledte nationale udgifter som følge af EU-
retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende
bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom. Såfremt
det viser sig, at det ikke er muligt at holde udgifterne inden for eksisterende
bevillinger, vil håndteringen af udgifterne skulle afklares særskilt.
Såfremt Kommissionens forslag vedtages i sin nuværende form, skønnes
statsfinansielle merudgifter via det danske bidrag til EU-budgettet. De
statsfinansielle konsekvenser som følge af forslaget lægger op til
anvendelse af margen i EU-budgettet for 250 mio. EUR i perioden 2023-
2027 samt til hensigt om at stille forslag om genanvendelse af de
annullerede forpligtelsesbevillinger under Horisont Europa-programmer
for 400 mio. EUR.
Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget. Forslaget
har dermed statsfinansielle konsekvenser gennem EU’s budget på ca. 116
mio. kr.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at kunne få positive samfundsøkonomiske
konsekvenser på både lang sigt og i forbindelse med eventuelle akutte
mangler på halvledere af mere kortsigtet varighed. For så vidt angår det
15
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0016.png
længere sigte kan opbygningen
af EU’s teknologiske og innovative
kapaciteter inden for halvledere og mikrochips bidrage til øget
produktivitet, konkurrenceevne og skabelsen af arbejdspladser. I forhold
til eventuelle halvlederkriser kan det komme samfundet og særligt
funktionen af kritiske sektorer til gavn, hvis der etableres en effektiv
koordineringsmekanisme og nødværktøjskasse, der kan bidrage til at
afhjælpe mangel på halvledere.
Samtidig indebærer forslaget en omprioritering af midler, der var
øremærket andre indsatser, herunder indsatser vedrørende kunstig
intelligens, databehandling, energi og mobilitet samt øvrige centrale
digitale teknologier inden for henholdsvis programmet for et digitalt
Europa og forskningsprogrammet Horisont Europa. Opprioriteringen af
halvlederområdet sker således på bekostning af indsatser på andre vigtige
områder. Derudover indebærer ambitionen om opbygning af
produktionsfaciliteter i Europa en risiko for at bidrage til et globalt
statsstøttekapløb og potentielt handelspolitiske modforanstaltninger fra
tredjelande, såfremt rammerne for produktionsfaciliteterne i EU ikke i
tilstrækkelig grad tager højde herfor.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
I forhold til det længere sigte kan indsatserne rettet mod at styrke EU’s
teknologiske og innovative kapaciteter inden for halvlederområdet
indebære nye forretningsmuligheder for danske virksomheder grundet
bedre adgang til innovative og energivenlige teknologiske løsninger,
infrastruktur i form af europæiske kompetencecentre samt kvalificeret
arbejdskraft.
For så vidt angår koordineringsmekanisme, der skal sikre fælles
overvågning og kriseberedskab, kan denne medføre positive
erhvervsøkonomiske konsekvenser, dels i forhold til bedre at kunne
forudse og minimere konsekvenserne af eventuelle halvlederkriser og dels
hjælpe virksomheder, herunder særligt inden for kritiske sektorer, såfremt
en krise indtræffer. Samtidig vil koordineringsmekanismen og særligt
overvågningsforpligtelserne
potentielt
medføre
administrative
konsekvenser for danske erhvervsliv i form af krav om indrapportering om
blandt andet forsyningskapacitet og eventuelle forstyrrelser i
forsyningskæder inden for halvledere.
Efter nærmere vurdering af de administrative konsekvenser er det den
foreløbige vurdering, at forslaget som fremsat vil medføre administrative
konsekvenser for erhvervslivet for under 4. mio. kroner årligt. Dette skal
særligt ses i lyset af, at relativt få danske virksomheder indgår i
forsyningskæden for halvledere og derfor ville kunne blive påtvunget at
indrapportere produktionskapacitet mv. samt blive identificeret som
centrale markedsaktører, hvis aktiviteter ville skulle overvåges. Dertil
16
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0017.png
indgår, at den løbende overvågning i ikke-krisetider, der er gældende for
både udbydere og efterspørgere af halvledere, forventes at være begrænset
til informationer, som virksomhederne allerede har til rådighed.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget forventes generelt at kunne bidrage til et mere
modstandsdygtigt europæisk økosystem for halvledere og mikrochips til
gavn for borgere, forbrugere og samfundet som helhed.
8.
Høring
Forslaget til forordning har været sendt i høring i EU-specialudvalget for
konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for
bemærkninger den 11. marts 2022. Der er indkommet høringssvar fra
Dansk Industri og Dansk Metal.
Dansk Industri
DI støtter helt overordnet EU-Kommissionens strategi vedr. mikrochips.
Det er vigtigt med en kortsigtet indsats, som henstillingen er et udtryk for,
men samtidig er den mere langsigtede indsats i form af meddelelsen og
selve forordningen ligeledes vigtig. I forhold til meddelelsen, der
italesætter selve strategien, støtter DI indsatsen, herunder de 5 overordnede
indsatser: 1) EU skal styrke sin førerposition inden for forskning og
teknologi, 2) EU skal opbygge kapacitet i forhold til at innovere, udforme,
fremstille og emballere avancerede og energieffektive chips, 3) EU skal
øge produktionskapaciteten inden 2030, 4) afhjælpe mangel på akutte
færdigheder, samt 5) udvikle et globalt kendskab til globale
forsyningskæder.
DI fremhæver, at mens de 4 første punkter helt naturligt er de mest
iøjnefaldende, da de kræver massive investeringer og stor
kompetenceopbygning vil DI gerne understrege vigtigheden af den sidste
indsats. Det er afgørende, at EU arbejder for at skaffe bedst mulig adgang
til det globale marked for mikrochips, da det stadig er her langt
hovedparten af produktionen vil ske. Det er navnlig vigtigt, når der
samtidig nævnes begreber som eksportkontrol mv. i henstillingen til
medlemsstaterne, som helt åbenbart vil kunne modarbejde indsatsen i dette
punkt.
DI forventer at danske virksomheders fokus vil primært være på punkter
som ikke direkte handler om produktionskapaciteten dvs. punkt 3. Det er
primært her inden for danske virksomheder vil kunne spille en rolle. I
forhold til selve forordningen har DI ikke konkrete input, idet man støtter
ambitionen.
Dansk Metal
17
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0018.png
Dansk Metal ser positivt på, at EU-Kommissionen har taget initiativ til en
strategisk plan for at imødekomme den kritiske mangel af mikrochips i EU.
En kritisk mangel, som også bemærkes blandt Dansk Metals medlemmer
og som sætter sine tydelig spor i dansk industriproduktion.
Dansk Metal støtter Kommissionens forslag, fordi de nuværende
udfordringer med forsyningskæderne kræver en strategisk planlægning for
at imødegå manglen på avancerede chips i EU både nu og her, men i
særdeleshed også i fremtiden, hvor de globale forsyningskæder forventes
under fortsat pres.
Dansk Metal henstiller på samme tid til, at den danske regering udarbejder
en strategi for, hvordan Danmark i fremtiden kan bidrage til værdikæden
af mikrochipproduktion og den fortsatte digitalisering af det danske
samfund. Dermed sikrer vi dansk produktion af vital teknologi til både
industri, IT, tele, kvanteteknologi, cybersikkerhed mv. såvel andre afledte
sektorer
som
forsvarsindustrien.
En
dansk
strategi
for
mikrochipproduktion bør sikre, at vi fastholder og udvikler de
produktionsfaciliteter vi allerede har i dag bl.a. på DTU Nanolab. Dermed
kan vi også sikre danske højteknologiske arbejdspladser fremover.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdning
På konkurrenceevnerådsmødet den 9. juni 2022 fremlagde det franske
formandskab en fremskridtsrapport for forslaget, hvori en række emner
blev fremhævet, heriblandt tilgangen til europæiske infrastrukturkonsortier
for mikrochips (ECIC), definitionen af ’first-of-a-kind’ produktionsanlæg,
medlemsstaternes rolle i udpegningen af integrerede og åbne
produktionsanlæg,
lige
konkurrencevilkår
og
undgåelse
af
statsstøttekapløb samt Kommissionens kompetencer under en krise. Det
tjekkiske formandskab anser forslaget som en prioriteret sag og har derfor
fremlagt en ambitiøs tidsplan, hvor der arbejdes hen mod en generel
indstilling i slutningen af 2022.
Flere medlemslande har fortsat parlamentarisk forbehold, men der tegner
sig en relativ bred skepsis over for finansieringen af forslaget, herunder
særligt i forhold til anvendelsen af margen i EU-budgettet samt
genanvendelsen af de annullerede forpligtelsesbevillinger under Horisont
Europa-programmet. Derudover ønsker en række lande større fokus på
støtte til allerede eksisterende mikrochipteknologier, mens andre i højere
grad betoner vigtigheden af innovation og nye teknologier. Endelig er der
flere lande, der generelt ser behov for større involvering af
medlemslandene i beslutningsprocesserne, herunder særligt i forbindelse
med aktiveringen og håndteringen af en mikrochipkrise.
10.
Regeringens generelle holdning
18
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0019.png
Regeringen hilser forslaget om en forordning for mikrochips velkommen og
støtter ambitionen om at styrke det europæiske økosystem for halvledere.
Regeringen ser positivt på fælles indsatser på EU-plan, der kan bidrage til
europæiske og danske virksomheders og offentlige institutioners stabile
adgang til mikrochips. I lyset af den nuværende mangel på mikrochips samt
øget risiko for stormagtsrivalisering er dette vigtigt med henblik på at sikre
konkurrencedygtighed, velfærd og samfundskritiske funktioner. Udvikling
af nye innovative og energivenlige mikrochips samt adgang hertil spiller
desuden en afgørende rolle i den digitale og grønne omstilling.
Regeringen støtter en bredspektret tilgang, hvor fokus er på at løfte hele
økosystemet gennem gode rammevilkår, der fremmer innovation og
konkurrencedygtige løsninger, hvor omkostningerne står mål med
gevinsterne. Tilgangen bør bygge på Europas styrker og tage højde for
europæiske virksomheders behov, herunder adgang til et åbent og
velfungerende globalt marked for halvledere. I forlængelse heraf bør øget
internationalt samarbejde om at sikre et mere diversificeret globalt udbud stå
centralt.
Overordnet finder regeringen, at der er behov for større klarhed over, hvilke
beføjelser Kommissionen gives, herunder hvordan disse udmøntes. Dertil
ser regeringen behov for en klarlægning og afgrænsning af centrale
elementer og at forslaget generelt bør kendetegnes ved proportionalitet.
Regeringen ser blandt andet gerne, at kritiske sektorer defineres mere
entydigt på baggrund af objektive kriterier og afgrænses til sektorer, der
virkelig er kritiske for samfundets funktion.
Regeringen finder det vigtigt, at forslaget bør finansieres via
omprioritering, således der ikke pålægges yderligere nationale
omkostninger i form af øgede EU-bidrag.
Regeringen hilser ”Mikrochips til Europa”-initiativet
og dets fem
målsætninger velkommen, herunder fokusset på udvikling af
designkapaciteter og pilotlinjer samt særligt kvantechips. Regeringen
finder generelt, at der bør forfølges en teknologineutral tilgang. Regeringen
hilser det velkommen, at initiativet med undtagelse af mikrochipfonden
implementeres gennem det fællesforetagende for mikrochips, og ser i
forlængelse heraf positivt på, at mikrochipfonden målrettes SMV’er.
Regeringen finder, at man i forhold til et europæisk netværk af
kompetencecentre i videst muligt omfang bør indtænke eksisterende
strukturer med henblik på at opnå synergier og undgå overlap. I den
forbindelse mener regeringen ikke, at der bør være krav om, at der etableres
kompetencecentre i alle medlemsstater.
19
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0020.png
Regeringen forholder sig generelt kritisk til forslaget om, at der kan
oprettes europæiske infrastrukturkonsortier for mikrochips. Regeringen
finder, at dette skal ske i overensstemmelse med konkurrence- og
statsstøttereglerne, samt at sådanne konsortier ikke skal gives prioriteret
adgang til finansiering fra EU-budgettet eller øvrige fordelagtige forhold.
Regeringen ser positivt på, at der etableres en ramme, der skal tiltrække
investeringer og øge produktionskapaciteten i EU. Regeringen finder, at
integrerede og åbne produktionsanlæg skal have en positiv indvirkning på
EU’s forsyningssikkerhed,
bidrage til den grønne omstilling og forpligte
sig til at investere i mikrochips i Europa. Regeringen finder, at eventuel
statsstøtte til integrerede og åbne produktionsanlæg skal være underlagt
strenge foranstaltninger for at sikre, at støtten er nødvendig,
hensigtsmæssig og proportional, samt
løfte EU’s globale
konkurrencedygtighed ved særligt at fokusere på etablering af faciliteter,
der ikke findes i Europa i dag. Dertil skal produktionen komme alle
virksomheder i EU til gode. Endvidere finder regeringen, at eventuelle
regler om nationale hasteprocedurer for udstedelse af tilladelser til
produktionsanlæg skal respektere eksisterende nationale regler og
procedurer.
Regeringen ser generelt behov for, at overvågning af værdikæden for
halvledere tilrettelægges effektivt og begrænses til væsentlige oplysninger,
der er afgørende for at forudse forsyningsudfordringer. Endvidere bør den
følge en evidensbaseret tilgang med klare processer og klart definerede
begreber, og i videst muligt omfang anvende tilgængelige og
standardiserede data, hvilket også kan bidrage til at sikre kvaliteten i
overvågningen. Endvidere er det vigtigt, at overvågningen indrettes så
hensigtsmæssigt som muligt for medlemslande og virksomheder, samt at
indsamling af oplysninger sker i overensstemmelse med gældende regler
om
datadeling
og
beskyttelse
af
fortroligheden
af
forretningshemmeligheder, andre sensitive oplysninger og data.
Regeringen støtter grundlæggende idéen om, at der kan aktiveres en krisefase
på EU-niveau med henblik på at drøfte og igangsætte relevante
foranstaltninger. Regeringen finder det imidlertid vigtigt, at kriseaktivering
afgrænses til alvorlige forsyningsudfordringer i kritiske sektorer samt at
både kriseaktivering og anvendelse af kriseværktøjer sker på baggrund af på
forhånd fastsatte kriterier, fyldestgørende dokumentation og en transparent
proces, hvor medlemsstater inddrages rettidigt. Regeringen ser generelt
gerne, at fokus særligt er på kritiske sektorer for så vidt angår både
overvågning og kriseforanstaltninger.
Regeringen finder, at underretningsforpligtelser og kriserelaterede
anmodninger om virksomhedsoplysninger følges af klare rammer, der
tager højde for fortrolighedshensyn og den indsats, der kræves for at stille
20
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0021.png
oplysningerne til rådighed. Regeringen ser endvidere gerne, at
medlemsstaternes rolle overvejes i indsamlingen af oplysninger, særligt i
forhold til dialogen med virksomheder. Endelig finder regeringen, at
eventuelle underretningspligter for virksomheder bør begrænses til
væsentlige oplysninger.
Regeringen noterer sig forslaget om, at produktionsanlæg kan forpligtes til at
prioritere ordrer på kriserelevante produkter for at sikre visse kritiske
sektorers fortsatte funktion. I lyset af hvor indgribende et instrument, der er
tale om, finder regeringen, at der bør anlægges strenge betingelser for,
hvornår og hvordan instrumentet anvendes, herunder at det begrænses til
ordrer inden for kritiske sektorer, følges af klare procedurer og alene
anvendes som sidste udvej. Regeringen støtter, at det alene er integrerede
eller åbne produktionsanlæg eller virksomheder, der har accepteret
forpligtelsen i forbindelse med modtagelse af statsstøtte eller som har en
lignende forpligtelse over for et tredjeland, der kan pålægges forpligtelsen.
Regeringen støtter muligheden for, at en gruppe af medlemslande under en
krise kan give Kommissionen mandat til at foretage fælles indkøb af
kriserelevante produkter til visse kritiske sektorer. Regeringen ser i
udgangspunktet gerne, at der skal være tale om en større gruppe af
medlemsstater, og finder det vigtigt, at fælles indkøb ikke involverer
finansiering fra EU-budgettet og ikke påvirker adgangen til produktet for
udenforstående medlemslande negativt.
