EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 745: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/6-21

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 745
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

43.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 24. juni 2021

kl. 11.00

vær. 2-145

Eva Kjer Hansen (V), formand, Jens Joel (S), Kasper Roug (S), Ras-

mus Nordqvist (SF), Erling Bonnesen (V), Kim Valentin (V), Torsten

Schack Pedersen (V), Alex Ahrendtsen (DF), Orla Østerby (UFG) og

Per Larsen (KF).

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3806 (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 653 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

forelagde alle punkter til orientering.

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for

støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles

landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1307/2013

−

Politisk drøftelse

KOM (2018) 0392

Rådsmøde 3806

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (20)

–

svar på spm. 108, om hvorvidt regeringen støtter EU-

parlamentets forslag i forhandlingerne med Rådet om landbrugsstøttereformen,

fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

KOM (2018) 0392

–

bilag 10 (kopi af MOF alm. del - bilag 410: Henvendelse om

den kommende landbrugspakke)

KOM (2018) 0392

–

bilag 9 (kopi af MOF alm. del svar vedr. landbrugsstøtte,

landbrugsdrift og CAP'en)

EUU alm. del (20)

–

svar på spm. 56, om de igangværende forhandlinger om en

reform af EU's landbrugspolitik, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Side 1348

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 745: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/6-21

43. europaudvalgsmøde 24/6 2021

EUU alm. del (19)

–

bilag 416 (fortroligt udvalgsmødereferat side 599 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 24/1-20)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Punkt 1-3 handler om landbrugsreformen. Vi kom

desværre ikke helt i mål på rådsmødet i maj. Nu skulle vi meget gerne kunne lande en aftale, selv

om der selvfølgelig aldrig kan stilles garantier for den slags.

Der er sket fremskridt i forhandlingerne. Det gælder bl.a. for eco-schemes. Der er enighed om, at

eco-schemes skal bidrage til opfyldelse af målsætninger om klima, miljø, biodiversitet eller dyrevel-

færd og antibiotikaresistens. Medlemslandene skal desuden bruge et pointsystem til at sikre effekti-

viteten af eco-schemes-ordningerne til at opfylde de fastsatte mål. Niveauet for den grønne øre-

mærkning til eco-schemes i søjle 1 ventes at lande med et kompromis på 25 pct. Desuden indføres

en læringsperiode fra 2023-2024 med en vis fleksibilitet, hvis der ikke er søgning på eco-schemes i

forhold til de afsatte midler. Det er positivt, men der er fortsat uenighed om, hvordan fleksibiliteten

skal indrettes.

Der er stadig nogle udeståender om de grundlæggende krav til arealstøtte. Det er de såkaldte

GLM krav om ”god landbrugs-

og miljømæssig

stand”.

Det gælder særligt GLM-krav 9 om udlæg-

ning af omdriftarealer til ikke-produktive elementer. Her er der stadig et stykke vej mellem Europa-

Parlamentet og medlemslandene.

Der er endnu heller ikke enighed om GLM-krav 8 om sædskifte. Europa-Parlamentet ønsker et ek-

splicit krav om afgrøderotation på markblokniveau og en begrænsning af dyrkning af monokulturer.

Vi ser gerne, at der bliver mere fleksibilitet for medlemslandene til at fastsætte kravene i relation til

sædskifte på baggrund af landbrugsfaglig viden om, hvordan plantesygdomme begrænses.

Af andre udeståender kan nævnes emner som omfordelingsstøtte, udjævning af støtten per hektar

samt sociale og arbejdsmarkedsmæssige forhold. Med det seneste kompromisforslag om omfor-

deling af landbrugsstøtten forventes det, at mindst 10 pct. af søjle 1 skal anvendes hertil. Her bør

det være op til medlemslandene at vurdere behovet. Der bør som minimum kunne tages hensyn til

intern omfordeling via udjævning af støtten pr. hektar. I Danmark lægger vi f.eks. op til at udjævne

støtten pr. hektar.

Fra dansk side arbejder vi desuden på at sikre den bedst mulige bruttoarealmodel. Det er vigtigt, at

arealer som tages ud af klimahensyn fortsat kan få støtte.

Europa-Parlamentet ønsker endelig fortsat en relativ vidtgående model for sociale forhold, mens

medlemslandene er tilbageholdende. Jeg håber, at der kan findes et godt kompromis, der respek-

terer den danske arbejdsmarkedsmodel.

Det bliver nogle svære forhandlinger, men det burde kunne lade sig gøre at nå i mål i næste uge.

Erling Bonnesen:

Jeg ved, at ministeren er opmærksom på det, men jeg vil alligevel for en sikker-

heds skyld opfordre til, at man ikke trækker yderligere i retning af renationalisering. Danmark bør

være bannerfører og appellere til et samarbejde om en fælles landbrugspolitik

–

det var en af

grundidéerne i vores union. Men ikke desto mindre lader risikoen for renationalisering til at blive

større fra aftaleperiode til aftaleperiode. Når der bliver indført nye krav, er det vigtigt, at de gælder

Side 1349

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 745: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/6-21

43. europaudvalgsmøde 24/6 2021

hele vejen rundt, og at man ikke rykker ved det overordnede perspektiv, mens der selvfølgelig skal

forsøges at tage hensyn til, hvis der i et land gælder nogle helt særlige forhold, f.eks. med hensyn

til biavl, som ministeren nævner.

For så vidt angår grønne tiltag og udbygning af produktionen af nye, plantebaserede alternativer til

animalske produkter, vil jeg sige, at det ikke må ske på bekostning af det bestående. Den bærende

del af vores fødevareeksport er stadig animalsk. Men det er godt, at der opstår et marked for plan-

tebaserede produkter

–

vi skal producere det, som kunderne efterspørger, hvad end det er plante-

bøffer eller flæskesteg. Jeg håber, ministeren vil bekræfte, at man ikke kommer ud med en aftale,

der lægger sten i vejen for dem, der står over for at skulle reinvestere i gode danske stalde.