Regeringen noterer sig, at Kommissionen opfordrer medlemslandene til at
vurdere behovet for kontrol med eksport af kriserelevante produkter samt
hvorvidt betingelserne for beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til
eksport er opfyldt. Eventuelle drøftelser heraf bør tage højde for vigtigheden
af et åbent og velfungerende globalt marked for halvledere for danske
virksomheder, herunder i forhold til risikoen for modforanstaltninger fra
tredjelande.
Regeringen finder, at sanktioner og bøder forbundet med håndhævelse af
indførte kriseforanstaltninger bør være proportionale og tage højde for,
hvorvidt der er tale om bevidst omgåelse af pålagte forpligtelser.
Regeringen ser behov for, at der sikres synergi og undgås overlap mellem
forskellige organer, heriblandt halvlederrådet, halvlederudvalget og
repræsentantskabet for myndigheder i fællesforetagendet for mikrochips.
Regeringen støtter inkluderingen af et sjette fokusområde vedrørende
halvledere under programmet for et digitalt Europa, idet regeringen
samtidig anerkender, at det vil få betydning for prioriteringen af de øvrige
fokusområder.
21
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0022.png
Regeringen mener desuden, at der i det videre arbejde bør koordineres med
ligesindede lande, herunder via EU’s digitale partnerskaber, med henblik
på at etablere et diversificeret og modstandsdygtigt økosystem blandt
ligesindede.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Det franske formandskabs fremskridtsrapport af forslaget har været
forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 3. juni 2022 i
forbindelse med forelæggelsen af konkurrenceevnerådsmødet den 9. juni
2022. Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 24. marts 2022.
22
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0023.png
Forslag til forordning om beskyttelsen af EU og dens medlemsstater
mod økonomisk tvang fra
tredjelande (”anti-coercion” instrument),
COM(2021) 775 final.
Notatet er en opdateret version af grund- og nærhedsnotat af den 9.
februar 2022. Ændringer er markeret med streg i venstre margin.
1.
Resumé
Europa-Kommissionen fremsatte den 8. december 2021 et forslag til et
handelsinstrument, som skal afværge og modvirke tredjelandes
økonomiske tvangsforanstaltninger over for Den Europæiske Union (EU)
og dens medlemsstater (”anti-coercion”-instrument).
Formålet med forslaget er at beskytte EU og medlemsstaternes interesser
ved at gøre EU i stand til at reagere på tredjelandes økonomiske tvang.
Økonomisk tvang henviser til en situation, hvor et tredjeland søger at
presse EU eller en medlemsstat til at træffe et bestemt politikvalg ved at
anvende eller true med at anvende foranstaltninger over for EU eller en
medlemsstat, der påvirker handel eller investeringer. Forslaget vil give EU
mulighed for at reagere på sådan økonomisk tvang. EU’s reaktion, eller
blot muligheden for en reaktion, har til formål at afskrække eller få
tredjelandet til at afholde sig fra at anvende økonomisk tvang.
Med forslaget vil Kommissionen få beføjelse til at træffe afgørelse om EU-
modforanstaltninger mod økonomisk tvang fra tredjelande gennem
vedtagelse af gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren.
Kommissionen vil derudover have mulighed for i særlige tilfælde at indføre
foranstaltninger gennem en hasteprocedure, dvs. iværksættelse uden
forudgående konsultation af medlemsstaterne, der dog efterfølgende kan
afgive negativ udtalelse og foranledige gennemførelsesretsakten ophævet.
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser. Forslaget kan medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser
for virksomheder, der handler med de tredjelande, der eventuelt indføres
modforanstaltninger imod.
23
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0024.png
Regeringen støtter generelt, at EU skal have effektive værktøjer til at
reagere på tredjelandes urimelige handelsmæssige foranstaltninger og
anerkender, at der er behov for et instrument til bedre at kunne håndtere
situationer, hvor tredjelande via tiltag knyttet til handel og investering
forsøger at tvinge EU og medlemsstaterne til bestemte politiske valg.
Samtidig skal forslaget understøtte en regelbaseret international
handelsorden og dialog med vores ligesindede på verdensscenen. Det
anerkendes, at det foreslåede instrument sigter mod at dække situationer,
som ikke i tilstrækkeligt omfang kan håndteres inden for rammerne af EU’s
eksisterende defensive handelsinstrumenter, der primært relaterer sig til
indførelsen af toldmæssige foranstaltninger i tilfælde, hvor tredjelande
prisdumper produkter på det europæiske marked eller anvender ulovlige
eksportfremmende subsidier. Det vil dog være vigtigt at få tilstrækkeligt
afgrænset, hvad der udløser brugen af det foreslåede instrument.
Regeringen finder det vigtigt, at formålet med forslaget først og fremmest
er at forebygge og afskrække, og at det i videst mulige omfang tilstræbes
om muligt at bringe den økonomiske pression eller tvang til ophør ved
forhandling og dialog. For regeringen er det vigtigt, at EU-
modforanstaltninger kun bør finde anvendelse, hvis et tredjeland anvender
foranstaltninger af betydning for handel eller investeringer med det formål
at gribe ind i EU’s eller en medlemsstats suveræne valg.
Alene truslen om
tvang bør ikke udløse EU-modforanstaltninger. Dermed undgås det, at
instrumentet eskalerer konflikter unødigt, og der skabes mere klarhed om
instrumentets anvendelse. Ud fra dette hensyn er det for Regeringen
vigtigt, at indførte modforanstaltninger fjernes hurtigst muligt efter et
tredjelands økonomiske tvang ophører.
2.
Baggrund
Kommissionen præsenterede den 8. december 2021 sit forslag til et nyt
handelsinstrument til håndtering af tredjelandes økonomiske
tvangshandlinger imod EU og dens medlemsstater. Dansk sprogversion
blev modtaget den 19. januar 2022. Forslaget er fremsat med hjemmel i
TEUF artikel 207, stk. 2, om fastlæggelse af rammerne for gennemførelsen
af den fælles handelspolitik, og skal vedtages efter den almindelige
lovgivningsprocedure i artikel 294 TEUF. Rådet træffer afgørelse med
kvalificeret flertal.
3.
Formål og indhold
Formålet med forslaget er at sikre en effektiv og hurtig reaktion fra EU’s side
mod økonomisk tvang, herunder afskrækkelse af økonomisk tvang mod EU
eller en medlemsstat, og i sidste instans modforanstaltninger.
24
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0025.png
Ved økonomisk tvang henvises der til en situation, hvor et tredjeland søger
at presse EU eller en medlemsstat til at træffe et bestemt politikvalg ved at
anvende eller true med at anvende foranstaltninger, der påvirker handel eller
investeringer over for EU eller den pågældende medlemsstat.
Det foreslås, at Kommissionen ved vurderingen af, om der er tale om
økonomiske tvangsforanstaltninger, tager hensyn til:
a) intensiteten, alvoren, hyppigheden, varigheden, bredden og
omfanget af tredjelandets foranstaltning og det pres, der følger
heraf
b) om tredjelandet deltager i et mønster af indblanding, der søger at
opnå særlige handlinger fra Unionen eller medlemsstaterne eller
andre lande
c) i hvilket omfang tredjelandsforanstaltningen griber ind i et område,
der henhører under Unionens eller medlemsstaternes suverænitet
d) om tredjelandet handler på grundlag af et berettiget hensyn, der er
internationalt anerkendt
e) hvorvidt og på hvilken måde tredjelandet inden indførelsen af sine
foranstaltninger har gjort seriøse forsøg på i god tro at løse
problemet gennem international koordinering eller afgørelse, enten
bilateralt eller inden for et internationalt forum.
Hvis Kommissionen i sin vurdering konkluderer, at tredjelandet udøver
økonomisk tvang mod EU eller dens medlemsstater, skal Kommissionen
orientere tredjelandet herom og anmode om ophør af den økonomiske
tvang.
Herefter lægger forslaget op til følgende to-trins-model til håndtering af
økonomisk tvang.
Kommissionens to-trins-tilgang til håndtering af økonomisk tvang
Det foreslås under første trin, at Kommissionen undersøger, hvorvidt et
tredjelands
foranstaltninger
opfylder
betingelserne
for
tvangsforanstaltninger enten på eget initiativ eller på grundlag af
oplysninger modtaget fra enhver kilde. Kommissionen kan til brug herfor
indhente oplysninger om virkningen af det pågældende tredjelands
foranstaltninger. Opfordrer Kommissionen offentligt til, at der fremsendes
oplysninger herom, skal Kommissionen informere det pågældende
tredjeland, om at dets foranstaltninger undersøges.
Med forslaget gives Kommissionen
på EU’s vegne mulighed for at
samarbejde med tredjelandet om at undersøge mulighederne for at opnå
ophør af den økonomiske tvang f.eks. ved direkte forhandlinger, forelæggelse
af sagen til en international domstol, eller anden form for mægling.
Derudover kan Kommissionen søge at få den økonomiske tvang ophørt ved
at rejse spørgsmålet i et relevant internationalt forum, samt indgå i dialog
25
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0026.png
med andre lande, der
tvangsforanstaltninger.
er
berørt
af
samme
eller
lignende
Andet trin udløses, såfremt dialogen med tredjelandet ikke fører til ophør af
tredjelandets foranstaltninger, og Kommissionen vurderer, at handling er
nødvendig for at beskytte EU’s og dens medlemsstaters interesser og
rettigheder i det pågældende tilfælde. I disse tilfælde kan Kommissionen,
hvis det er i EU’s
samlede interesse, gennem vedtagelse af en
gennemførelsesretsakt indføre passende modforanstaltninger over for
tredjelandet. Gennemførelsesretsakterne vedtages i overensstemmelse med
undersøgelsesproceduren
i
komitologiforordningen
1
.
EU’s
modforanstaltninger skal være proportionelle i forhold til
tvangsforanstaltningens omfang og skadevirkning.
Kommissionen udvælger, ud fra en liste af tiltag i bilag I til forslaget,
mulige modforanstaltninger, og præsenterer disse for tredjelandet med
henblik på at få tredjelandet til at trække sine tvangshandlinger tilbage
inden for en bestemt periode. Hvis tredjelandet ikke reagerer inden for
denne
periode,
fremsætter
Kommissionen
et
forslag
til
modforanstaltninger. I behørig begrundet særligt-hastende tilfælde, kan
Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse
straks, dvs. uden forudgående konsultation af medlemsstaterne, og som
pålægger tredjelandet EU’s modforanstaltninger i op til tre
måneder.
I gennemførelsesretsakten fastlægger Kommissionen en passende EU-
reaktion blandt de mulige foranstaltninger, der fremgår af forslagets bilag I.
Disse foranstaltninger inkluderer bl.a. indførelse af toldmæssige
foranstaltninger, import- og/eller eksportrestriktioner, suspension af
forpligtelser inden for udbud af offentlige indkøb, eksportkontrolordningen,
handel med tjenesteydelser, direkte udenlandske investeringer, intellektuelle
ejendomsrettigheder, finansielle tjenesteydelser, kemikalielovgivningen,
sundheds- og plantesundhedslovgivning (SPS) og EU-finansierede
forskningsprogrammer.
Ifølge forslaget vil EU-modforanstaltninger ikke kun kunne rettes generelt
mod det pågældende tredjeland, men også mod udpegede fysiske eller
juridiske personer, der har forbindelse til tredjelandets regering. Det er
Kommissionen, der udpeger fysiske eller juridiske personer under
hensyntagen til al tilgængelig information og efter forudgående høring af de
pågældende samt andre relevante interessenter. Derudover kan fysiske eller
juridiske personer udpeges med henblik på inddrivelse af skader/tab, som
fysiske eller juridiske personer fra EU har lidt som følge af
tredjelandsforanstaltninger, som de udpegede personer har bidraget til.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om
de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere
Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.
1
26
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0027.png
Såfremt Kommissionen indfører modforanstaltninger, skal Kommissionen
forblive åben over for dialog med tredjelandet.
Ændring, suspension og ophævelse af EU-modforanstaltninger
Kommissionen overvåger løbende de økonomiske tvangsforanstaltninger
fra et tredjeland, som har udløst EU-modforanstaltningerne, effektiviteten
af de vedtagne EU-modforanstaltninger
og deres indvirkning på EU’s
interesser, og holder Europa-Parlamentet og Rådet underrettet herom.
Forslaget lægger op til, at Kommissionen bringer EU-
modforanstaltningerne til ophør under enhver af følgende
omstændigheder:
a) Hvis den økonomiske tvang er ophørt.
b) Hvis der på anden måde er fundet en gensidigt acceptabel løsning.
c) Når en bindende afgørelse i en international tredjepartsafgørelse i
en tvist mellem det pågældende tredjeland og Unionen eller en
medlemsstat kræver tilbagetrækning af EU-modforanstaltningen.
d) Hvis det er hensigtsmæssigt i lyset af Unionens interesser.
Unionens interesser
Det fremgår af forslaget, at konkret handling under instrumentet (fx
indførelse og suspension af modforanstaltninger) kun kan iværksættes, hvis
det er i Unionens interesser.
Kommissionens beføjelser
Det foreslås, at Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser efter
undersøgelsesproceduren. Dette betyder, at Kommissionen fremsætter
forslag om indførelse, ophævelse eller suspension af modforanstaltninger
for et udvalg bestående af eksperter fra medlemsstaterne, og at forslag
vedtages, medmindre der i udvalget er et kvalificeret flertal imod forslaget.
Forslaget lægger op til nedsættelse af et nyt udvalg til at bistå
Kommissionen i forbindelse med vedtagelse af gennemførelsesretsakter.
Den foreliggende kompromistekst svarer i det store hele til proceduren, der
kendes fra fx anti-dumping,
hvor der gælder såkaldt ”no opinion-no action”
i første instans, men hvor appelinstansreglerne tillader Kommissionen at
gå videre med dets foranstaltningsforslag, hvis den har udvist behørigt
hensyn til det, der støttes mest, og der ikke er flertal imod den.
Det fremgår af forslaget, at Kommissionen bliver tildelt beføjelser til at
vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre eller udvide listen
over mulige EU-modforanstaltninger i forslagets bilag I samt at ændre
oprindelsesreglerne i bilag II.
Evaluering
27
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0028.png
Det foreslås, at Kommissionen evaluerer enhver modforanstaltning, der er
blevet indført, seks måneder efter dens ophør under hensyntagen til input
fra interessenter og andre relevante oplysninger.
Det foreslås endvidere, at Kommissionen senest tre år efter vedtagelsen af
den første gennemførelsesretsakt eller seks år efter forordningens
ikrafttræden, alt efter hvad der sker først, skal gennemgå forordningen og
dens gennemførelse og aflægge rapport herom til Europa-Parlamentet og
Rådet.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg for international handel
(INTA). Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget, men det
forventes, at udvalget vil være positivt stemt over for forslaget, da flere
rapportører har tilkendegivet et ønske om indførelsen af et sådant instrument.
En foreløbig rapport forventes fra udvalget i sensommeren 2022, hvorefter
forslaget forventeligt vil blive sendt til plenarafstemning i oktober 2022.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen bemærker, at nærhedsprincippet i henhold til artikel 5, stk. 3,
TEU, finder anvendelse på områder, der ikke henhører under Unionens
enekompetence. I henhold til artikel 3, stk. 1, litra e), i TEUF har Unionen
enekompetence på området for den fælles handelspolitik. Artikel 207, stk. 2,
TEUF, som vedrører fastlæggelse af rammerne for gennemførelsen af den
fælles handelspolitik, og som er den foreslåede hjemmel til vedtagelsen af
instrumentet, er omfattet af EU’s enekompetence. Kommissionen finder
derfor, at spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke opstår, for så vidt at
tredjelandes økonomiske tvangsforanstaltninger og/eller EU’s reaktion falder
ind under den fælles handelspolitik.
Regeringen kan umiddelbart tilslutte sig Kommissionens vurdering, men
afventer den skriftlige redegørelse fra Rådets Juridiske Tjeneste (RJT) om
bl.a. kompetencespørgsmålet.
6.
Gældende dansk ret
Forslaget har ikke betydning for gældende dansk ret.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for
gældende dansk ret. En vedtagelse af forslaget vil være direkte gældende i
Danmark.