Endelig vil jeg gerne høre ministeren slå fast, at landbruget og gartnerierne i Danmark overholder

de gældende regler. Det er fint at diskutere sociale forhold, men der synes i debatten at være en

ærgerlig tendens til at male et billede af, at man i Danmark ikke overholder reglerne. Hvis der und-

tagelsesvis er en enkelt, som ikke overholder reglerne, skal hammeren selvfølgelig falde. Men det

skal være sådan, at vi følger de gældende regler på arbejdsmarkedet, og derfor burde det egentlig

ikke være nødvendigt at inkludere et sådant kapitel om sociale forhold.

Rasmus Nordqvist:

Medierne bringer jævnligt historier om, hvordan både unionsborgere og tred-

jelandsborgere blive udnyttet som arbejdskraft. Har man forhandlet sig frem til en måde at håndtere

problemet på, der samtidig tager hensyn til den danske arbejdsmarkedsmodel?

Forhandlingerne har desværre mistet den grønne glans. Det fremgik tydeligt af ministerens udtalel-

ser i forbindelse med det sidste rådsmøde

–

det grønne er kun godt, hvis det bliver gjort i begræn-

set omfang. Da MFF-diskussionen startede, sendte Kommissionen diverse uformelle tekster rundt,

og i december 2020 kom der én, hvori man talte for, at 40 pct. af landbrugsbudgetterne skulle bi-

drage til klimamålsætningerne, og at 7,5 pct. skulle bidrage til biodiversitetsmålsætningerne. Indgår

disse ønsker i CAP-reformen?

En ny rapport fra Revisionsretten viser, at de mere end 744 mia. kr., som var øremærket til klima-

indsatser i den seneste landbrugsperiode, ikke havde nogen gavnlig effekt for klimaet. Hvordan sik-

rer vi, at det ikke sker igen, når nu dette forslag er blevet så udvandet, som det er på det grønne

område? I det portugisiske formandskabs kompromistekst står der, at man med jævne mellemrum

skal sikre sig, at landbrugspolitikken stemmer overens med den grønne pagt. Hvor langt er man

med det?

Forslaget indebærer 25 pct. grøn indsats i søjle 1, men hele tiden lægges der vægt på fleksibilitet,

f.eks. i form af en læringsperiode. I forvejen er vi forsinket med denne reform; CAP-perioden er ble-

vet meget kort. Risikerer vi ikke, at reformen, som virkelig skulle have gjort en forskel for klimaet og

biodiversiteten, bare bliver én lang læringsperiode, hvor vi ikke kommer nogen vegne? Gør man fra

dansk side noget konkret for at modarbejde dette, så vi rent faktisk kommer til at opleve handling

på det grønne område?

Man kan godt blive nervøs for, at bruttoarealsmodellen ikke bliver en realitet alligevel. Kan ministe-

ren knytte nogle ord til, hvordan man fra dansk side kæmper for at bibeholde den?

Kim Valentin:

I samlenotatet står der, at man vil støtte modstandsdygtighed med henblik på at øge

fødevaresikkerheden. Kan ministeren uddybe det? Hvilke tiltag kan søsættes her? Det lader til, at

Side 1350

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 745: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/6-21

43. europaudvalgsmøde 24/6 2021

der hersker en idé om, at småt er godt, og stort er skidt. Lige pludselig skal store landbrug ikke

have den samme støtte som små landbrug, men store landbrug er jo dem, der kan gøre mest for

klimaet. Det er underligt, at man er begyndt at tænke på den måde.

Hvorfor vil Europa-Parlamentet ændre på afrapporteringsmodellen?

Støtter regeringen, at der kommer yderligere handelsnormer på landbrugsvarer?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Jeg er hundrede og ti procent enig med Erling

Bonnesen i, at landbruget ikke skal renationaliseres. Tanken er, at vi udformer en fælles EU-land-

brugspolitik og gør en fælles grøn indsats med det nye CAP-system. Det er én for alle og alle for

én. Vi skal løfte i flok for at nå de grønne mål, og Danmark indgår i den række lande, der trækker

forhandlingerne i den grønne retning. Tyskland har i høj grad også engageret sig, og det kan ses

som et udtryk for et større fælleseuropæisk engagement i det grønne. Selvfølgelig er der lande,

som trækker i den modsatte retning, men der lader til at være forståelse for, at vi skal have en fæl-

les politik på området. Der skal være fair konkurrence for alle erhvervsdrivende i Europa. Det nytter

ikke, at vi har meget stramme krav i Danmark, hvis man forholder sig mere lempeligt i Bulgarien og

Rumænien.

Jeg er glad for at høre Erling Bonnesens opbakning til, at vi får sat skub i plantebaserede produk-

ter. Jeg tror, at Danmark kommer til at være førende på området. I forbindelse med landbrugsfor-

handlingerne har der blandt Folketingets partier været bred interesse i en højere grad af planteba-

serede produkter. Vi er i gang med at overveje muligheden for at lave særlige eco-schemes, som

går mere i retningen af plantebaserede produkter. Her er Erling Bonnesen bekymret for, at det vil

gå ud over støtten til animalske produkter. Det tror jeg ikke kommer til at ske. I Danmark er vi me-

get optaget af de nye kostråd, der opfordrer til at spise lidt mindre kød og lidt mere fisk og planteba-

serede produkter, men jeg er overbevist om, at folk stadig sætter pris på en god bøf eller en flæ-

skesteg. Selv om jeg spiser mere og mere plantebaseret, har jeg på nuværende tidspunkt ikke no-

gen planer om at lægge kødet på hylden, og det tror jeg er en generel tendens i Europa. Vi holder

fast i kødet, men vi skal være bedre til det med planter.