28
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0029.png
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil ikke medføre statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes ikke, at medføre samfundsøkonomiske konsekvenser
for Danmark, da instrumentets primære formål vil være at afskrække
tredjelande fra at gøre brug af økonomisk tvang. Det kan dog ikke afvises,
at der ved indførelse af væsentlige modforanstaltninger over for et
tredjeland vil kunne være negative samfundsøkonomiske konsekvenser for
Danmark, hvis modforanstaltningerne påvirker danske virksomheder, der
har væsentlig handel med det pågældende tredjeland. Forud for indførelsen
af modforanstaltninger er Kommissionen dog forpligtet til at tage højde for
Unionens samlede interesser, herunder at balance negative økonomiske
konsekvenser fra den økonomiske tvang og negative økonomiske
konsekvenser fra indførelsen af EU-modforanstaltninger.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget kan medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for
virksomheder, der handler med de tredjelande, der indføres eventuelle
modforanstaltninger imod. Instrumentets primære formål er dog at
afskrække tredjelande fra at udøve økonomisk tvang, og EU-
modforanstaltninger kan alene indføres som en sidste løsning, hvis dialog
og forhandling med tredjelandet ikke har ført til et ophør af den
økonomiske tvang. Ideelt vil instrumentet derfor aldrig finde anvendelse,
hvorfor det for nuværende ikke kan konkretiseres nærmere, hvordan
danske virksomheder vil kunne blive påvirket af EU-modforanstaltninger.
En yderligere faktor, der bidrager til dette, er den forholdsvis brede liste
over mulige og meget forskelligartede EU-modforanstaltninger i bilag I,
og Kommissionens ønske om fleksibilitet i udvælgelsen af
foranstaltninger,
der
kan
tilpasses
individuelle
situationer.
Konsekvenserne for danske virksomheder vil derfor afhænge af, hvorvidt
instrumentet overhovedet vil finde anvendelse samt hvilken type af
modforanstaltning(er), der i så fald vil blive indført.
Det vurderes dog, at forordningsforslaget medfører administrative
omkostninger for under 4 mio. kr. for danske virksomheder. De
administrative konsekvenser består i, at Kommissionen kan pålægge
medlemsstater at indsamle oplysninger fra danske virksomheder og
erhvervsorganisationer om bl.a. virkningen af modforanstaltninger mod
tredjelande, både før og efter deres indførelse. Det vurderes, at de
administrative omkostninger er uvæsentlige i lyset af, at det ikke er
Kommissionens forventning, at modforanstaltninger mod tredjelande er et
virkemiddel, der vil blive i taget i brug ofte. Ligeledes vurderes
29
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0030.png
tidsforbruget forbundet med at afgive oplysninger om ovenstående ikke at
være omfangsrigt.
Derudover bemyndiges Kommissionen til at udstede gennemførelsesrets-
akter for at indføre modforanstaltninger mod tredjelande jf. forslagets
artikel 7 samt til at suspendere, ændre eller afslutte gældende
modforanstaltninger jf. forslagets artikel 10. Kommissionen bemyndiges
også til at udstede delegerede retsakter for at ændre i bilag II om
oprindelsesregler og andre tekniske regler. De administrative
konsekvenser som følger heraf kan ikke kvantificeres på nuværende
tidspunkt, idet deres omfang afhænger af retsakternes konkrete
udformning, som endnu ikke kendes. Ved fremtidig udstedelse af
delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vil man fra dansk side
opgøre de administrative konsekvenser særskilt for den pågældende
retsakt.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark.
8.
Høring
Forslaget har været i høring i Handelspolitisk Specialudvalg og i EU-
specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 16.
december 2021 med frist den 10. januar 2022. Der er modtaget høringssvar
fra Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, og
Tænketanken Europa, der er opsummeret nedenfor.
Dansk Industri (DI)
peger på, at man fra dansk side i forhandlingerne
særligt bør lægge vægt på, at følgende elementer i udkastet ikke udvandes,
men enten fastholdes eller styrkes:
-
At Kommissionen skal søge at opnå forhandlede løsninger med
tredjelande, inden EU’s restriktive tiltag indføres.
-
At EU’s restriktive tiltag over for tredjelande og deres økonomiske
operatører i givet fald alene skal svare til den økonomiske
skadevirkning for EU og dets økonomiske operatører som følge af
tredjelandes tvangsforanstaltninger over for EU
–
og ikke gå videre
end det.
DI
lægger vægt på, at dette nye handelsdefensive EU-instrument ikke
formuleres og efterfølgende anvendes på en måde, der reelt vil føre til en
forøgelse af EU’s protektionistiske tiltag over for samhandel med og
direkte investeringer fra tredjelande.
DI
lægger desuden vægt på, at forordningen ikke indebærer økonomisk
kompensation fra EU’s side til økonomiske operatører i EU, der rammes
30
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
af tvangsforanstaltninger fra tredjelande. Bl.a. fordi det i mange tilfælde
vil være vanskeligt præcist at fastslå den økonomiske skadevirkning for
den enkelte virksomhed i EU af tredjelandes tvangsforanstaltninger.
DI
peger på følgende spørgsmål, der bør rejse over for Kommissionen i
forhandlingerne:
1)
I hvilket omfang EU’s medlemsstater informeres og involveres, når
Kommissionen indfører restriktive tiltag over for tredjelande i
henhold til Kommissionens beføjelser i forordningsudkastet?
2)
Om der kan indføres restriktive tiltag over for tredjelande ud over
tiltag, der falder under den fælles erhvervs- og handelspolitik?
3)
Hvad forordningens sammenhæng er med tredjelandes
ekstraterritoriale elementer af sanktioner?
4)
Hvad snitfladerne er til allerede eksisterende europæiske
instrumenter, bl.a. EU’s håndhævelsesforordning, ”blocking
statute” og autonome sanktioner over for tredjelande, samt EU’s
forpligtigelser i bilaterale handelsaftaler?
Dansk Erhverv (DE)
støtter Kommissionens ambition om at beskytte EU,
de enkelte medlemsstater og virksomheder mod vilkårlige
tvangsforanstaltninger fra tredjelande.
DE
understreger dog, at dette ikke
må bruges som en protektionistisk foranstaltning, og at det er afgørende, at
EU forbliver åben for international handel og investeringer. Derfor er det
afgørende, at de foreslåede tiltag kun bruges som en absolut sidste udvej,
når alle andre muligheder er opbrugt.
DE
mener, at et stærkt globalt handelsregime drevet af WTO er en stor
fordel for europæiske virksomheder og for EU som helhed og understreger,
at det foreslåede instrument skal være kompatibelt med nuværende WTO-
lovgivning og at der skal udvikles klare retningslinjer for, hvilke eventuelle
tvangsforanstaltninger fra tredjelande, der skal behandles i WTO-regi i
stedet for gennem EU's kommende instrument.
Derudover understreger
DE,
at eventuelle overlap med eksisterende
lovgivning, såsom EU's ’blocking statute’, ’international procurement
instrument’ og ’government procurement agreement’ bør undersøges og
undgås.
DE
mener endvidere, at de negative konsekvenser bør overvejes nøje ifm.
et kommende instrument, og de tiltag dette vil lovliggøre. Heriblandt
eventuelle sanktioner som disse kan medføre og konsekvenserne for det
internationale samarbejde og multilateralisme generelt. Man finder
formuleringerne omkring mulige tiltag, samt hvornår disse vil kunne træde
i kraft, bekymrende, da disse lægger op til meget vide rammer for handling.
31
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
DE
finder det afgørende, at der er klarhed omkring den potentielle
anvendelse af instrumentet og hvilke tiltag, forskellige handlinger fra
tredjelande udløser, da usikkerheden er skadelig for handelen og for danske
virksomheder generelt.
DE
opfordrer derfor til, at barren for hvornår sådanne instrumenter tages i
brug, skal sættes højt, da det foretrækkes at uoverensstemmelser løses uden
brug af sanktioner. Såfremt anti-tvangsforanstaltninger tages i brug skal
det alene ske, når vitale interesser er på spil og tvangen fra tredjelande har
signifikant indvirkning på EU eller dets medlemsstater.
Afslutningsvis fremhæver
DE,
at de grundlæggende principper for bedre
regulering bør huskes, og at Kommissionen skal sikre, at instrumentet
udelukkende retter sig mod de identificerede problemer med tvang fra
tredjelande, og at det står i rimeligt forhold til formålet.
Landbrug & Fødevarer (L&F)
støtter generelt EU’s offensive
handelspolitik, hvor der er fokus på åben, strategisk autonomi, da handel med
tredjelande (ikke mindst for fødevareklyngen) er afgørende for at sikre vækst
og beskæftigelse i Danmark og i Europa. Herunder at EU’s handelspolitik
skal bidrage til bredere formål, herunder sikring af bæredygtighed,
klimahensyn, arbejdsrelaterede forhold osv., samt at Kommissionen skal
kunne sikre effektiv implementering, håndhævelse og evt. sanktionering ift.
indgåede handelsaftaler.
L&F
mener dog, at handelspolitikken ikke skal gøres til genstand for EU’s
udenrigspolitik i et forsøg på at løse geopolitiske konflikter, da man
herigennem risikerer at eskalere konflikter og ramme sektorer ud over den
konkrete sektor i fokus, der ikke har relation til den givne konflikt.
Derudover bemærker
L&F,
at forordningen vil indebære en markant
overflytning af beslutningskraft fra Rådet, hvor modforanstaltninger
(counter-measures) p.t. kan blokeres af en enkelt medlemsstat, til
Kommissionen, hvor det via den foreslåede udvalgsprocedure vil kræve
flertal
blandt
medlemsstaterne
at
afvise
Kommissionens
modforanstaltninger.
Endvidere mener
L&F,
at forslaget ikke tydeligt definerer, hvornår der er tale
om økonomisk tvang (coercion) fra et tredjelands side, og at dette udvider
Kommissionens beføjelser yderligere, skaber uigennemsigtighed og øger
risikoen for konflikteskalering. Tilsvarende finder man det uklart, hvilke
konkrete modforanstaltninger, der kan rummes inden for
forordningsudkastet.
L&F
påpeger, at forslagets kompleksitet vil kunne medføre betydelige
administrative omkostninger, og at der vil ligge et stort ressourceforbrug i at
32
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0033.png
indsamle informationer, vurdere sager, iværksætte og vedligeholde
modforanstaltninger mv., og dette vil ikke kunne garanteres at stå mål med
gevinsten ved forslaget.
Samlet set vurderer
L&F,
at forslaget ikke vil være det rette til at løse
udenrigspolitiske konflikter, og at det vil kunne gøre stor skade på
eksporterende erhverv. Derimod mener man, at forslaget vil medføre en
politisering af EU’s kommercielle relationer og vil kunne udstille EU’s
forskellige tilgange til international handel. Derfor kan L&F ikke støtte
forslaget.
Tænketanken Europa
finder det grundlæggende afgørende, at forslaget er i
overensstemmelse med EU’s internationale handelsforpligtigelser i WTO,
herunder at EU kun anvender handelsmæssige sanktioner som modsvar på
dokumenterede handelsmæssige/økonomiske tiltag, der truer en
medlemsstat eller hele EU til at følge eller afstå fra en bestemt politik.
Hertil lægges der vægt på, at disse sanktioner skal være proportionale med
tredjelandets foranstaltninger for økonomisk tvang, hvilket
Tænketanken
Europa
ikke finder muligt såfremt, der alene er tale om en trussel, da det
herigennem vil være vanskeligt at måle skaden på EU. Dette finder man
ikke tilfredsstillende afspejlet i forordningsudkastet.
Tænketanken Europa
vurderer, at det vil styrke EU’s position, hvis der
altid etableres et panel, inden en EU-sanktion indføres, der skal vurdere
skadens omfang og en hertil proportional sanktion og bemærker, at
sådanne paneler
allerede anvendes i konflikter i EU’s bilaterale
handelsaftaler. Alternativt ville det kunne tillades, at EU indfører en
midlertidig modsanktion frem til panelets afgørelse.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdningGenerelle
forventninger til andre landes holdning
Medlemslandene har under forhandlingerne af forslaget har generelt givet
udtryk for en overordnet anerkendelse af behovet for instrumentet med
udgangspunkt i, at instrumentets overordnede formål skal være at afskrække
tredjelande fra at udøve økonomisk tvang mod EU og dens medlemsstater.
Dog har flere medlemsstater med nuancer givet udtryk for tydeligere
referencer til EU’s internationale forpligtigelser (WTO), afklaring om
forslagets juridiske grundlag og sammenhængen til øvrige handelspolitiske
instrumenter. Flere af medlemsstaterne i gruppen har derudover udtrykt
behov for yderligere at få afdækket, hvordan ”økonomisk tvang” konkret skal
forstås og defineres i relation til instrumentet, herunder hvad der udløser
anvendelsen af instrumentet.
33
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0034.png
Hertil er en række medlemslande optagede af spørgsmål om forholdet til og
potentielle overlap med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP),
navnlig restriktive foranstaltninger (sanktioner). Det skyldes overordnet, at
instrumentet i sin eventuelle anvendelse forventes at ville blive opfattet
som et klart udenrigspolitisk værktøj. Kommissionen har heroverfor anført,
at
modforanstaltninger
kun
vil
kunne
iværksættes
ved
tredjelandsforanstaltninger, der påvirker handel og investeringer. Derved
adskiller instrumentet sig ifølge Kommissionen klart fra sanktioner under
FUSP’en.
Enkelte medlemsstater er grundlæggende er uenige i Kommissionens
vurdering af, at instrumentet alene falder inden for den fælles handelspolitik.
En række medlemsstater har desuden udtrykt betydelig tvivl om, at
instrumentet bevæger sig ind på den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og
at beslutningskraften under instrumentet derfor burde tildeles Rådet frem for
Kommissionen.
Flere medlemsstater har også anmodet om en udspecificering af, hvornår
Kommissionen har mulighed for at vedtage gennemførelsesretsakter, der
finder anvendelse straks, dvs. uden en forudgående konsultation af
medlemsstaterne.
Størstedelen af medlemsstaterne har udtrykt bekymring for instrumentets
anvendelse ved trusler om økonomisk tvang med udgangspunkt i, at trusler
kan være subjektive og generelt for udefinerbare.
I forhold til listen over modforanstaltninger i bilag I mener flere
medlemsstater, at denne er for vidtgående, mens andre anerkender behovet
for en bred liste, der sikrer Kommissionen fleksibilitet i udvælgelsen af
modforanstaltninger.
Tentativt forventes det, at Rådet formentlig vil tidligst kunne nå til enighed
om en generel indstilling ved udgangen af det tjekkiske formandskab i 2022.
10.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt, at EU skal have effektive værktøjer til at
reagere på tredjelandes urimelige handelsmæssige foranstaltninger, og
anerkender, at der er behov for et instrument til bedre at kunne håndtere
situationer, hvor tredjelande forsøger at tvinge EU og medlemsstaterne til
bestemte politiske valg.
Formålet med forslaget bør først og fremmest være at forebygge og
afskrække tredjelande fra at indføre økonomisk tvang. Den økonomiske
34
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0035.png
pression eller tvang fra et tredjeland bør om muligt bringes til ophør ved
forhandling og dialog, og unødig eskalation af konflikter bør undgås.
Formålet med instrumentet skal være at understøtte en regelbaseret
international handelsorden. Det må derfor også sikres, at forslaget er i
overensstemmelse med international lovgivning,
herunder WTO’s
regelsæt.
For regeringen er det vigtigt, at modforanstaltninger kun bør finde
anvendelse, hvis et tredjeland anvender foranstaltninger, der påvirker
handel eller investeringer med det formål at gribe ind i EU eller en
medlemsstats suveræne valg. Alene truslen om at anvende denne type
foranstaltninger bør ikke udløse faktiske modforanstaltninger. Dette skal
være med til at undgå, at instrumentet eskalerer konflikter præmaturt eller
unødigt, og skabe mere klarhed om instrumentets anvendelse. Det
accepteres dog, at Kommissionen ved trusler om økonomisk tvang skal
have mulighed for at kunne igangsætte de nødvendige forberedelser under
instrumentet, så konkrete modforanstaltninger kan iværksættes i det
øjeblik, tredjelandet omsætter truslen til konkret handling.
Regeringen finder det samtidig vigtigt at afgrænse instrumentets
anvendelsesområde til kun at omfatte handels- og investeringsområdet for
at undgå overlap med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, navnlig
sanktioner. Regeringen anser det derfor vigtigt, at det afklares nærmere,
hvad der udløser anvendelsen af instrumentet, jf. artikel 2.
Det anerkendes samtidig, at det foreslåede instrument sigter mod at dække
situationer, som ikke i tilstrækkeligt omfang kan håndteres inden for
rammerne af EU’s eksisterende handelsinstrumenter.
Dog bør det sikres,
at medlemsstaterne får væsentlig indflydelse på anvendelsen af
instrumentet.
Dette skyldes bl.a., at erfaringer fra anvendelsen af EU’s
øvrige defensive handelsinstrumenter (fx antidumping og antisubsidier)
viser, at det kan være svært at stemme Kommissionens forslag ned, når det
først er fremsat for udvalget. Dertil kommer, at det forslåede instrument
–
i hvert fald udadtil
–
forventes at kunne blive opfattet som et
udenrigspolitisk værktøj, der minder om EU-sanktioner. I lyset af at EU-
sanktioner vedtages ved enstemmighed i medlemsstaterne, er det
væsentligt for regeringen, at Rådet sikres indflydelse også i forhold til
anvendelsen af nærværende instrument.
Derudover ønskes der i forhold til listen over modforanstaltninger i bilag I
en nærmere udspecificering af, hvordan de enkelte foranstaltninger konkret
kan anvendes. Det gælder særligt i forhold til foranstaltninger inden for
EU’s eksportkontrolregime, EU’s sundheds-
og plantesundhedslovgivning
og intellektuelle ejendomsrettigheder. Det er uklart, hvordan
Kommissionen vil udmønte modforanstaltninger inden for intellektuelle
ejendomsrettigheder. Dette gælder særligt for patentrettigheder, som i
35
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0036.png
modsætning til design- og varemærkerettigheder, ikke er EU-harmoniseret,
og hvor suspendering af et patent kan føre til varige tab. Det vil derfor være
vigtigt, at afdække EU-Kommissionens hjemmelsgrundlag for evt.
anvendelse
af
modforanstaltninger
inden
for
intellektuelle
ejendomsrettigheder, også under hensyn til betydningen af
patentrettigheder for dansk eksport.
For at undgå at indførte EU-modforanstaltninger anvendes unødvendigt
eller disproportionalt, er det vigtigt, at Kommissionen fjerner indførte
modforanstaltninger hurtigst muligt efter et tredjelands økonomiske tvang
ophører. Dette vil også være med til at skabe et incitament for tredjelandet
til at indstille den økonomiske tvang.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grund- og Nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den
9. februar 2022. Sagen blev forelagt til orientering d. 11. februar 2022.
36
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0037.png
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om ændring af direktiv 2005/29 og 2011/83/EU for så vidt angår
styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling gennem bedre
beskyttelse mod urimelig praksis og bedre oplysning. KOM (2022)
143 endelig
Revideret notat. Notatet er en opdatering af grund- og nærhedsnotat af 28.
april 2022. Ændringer er markeret med streg i venstre margin.
1.
Resumé
Europa-Kommissionen fremsatte den 30. marts 2022 forslag om ændring af
direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF) og direktivet om
forbrugerrettigheder (2011/83/EU).
Formålet med forslaget er at styrke forbrugernes rettigheder i forbindelse
med den grønne omstilling. Reglerne skal gøre det muligt for forbrugerne at
træffe mere informerede beslutninger og miljøvenlige valg, når de køber
deres produkter, og dermed fremme et mere bæredygtigt forbrug. Forslaget
skal sikre bedre forbrugeroplysning om visse produkters holdbarhed og
reparationsmuligheder, inden der indgås en aftale, og styrke
forbrugerbeskyttelsen mod vildledende handelspraksis i form af fx
vildledende miljøanprisninger (greenwashing), der skader den grønne
omstilling og leder forbrugerne væk fra mere miljøvenlige forbrugsvalg.
Endelig skal forslaget sikre en bedre og konsekvent anvendelse af Unionens
retlige ramme på forbrugerområdet.
De væsentligste ændringer i forslaget vedrører følgende:
-
De erhvervsdrivende forpligtes til at give forbrugerne oplysninger
om produkters holdbarhed og reparationsmuligheder, samt oplyse
om handelsmæssige garantier.
-
Der indføres en række forbud mod vildledende praksis i forbindelse
med bl.a. miljøanprisninger, varers holdbarhed, herunder
egenskaber ved en vare, der er indført for at begrænse varens
holdbarhed, varers reparationsmuligheder, og anvendelse af
bæredygtighedsmærker.
Den grønne omstilling har høj prioritet for regeringen. Det er endvidere en
vigtig prioritet for regeringen, at forbrugerbeskyttelsen er effektiv, at
reglerne, og håndhævelsen af dem, så vidt muligt er ensartede inden for EU´s
indre marked, samt at virksomhederne ikke pålægges unødige omkostninger.
Derfor er regeringen generelt positivt indstillet over for forslaget.
37
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0038.png
2.
Baggrund
Forslaget om ændring af direktiverne indgår i EU-Kommissionens nye
forbrugerdagsorden
2
og handlingsplanen for cirkulær økonomi
3
og følger
op på den europæiske grønne pagt
4
. Forslaget har til formål at støtte de
ændringer, der er nødvendige for at nå klima- og miljømålene under den
europæiske grønne pagt, ved at sikre, at forbrugerne har bedre oplysninger
om produkters holdbarhed og reparationsmuligheder, samt øge
beskyttelsen af forbrugerne mod urimelig handelspraksis, der forhindrer
dem i at foretage bæredygtige indkøb, såsom ”greenwashing” (dvs.
vildledende miljøanprisninger), praksis med tidlig forældelse (dvs. varers
for tidlige svigt) og anvendelse af upålidelige og uigennemsigtige
bæredygtighedsmærker og informationsværktøjer. I forslaget defineres
bæredygtighedsmærker
som
frivillige
kvalitetscertificeringer,
kvalitetsmærker eller tilsvarende, enten offentlige eller private, der har til
formål at fremhæve og promovere et produkt, en proces eller en
virksomhed under henvisning til deres miljømæssige eller sociale aspekter
eller begge dele.
Forslaget er en del af Europa-Kommissionens bredere mål om at blive det
første klimaneutrale kontinent inden 2050. Dette kan kun ske, hvis
forbrugere og virksomheder konsumerer og producerer mere bæredygtigt.
Forslaget vil blive suppleret af andre initiativer, herunder forordning om
ecodesign af bæredygtige produkter
5
og kommende initiativer vedrørende
dokumentation af grønne anprisninger og ret til reparation.
Forslaget skal ajourføre den eksisterende forbrugerlovgivning og dermed
sikre, at forbrugerne beskyttes og aktivt kan bidrage til den grønne
omstillinger.
Konsekvensanalyse
Forslaget er baseret på Europa-Kommissionens konsekvensanalyse.
Konsekvensanalysen viser overordnet, at forbrugerne mangler pålidelige
oplysninger om produkters bæredygtighed (miljøegenskaber, levetid,
reparationsmuligheder), og at forbrugerne oplever vildledende
handelspraksis i forbindelse med forældelse af produkter, virksomheders
”greenwashing”, manglende gennemsigtighed og troværdighed i
forbindelse
med
bæredygtighedsmærker
og
digitale
informationsværktøjer.
Dette er i modstrid med målet for den europæiske grønne pagt, som er at
skabe et skift til en mere miljømæssig bæredygtig økonomi og et mere
miljømæssigt bæredygtigt samfund. Forbrugernes tillid til de
2
3
KOM (2020) 696 endelig af 13. november 2020.
KOM (2020) 98 endelig af 11. marts 2020.
4
KOM (2020) 640 endelig af 11. december 2019.
5
KOM (2022) 140 endelig af 30. marts 2022.
38
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0039.png
miljøoplysninger, der i øjeblikket er til rådighed, mindskes. Det forhindrer
forbrugerne i aktivt at bidrage til den grønne omstilling, og det er samtidigt
et problem for virksomheder, der tilbyder reelt bæredygtige produkter.
Derudover risikerer nogle virksomheder også unødigt høje
overholdelsesomkostninger, i det omfang EU-landene indfører forskellige
nationale løsninger på de problemer, der er identificeret ovenfor.
Konsekvensanalysen viser videre, at der i øjeblikket ikke tages
tilstrækkeligt hånd om virkningerne af ikke-bæredygtige forbrugsvalg på
miljøet. Analysen identificerer to hovedudfordringer:
1. Markedssvigt på grund af utilstrækkelige økonomiske incitamenter for
virksomhederne til at give oplysninger om produkters bæredygtighed
eller til at sætte en stopper for den identificerede praksis
2. Utilstrækkeligt tilpassede EU-regler, hvilket gør det vanskeligt for de
nationale myndigheder effektivt at løse de problemer, de identificerer.
3.
Formål og indhold
Forslaget skal opdatere EU´s forbrugerbeskyttelsesregler i forbindelse med
den grønne omstilling ved at ændre to EU-direktiver, der beskytter
forbrugernes økonomiske interesser
–
Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/29/EF (direktivet om urimelig handelspraksis) og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU (forbrugerrettighedsdirektivet).
I det følgende gennemgås de centrale elementer i Europa-Kommissionens
forslag.
Ændringer i direktivet om urimelig handelspraksis
Artikel 1 i forslaget indeholder forslag til ændringer af direktiv 2005/29/EF
ved at ajourføre listen i direktivets artikel 6, stk. 1, over produktegenskaber,
som en erhvervsdrivende ikke må vildlede en forbruger om, til at omfatte
"miljømæssige
eller
sociale
virkninger",
"holdbarhed"
og
"reparationsmuligheder".
For så vidt angår de former for handelspraksis, der skal betragtes som
vildledende handlinger, hvis de foranlediger eller kan forventes at foranledige
gennemsnitsforbrugerne til at træffe en transaktionsbeslutning, de ellers ikke
ville have truffet, er der tilføjet to yderligere former for praksis til direktivets
artikel 6, stk. 2:
1. Fremsættelse af en miljøanprisning vedrørende fremtidige
miljøpræstationer uden klare, objektive og verificerbare forpligtelser
og mål og et overvågningssystem
2. Reklame for fordele for forbrugerne, der betragtes som almindelig
praksis på det relevante marked.
39
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
I direktivets artikel 7 udvides listen over oplysninger, der betragtes som
væsentlige i tilfælde af specifik handelspraksis, hvis udeladelse kan medføre,
at den pågældende handelspraksis betragtes som vildledende, til at omfatte
følgende:
- Hvis en erhvervsdrivende leverer en tjeneste, der sammenligner
produkter, herunder ved brug af et værktøj til information om
bæredygtighed, betragtes oplysninger om sammenligningsmetoden,
de sammenlignede produkter, leverandørerne af disse produkter og
foranstaltningerne til at holde oplysningerne ajour som væsentlige.
Derudover udvides listen i direktivets bilag I (sortlisten) over former for
handelspraksis, der under alle omstændigheder anses som urimelige, med
følgende 10 punkter:
1. Den erhvervsdrivende anvender et bæredygtighedsmærke, som ikke
er baseret på en uafhængig tredjepartscertificeringsordning eller ikke
er indført af offentlige myndigheder.
2. Den erhvervsdrivende fremsætter en generisk miljøanprisning, selv
om den erhvervsdrivende ikke kan påvise anerkendte
miljøpræstationer, der er relevante for anprisningen.
3. Den erhvervsdrivende fremsætter en miljøanprisning vedrørende
hele produktet, selv om den rent faktisk kun vedrører et bestemt
aspekt af produktet.
4. Lovbestemte krav for alle produkter i den relevante produktkategori
på EU-markedet fremstilles som et særligt kendetegn ved den
erhvervsdrivendes tilbud.
5. Den erhvervsdrivende undlader at oplyse forbrugeren om, at en
softwareopdatering vil have en negativ indvirkning på brugen af varer
med digitale elementer eller visse egenskaber ved sådanne varer, selv
om softwareopdateringen forbedrer andre egenskabers funktion.
6. Forbrugeren oplyses ikke om en egenskab ved en vare, der er indført
for at begrænse dens holdbarhed.
7. Det hævdes, at en vare har en bestemt holdbarhed målt i brugstid eller
intensitet, som den ikke har.
8. Det hævdes, at varer kan repareres, selv om det ikke er tilfældet, eller
forbrugeren informeres ikke om, at varer ikke kan repareres i
overensstemmelse med lovkrav.
9. Forbrugeren tilskyndes til at udskifte en vares forbrugsvarer tidligere,
end det ellers ville være nødvendigt af tekniske årsager.
10.
Det oplyses ikke, at en vare er designet således, at dens funktionalitet
begrænses, hvis der anvendes forbrugsvarer, reservedele eller
tilbehør, som ikke leveres af den oprindelige producent.
40
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0041.png
Ændringer i forbrugerrettighedsdirektivet
Direktivforslagets artikel 2 indeholder ændringer af direktiv 2011/83/EU
om forbrugerrettigheder. Forbrugerrettighedsdirektivet indeholder regler
om aftaler, der indgås mellem en erhvervsdrivende og en forbruger.
Direktivet
vedrører
hovedsageligt
hvilke
oplysninger,
den
erhvervsdrivende er forpligtet til at give forbrugeren i forbindelse med køb
af varer og tjenesteydelser.
Det foreslås at indføre definitioner på ”energiforbrugende vare”,
”handelsmæssig garanti for holdbarhed”, ”holdbarhed”, ”producent”,
”score for reparationsmulighed” og ”softwareopdatering”.
Det foreslås desuden at indføre nye oplysningspligter i
forbrugerrettighedsdirektivets art. 5 og 6, som indeholder oplysningskrav
vedrørende forbrugeraftaler omfattet af direktivets anvendelsesområde.
Det foreslås således, at den erhvervsdrivende fremover bliver underlagt
følgende oplysningskrav for alle aftaler:
1. Oplysning om eksistensen og varigheden af en producents
handelsmæssige garanti for holdbarhed, når producenten stiller
disse oplysninger til rådighed.
2. Oplysning om, at producenten ikke har fremlagt oplysninger om en
producentgaranti for holdbarhed for varen, hvis der er tale om en
energiforbrugende vare.
3. Oplysning om eksistensen og varigheden af den periode, hvor
producenten leverer softwareopdateringer for varer med digitale
elementer.
4. Oplysning om eksistensen og varigheden af den periode, hvor
udbyderen forpligter sig til at levere softwareopdateringer for
digitalt indhold og digitale tjenester.
5. Oplysning om scoren for reparationsmulighed for varen i henhold
til EU-retten.
6. Oplysning om andre reparationsmuligheder, f.eks. oplysning om
tilgængeligheden af reservedele og en reparationsvejledning, hvis
der ikke findes en score for reparationsmuligheden på EU-plan.
Det foreslås endeligt at udvide listen over informationer, der skal gives til
forbrugeren umiddelbart inden, der indgås en fjernsalgsaftale ved hjælp af
elektroniske midler. Den erhvervsdrivende skal således fremover
umiddelbart inden aftaleindgåelse oplyse om eksistensen og varigheden af
en producents handelsmæssige garanti for holdbarhed, eller oplyse herom
41
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0042.png
hvis producenten ikke har fremlagt sådanne oplysninger, og der er tale om
en energiforbrugende vare.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Sagen behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og
Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget). Biljana Borzan (HR) er udpeget
som ordfører for forslaget. Der foreligger endnu ikke en udtalelse om
forslaget.
5.
Nærhedsprincippet
Europa-Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt.
Ifølge Europa-Kommissionen vedrører de problemer, som forslaget
omhandler, hele EU og har samme årsager, hvorfor handling på EU-plan vil
være effektiv. Forslaget vil bidrage til at afhjælpe de vanskeligheder, som de
nationale myndigheder står over for i forbindelse med håndhævelsen af de
eksisterende principbaserede regler i direktivet om urimelig handelspraksis
på komplekse områder som vildledende miljøanprisninger, praksis med for
tidlig forældelse og uigennemsigtige bæredygtighedsmærker. En præcisering
af, hvornår og hvordan en sådan praksis kan anses som urimelig, vil øge
forbrugerbeskyttelsen i EU. Samtidig sikrer forslaget, at erhvervsdrivende
oplyser om produkters holdbarhed og reparationsmuligheder, inden der
indgås en aftale, så forbrugerne kan træffe informerede valg, når de køber
produkter i det indre marked.
Regeringen er enig med Europa-Kommissionen i, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det er både omkostningsfuldt for
virksomheder og svært for forbrugerne at kende til 27 forskellige nationale
forbrugerregelsæt. For at sikre et velfungerende indre marked, der giver både
forbrugere og erhvervsdrivende tillid til at købe og sælge på tværs af grænser,
deler regeringen Europa-Kommissionens holdning om, at det er nødvendigt
at fastsætte harmoniserede forbrugerregler.
6.