Det er rigtigt, at det generelle billede i Danmark er, at reglerne bliver overholdt. Vi skal derfor passe

på med at få det til at virke, som om mange snyder, når man en gang i mellem hører om kedelige

sager med tvivlsomme løn- og arbejdsvilkår. I Danmark har vi en meget organiseret arbejdskraft, vi

har arbejdsmiljøkontrol, vi har en stærk fagforening osv. I nogle af de andre europæiske lande har

man slet ikke den samme tradition for at have så godt styr på løn- og arbejdsvilkår. Derfor er der en

interesse for at få sat det på dagsordenen. Sammen med svenskerne og finnerne forsøger vi at

kæmpe for ikke at få undermineret vores tradition for kollektive overenskomster, men det ser ud til,

at kompromisteksten vil tage hensyn til det.

Til Rasmus Nordqvist: Helt konkret foreslår man, at der indføres konditionalitetskrav på tre EU-di-

rektiver vedrørende arbejdsmiljøregler samt direktivet for gennemsigtige og transparente arbejds-

vilkår. Eksisterende kontrol og vurdering kan anvendes ved overtrædelser til at kunne resultere i en

reduktion af landbrugsstøtten.

Selv om der helt generelt er orden i penalhuset, når det gælder arbejdsvilkår i Danmark, findes der

desværre kedelige eksempler. Jeg blev i går bekendt med en artikel i Fagbladet 3F, som beskriver

Side 1351

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 745: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/6-21

43. europaudvalgsmøde 24/6 2021

den på alle mulige måder tvivlsomme og ulykkelige situation for ukrainske fodermestre ansat af

danske landmænd. Man kan se et videoklip, hvor en dansk landmand med trussel om fyring af-

presser en ukrainsk fodermester til at aflevere en del af sin udbetalte løn tilbage i en konvolut. På

den måde får man nemlig stadig en overenskomstmæssig løn på papiret. Der er formentlig tale om

nogle særligt grove tilfælde og altså ikke et generelt billede, men ét eksempel er jo ét for meget. I

transportsektoren var der også en sag med filippinske chauffører, som levede under kummerlige

vilkår og blev tvunget til at sidde bag rettet, selv om de var syge og havde diarré, hvilket heller ikke

kan siges at være godt for trafiksikkerheden.

Der findes altså nogle, som i jagt på ussel mammon er parat til overtræde helt almindelige menne-

skelige spilleregler. Jeg tror, alle her er enige om, at der skal være fokus på sociale og arbejdsmar-

kedsmæssige forhold. Men vi skal finde en løsning, som ikke skader den danske arbejdsmarkeds-

model. I dets nuværende udformning karambolerer forslaget ikke med vores interesser på områ-

det.

Jeg deler ikke indtrykket af, at man kun ønsker grønne tiltag i begrænset omfang. Jeg oplever et

reelt engagement i det grønne. Selv min tyske kollega Julia Klöckner, som jo er konservativ, er

stærkt optaget af grønne tiltag og presser på for en grøn retning. Det samme gælder for mine

spanske, svenske og hollandske kolleger. Et læringsår er ikke det samme som et fjumreår; man

har ikke til hensigt at udhule den grønne ambition, blot gøre plads til en form for indflyvning, som vi

kender det fra andre sammenhænge.

Ikke desto mindre kan jeg sagtens forstå Rasmus Nordqvists ærgrelse og bekymring over, at CAP-

perioden nu bliver lidt kort. Nogle dele kunne godt have været mere grønne og mere ambitiøse,

men som det altid forholder sig i politik

–

og når hele EU skal blive enige om en sag

–

kan det bed-

ste hurtigt gå hen og blive det godes fjende. Der er altså taget skridt i den rigtige retning, og som ny

på området blev jeg positivt overrasket over, hvor fremme i skoene nogle af mine konservative og

liberale kolleger er. Dertil mener jeg også, at den rette balance er fundet med hensyn til at sikre

lønmodtageres vilkår, og at det ikke skal koste arbejdspladser.

Både Rådet og Parlamentet støtter bruttoarealmodellen, som kan give landbrugeren fleksibilitet til

at lade småbiotoper opstå på det dyrkede landbrugsareal til gavn for både miljø og biodiversitet,

natur og klima. Desværre er Kommissionen ikke så begejstret for modellen, men det er en sag,

som vi bliver ved med at lægge vægt på og gang på gang presser på for. Senest fik jeg i en natte-

time i Bruxelles mast mig frem til formandskabet for at fortælle om bruttoarealmodellen, og det lyk-

kedes mig at gøre dem bevidst om dens værdi. Det skal vi prøve at gøre mere ud af.

Ønskerne om, at 40 pct. af landbrugsbudgetterne skulle bidrage til klimamålsætninger og 7,5 pct. til

biodiversitetsmålsætninger, er fortsat en del af forhandlingerne, og Kommissionen vil følge fordelin-

gen af midler til disse formål. Regeringen er ligeledes opmærksom på det.

Revisionsrettens særberetning gennemgår bredt landbrug og

EU’s indsats på klimaområdet i perio-

den 2014-2020. Hovedpointen i særberetningen er, at målsætningen om at anvende 20 pct. af

EU’s landbrugsbudget på EU-plan

til klimaformål, har været uden den store effekt. Mens det selv-

følgelig er træls, er det godt, at der findes et organ som Revisionsretten, som sætter problemet i

fokus. Umiddelbart er jeg dog ikke helt enig i, at det har været uden effekt. Det har i høj grad været

Side 1352

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 745: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/6-21

43. europaudvalgsmøde 24/6 2021

en regnskabsøvelse internt i Kommissionen, og derfor har vi brugt meget tid i reformforhandlin-

gerne på at sikre, at alle medlemslande leverer på det grønne, og at det bliver reelt grønne tiltag,

som tæller med og ikke kun virker på skrivebordet. Regeringen er meget opmærksom på dette

punkt.