Gældende dansk ret
Markedsføringsloven
Direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis er gennemført i dansk ret
gennem markedsføringsloven. Markedsføringsloven gælder for en
virksomheds handelspraksis, dvs. alle aktiviteter i forbindelse med salg af
varer eller tjenesteydelser. Herunder når en virksomhed annoncerer,
reklamerer, brander sig eller giver forbrugeren rådgivning om
virksomhedens produkter.
God markedsføringsskik og god erhvervsskik
Markedsføringsloven indeholder i § 3 en bestemmelse om, at
erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik under hensynstagen
til forbrugere, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser.
Bestemmelsen gælder i forhold mellem erhvervsdrivende og forbrugere,
42
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
hvor der ikke sker en påvirkning af forbrugernes økonomiske interesser.
Herudover gælder bestemmelsen i forhold mellem erhvervsdrivende og
forbrugere, såfremt den pågældende handelspraksis samtidig strider mod
hensyn vedrørende smag og anstændighed, sikkerhed, sundhed eller andre
hensyn, der ikke tilsigter at varetage forbrugernes økonomiske interesser,
eller den pågældende handelspraksis er reguleret af aftaleretten. Det gælder
f.eks. urimelige kontraktvilkår, hvor den erhvervsdrivende ensidigt
forrykker balancen i forholdet mellem den erhvervsdrivende og
forbrugeren.
Af markedsføringslovens § 4 fremgår det yderligere, at en
erhvervsdrivende skal udvise god erhvervsskik i sin handelspraksis over
for forbrugerne. Denne bestemmelse gælder i forhold, hvor forbrugernes
økonomiske interesser påvirkes.
En
erhvervsdrivendes
overtrædelse
af
den
civilretlige
forbrugerbeskyttelseslovgivning, herunder forbrugeraftaleloven og
købeloven, vil som udgangspunkt være i strid med enten god
markedsføringsskik eller god erhvervsskik over for forbrugerne.
Vildledende handlinger og udeladelser
Efter markedsføringslovens § 5 må en erhvervsdrivendes handelspraksis
ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform
eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede
gennemsnitsforbrugeren. Det følger videre af markedsføringslovens § 6, at
den erhvervsdrivendes handelspraksis ikke må vildlede ved at udelade eller
skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på
en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.
Efter markedsføringslovens § 13 skal en erhvervsdrivende endvidere
kunne dokumentere rigtigheden af faktiske forhold.
Markedsføringsloven finder også anvendelse på klima- og miljømæssige
påstande. Disse udsagn skal således overholde markedsføringslovens
generelle forbud mod vildledning. De skal dermed være korrekte og
præcise, relevante og afbalancerede og klart formuleret, så forbrugeren
umiddelbart forstår dem og der må ikke udelades væsentlige oplysninger.
Derudover skal udsagnene kunne dokumenteres. Udsagnene skal normalt
kunne underbygges af udtalelser eller undersøgelser af uafhængige
eksperter. Kravene til dokumentationens indhold og omfang vil afhænge
af det konkrete indhold af udsagnet, og kompleksiteten af produktet eller
aktiviteten vil have betydning. Forbrugerombudsmanden har som
tilsynsmyndighed krav på at modtage dokumentation for rigtigheden af
angivelser om faktiske forhold i de påstande, en erhvervsdrivende har
markedsført.
43
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
Forbrugerombudsmandens vejledning om virksomheders brug af bl.a.
miljø- og klimamæssige udsagn i markedsføringen beskriver de krav, der
stilles til virksomheders brug af klima- og miljømæssige påstande, som fx
generelle miljømæssige påstande som ”grøn”, ”klimavenlig”,
”bæredygtig” mv.
Bilag I til direktivet om urimelig handelspraksis oplister en række
specifikke former for handelspraksis, som altid anses for vildledende eller
aggressive (sortlisten). Bilaget indeholder også bestemmelser om
vildledende handelspraksis i forbindelse med adfærdskodekser. Det følger
heraf, at det er vildledende, hvis den erhvervsdrivende hævder at have
underskrevet en adfærdskodeks, selv om det ikke er tilfældet, hvis den
erhvervsdrivende fremviser kvalitetscertificering, kvalitetsmærke eller
tilsvarende uden at have opnået den nødvendige tilladelse, hvis den
erhvervsdrivende hævder, at en adfærdskodeks er godkendt af en offentlig
myndighed eller anden myndighed, selv om det ikke er tilfældet, eller hvis
den erhvervsdrivende hævder, at den erhvervsdrivende (herunder dennes
handelspraksis) eller et produkt er blevet godkendt eller tilladt af en
offentlig eller privat instans, selv om det ikke er tilfældet, eller fremsætter
en sådan påstand uden at opfylde betingelserne for godkendelse eller
tilladelse. Bilaget til direktivet er implementeret som bilag til
markedsføringsloven.
Forbrugerombudsmandens vejledning om virksomheders brug af klima- og
miljømæssige påstande, omhandler også virksomheders brug af
mærkningsordninger, symboler eller certifikater. Det fremgår bl.a., at der
skal gives oplysninger om betydningen af disse i markedsføringsmateriale
evt. med oplysning om, hvor supplerende oplysninger om ordningen eller
symbolet kan finde, og at kriterierne for brug heraf må kunne efterprøves
og kontrolleres.
Oplysningsforpligtelser
Markedsføringsloven indeholder i § 6, stk. 2, en oplysningsregel, der
pålægger erhvervsdrivende altid at oplyse om en række specifikke
informationer i forbindelse med købsopfordringer.
Der stilles tre betingelser for, at der foreligger en købsopfordring. For det
første skal produktets karakteristika oplyses. For det andet skal produktets
pris oplyses. For det tredje er det en betingelse, at disse to oplysninger
sætter forbrugeren i stand til at foretage et køb eller beslutte sig for at
foretage et køb. Når der er tale om en købsopfordring, skal der bl.a. oplyses
om produktets væsentligste karakteristika i et omfang, der svarer til mediet
og produktet, fortrydelsesret, afbestillingsret eller returret.
Overtrædelse af markedsføringslovens vildledningsbestemmelser og
bestemmelser i bilaget til markedsføringsloven kan straffes med bøde.
44
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0045.png
Forbrugeraftaleloven
Direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder er gennemført i dansk ret i
forbrugeraftaleloven. Forbrugeraftaleloven finder anvendelse på
forbrugeraftaler og erhvervsdrivendes henvendelser til forbrugeren med
henblik på at indgå en forbrugeraftale. Ved en forbrugeraftale forstås en
aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden
part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
Oplysningspligter
Forbrugeraftaleloven indeholder bestemmelser om, hvilke oplysninger
forbrugeren skal have, inden der indgås en aftale om en vare eller en
tjenesteydelse. Der gælder oplysningspligter både for aftaler, der indgås uden
for den erhvervsdrivendes forretningssted eller ved fjernsalg (§ 8) samt for
andre aftaler (§ 17).
Det betyder, at den erhvervsdrivende bl.a. skal oplyse om varens vigtigste
egenskaber, den erhvervsdrivendes identitet, varens samlede pris, vilkår om
betaling og levering, fortrydelsesret, handelsmæssige garantier, samt
funktionaliteten for digitalt indhold, digitale tjenester og varer med digitale
elementer.
Det følger desuden af forbrugeraftalelovens § 12, at inden der indgås en
fjernsalgsaftale ved hjælp af elektroniske midler, skal den
erhvervsdrivende tydeligt og i fremhævet form, og umiddelbart før
forbrugeren afgiver sin bestilling, gøre forbrugeren opmærksom på de
oplysninger, der er nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1, 6, 7, 19 og 20 (dvs. vigtigste
egenskaber, samlede pris, samlede udgifter ved abonnementsaftaler,
aftalens varighed eller betingelser for opsigelse og minimumsvarigheden
af forbrugerens forpligtelser).
Overtrædelse af visse af forbrugeraftalelovens regler om oplysningspligter
kan straffes med bøde.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget indebærer, såfremt det vedtages i dets foreliggende form, at det
vil være nødvendigt at ændre markedsføringsloven, navnlig i forhold til
markedsføringslovens regler om vildledende handlinger og udeladelser
samt bilaget til markedsføringsloven (sortlisten). Sortlisten er en liste over
handlinger, der altid anses for urimelige, og som derfor er forbudte.
Forslaget vil medføre behov for ændringer i forbrugeraftaleloven. Der vil
således være behov for at ændre bestemmelserne om oplysningspligt samt
45
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0046.png
bestemmelsen om, hvilke oplysninger, der skal gives umiddelbart før
indgåelse af en fjernsalgsaftale. Det vil desuden være nødvendigt at
indsætte definitioner af en række nye begreber.
Direktiv nr. 2019/2161 om bedre håndhævelse og modernisering af EU-
reglerne om forbrugerbeskyttelse, pålægger medlemsstaterne at sikre
effektive sanktioner for overtrædelsen af bestemmelser i
forbrugerrettighedsdirektivet. Det vil således være nødvendigt at overveje,
om forbrugeraftalelovens bestemmelser om straf i § 34, skal udvides til
også at gælde for overtrædelser af de foreslåede nye bestemmelser.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forbrugerombudsmanden vil pådrage sig omkostninger i forbindelse med
håndhævelsen af de nye forpligtelser. Evt. omkostninger for
myndighederne vil skulle afdækkes nærmere ifm. udarbejdelsen af national
lovgivning. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-
retsakter afholdes inden for de berørte
ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens
bestemmelse herom.
Justitsministeriets myndigheder vurderer, at der vil være omkostninger for
Justitsministeriets myndigheder forbundet med implementering og
håndhævelse af den national lovgivning. På nuværende tidspunkt vurderes
disse udgifter at kunne holdes inden for Justitsministeriets eksisterende
rammer. Evt. omkostninger for myndighederne vil skulle afdækkes
nærmere ifm. udarbejdelsen af national lovgivning.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det forventes, at forslaget vil føre til bedre beskyttelse af danske
forbrugere, herunder når forbrugerne køber ind i andre europæiske lande,
samt mere lige konkurrencevilkår for virksomheder, dvs. et mere
velfungerende marked.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vil medføre administrative omkostninger for de
erhvervsdrivende i form af nye oplysningsforpligtelser om
handelsmæssige garantier for holdbarhed, gratis softwareopdateringer og
reparationer.
Indførelse af regler, der skal sikre gennemsigtighed og troværdighed i
forbindelse med bæredygtighedsmærker og værktøjer til information om
bæredygtighed, vil medføre øgede omkostninger for de organisationer, der
anvender dem.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
46
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0047.png
Forslaget skønnes at give bedre beskyttelse af forbrugernes rettigheder og
mere lige konkurrencevilkår for virksomhederne på tværs af EU. Derudover
skønnes forslaget at kunne bidrage til den grønne omstilling.
8.
Høring
Europa-Kommissionens forslag blev sendt i høring i Specialudvalget for
Konkurrence, Vækst og forbrugerspørgsmål, EU-Miljøspecialudvalget og
Specialudvalget for Politimæssigt og Retligt Samarbejde den 31. marts 2022
med frist for høringssvar den 6. april 2022.
Der er modtaget høringssvar med bemærkninger fra Dansk Erhverv, Dansk
Industri (DI), Dansk Standard, DTU, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet TÆNK, IDA, Kreativitet & Kommunikation og
Plantebranchen.
Overordnede bemærkninger til direktivforslaget
Dansk Standard og IDA støtter forslaget og anfører, at forbrugeres forbedrede
muligheder for at vurdere produkter kan bidrage til at fremme cirkulær
økonomi og bæredygtighed yderligere.
IDA anfører endvidere, at det vil være oplagt at se på et miljømærke som EU-
Blomsten, der kan bidrage til at løfte indsatsen i forhold til renere produkter,
samt at det er fornuftigt, at der kommer fokus på tekstilområdet, byggeri og
elektronik.
Kreativitet & Kommunikation støtter forslaget og finder, at det er helt
centralt, at de nye regler lægger op til, at det er i orden at kommunikere
grønne fremskridt, selvom fremskridtet ikke er perfekt. De anfører endvidere,
at lovgivning bør laves så fremtidssikret som muligt, så man ikke ender med
forældet lovgivning. Dette er henset til den hastighed, som den grønne
omstilling udvikler sig i.
Dansk Erhverv bakker overordnet op om Kommissionens målsætning om
at gøre de europæiske forbrugere bedre i stand til at træffe bæredygtige
valg gennem at sikre troværdige oplysninger om produkternes
miljømæssige påvirkning, ligesom det findes positivt, at forbrugerne får
oplysning om produkters reparationsmuligheder, og hvorvidt
producenterne af produkterne har givet en garanti for produktets
holdbarhed. Dansk Erhverv peger dog på, at det er producenterne, der har
indflydelse på, hvordan produkterne produceres, hvorvidt der er garanti,
og hvor lette de er at reparere. Reglerne bør derfor rettes mod
producenterne og ikke forhandlerne, ligesom det bør præciseres, at
forhandlerne ikke indestår for eventuelle producentgarantier.
47
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0048.png
Dansk Erhverv anfører derudover, at de mener, at de foreslåede ændringer
til direktiv 2005/29/EF for så vidt angår virksomhedernes markedsføring
indeholdende bæredygtige eller miljø-, etiske- eller klimamæssige
påstande i store træk er overensstemmende eller sammenlignelige med de
krav, der siden 2014 har været gældende efter Forbrugerombudsmandens
vejledning.
Dansk Industri (DI) finder det uklart, hvordan direktivforslaget spiller
sammen med det såkaldte ”Green Claims”-forslag,
som angiveligt skulle
være en del af Circular Economy Package II, der skulle blive fremsat den 20.
juli 2022.
DI anfører derudover, at Forbrugerombudsmandens gældende sondring
mellem
”generelle klima- eller miljøudsagn uden en forklaring” og ”klima-
eller miljøudsagn med en forklaring” så vidt muligt bør kopieres i de
kommende EU-regler. DI finder det uklart, om forslaget lægger op til samme
sondring og samme betingelser.
Plantebranchen anfører, at greenwashing er en meget stor udfordring både
overordnet set for klimaomstillingen, og i forhold til forbrugerbeskyttelsen
og den lige konkurrence, og opfordrer til afholdelse af et dialogmøde med
interessenterne om Kommissionens forslag.
Bemærkninger til de foreslåede ændringer i direktiv 2005/29/EF om urimelig
handelspraksis
Direktivforslagets præambelbetragtninger, der knytter sig til ændringer af
direktiv 2005/29/EF
Dansk Erhverv peger på, at oplistningen i præambelbetragtning 3 af forhold,
der kan udgøre produktets væsentlige egenskaber, er en markant udvidelse af
de erhvervsdrivendes oplysningsforpligtelser. Danske Erhverv finder, at
kravet ikke er proportionalt og foreslår, at teksten modificeres. Dette
knytter sig ligeledes til ændringen af artikel 6.
Forbrugerombudsmanden peger på, at præambelbetragtning 9, der knytter
sig til det foreslåede punkt 4a i bilaget (sortlisten), nævner en række
eksempler på generiske miljøanprisninger, som bør forbydes ”når
der ikke
er påvist fremragende miljøpræstationer, eller når anprisningen ikke er
præciseret klart og i fremhævet form på samme medium, f.eks. i samme
reklamespot, på produktemballagen eller onlinesalgsgrænsefladen.”
Forbrugerombudsmanden mener, at formuleringen
”f.eks. i samme
reklamespot, på produktemballagen eller onlinesalgsgrænsefladen”
bør
udgå af præamblen. Det skyldes, at en præcisering af en miljøanprisning,
som ikke oplyses samme sted som miljøanprisningen, men fx på bagsiden
af en emballage (når anprisningen fremgår foran) eller på en hjemmeside,
48
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0049.png
hvis man fx skal scrolle ned på hjemmesiden eller klikke sig videre fra
siden, før præciseringen af anprisningen er anført, ikke efter det gældende
direktiv vil kunne bevirke, at miljøanprisningen bliver specifik og ikke
generisk. Formuleringen i præamblen harmonerer således ikke med
intentionen bag direktivet om at skærpe kravene ved at tilføje
miljøanprisninger til direktivets bilag (sortlisten).
Forbrugerrådet TÆNK, DTU og Plantebranchen finder, at begrebet
”bæredygtigt” også bør nævnes i præambelbetragtning 9, som oplister
eksempler på, hvad en generisk miljøanprisning indebærer. Dette knytter sig
både
til
direktivets
definitionsbestemmelse
samt
sortlisten.
Præambelbetragtning 9 indeholder ikke en udtømmende liste, men giver dog
flere eksempler på generisk miljøanprisning end direktivets bestemmelser.