Til Kim Valentin: Sagen om ændringen af afrapporteringsmodellen er frafaldet.

Der vil ikke blive indført flere handelsnormer med forslaget. Europa-Parlamentet havde foreslået

indførelsen af handelsnormer for flere sektorer, herunder for okse- og kalvekød, fårekød og svine-

kød, men det blev afvist af Rådet og Kommissionen. Vi regner dog med, at der i slutningen af året

vil komme et forslag om en revision af handelsnormerne.

Erling Bonnesen:

Hvad angår det sociale område og arbejdsmarkedet, kan vi lynhurtigt blive

enige om, at hammeren skal falde over de brodne kar. Ministeren nævner en kompromistekst

–

hvilke effekter vil den have på de danske forhold? Vil den påvirke vores arbejdsmarkedsmodel?

Det er mit indtryk, at man i Danmark helt generelt følger de gældende regler, men hvad kan de,

som følger reglerne efter bedste evne, imødese? Bliver det en hensigtserklæring? Får det mest be-

tydning i andre EU-lande, eller kan det have konsekvenser i Danmark?

Vi er enige om, at markedet for plantebaserede produkter skal dækkes. Her skal vi være frontlø-

bere og producere verdens bedste plantebøffer til dem, der gerne vil have det, ligesom vi produce-

rer de bedste animalske fødevarer. Dog kan man somme tider få indtrykket af, at regeringen må-

ske har tænkt sig stiltiende at acceptere, at den animalske produktion over tid vil gå ned. Når de,

der sidder på en stor del af den animalske produktion i Danmark, går ind i overvejelser om at lave

forskellige selskabsmodeller og lægge udviklingsorienterede investeringsplaner, kigges der meget

på, om der bliver skabt nogle rammer for den animalske produktion, eller om det fra regeringens

side bliver accepteret, at den bliver sat i et langsomt bakgear. For det går jo ikke. Lige så vel som

der skal satses på plantebaseret produktion, skal der satses på animalsk produktion. Det er ikke

enten-eller, men både-og. Det kan vi godt få til at gå i hak med at passe på naturen og miljøet.

Rasmus Nordqvist:

Lidt for ofte bliver man mødt med kommentaren om, at det bedste ikke må

blive det godes fjende. Nej, det må det ikke, men der er nødt til at være konsekvens i de beslutnin-

ger, vi træffer.

Hvordan er tilpasningen til den grønne pagt tænkt? Det fremgår ikke tydeligt af kompromisforsla-

get.

Bliver vi atter nødt til at vente på, at CAP’en er færdig, og Revisionsretten kommer med en rap-

port, der viser, at vi ikke har gjort nogen forskel? Eller vil der være løbende opdateringer, så vi kan

holde øje med, at biodiversiteten og klimaet rent faktisk bliver gavnet?

Så som jeg læser det, drejer det sig jo ikke kun om ét læringsår, men flere. Når CAP-perioden i for-

vejen er kort, og halvdelen af tiden bliver brugt på læring, er der jo ikke meget tid til at følge op.

Hvad er ministerens holdning til det? Agter regeringen bruge læringsår i 2 år, eller har man lidt hø-

jere ambitioner jævnfør diskussionerne i de danske landbrugsforhandlinger?

Det er godt, at ministeren gør en indsats for at promovere bruttoarealmodellen for dem, der sidder

ved bordenden. Vurderer ministeren, at der vil blive rykket på den dagsorden? Er Kommissionen

også lydhør?

Side 1353

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 745: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/6-21

43. europaudvalgsmøde 24/6 2021

Ministeren sondrer mellem de partier, der vil det grønne, og dem, der vil det sociale og sikre ar-

bejdspladser. Her vil jeg bare understrege, at regeringens parlamentariske grundlag prioriterer

begge dele. Dog er vi optagede af, at der bliver leveret på løfterne. Derfor kunne jeg godt tænke

mig et mere konkret svar vedrørende opfølgningen på klimaindsatsen i CAP-perioden.

Orla Østerby:

Det er skræmmende, at der med de 744 mia. kr. ikke er sket nogen forbedring på

klimaindsatsen i Europa. I Danmark er der jo sket meget, og ifølge nogle er der lagt om til økologisk

landbrug i hele Europa, men det har åbenbart ikke gavnet klimaet. Kan ministeren give et svar på,

hvilke af de europæiske lande der bruger de her midler til andre formål end at øge klimaindsatsen?

Er Danmark bare et dukseland? Jeg håber, at man i den nye landbrugsaftale vil gøre noget for at

præcisere, hvordan de grønne midler kan bruges mere effektivt.

Kim Valentin:

Der står i samlenotatet, at man vil foretage monitorering af landbruget. I sit hørings-

svar siger Landbrug & Fødevarer, at der i så fald vil være tale om et de facto dobbelt kontrolsy-

stem. Det er der jo ingen, der er interesseret i. Jeg vil gerne høre ministeren sige, at han tager af-

stand fra, at der opstår dobbeltkontrol, og arbejder for, at man fjerner noget af den eksisterende

monitorering, hvis den nye monitorering indføres.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Erling Bonnesen spørger, hvilke konsekvenser

kompromisteksten vil have for Danmark. Der lægges op til, at de eksisterende instanser

–

i vores

tilfælde arbejdsmiljøkontrolsystemet og fagforeninger

–

vil fortsætte med at føre kontrol som før.