Forbrugerrådet TÆNK og Plantebranchen anfører endvidere, at det bør
sikres, at eksemplet på generisk udsagn ”CO
2
-neutral”
også omfatter
varianten
”CO
2
(e)-neutral”.
Kreativitet & Kommunikation
finder, at ordene ”øko” og ”økologisk” bør
fjernes fra præambelbetragtning 9. Det skyldes, at der er tale et meget konkret
mærke med konkret certificering m.m. bag, hvor de andre oplistede
eksempler i betragtningen er udtryk for generiske udsagn. De finder
endvidere, at det er problematisk, at ordene ”bevidst” og ”ansvarlig” fremgår
af betragtningen, da alene antydningen derved kan være nok til at aktivere
forbuddet. De anfører i den forbindelse, at betragtningen åbner til en meget
bred fortolkning, som kan gå længere end hensigten, og at det kan medføre,
at den konkrete nationale implementering bliver vag, da skønnet bliver meget
stort.
Direktivforslagets ændringer til definitioner i direktiv 2005/29/EF
Dansk Erhverv finder, at den tilføjede definition af miljøanprisninger (litra o)
er meget vidtgående og omfatter væsentligt mere end den nuværende
fortolkning af miljømæssige påstande efter Forbrugerombudsmandens
vejledning fra 2014. Udvidelsen til at definitionen omfatter brandnavne,
produktnavne eller virksomhedsnavne, vil kunne få utilsigtede
konsekvenser for erhvervslivet, da der er tale om meget væsentlige
ændringer, der udhuler kendskab, goodwill og økonomi, som er knyttet til
veletablerede virksomheder eller mærker.
DI finder, at definitionerne bør være klare. Eksempelvis er definitionen
”generisk miljøanprisning” (litra q) ikke helt klar.
Forbrugerombudsmanden
peger på, at litra q definerer en ”generisk
miljøanprisning” som
”enhver udtrykkelig miljøanprisning,
der ikke er
indeholdt i et bæredygtighedsmærke, hvor anprisningen ikke præciseres
tydeligt og i fremhævet form på samme medium”,
men at formuleringen
49
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0050.png
”tydeligt og i fremhævet form” ikke i øvrigt er anvendt i direktivet om
urimelig handelspraksis, men derimod i forbrugerrettighedsdirektivets
artikel 8, stk. 2.
Forbrugerombudsmanden peger på, at efter det gældende direktivs artikel
7, må væsentlige oplysninger ikke udelades, skjules eller præsenteres på
en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde. Med
formuleringen
”tydeligt og i fremhævet form”
må det antages, at der med
litra q er tilsigtet et skærpet krav, og at markedsføring, der ikke
nødvendigvis ville være vildledende i dag, vil blive omfattet af det
foreslåede forbud
i punkt 4a på ”sortlisten”, som omhandler ”generiske
miljøanprisninger”.
Forbrugerombudsmanden mener derfor, det bør fremgå af direktivets
præambelbetragtning, at en miljøanprisning, der
er
præciseret/forklaret og
derfor ikke ulovlig ifølge sortlisten, fortsat vil kunne være ulovlig, hvis den
ud fra en konkret vurdering er vildledende i strid med bestemmelserne i
artikel 5-9 i direktivet.
Direktivforslagets ændringer til artikel 6 om vildledende handlinger i direktiv
2005/29/EF
DI finder det usikkert, om forslaget til ny stk. 2, litra d, lægger op til en
ændring, der vil øge kravene til brug af tredjepartsvurderinger/og eller
certificeringer, samt om der ændres på, hvornår sådanne
vurderinger/certificeringer skal foreligge. DI er generelt skeptisk over for
obligatoriske tredjepartcertificeringer, da det er omkostningsfuldt. DI peger
på miljømærkede produkter i Danmark, der pr. definition er certificerede. DI
er tilhænger af en stærk myndighedskontrol.
Forbrugerombudsmanden peger på, at ifølge forslaget til litra d skal en
handelspraksis betragtes som vildledende, hvis den opfylder kriterierne i
artikel 6, stk. 1, og indebærer
”fremsættelse af en miljøanprisning
vedrørende fremtidige miljøpræstationer uden klare, objektive og
verificerbare forpligtelser
og mål og uden et overvågningssystem”.
Forbrugerombudsmanden henviser til sin vejledning om brug af
miljømæssige og etiske påstande fra 2011 og kvikguiden, hvorefter
påstande om målsætninger normalt kun må bruges i markedsføringen, hvis
den erhvervsdrivendes handlingsplaner er
igangsat eller umiddelbart
forestående.
Hvis det ikke er tilfældet, kan oplysningerne om fremtidige
miljøpræstationer være irrelevante for forbrugeren, og det samlede indtryk
af markedsføringen kan være vildledende. Forbrugerombudsmanden
foreslår derfor, at der tilføjes et krav om, at den erhvervsdrivendes
aktiviteter til opfyldelsen/opnåelsen af forpligtelserne og målene skal være
igangsat eller umiddelbart forestående, da bestemmelsen efter sin ordlyd
ellers kan forringe beskyttelsesniveauet.
50
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0051.png
Direktivforslagets ændringer til artikel 7 om vildledende udeladelser i
direktiv 2005/29/EF
DI
finder det unødvendigt med tilføjelsen ”samt
de indførte foranstaltninger
til at holde de pågældende oplysninger ajour som væsentlige”,
da det allerede
følger af de øvrige krav, at de pågældende informationer er væsentlige. Hvis
informationerne bliver outdatede, vil de allerede af den grund være
vildledende. DI anfører, at der således allerede er en pligt til at holde
informationerne opdaterede, og den nævnte tilføjelse blot er et unødvendigt
rapporteringskrav uden et proportionalt selvstændigt formål.
Direktivforslagets ændringer til bilaget (sortlisten) til direktiv 2005/29/EF
Forbrugerombudsmanden finder, at lovligheden af en handelspraksis, der
opfylder kriterierne for ikke at være ulovlig ifølge sortlisten, fortsat bør
vurderes i forhold til de generelle forbud i direktivets artikel 5-9. I modsat
fald vil det foreslåede forbud mod generiske miljøanprisninger kunne
medføre en svækkelse af kravene til lovlig markedsføring med
miljøanprisninger.
Forbrugerombudsmanden
peger
på,
at
det
kan
medføre
retssikkerhedsmæssige udfordringer for de erhvervsdrivende, som
indretter deres markedsføring efter sortlisten, og håndhævelsesmæssige
udfordringer for de håndhævende myndigheder at skulle overbevise en
domstol om, at handelspraksissen er ulovlig, selvom den ikke opfylder
kriterierne i det relevante punkt på sortlisten.
Forbrugerombudsmanden mener, at det udtrykkeligt skal fremgå af
præamblen, at handelspraksis, der opfylder kriterierne for ikke at være
ulovlig ifølge sortlisten, fortsat skal undergives en individuel vurdering
efter direktivets artikel 5-9 af, om handelspraksissen er konkret ulovlig.
Dansk Erhverv finder, at udvidelsen af bilaget kan skabe problemer for de
erhvervsdrivende, der ikke selv producerer og/eller emballerer de
produkter, de sælger, idet påstande om produkters bæredygtighed eller
påstande om produktets miljø-, etiske- og klimamæssige forhold er en del
af produktet, emballagen eller øvrige beskrivelser, der følger med
produktet. Der er behov for at sikre, at salgsleddet i førnævnte tilfælde
udelukkende kan blive ansvarlige for overtrædelse af de foreslåede
ændringer til direktivet, herunder bilaget, såfremt salgsleddet i egen
markedsføring aktivt anvender en producent eller øvrige tidligere leds
markedsføring/anprisninger.
Bilagets punkt 2a
Forbrugerombudsmanden anfører, at det efter det foreslåede punkt 2a altid
vil blive betragtet som urimelig handelspraksis, hvis
”[d]en
erhvervsdrivende anvender et bæredygtighedsmærke, som ikke er baseret
51
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0052.png
på en certificeringsordning eller ikke er indført af offentlige
myndigheder.”
Forbrugerombudsmanden mener, at bestemmelsen kan give anledning til
den modsætningsslutning, at markedsføringen er lovlig, såfremt
bæredygtighedsmærket er baseret på en certificeringsordning eller indført
af offentlige myndigheder. Bestemmelsen kan medføre, at kriterierne for,
hvornår anvendelsen af et bæredygtighedsmærke ikke er vildledende,
fastlægges af private certificeringsvirksomheder, således at en
erhvervsdrivende vil kunne kalde sit produkt fx bæredygtigt, hvis
produktet opfylder kriterier fastsat af private certificeringsvirksomheder.
Forbrugerombudsmanden
bemærker,
at
definitionen
af
en
”certificeringsordning” i den foreslåede artikel 1 (1) (s) ikke stiller
betingelser til certificeringsordningens krav.
Forbrugerombudsmanden mener derfor, at det foreslåede punkt 2a kan
medføre en risiko for, at forbrugerne vildledes af private certificerede
bæredygtighedsmærker, og at punktet bør udgå. Såfremt det ikke udgår,
bør det præciseres i direktivet, at private certificerede
bæredygtighedsmærker heller ikke må være i strid med forbuddene i artikel
5-9 ud fra en konkret vurdering, således at spørgsmålet ikke giver
anledning til tvivl.
Bilagets punkt 4a
Forbrugerombudsmanden anfører, at det efter det foreslåede punkt 4a altid
vil blive betragtet som en urimelig handelspraksis, hvis
”[d]en
erhvervsdrivende fremsætter en generisk miljøanprisning, selv om den
erhvervsdrivende
ikke
kan
påvise
anerkendte
fremragende
miljøpræstationer, der er relevante for anprisningen.”
Forbrugerombudsmanden mener, at bestemmelsen kan give anledning til
den modsætningsslutning, at anvendelse af en generisk miljøanprisning vil
være lovlig, såfremt den erhvervsdrivende kan påvise relevante,
anerkendte fremragende miljøpræstationer. Erhvervsdrivende vil i så fald
kunne markedsføre
deres produkter som f.eks. ”miljøvenlige”, hvis
produkterne overholder den relevante lovgivning
–
f.eks. til opnåelse af
EU-miljømærket
(”Blomsten”). Det vil medføre, at erhvervsdrivende, som
investerer yderligere i en grøn omstilling af deres produktion end krævet
for at opnå fx EU-miljømærket
(”Blomsten”), ikke vil kunne fremhæve det
i markedsføringen, da erhvervsdrivende ikke kan fremhæve deres
produkter på en bedre måde end med absolutte miljøudsagn.
Bestemmelsen vil derfor ikke fremme den grønne omstilling.
Forbrugerombudsmanden henviser til sin vejledning om miljømæssige og
etiske påstande fra 2011, hvorefter et produkt, som har licens til et
miljømærke fra en officiel miljømærkningsordning som ”Svanemærket”
52
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0053.png
eller EU-miljømærket
(”Blomsten”) normalt
vil kunne markedsføres med
relative,
generelle miljøudsagn som f.eks. ”mindre miljøbelastende” eller
”mere skånsomt for miljøet” eller lignende. Hvis produktet omtales med
absolutte,
generelle miljøudsagn som f.eks. ”miljøvenlig” vil det derimod
kræve, at den erhvervsdrivende kan godtgøre, at produktet generelt belaster
miljøet væsentligt mindre end tilsvarende produkter baseret på en
livscyklusanalyse.
Forbrugerombudsmanden mener, at bestemmelsen vil indebære en
lempelse af kriterierne for, hvornår virksomheder kan anvende absolutte
miljøudsagn i markedsføringen som f.eks. ”miljøvenlig”, hvilket vil
vanskeliggøre markedsføringen af produkter, der er endnu mindre
skadelige for miljøet.
Forbrugerombudsmanden anfører endvidere, at produkter fra stærkt
forurenende brancher, eller produkter som indeholder miljøfarlige stoffer,
efter bestemmelsen også kan markedsføres som f.eks. ”miljøvenlige”, hvis
de har ”Svanemærket” eller EU-miljømærket (”Blomsten”) og dermed
er
miljømæssigt
bedre
end andre tilsvarende produkter. Det fremgår af
Kommissionens vejledning til fortolkning og anvendelse af det gældende
direktiv, s. 78, at
”[s]tærkt forurenende brancher bør sikre, at deres
miljøanprisninger er korrekte i en sådan forstand, at de er relative, f.eks.
»mindre skadelige for miljøet« i stedet for »miljøvenlige« […]”.
Forbrugerombudsmanden
foreslår derfor, at ordet ”fremragende” fjernes
fra punkt 4a, og der i stedet for ”generisk miljøanprisning” skal stå
”miljøanprisning,
som angiver eller antyder, at et produkt eller en
erhvervsdrivende er mindre miljøbelastende end andre produkter eller
erhvervsdrivende”. Dette vil betyde, at den erhvervsdrivende ikke
automatisk kan kalde et produkt f.eks. ”miljøvenligt” eller ”godt for
miljøet” men i stedet f.eks. ”mere miljøvenligt” eller ”bedre for miljøet”.
Forbrugerombudsmanden understreger, at det er positivt, at definitionen af
en generisk miljøanprisning ikke rummer udsagnet ”bæredygtig”, jf.
præambelbetragtning 9, da begrebet har sin egen betydning.
Forbrugerombudsmanden henviser til sin kvikguide, hvor følgende
fremgår om anvendelsen af udsagn om bæredygtighed:
”En bæredygtig udvikling betegner en udvikling, som opfylder de
nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers
mulighed for at opfylde deres behov i fare.
Med dette udgangspunkt skal dokumentationen for påstande om
bæredygtighed baseres på en livscyklusanalyse, der viser, at virksomheden
ikke forringer de kommende generationers mulighed for at opfylde deres
behov.
53
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0054.png
Der skal også tages hensyn til sundhedsmæssige, sociale og etiske forhold.
Det er derfor meget vanskeligt at kalde et produkt mv. bæredygtigt uden at
vildlede.
En virksomhed vil derimod godt kunne markedsføre sig med, at
virksomheden tilstræber bæredygtighed eller lignende udsagn. » Det
forudsætter dog, at [virksomheden] har en konkret plan for, hvordan
[virksomheden] vil opnå at blive bæredygtige, som skal være verificeret af
en uafhængig instans. Planen skal medføre, at produktet mv. løbende
forbedres/udvikles, således at belastningen gradvist nedbringes, hvilket
skal være målbart. En effektuering af planen skal være sat i gang eller
umiddelbart forestående.
En virksomhed kan også markedsføre sig med, at den laver bæredygtige
tiltag. » Det forudsætter, at [virksomheden] oplyser, hvilke tiltag
[virksomheden] konkret har lavet. Tiltagene skal fremme bæredygtighed.
Det kan for eksempel være tiltag, der fremmer biodiversitet, eller
materialevalg, som tærer mindre på Jordens ressourcer.”
DI mener, at bilaget til direktivet (sortlisten) bør forbeholdes specifikke
former for handelspraksis, som er en klar overtrædelse af direktivets
vildledningsforbud. Det bør derfor også være klart, hvornår en overtrædelse
er omfattet af sortlisten. DI finder det derfor uheldigt, at det foreslåede punkt
4a på sortlisten, der omhandler generiske miljøanprisninger, er uklart, og
forudsætter at man sammenholder bestemmelsen med to lange
bagvedliggende definitioner på begreberne ”miljøanprisninger” og
”anerkendte fremragende miljøpræstationer”.
Bilagets punkt 23h
DI mener derudover, at forslaget til nyt punkt 23h på sortlisten, der
omhandler tilskyndelse til at udskifte forbrugsvarer tidligere end nødvendigt
af tekniske årsager, ikke er egnet til sortlisten. DI mener, at man skal passe
på med at gøre almindelige anprisninger til vildledende markedsføring.
Bemærkninger til de foreslåede ændringer i direktiv 2011/83/EU om
forbrugerrettigheder
Dansk Erhverv peger på, at de foreslåede ændringer til artikel 5 og 6, der
vedrører oplysningskrav for henholdsvis andre aftaler end aftaler om
fjernsalg eller aftaler indgået uden for fast forretningssted, henholdsvis aftaler
om fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted, er stort set
identiske, hvilket indebærer, at de nye oplysningskrav gælder for alle typer
af forbrugeraftaler, hvad enten aftalen indgås i en fysisk butik, via fjernsalg,
eller uden for fast forretningssted. Bemærkningerne gælder derfor både
artikel 5 og 6.