Danmark vil formentlig bare sejle i smult vande, da vi er et af de lande, der har bedst styr på det

med et meget fintmasket kontrolsystem. Opstår der en ny sag som Padborg-sagen eller som den,

der blev beskrevet i Fagbladet 3F i går, vil vores eget system kontrollere og håndtere den. Såfremt

vi ikke er i stand til det, kan det muligvis få nogle konsekvenser. Men tiltaget kan være med til at

sikre, at andre lande bliver bedre på dette felt, hvilket vil betyde mere lige vilkår.

Hvad angår planteproducerede produkter vil jeg tillade mig at parafrasere seniorforsker fra Prince-

ton University Timothy D. Searchinger: Danmark, det er positivt, at I går foran og inspirerer flere

danskere til at spise mere plantebaseret kost. Men pas på med at skrue ned for den animalske pro-

duktion, fordi I er faktisk verdensførende i at gøre det klimaeffektivt. Det vil være ærgerligt, hvis den

animalske produktion i stedet bliver flyttet til andre lande, hvor den vil udlede mere CO

og inde-

bære dårligere dyrevelfærd samt løn- og arbejdsvilkår.

Derfor skal vi holde fast i at producere kød. Selv om vi gør, hvad vi kan for at inspirere folk til at

spise mere plantebaseret kost, vil folk i fremtiden også spise mere kød, når de bevæger sig ud af

fattigdom og ind i mellemindkomstgruppen. Der vil stadig være efterspørgsel på animalske produk-

ter, som jo medfører en del arbejdspladser og gode indtægter. Danmark er tilmed et af de lande,

der gør det mest effektivt.

Man skal ikke forbyde folk at vælge mere plantebaseret kost til. De fleste partier er enige om at

leve op til EU’s vandrammedirektiv,

og hvis det skal ske, må nogle måske se sig nødsaget til at

skrue lidt ned for deres animalske produktion og lidt op for græs- og planteproduktionen. Man skal

ikke tvangsindlægge folk til at producere kød, hvis de gerne vil følge med efterspørgslen på plante-

baserede varer. Jeg tror ikke, at vi går glip af vores bøf på den konto.

Side 1354

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 745: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/6-21

43. europaudvalgsmøde 24/6 2021

Læringsperioden er på 2 år, men som Rasmus Nordqvist forhåbentlig også fornemmer i forhandlin-

gerne, har vi fra dansk side ikke planer om at benytte perioden som en mulighed for at være min-

dre ambitiøse. Vi vil gerne i gang med det samme og bruge musklerne

i CAP’en til en ambitiøs

grøn omstilling, og dette udgangspunkt deler Danmark med mange af de andre lande. Men des-

værre er der jo også de lande, som blot ser det som en mulighed for at kunne få flere midler uden

at behøve at øge klimaindsatsen

–

det kan være del en af grunden til, at der samlet set ikke er sket

en forskel.

Regeringen arbejder stenhårdt for bruttoarealmodellen, og jeg fornemmer, at den er så godt som

hjemme. Formanden har givet tilsagn om at ville tage den med. Aftalen vil dog først blive udarbej-

det i næste uge. Danmark indgår i et stærkt samarbejde med Tyskland, Irland og Holland om mo-

dellen, og Frankrig og Sverige bakker arbejdet op. Det er helt afgørende for landbrugspolitikken, at

vi har den mulighed. Klima og biodiversitet er også vigtig for Kommissionen, så derfor presser vi på

for det og bruger vores alliancer

–

det er nødvendigt, hvis vi skal leve op til den grønne pagt.

Til Orla Østerby: Revisionsrettens rapport er hamrende ærgerlig læsning. Vi bruger en sådan rap-

port til at stramme op og øge vores engagement. Samtidig får vi en mulig for at sætte det på dags-

ordenen, hvis rapporten viser, at nogle ikke lever op til forventningerne.

Til Kim Valentin vil jeg sige, at det ikke er hensigten, at der skal være dobbelt kontrol

–

der vil være

et element af monitorering, men det vil ikke blive dobbeltmonitorering.

Rasmus Nordqvist:

Det glæder mig, at det ser ud til at lykkes med bruttoarealmodellen.

Ligger læringsperioden fast på 2 år, eller forhandler man stadig varigheden? Og går Danmark i så

fald ind for, at man skal tage 2 år ud af en forvejen kort CAP-periode til læring? Jeg kan godt

mærke, at mine bekymringer er større end ministerens, men det skyldes blot det forhold, at mulig-

heden for fleksibilitet aldrig synes at komme klimaet og biodiversiteten til gavn.

Hvad angår tilpasningen til EU’s grønne pagt, vil jeg igen spørge ministeren, om man forventer at

foretage årlige opfølgninger, eller om man venter, til CAP-perioden er overstået. Opfølgningen er af

stor betydning, især når der inkorporeres så meget fleksibilitet.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Jeg forstår det sådan, at læringsperiodens varig-

hed er fastlagt til 2 år. Det er positivt, at der er en tilpasningsperiode, men vi vil samtidig gerne have

en så ambitiøs CAP-periode som muligt. Det skal ikke udvande ambitionerne, men gøre det muligt

at få en fornuftig indflyvning.

Jeg oplever, at der er enighed mellem Kommissionen, Parlamentet og Rådet om, at vi skal være

ambitiøse med hensyn til at følge op på den grønne pagt. Dog er det ikke videre specificeret, hvor-

dan der skal følges op på det. Den grønne pagt er vel at mærke ikke lovgivning, men et politisk do-

kument.