54
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0055.png
Dansk Erhverv foreslår, at artikel 5, stk. 1, litra (eb), artikel 6, stk. 1, litra
(mb), der specifikt vedrører energiforbrugende varer, og henvisningen til
artikel 6, stk. 1, litra (mb) i artikel 8, stk. 2, udgår af forslaget, da det kan virke
forvirrende for forbrugerne at få oplysninger om, at producenten ikke har
oplyst om en garanti, der strækker sig ud over de to år, som er dækket af
reklamationsfristen i købeloven. Det skyldes, at alle forbrugere er omfattet af
en reklamationsfrist på to år, og direktivets krav vil kunne øge forvirringen
hos forbrugerne om forskellen på en reklamationsfrist og en garanti.
Dansk Erhverv mener, at den foreslåede artikel 5, stk. 1, litra (ea), og artikel
6, stk. 1, litra (ma), der stiller krav om oplysning om garantier, der strækker
sig ud over de to år, er den vigtigste oplysning for forbrugerne. Det opfordres
samtidig til, at oplysningerne om eksistensen om en garanti fra producenten
kan gives på så let en måde som muligt, så forbrugerne ikke drukner i
teksttung information.
Dansk Erhverv peger ift. den forslåede artikel 5, stk. 1, litra (ec), (ed), (i) og
(j), og artikel 6, stk. 1, litra (mc), (md), (u) og (v) på vigtigheden af, at
forhandlerne alene forpligtes til at videregive de oplysninger, som de
modtager fra producenterne, og at forhandlerne ikke er ansvarlige for
rigtigheden af oplysningerne, og at det bør præciseres, at forhandlerne ikke
straffes, hvis oplysningerne viser sig ikke at være korrekte.
Dansk Erhverv peger endelig på, at man ikke er bekendt med, at der i
Danmark skulle være en score, der angiver, hvor lette produkterne er at
reparere (forslagets artikel 5, stk. 1, litra (i), og artikel 6, stk. 1, litra (u)), og
at det derfor bør overvejes, om en dansk forhandler skal forpligtes til at oplyse
en eventuel score, hvis producenten oplyser en sådan, men scoren tager
udgangspunkt i reglerne i producentens hjemland. Dansk Erhverv foreslår
derfor, at det præciseres, at kravet om at oplyse en score for produkternes
reparationsmuligheder ikke finder anvendelse i lande, hvor en sådan score
ikke findes.
DI er ligeledes skeptisk over for forslaget til litra (eb) i artikel 5, stk. 1, og
litra (mb) i artikel 6, stk. 1, da det sammenholdt med det foreslåede litra (ea)
i artikel 5, stk. 1, der indebærer, at der skal oplyses om en evt. udvidet
producentgaranti, vil medføre, at man modsætningsvist vil kunne udlede, at
produkter, som ikke er forsynet med denne oplysning, ikke har en sådan
producentgaranti. DI ser ikke behov for en pligt til at oplyse om, at der ikke
findes en sådan producentgaranti for energiforbrugende produkter. Det
forekommer at være en unødvendig administrativ byrde. DI fremhæver
desuden, at der skal tages hensyn til de foreslåede nye informationskrav i
Kommissionens forslag til ecodesignforordning, samt at Kommissionen har
lovet, at den arbejder for at undgå dobbeltregulering.
55
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0056.png
9.
Generelle forventninger til andre landes holdningDer
har været
afholdt fem møder i rådsarbejdsgruppen for forbrugerbeskyttelse- og
information. Formålet med de første møder har været at give
medlemsstaterne mulighed for at stille opklarende spørgsmål til
direktivforslagets indhold. Forhandlingerne er således endnu i den
indledende fase, og medlemsstaterne har ikke fastlagt deres endelige
holdning til forslaget. Der foreligger endnu ikke et
kompromisforslag.
Overordnet støtter medlemsstaterne forslagets formål om at fremme den
grønne omstilling ved at gøre det muligt for forbrugerne at træffe mere
informerede
beslutninger
og
miljøvenlige
valg
og
styrke
forbrugebeskyttelsen mod bl.a. vildledende handelspraksis i form af fx
vildledende miljøanprisninger (greenwashing).
Flere medlemsstater, inklusive Danmark, har dog udtrykt bekymring for
risikoen for såkaldt ”information overload”, herunder
især i forhold til de
foreslåede oplysningspligter om handelsmæssige garantier for holdbarhed i
forbrugerrettighedsdirektivet, idet reglerne er komplicerede og risikerer at
bidrage til yderligere forvirring blandt forbrugerne og erhvervsdrivende ved
at introducere endnu en underkategori for garantier. Flere medlemsstater har
også peget på navnlig, at oplysningspligterne vil medføre omkostninger for
de erhvervsdrivende. For så vidt angår oplysningskravene om
softwareopdateringer har flere medlemsstater endvidere givet udtryk for, at
det nuværende regelsæt er tilstrækkeligt, og at de nye bestemmelser er for
komplicerede for forbrugerne.
En række medlemsstater har også peget på, at forslagets ændringer til
direktivet om urimelig handelspraksis vedrørende miljøanprisninger/
certificeringsordninger og tidlig forældelse er komplicerede og bør
præciseres. Flere medlemsstater har generelt ønsket, at samspillet mellem
direktivforslaget og eksisterende EU-regulering (varedirektivet,
Ecodesigndirektivet og den kommende Ecodesignforordning), samt de
kommende initiativer om grønne anprisninger og ret til reparation, bør
afklares.
Ift. tilføjelserne om bæredygtighed og miljøanprisninger til sortlisten har
enkelte medlemsstater, herunder Danmark, peget på, at selv om en handling
ikke opfylder betingelserne for at være forbudt efter sortlisten, vil den stadig
kunne være i strid med artikel 5-9 i direktivet om urimelig handelspraksis.
Disse medlemsstater mener derfor, at det bør præciseres, at en given handling
fortsat vil skulle vurderes i forhold til de generelle bestemmelser i
direktivets artikel 5-9. I modsat fald vil indførelse af det foreslåede forbud
vedr. fx generiske miljøanprisninger kunne medføre en svækkelse af
kravene til lovlig markedsføring med miljøanprisninger og ikke en
styrkelse.
56
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0057.png
I forslaget foreslås bestemmelser om forbud mod praksis for tidlig forældelse
af produkter (dvs. varers for tidlige svigt), der indebærer krav om, at
erhvervsdrivende fx skal informere forbrugerne om, hvorvidt en
softwareopdatering vil påvirke et produkt negativt, om egenskaber ved varer,
der er indført for at begrænse dens holdbarhed eller funktionalitet fx hvis der
anvendes reservedele fra andre producenter. En række medlemsstater,
inklusiv Danmark, har peget på, at sådan praksis for tidlig forældelse for
produkter bør forbydes på producentniveau, da det er producenten, der er
nærmest til at vide, om produktet er designet til tidlig forældelse. Det vil evt.
skulle reguleres i sektorspecifik lovgivning. Medlemsstaterne er delte ift., om
forbuddene skal gælde både producent og sælger, da sælger ikke
nødvendigvis har kendskab til denne del af produktet.
Flere medlemsstater har udtrykt tvivl om, hvordan forbrugerne skal kunne
løfte bevisbyrden og om forbuddene kan håndhæves.
10.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er højt prioriteret for regeringen at fremskynde den grønne omstilling og
nå de klima- og miljømål, EU har sat sig. Regeringen finder, at det vigtigt, at
både forbrugere og erhvervsdrivende bidrager hertil.
Nutidens forbrugere er i stigende grad fokuseret på at købe mere bæredygtigt
og ofte villige til at betale mere for produkter, de opfatter som grønne og
klimavenlige. Konkurrencen blandt erhvervsdrivende om at levere mere
bæredygtige løsninger til forbrugerne har derfor potentialet til at blive et
vigtigt redskab i bestræbelserne på at forbedre vores klima og miljø gennem
markedet for bæredygtige løsninger.
Desværre har der i nogle tilfælde været tale om greenwashing, hvor nogle
erhvervsdrivende markedsfører deres produkter som mere miljøvenlige
eller mere bæredygtige, end de er. Ydermere gør et stigende antal
virksomheder brug af private og frivillige standarder, klimakreditter og
kompensationsordninger. Det gør det stadig sværere for forbrugerne at
navigere i landskabet af grøn markedsføring givet de mange forskellige
standarder, der anvendes forskelligt på tværs af medlemsstaterne.
Regeringen støtter derfor, at greenwashing bekæmpes og bæredygtigt
forbrug fremmes gennem regulering på EU-niveau, herunder gennem krav
om, at grønne mærker er offentlige eller omfattet af en uafhængig
tredjepartscertificeringsordning. Regeringen støtter ligeledes en udvidelse
af sortlisten over former for urimelig handelspraksis, som altid anses for
urimelige, og som derfor er forbudte.
Det er regeringens vurdering, at forslaget vil bidrage til at afhjælpe nogle af
de vanskeligheder, som de nationale myndigheder står over for i forbindelse
57
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0058.png
med håndhævelsen af de eksisterende principbaserede regler i direktivet om
urimelig handelspraksis på komplekse områder som f.eks. vildledende
miljøanprisninger. I dag forudsætter håndhævelsen ift. greenwashing en
vurdering fra sag til sag, der i høj grad omfatter kompliceret dokumentation.
Det påvirker sagsbehandlingstiden og antallet af sager, som de håndhævende
myndigheder kan behandle. En præcisering af, hvornår og hvordan en sådan
praksis kan anses som urimelig, kan øge forbrugerbeskyttelsen i EU.
I relation til forslagets generelle tilgang med at regulere greenwashing er
regeringen opmærksom på at få afklaret de præcise rammer for dette
forslag både i forhold til eksisterende EU-lovgivning og det kommende
forslag fra Kommissionen om grønne anprisninger (Green Claims), der
forventes at stille krav til grønne anprisninger og den bagvedliggende
dokumentation. Regeringen er opmærksom på at sikre overensstemmelse
med forordning om ecodesign for bæredygtige produkter i relation til
informationskrav og brugen af digitale produktpas.
Regeringen finder det endvidere vigtigt, at forslaget ikke utilsigtet
medfører en svækkelse af de eksisterende krav til markedsføring, herunder
særligt ved brug af generiske anprisninger som f.eks. ved brug af
miljøanprisninger og begrebet bæredygtig, så de kommende regler på EU-
niveau lægger sig så tæt op som muligt ad eksisterende dansk retstilstand,
som beskrevet i Forbrugerombudsmandens ”Vejledning om brug af
miljømæssige og etiske påstande m.v.”
Regeringen finder det samtidig vigtigt at sikre, at direktivforslaget ikke
bidrager til såkaldt
information overload
ved, at forbrugeren præsenteres
for langt mere information, end forbrugeren ønsker eller er i stand til at
tage stilling til. Det kan i sidste ende medføre, at vigtige oplysninger,
såsom varens holdbarhed, forsvinder i mængden af oplysningspligter.
Regeringen er desuden bekymret for kompleksiteten i de foreslåede nye
oplysningspligter, og vil derfor i de kommende forhandlinger arbejde på at
sikre klare og gennemskuelige oplysningspligter til gavn for både
forbrugere og erhvervsdrivende.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 28. april 2022.
58
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0059.png
Forslag til forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for
håndværks- og industriprodukter og om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753
og Rådets afgørelse (EU) 2019/1754, KOM (2022) 174 final.
Revideret notat af grund- og nærhedsnotat den 15. juni 2022. Ændringer
er markeret med streg i venstre margin.
1. Resumé
Europa-Kommission fremsatte den 13. april forslag til forordning om
beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter
og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2017/1001 og (EU) 2019/1753 og Rådets afgørelse (EU) 2019/1754.
Geografiske oprindelsesbetegnelser har eksisteret på EU-niveau i mange
år for vin og landbrugsprodukter. Det er en betegnelse, der anvendes på
produkter, der har en bestemt geografisk oprindelse og besidder kvaliteter,
omdømme eller andre kendetegn, der hovedsageligt kan henføres til denne
oprindelse, fx parmesanost, champagne eller de danske
lammefjordskartofler. Der findes i dag ikke nogen harmoniseret
beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter
på EU-niveau, men 16 medlemsstater har etableret deres egne nationale
beskyttelsessystemer for geografiske betegnelser for håndværks- og
industriprodukter, fx ’Pierre de Bourgogne’ fliser, der er beskyttet i
Frankrig eller ’Halas-kniplinger’, der er beskyttet i Ungarn.
Formålet med forslaget er at etablere et harmoniseret sui generis
beskyttelsessystem af geografiske betegnelser for håndværks- og
industriprodukter på EU-niveau. Forslaget omfatter den administrative
organisering af beskyttelsessystemet, hvilket bl.a. inkluderer regler for
omfang af beskyttelse, registrering, undtagelsesbestemmelser samt kontrol
og håndhævelse.
Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet en ny forordning
om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og
industriprodukter vil være direkte gældende i dansk ret. Det forventes ikke,
at forslaget vil have væsentlige erhvervsmæssige konsekvenser. Forslaget vil
have mindre administrative omkostninger.
59
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0060.png
Regeringen finder overordnet, at beskyttelse af geografiske betegnelser for
håndværks- og industriprodukter ikke medfører beskyttelse eller fordele, som
ikke allerede kan blive håndteret i eksisterende IP-beskyttelsesordninger, fx
varemærkeloven eller lov om forbrugerbeskyttelse.
Regeringen finder samtidigt, at der med forslaget
lægges
op til at indføre et
system for verifikation, kontrol og håndhævelse, hvor de administrative
omkostninger ikke står mål med de potentielle erhvervsmæssige gevinster.
Forslaget indeholder en række konkrete og omfattende forpligtelser ift.
kontrol og håndhævelse, hvor det vil blive pålagt medlemsstater at udføre
bl.a. kontrol med produktion af beskyttede produkter samt stikprøvekontrol
og markedsovervåning af geografiske betegnelser, der markedsføres i de
enkelte medlemsstater, både i detail, engros, i transit og online.
Regeringen finder, at krav til kontrol og håndhævelse skal være så
administrativt let som muligt, og at beskyttelsessystemet i højere grad bør
finansieres og administreres af de brugere, som benytter det, end hvad
forslaget lægger op til.
2. Baggrund
Kommissionen har den 13. april 2022 fremsendt forslag til forordning om
beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter
og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2017/1001 og (EU) 2019/1753 og Rådets afgørelse (EU) 2019/1754).
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF 118 stk. 1 og TEUF artikel 207
stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den almindelige
lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Beskyttede geografiske oprindelsesbetegnelser har eksisteret på EU-
niveau i mange år for vin og landbrugsprodukter og er en betegnelse, der
anvendes på produkter, der har en bestemt geografisk oprindelse og
besidder kvaliteter, omdømme eller andre kendetegn, der hovedsageligt
kan henføres til geografisk oprindelse, fx parmesanost, bordeauxvin eller
danske lammefjordskartofler. 16 EU-medlemsstater har desuden nationale
beskyttelsessystemer for håndværks- og industriprodukter, hvor der ydes
IP-beskyttelse til produkter som fx porcelæn, glas, marmor eller
tilsvarende. Der findes i dag ikke nogen harmoniseret beskyttelse af
geografiske oprindelsesbetegnelser for håndværks- og industriprodukter på
EU-niveau.
60
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0061.png
I 2019 tiltrådte EU Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende
oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser ("Genèveaftalen").
Genèveaftalen er en traktat, som forvaltes af Verdensorganisationen for
Intellektuel Ejendomsret (WIPO). De kontraherende parter i
Genèveaftalen er forpligtet til på deres område at beskytte
oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for produkter med
oprindelse fra de øvrige kontraherende parter. Det tillægges i forslaget stor
betydning, at EU i dag ikke er i stand til at håndhæve denne forpligtigelse.
Det fremgår af Europa-Kommissions IP-handlingsplan af 25. november
2020: ”Optimering
af EU’s innovative potentiale –
En handlingsplan for
intellektuel ejendomsret til støtte for EU’s genopretning og
modstandsdygtighed”
6
, at Kommissionen vil
”overveje muligheden for at
skabe et effektivt og gennemsigtigt EU-system til beskyttelse af geografiske
betegnelser for ikke-landbrugsprodukter”.
I forslaget fremgår det, at et geografisk beskyttelsessystem for håndværks-
og industriprodukter skal være med til at realisere et tilsyneladende
uforløst økonomisk potentiale, idet et sådant beskyttelsessystem vil skabe
muligheder for at opretholde og forbedre tilskyndelse til at investere i
produkter fremstillet af traditionelle håndværksindustrier, at skabe
nichemarkeder samt at opretholde unikke og lokale færdigheder og
traditioner.
Kommissionen peger med forslaget på, at det kan forbedre synligheden og
autenticitetsangivelsen for de produkter, der kan opnå beskyttelse.
De bærende argumenter for at fremsætte forslaget er, at geografisk
beskyttelse af håndværks- og industriprodukter kan få en betydning for den
regionale udvikling i EU. Det fremgår af konsekvensanalysen, at
beskyttelsen har potentiale til at fastholde færdigheder og traditioner med
betydning for den lokale identitet og kultur. Argumenterne lyder
endvidere, at et geografisk beskyttelsessystem har potentiale til at hjælpe
producenterne med at bevare deres konkurrencedygtighed ved at fastholde
kvalificeret arbejdskraft samt øge interessen for den lokale kultur og
potentialet for turisme.
6
https://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52020DC0760&from=EN
61
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0062.png
I forslaget tillægges det desuden stor betydning, at etableringen af et
harmoniseret beskyttelsessystem for geografisk beskyttelse af håndværks-
og industriprodukter vil opfylde
EU’s forpligtelser i henhold til
Genèveaftalen om at beskytte oprindelsesbetegnelser og geografiske
betegnelser for produkter med oprindelse fra de øvrige kontraherende
parter, hvilket også vil stille EU bedre i at opnå geografisk beskyttelse ifm.
internationale handelsaftaler.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at etablere et harmoniseret
sui generis
beskyttelse for geografiske betegnelser for håndværks- og
industriprodukter på EU-niveau. Med forslaget etableres regler, der skal
regulere beskyttelse, registreringsprocedure, kontrol og håndhævelse af
visse navne, der identificerer håndværks- og industriprodukter, der
besidder en særlig kvalitet, renommé eller karakteristika, som kan knyttes
til et geografisk område.
Derudover fastsætter forslaget også regler for geografiske
beskyttelsesbetegnelser, der er optaget i det internationale register etableret
under det internationale registrerings- og beskyttelsessystem. Det
internationale registrerings- og beskyttelsessystem er baseret på
Genèveaftalen under Lissabonaftalen, som administreres af
Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO).
Det fremgår af forslagets artikel 5, at en geografisk beskyttet
oprindelsesbetegnelse kan tildeles et produkt, som opfylder tre følgende
kriterier:
1) Produktet har oprindelse i et specifikt sted, region eller land
2) Produktets kvalitet, renommé eller andre karakteristika kan i al
væsentlighed henføres til dets geografiske oprindelse
3) Minimum ét af forarbejdningsskridtene finder sted i det definerede
geografiske område
Registreringer af beskyttede geografiske betegnelser kan, som
udgangspunkt, alene foretages af producentorganisationer, hvis
medlemmer arbejder med det pågældende produkt. Omfanget af
beskyttelsen har til hensigt at sikre, at beskyttede produkter bliver brugt
62
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
retfærdigt og for at forhindre kommerciel praksis, der kan vildlede
forbrugerne og forhindre misbrug og forfalskning.
Registreringsprocedure
Forslaget omfatter en registreringsprocedure både på nationalt og
unionsniveau. Medlemsstaterne skal udpege en kompetent myndighed,
som har ansvaret for at varetage den nationale del af
registreringsproceduren, herunder at modtage og vurdere ansøgninger, at
varetage en national indsigelsesprocedure og at videresende ansøgningen
til Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
i tilfælde af godkendelse. Medlemsstaterne må opkræve et
registreringsgebyr, der kan være med til at dække udgifter forbundet med
registrering. Der stilles desuden omfattende dokumentations- og
formalitetskrav forbundet med registreringen af nye geografiske
betegnelser hos producenterne.
Den europæiske del af registreringsproceduren skal varetages af EUIPO,
som har ansvaret for at vurdere ansøgningen, at varetage en international
indsigelsesprocedure og for den endelige godkendelse af ansøgningen.
Omkostninger forbundet med registreringsproceduren skal dækkes
indenfor EUIPO’s budget. Det betyder, at omkostningerne vil blive dækket
af indtægter fra ansøgninger om registreringer af varemærker og design.
Kommissionen og den Europæiske IP-myndighed (EUIPO) har oplyst
regeringen om, forslaget ikke vil medføre øgede gebyrer i forbindelse med
varemærke- eller designansøgninger hos EUIPO.
Med forslaget etableres en undtagelsesbestemmelse, som beskriver, at
medlemsstaterne ikke vil være forpligtede til at udpege en kompetent
myndighed til at varetage den nationale del af registreringsproceduren,
hvis det skriftligt kan dokumenteres, at der eksisterer en lav lokal interesse
i geografisk beskyttelsessystem for håndværks- og industriprodukter. I det
tilfælde, at et medlemsland fravælger at udpege en national
registreringsmyndighed, vil den nationale del af registreringsproceduren
overgå til EUIPO. Undtagelsen fra et nationalt system forudsætter
godkendelse af EU-Kommissionen og kan bortfalde i det tilfælde, at
interessen for geografisk beskyttelse af håndværks- og industriprodukter
stiger. Ved direkte ansøgninger hos EUIPO vil der altid blive opkrævet et
gebyr hos producenterne.
Kontrol og håndhævelse
63
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
Medlemsstaterne bliver med forslaget forpligtet til at udpege en kompetent
myndighed, der bliver ansvarlig for kontrol og håndhævelse. Dette knytter
sig til to opgaver;
1. Kontrol af, at produkter, der er beskyttet med en geografisk
oprindelsesbetegnelse
produceres
i
henhold
til
produktspecifikationen,
2. Overvågning af anvendelsen af geografiske betegnelser på
produkter, der bliver markedsført i medlemsstaten - herunder
produkter på lager, i transit, til distribution eller markedsført til salg
både i detail og engros. Dette omfatter også onlinesalg.
For så vidt angår verifikation af produkter beskyttet med geografiske
betegnelser i produktionsleddet, skal medlemsstaterne føre en liste over
producenter af geografisk beskyttede produkter, der produceres på deres
territorium. Derudover pålægges medlemsstaterne at udføre kontrol med
disse producenter. Kontrollen kan varetages af en offentlig myndighed
eller uddelegeres til en tredjepart i form af et certificeringsorgan, der
certificerer, at produkter, beskyttet af geografiske betegnelser, er
produceret i overensstemmelse med de angivne produktspecifikationer.
Der vil i det sidste tilfælde være krav om, at myndighederne kontrollerer
certificeringsorganet. Medlemsstaterne vil også kunne tillade
selvdeklarationscertificering, hvor producenter sender en deklaration til
kontrolmyndigheden minimum hvert 3. år. Indholdet i selvdeklarationen er
udspecificeret i et bilag til forordningen. Myndighederne skal udføre
stikprøvekontrol hos producenter, der anvender selvdeklaration.
For så vidt angår kontrol af anvendelse af beskyttede geografiske
betegnelser på produkter, der bliver markedsført i medlemsstaten, skal
medlemsstaterne udpege en eller flere håndhævelsesmyndigheder. Denne
eller disse skal være ansvarlig for kontrol af markedet og håndhæve, at
geografiske beskyttelsesbetegnelser, der er registreret i WIPO’s
internationale register, ikke bliver misbrugt. Dette omfatter bl.a.
stikprøver.
Håndhævelsesmyndighedens kontrol og håndhævelse i markedet omfatter
alle geografiske betegnelser, der er anerkendt og beskyttet i EU og i de
lande, der har tiltrådt Geneveaftalen.
Medlemsstaterne skal tillige sørge for et sæt af sanktionsmuligheder, der
er effektive, proportionelle og har afskrækkende virkning og som sigter
mod at forebygge svigagtig adfærd hos producenter.
64
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0065.png
Medlemsstaterne kan opkræve både verifikations- og kontrolgebyrer, som
kan dække medlemsstaternes udgifter forbundet med kontrol af
certifikationsprocessen samt ifm. kontrol og håndhævelse.
Geografiske betegnelsers forhold til varemærkebeskyttelsen
Forslaget indeholder bestemmelser, der har til hensigt at gøre muligheden
for indsigelse, mod en geografisk betegnelse på baggrund af et varemærke,
mere ensartet. Dette omfatter forbud mod registrering af nye varemærker,
som krænker registrerede geografiske betegnelser. Forslaget tillader dog
omvendt, at geografiske betegnelser registreres, selvom der allerede findes
en varemærkebeskyttelse på samme produkt.
Beskyttelsens ophør
Med forslaget kan EUIPO beslutte, om en geografisk betegnelse skal
ophøre, fordi det enten ikke længere er sikret, at produktet overholder
varespecifikationen, eller der ikke har været markedsført et produkt med den
pågældende geografiske betegnelse i 7 år. Afgørelsen kan appelleres.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse. Det er oplyst, at det er Retsudvalget
(JURI), der skal behandle sagen. Marion Walsmann fra CDU er blevet
valgt som ordfører.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets mål, som
–
foruden at opfylde EU’s forpligtelser i henhold Genèveaftalen (der falder
under EU-Kommissionens enekompetence) - går på at skabe et
velfungerende fælles marked for beskyttelse af håndværks- og
industriprodukter, bedst kan opfyldes på EU-niveau (delt kompetence).
Hvis medlemsstaterne handler hver for sig, vil der blive fastholdt et
sammensurium af forskellige og ikke indbyrdes anerkendte regler. Kun et
klart fælles regelsæt kan skabe ensartede beskyttelsesbetingelser i alle
medlemsstater og dermed skabe retssikkerhed og et incitament for
investeringer i bedre markedsforhold for beskyttelse af håndværks- og
industriprodukter.
Forslaget vurderes på den baggrund at være i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
65
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0066.png
6.
Gældende dansk ret
Geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter er ikke
reguleret på EU-niveau, men må beskyttes i henhold til de enkelte
medlemsstaters relevante lovgivning.
Der eksisterer i Danmark ingen særlig lovgivning for beskyttelse af
geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter ved
registrering, sådan som det er tilfældet for fødevarer og
landbrugsprodukter.
Geografiske betegnelser nyder dog beskyttelse i dansk ret på den måde, at
de i varemærkeloven er friholdt for varemærkeregistrering af hensyn til
den almene interesse i, at flere kan benytte betegnelserne.
Endelig nyder geografiske betegnelser for håndværks- og
industriprodukter
beskyttelse
i
kraft
af
de
øvrige
forbrugerbeskyttelsesretlige regler i markedsføringsloven, herunder
forbuddet mod vildledende markedsføring jf. markedsføringslovens § 5.
Reglerne, der skal sikre, at forbrugere ikke vildledes til at købe et produkt
eller en tjenesteydelse, fx ved uberettiget brug af geografiske betegnelser,
beskytter indirekte de producenter, der lovligt markedsfører deres varer og
tjenesteydelser under den pågældende betegnelse.
Selvom der i dag ikke findes lovgivning i Danmark, der direkte beskytter
geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter ved
registrering, herunder administrative systemer til registreringer, kontrol og
håndhævelse, sikrer ovennævnte regler altså i dag en vis beskyttelse mod
misbrug af betegnelserne, herunder når der er tale om uberettiget brug til
skade for forbrugere.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En ny forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks-
og industriprodukter vil være direkte gældende i dansk ret og indføre
lovgivning på et område, der i dag ikke er reguleret i Danmark. Med
forordningen etableres en helt ny rettighedstype i Danmark med deraf
følgende beskyttelsesbetingelser, beskyttelsesomfang og begrænsninger,
en særlig registreringsprocedure samt krav til og regler for den kompetente
myndigheds kontrol og håndhævelse.
66
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0067.png
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Det vurderes, at forslaget kan få mindre statsfinansielle konsekvenser ifm.
etablering og drift samt krav til kontrol og håndhævelse, både ift.
verifikation og markedsovervågning. Det bemærkes, at afledte nationale
udgifter, som følge af EU-retsakter, afholdes inden for de berørte
ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens
bestemmelser herom.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det vurderes, at forslaget ikke vil få væsentlige erhvervsøkonomiske
konsekvenser, herunder administrative omkostninger for erhvervslivet.
Der kan dog være administrative omkostninger forbundet med registrering
og kontrol af geografiske beskyttelsesbetegnelser for håndværks- og
industriprodukter. Antallet af danske virksomheder, der forventes at søge
beskyttelse, vurderes dog i denne sammenhæng at blive meget begrænset.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Lovforslaget vurderes ikke at have betydning for beskyttelsesniveauet.
8.
Høring
Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,
vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 1. juni. Der er ikke modtaget
nogen høringssvar.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdning
Forslaget har været drøftet på Rådsarbejdsgruppemøde for intellektuel
ejendomsret under det franske formandskab i første halvår 2022. Der har
generelt været hurtig fremdrift i forhandlingerne, og der er gennemført en
fuld artikelgennemgang, som har ligget til grund for en kompromistekst
udarbejdet under fransk EU-formandskab. Der tegner sig et billede af
generel opbakning til forslaget blandt medlemsstaterne. Enkelte
medlemsstater har udtrykt skepsis ved værdien af at introducere et helt nyt
IP-system til at give geografisk beskyttelse til håndværks- og
industriprodukter. Derudover har en række medlemsstater udtrykt
bekymringer over de administrative omkostninger forbundet med kravene
til kontrol og håndhævelse. Dette omfatter især kravet om, at
medlemsstater skal udføre stikprøvekontrol og markedsovervågning af
geografiske betegnelser, bl.a. fra tredjelande.
67
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0068.png
Der tegner sig et flertal i Rådet for forslaget, og det forventes, at Rådet vil
nå til enighed om generel indstilling under det tjekkiske formandskab i
december 2022.
10.
Regeringens generelle holdning
Regeringen finder overordnet, at beskyttelse af geografiske betegnelser for
håndværks- og industriprodukter, som selvstændigt beskyttelsesregime,
ikke medfører beskyttelse eller fordele, som ikke allerede, i vidt omfang,
kan blive håndteret i eksisterende IP-beskyttelsesordninger, fx
varemærkeloven
eller lov om forbrugerbeskyttelse.
Forslaget lægger op til at introducere et omfattende administrativt system,
både i forhold til registreringer og verifikationer, og særligt med hensyn til
kontrol og håndhævelse. Medlemsstaterne bliver bl.a. pålagt at udføre
stikprøvekontrol og markedsovervågning. Regeringen finder derfor, at der
er en risiko for, at det administrative system, der skal etableres, ikke står
mål med de økonomiske gevinster. Forslaget giver mulighed for, at
medlemsstaterne kan pålægge brugerne af systemet at afholde
finansieringen.
Regeringen vil derfor arbejde for, at der etableres et mere let administrativt
system særligt med hensyn til krav om kontrol og håndhævelse.
Regeringen vil samtidigt arbejde for, at beskyttelsessystemet i højere grad
finansieres og administreres af de brugere, som benytter det, end hvad
forslaget lægger op til.
Regeringen finder det positivt, at der med forslaget indføres en
undtagelsesbestemmelse, som fritager medlemsstater, der har begrænset
interesse i beskyttelse af geografiske betegnelser, fra at etablere et
omfattende administrativt registreringssystem. Regeringen finder desuden,
at det bør være medlemsstaternes beslutning, om de vil benytte sig af
undtagelsesbestemmelsen, og at dette ikke skal være betinget af
Kommissionens godkendelse.
Regeringen finder, at forslaget bør indeholde et mere balanceret forhold
mellem geografiske betegnelser og varemærkebeskyttelse. Forslaget
omfatter forbud mod registrering af nye varemærker, som krænker
registrerede geografiske betegnelser, men tillader omvendt, at geografiske
betegnelser registreres, selvom der eksisterer varemærkebeskyttelse.
Regeringen finder, at lovforslaget ikke bør pålægge medlemsstater at
regulere geografiske betegnelser inden for domænenavnsområdet.
Regeringen finder ikke, at forslaget er det rette forum til at introducere sådan
en forpligtelse, da der er tale om en bredere, horisontal problemstilling, der
68
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
2622987_0069.png
rækker udover
industriprodukter.
geografiske
betegnelser
for
håndværks-
og
11.
Tidligere forelæggelser for Europaudvalget
Grund- og Nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den
15. juni 2022.
69
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 742: Samlenotat vedr. sager på erhvervsministerens område forud for mødet i Europaudvalget den 23/9-22
70