Rasmus Nordqvist:

Når der står, at de nationale strategiske planer med jævne mellemrum skal

tilpasses den grønne pagt, må det have en betydning. Der må være konsekvenser i opfølgnings-

mekanismen. Ellers vil jeg opfordre ministeren til at arbejde for, at der kommer muskler i den. Det

burde efterhånden stå klart for ministeren, at jeg er bekymret for, at der sker en udvanding af et

Side 1355

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 745: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/6-21

43. europaudvalgsmøde 24/6 2021

godt forslag. Man bruger ord, som ikke rigtig har nogen betydning. Og det gør man også i fortolk-

ningen af, hvad det betyder at tilpasse de nationale strategiske planer til den grønne pagt.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Jeg forstår Rasmus Nordqvists kommentar som

en politisk tilkendegivelse

–

et ønske om mere konkretisering og flere forpligtelser. Det har jeg en

vis forståelse for. Man skal imidlertid passe på med at komme med fordomme om, hvordan tingene

forholder sig i EU-sammenhænge. Det bør ikke være helt ukendt for Rasmus Nordqvist, at der i EU

kan være tendens til store armbevægelser og politiske erklæringer, uden at det nødvendigvis kræ-

ver en meget konkret opfølgning. Det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt for landbrugspolitikken, og

regeringen forsøger også at bakke op om at gøre det så konkret som muligt. Kommissionen så det

gerne implementeret, men det har mødt modstand fra medlemslandene. Din politiske bemærkning

er taget ad notam, og vi forsøger at gøre det mere forpligtende, end det er.

Side 1356

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 745: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/6-21

43. europaudvalgsmøde 24/6 2021

2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om

ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013

−

Politisk drøftelse

KOM (2018) 0393

Rådsmøde 3806

–

bilag 1 (samlenotat side 43)

EUU alm. del (20) - svar på spm. 108, om hvorvidt regeringen støtter EU-

parlamentets forslag i forhandlingerne med Rådet om landbrugsstøttereformen,

fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

KOM (2018) 0392

–

bilag 9 (kopi af MOF alm. del svar vedr. landbrugsstøtte,

landbrugsdrift og CAP'en)

EUU alm. del (20) - svar på spm. 56, om de igangværende forhandlinger om en

reform af EU's landbrugspolitik, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

EUU alm. del (19)

–

bilag 416 (fortroligt udvalgsmødereferat side

599 FO, forhandlingsoplæg forelagt 24/1-20)

Punkt 1, 2 og 3 blev behandlet samlet under punkt 1.

3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, om

kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, om definition, beskrivelse,

præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for

aromatiserede vin-produkter, om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i

Unionens fjernområder og om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til

fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav

−

Politisk drøftelse

KOM (2018) 0394

Rådsmøde 3806

–

bilag 1 (samlenotat side 59)

EUU alm. del (20) - svar på spm. 108, om hvorvidt regeringen støtter EU-

parlamentets forslag i forhandlingerne med Rådet om landbrugsstøttereformen,

fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

KOM (2018) 0392

–

bilag 9 (kopi af MOF alm. del svar vedr. landbrugsstøtte,

landbrugsdrift og CAP'en)

EUU alm. del (20) - svar på spm. 56, om de igangværende forhandlinger om en

reform af EU's landbrugspolitik, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

EUU alm. del (19)

–

bilag 416 (fortroligt udvalgsmødereferat side 599 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 24/1-20)

Punkt 1, 2 og 3 blev behandlet samlet under punkt 1.

Side 1357

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 745: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/6-21

43. europaudvalgsmøde 24/6 2021

4. Markedssituationen for landbrugsvarer

−

Præsentation og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3806

–

bilag 1 (samlenotat side 71)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Situationen er generelt positiv set fra et dansk

synspunkt. Jeg henviser til samlenotatet for yderligere.

Kim Valentin:

Hvilken betydning har covid-19 haft for markedssituationen for landbrugsvarer?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Fødevare- og landbrugssektoren har generelt vist

sig omstillingsparate under covid-19-pandemien. Trods omfattende restriktioner har sektoren klaret

sig godt igennem og ligger nu på et stabilt niveau. Forstyrrelser på markedet som følge af covid-19

har understøttet eksisterende udviklingstendenser. Vi ser mere onlinehandel og en stigende lokal

afsætning af varer, og derfor har der ikke været omfattende omstruktureringer af handlen.

EU’s relation

til USA er forbedret med den nye amerikanske administration. Der er høje forventnin-

ger til genopretningen

af EU’s økonomi så vel som den globale økonomi

oven på covid-19. Det vi-

ser sig faktisk, at landbruget ikke har været helt så hårdt ramt, som det har andre steder.

5. Udkast til Rådets afgørelse, som anmoder Kommissionen om at forelægge en

undersøgelse af Unionens situation og muligheder for import, evaluering,

produktion og markedsføring af biologiske bekæmpelsesmidler inden for Unionens

område og et forslag, hvis det er relevant i lyset af resultaterne af undersøgelsen

−

Vedtagelse af rådsafgørelse

Rådsmøde 3806

–

bilag 1 (samlenotat side 75)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Sagen blev forelagt i marts. Vi støtter, at der

igangsættes en undersøgelse.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1358

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 745: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/6-21

43. europaudvalgsmøde 24/6 2021

6. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet

–

mod et mere

bæredygtigt fiskeri i EU: Status og retning for 2022

−

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2021) 0279

Rådsmøde 3806

–

bilag 1 (samlenotat side 78)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Meddelelsen giver en generel status over be-

standsudviklingen, fiskerflådens økonomiske situation og en tidsplan for forslagene om fiskerimu-

ligheder for 2022.

Vi vil understrege vigtigheden af, at vi følger princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte, forvalt-

ningsplaner og den biologiske rådgivning. Et af de vigtige fokuspunkter er den nye situation efter

brexit. Langt de fleste kvoter skal nu fastsættes i forhandlinger med tredjelande. Det er vigtigt, at

kvoterne kommer på plads rettidigt. Vi vil desuden lægge vægt på en harmonisering af regler for

fiskeriforvaltningen med bl.a. Storbritannien og Norge. Det skal gøres for at lette fiskeriet mellem

farvande.

Torsten Schack Pedersen:

For nogle måneder siden fik Strandby Fiskeriforening foretræde for

Miljø- og Fødevareudvalget om tobiskvoten. Her redegjorde de for, hvordan den ville have været

betydeligt større, hvis man havde fastholdt den gamle måde at bruge den biologiske rådgivning på.

Det vil sige, at der er lagt et ekstra sikkerhedsnet ind i kvoterne, hvilket har medført, at de har været

faldende til stor frustration hos mange. Hvad er regeringens tilgang til det?

Kim Valentin:

Det er en sørgelig fiskeriaftale, der som led i brexit blev indgået i sidste uge. Medfø-

rer den, at fiskerne ikke kan få erstatning for det, de mistede på grund af brexit, da det i givet fald

ville gælde som statsstøtte?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Jeg vil give Torsten Schack Pedersen ret i, at det

kan forekomme lidt disproportionalt, når der lægges en sikkerhedsmargen oven i den egentlige bio-

logiske vurdering. Vi er nødt til at respektere Det Internationale Havundersøgelsesråds (ICES) vur-

dering, men vi forsøger ikke desto mindre at indgå i en kritisk dialog med dem om, hvorvidt det er

den rigtige måde at gøre det på. En af deres pointer lyder, at der kan være en større usikkerhed,

når kvantum er større, og at man derfor må lægge en større sikkerhedsmargen ind. Vi skal selvføl-

gelig passe på vores havmiljø og vores fiskebestande, men vi skal ikke være overforsigtige, hvis

andre ikke er det.

Ved gårsdagens samråd brugte vi en time på at forsøge at komme i dybden med brexitaftalen, og

sagen er, at vi godt kan give direkte kompensation til fiskerne

–

også til dem, der blev ramt i første

kvartal

–

men der er nogle begrænsninger for hvordan. Udfordringerne ligger i statsstøttereglerne,

og det vil sige, at man godt kan kompensere for fiskernes tab, men at det bliver sværere, når man

bevæger sig ud over det. Vi har forsøgt at gradbøje reglerne for at kunne give lidt mere, men det

var ikke en mulighed. Der er dog andre tiltag, vi kan supplere med. Fiskerne har foreslået en op-

hugningsordning på 20 pct., som vi er villige til at forhandle om. Desuden er der en oplægningsord-

ning og en udviklingspulje med muligheden for at give tilskud til nye, mere skånsomme fiskered-

skaber, så værdien af fangsten bliver større, mens man tager behørig hensyn. Søren Gade (V) fra

Side 1359

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 745: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/6-21

43. europaudvalgsmøde 24/6 2021

Europa-Parlamentet har været ude med en historie om, at man i Danmark på vanlig vis bare tolker

reglerne mere nidkært end i andre lande, men det har vi fået afkræftet.

Danmark har modtaget i omegnen af 2 mia. kr., og heraf skal ca. 1,2 mia. kr. gå til fiskeriet. Folke-

tinget vil på et tidspunkt blive indkaldt til forhandlinger om at skrue fordelingen af disse midler bedst

sammen. Fiskerierhvervet har også bedt om tid til at overveje deres ønsker. Planen er, at forhand-

lingerne begynder efter sommerferien, og så kommer pengene formentlig ud i starten af 2022.

Kim Valentin:

Mener ministeren, at der kan være tale om ekspropriationsvilkår? Hvis ministeren

ikke ved det på stående fod, kan det så blive undersøgt, og kan ministeriet så oversende en liste

over det?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Så vidt jeg er oplyst, vil der ikke være tale om ek-

spropriation, men jeg vil opfordre Kim Valentin til i stedet at rette henvendelse til justitsministeren

for en afklaring.

Side 1360

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 745: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/6-21

43. europaudvalgsmøde 24/6 2021

7. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009, og ændring af Rådets forordninger (EF) nr.

768/2005, (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1005/2008 og Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 2016/1139 for så vidt angår fiskerikontrol

−

Generel indstilling

KOM (2018) 0368

Rådsmøde 3806

–

bilag 1 (samlenotat side 82)

EUU alm. del (20)

–

bilag 650 (henvendelse af 18/6-21 fra flere organisationer)

EUU alm. del (20)

–

bilag 458 (udvalgsmødereferat side 1161 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 19/6-20)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Formandskabet lægger op til en generel indstilling

på rådsmødet. Forslaget er forhandlet i over 3 år. Der blev taget et forhandlingsoplæg i juni 2020.

Vi har lagt vægt på at få en tidssvarende og grøn fiskerikontrol, der giver mulighed for reel kontrol

af landingsforpligtelsen. Samtidig skal den have fokus på forenkling, omkostninger og byrdereduk-

tion. Fra dansk side har det været en prioritet, at krav om elektronisk monitorering med anvendelse

af kamera introduceres, samt at det er baseret på en risikovurdering. Det sikrer effektiv kontrol af

landingsforpligtelsen og er et omkostningseffektivt instrument.

I kompromisteksten lægges der godt nok op til, at elektroniske fjernovervågningssystemer anven-

des på fartøjer med en længde på 24 m og derover. Det skal også være på basis af en risikovurde-

ring. Der er ikke krav om, at kamera skal være en obligatorisk del af dette system

–

men dog altså

elektronisk monitorering. Der er heller ikke inkluderet bestemmelser om, at anvendelse af kamera

bør medføre forenklinger af andre regler. Vi har måttet konstatere, at vi står alene i Rådet på dette

punkt. Vi vil dog fortsætte arbejdet for at fremme denne dagsorden. Det gælder f.eks. i regionalt

samarbejde, hvor Danmark er i front.

Der er i forhandlingerne i Rådet sket forbedringer på mange andre punkter i forhold til Kommissio-

nens oprindelige forslag. Det gælder f.eks. bulk-problematikken, som drejer sig om problemet med

registrering af fangster i logbogen for pelagiske og industrielle usorterede fangster. Det er i Rådets

tekst løst i overensstemmelse med danske ønsker.

Der er fjernet krav om anvendelse af administrative bøder. Det har været afgørende fra dansk side,

at bøder altid skal kunne indbringes for retten. Kravet om minimumsbøder for alvorlige overtrædel-

ser er også fjernet.

Afslutningsvist vil jeg nævne, at vi må acceptere, at visse særligt grove overtrædelsestyper auto-

matisk vil skulle ses som alvorlige. Det må vi leve med, selv om vi i dansk forvaltningspraksis har

tradition for, at vi altid skal se på den konkrete sag.

Selv om teksten ikke indeholder alt, hvad vi har ønsket, så ser det ud til, at Danmark kan tilslutte

sig kompromisteksten. Efter den generelle indstilling i Rådet vil arbejdet fortsætte i trilogforhandlin-

ger.

Side 1361

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 745: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/6-21

43. europaudvalgsmøde 24/6 2021

Torsten Schack Pedersen:

Det bør ikke komme som nogen overraskelse for ministeren, at min

begejstring for kamera kan ligge på et meget lille sted. Det forslag, der oprindeligt blev lagt på bor-

det, er i min optik for vidtgående. Jeg kan forstå, at man siden har anlagt en mere risikobaseret til-

gang, men jeg vil bestemt ikke anbefale at tage kameraet i brug. Hvordan vil ministeren i givet fald

kunne være i stand til at sikre, at der bliver lige vilkår for alle? Til oktober skal danske fiskere på for-

søgsbasis have kamera ombord i Kattegat, mens de tyske og svenske fiskere, der fisker efter de

samme arter, ikke skal have det. Som det fremgår af høringssvarene fra Danmarks Fiskeriforening

Producent Organisation (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) er det

kilde til stor frustration, og man frygter, at der i det samme farvand vil gælde forskellige regler for

fiskere under forskellige flag.

Som jeg forstod det på ministeren, er der ingen garanti for, at et eventuelt kamerakrav eller en øget

brug af elektronisk monitorering vil blive fulgt op med lempelser på anden vis. Tidligere er kamera-

forsøg i Danmark netop blevet fulgt op med større kvoter eller lempelser på anden vis. Det er bl.a.

derfor, at danske fiskere hidtil har været villige til at deltage i kameraforsøg, og jeg synes, lempel-

ser eller øgede kvoter burde være en betingelse for at deltage i forsøgene.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Vi har sagt til dem, der deltager i forsøgsordnin-

gen, at vi er med på, at de skal have større kvoter, når nu arbejdet bliver mere besværligt for dem.

Vi presser også på for, at der kan komme ekstra fordele, hvis det skulle vise sig at blive en perma-

nent ordning.

Måske skulle det snarere ske i Miljø- og Fødevareudvalget og ikke i Europaudvalget, men det

kunne være en fordel rent faktisk at få set nogle af de videoer, der bliver optaget om bord på ski-

bene. Det er altså ikke

”Big

Brother is watching you”. Der bliver kun filmet der, hvor fiskene bliver

landet

–

hvordan de kommer ind, og hvordan de bliver sorteret. Man slipper sådan set bare for at

blive hjemsøgt af den manuelle fiskerikontrol. Jeg synes, vi skal bruge lidt tid på at finde ud af, hvad

der er op og ned. Ordningen kan være en fordel, men det er selvfølgelig en komparativ ulempe,

hvis vi er de eneste, der har den slags kontrol. Den manuelle kontrol er i øvrigt omkostningstung,

så det er en meget svær balance. I Danmark har man forsøgt at være firstmovers og inspirere an-

dre til det den slags kontrol, for det er en meget mere effektiv måde at gøre det på. Faktisk har det

medført, at man har opdaget overfiskeri i forhold til kvoterne. Man skal selvfølgelig passe på med at

konkludere for tidligt, men noget tyder på, at der har været udfordringer med at leve op til reglerne,

og at den gamle måde at kontrollere på ikke har været tilstrækkelig. Jeg er dog ikke i tvivl om, at de

fleste fiskere gør deres yderste for at tage hensyn.

Det er som sagt de regionale tiltag, vi arbejder med, men lad os eventuelt tage et bilateralt møde,

hvor vi kommer mere i dybden med, hvad vi gør med hensyn til kameraerne. Vi skal være ambiti-

øse med indsatsen for havmiljø og fiskebestande, men vi skal også have nogle tålelige vilkår for de

erhvervsfiskere, der i forvejen er pressede.

Side 1362

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 745: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/6-21

43. europaudvalgsmøde 24/6 2021

8. Fastsættelse af et beskyttelsesmål for honningbier i forbindelse med revision af Den

Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets vejledningsdokument fra 2013 om

vurdering af pesticiders effekter på bier

−

Præsentation og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3806

–

bilag 1 (samlenotat side 100)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Udgangspunktet er, at man ikke vil have en nega-

tiv effekt af pesticider på honningbikolonierne i forhold til den naturlige variation i koloniernes stør-

relse. Beskyttelsesmålet angiver den maksimale negative ændring i kolonistørrelse som følge af

pesticidanvendelse, som vil være acceptabel for at sikre dette.

Regeringen støtter et ambitiøst beskyttelsesmål for honningbierne, men det skal samtidig være

praktisk muligt at udføre feltforsøg, hvor det kan påvises, at beskyttelsesmålet er overholdt.

Rasmus Nordqvist:

Diskuterer man en konsekvens i opfølgningen på beskyttelsesniveauer? Der

er jo sprøjtegift, som man ikke vil kunne benytte nu.

NOT

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Jeg vil henvise til miljøministeren. Ellers kan vi

sende noget over på skrift.

9. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 12.15.

Side 1363