EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 756: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/9-21

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 756
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

48.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 2. september 2021

kl. 12.45

vær. 1-133

Anne Sophie Callesen (RV), Søren Søndergaard (EL), Kim Valentin

(V) og Orla Østerby (UFG).

Finansminister Nicolai Wammen.

Desuden deltog:

Kim Valentin fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Meddelelser fra formanden

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 1424

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 756: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/9-21

48. europaudvalgsmøde 2/9 2021

Punkt 2. Forslag til ændringsbudgetter til EU's 2021 budget

Finansministeren

forelagde begge punkter til orientering og henviste generelt til samlenotaterne.

a) Ændringsbudget nr. 4

–

Vedtagelse

KOM (2021) 0444

–

bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20)

–

bilag 769 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Kommissionens forslag til ændringsbudget 4 er et teknisk ændringsbudget, der

alene vedrører korrektioner af EU-budgettets indtægtsside. Isoleret set medfører ændringsbudget-

tet en reduktion i det danske EU-bidrag på 835 mio. kr. i 2021. Ændringsbudgettet indeholder to

hovedelementer.

For det første implementerer ændringsbudgettet den nye ordning for EU’s egne indtægter. Det be-

tyder bl.a., at vi nu indkasserer den historisk store danske EU-rabat på 2,8 mia. kr. om året. Det

betyder også, at det nye EU-bidrag baseret på mængden af ikke-genanvendt plastemballage bliver

indført.

Den isolerede effekt af, at vi nu overgår til den nye ordning for EU’s egne indtægter, er en reduktion

i det danske EU-bidrag på 1,6 mia. kr. i 2021.

For det andet vedrører ændringsbudget 4 opdaterede skøn for medlemslandenes toldindtægter,

bni, og momsbaser samt en opdatering af niveauet for bødeindtægter og Storbritanniens bidrag til

EU-budgettet. Det er en fast, årlig teknisk opdatering af skønnene for medlemslandenes EU-

bidrag, så de baseres på seneste tilgængelige skøn.

Det opdaterede tekniske skøn fører isoleret set til et dansk merbidrag på 785 mio. kr. i 2021. Stig-

ningen skyldes især, at den danske økonomi har udviklet sig bedre end tidligere skønnet. Dan-

marks bni udgør nu en lidt større andel

af EU’s samlede bni. Derfor skal vi betale en lidt større del

af EU’s budget. Med andre ord: Baggrunden for stigningen er, at det går godt for dansk økonomi.

Ikke bare i absolutte tal, men også relativt til de andre EU-lande.

Den samlede isolerede effekt

af ændringsbudget 4 og dets overgang til den nye ordning for EU’s

egne indtægter og de opdaterede økonomiske skøn er en reduktion i det danske EU-bidrag på 835

mio. kr. i 2021.

Samlet set kan regeringen støtte Kommissionens forslag til ændringsbudget 4. Det skal især ses i

lyset af, at der er tale om tekniske justeringer til indtægtssiden, som følger af den nye MFF-aftale,

og at ændringsbudgettet teknisk opdaterer indtægtssiden på baggrund af seneste økonomiske

skøn for medlemslandenes EU-bidrag.

Side 1428

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 756: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/9-21

48. europaudvalgsmøde 2/9 2021

Kim Valentin:

Det er godt, at Danmark har set en positiv udvikling i bni, men i sig selv er stignin-

gen jo ikke særligt stor. Måske forholder det sig snarere sådan, at de andre landes bni’er blot er

faldet mere end den danske. Vil ministeren sætte nogle flere ord på det forhold?

Hvor ofte foretager man de her opdaterede skøn? Skal det have udviklet sig x pct. i en retning, eller

hvad er proceduren?

Finansministeren:

Stigningen i bni

–

og dermed i vores EU-bidrag

–

er et udtryk for, at Danmark i

forhold til de andre EU-lande har klaret sig bedre igennem krisen. Medlemsstaternes EU-bidrag

udregnes ud fra landenes relative bni-andel. Den seneste økonomiske udvikling har medført, at

Danmarks bni-andel er steget fra 2,29 pct. til 2,37 pct. Stigningen medfører isoleret set et øget bi-

drag på 625 mio. kr. Det er en stor stigning, men den sker på en glædelig baggrund: Det går godt i

dansk økonomi; vi har ikke haft lige så stor økonomisk nedgang og stigning i gæld som andre lan-

de.

Man foretager som udgangspunkt de her skøn én gang om året, men det er muligt at gøre det to

gange på et år, hvis der forudses større ændringer.

b) Ændringsbudget nr. 5

–

Vedtagelse

KOM (2021) 0460

–

bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20)

–

bilag 769 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Kommissionens forslag til ændringsbudget 5 vedrører humanitære indsatser

for syriske flygtninge i Tyrkiet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at dette ændringsbudget ikke

vedrører situationen i Afghanistan. Det kommer vi formentlig til at vende tilbage til på et senere

tidspunkt.

Konkret vedrører ændringsbudget 5 midler til det sociale nødsikkerhedsnet, som yder bidrag til

mere end 1,8 millioner flygtninge, som befinder sig i Tyrkiet. Den planlagte overgang fra humanitær

bistand til udviklingsbistand står til at finde sted i begyndelsen af 2023. Kommissionen oplyser, at

den nuværende bevilling står til at udløbe i marts 2022, hvorfor der er behov for at forpligte nye

midler til indsatserne.

Samlet set vedrører Kommissionens forslag 250 mio. euro i forpligtelser. Heraf foreslås 100 mio.

euro finansieret via omprioriteringer, og derved øger forslaget forpligtelsesniveauet med 150 mio.

euro i 2021. Forslaget medfører ikke en stigning i betalingsniveauet. Derfor har forslaget ikke ind-

virkning på det danske EU-bidrag i 2021.

Regeringen kan støtte Kommissionens forslag til ændringsbudget 5, idet der er tale om humanitæ-

re indsatser til håndtering af flygtninge i nærområderne. Det er en hensigtsmæssig anvendelse af

EU-midler med stor EU-merværdi. Regeringen anerkender, at merudgifterne i Kommissionens for-

slag delvist modgås ved omprioriteringer. Regeringen vil dog lægge vægt på, at merudgifterne i

videst muligt omfang finansieres via omprioriteringer. Helt på linje med alle andre merudgifter.

Side 1429

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 756: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/9-21

48. europaudvalgsmøde 2/9 2021

Søren Søndergaard:

Er ministeren sikker på, at pengene til de syriske flygtninge i Tyrkiet rent fak-

tisk kommer de syriske flygtninge til gode og ikke bare ryger ud i det store intet, hvor vi ikke ved,

hvad de bliver brugt på?

På side 2 i samlenotatet står der, at den humanitære bistand til flygtninge i Tyrkiet i primo 2023 vil

overgå til udviklingsbistand. Hvad betyder det i praksis? Her tænker jeg f.eks. på måden, man ud-

betaler på, og hvordan man fører kontrol.

Finansministeren:

Vi har fra dansk side ingen intentioner om at sende penge til Tyrkiets præsi-

dent,

Recep Tayyip Erdoğan,

med ændringsbudget 5. Vi vil gerne hjælpe de flygtninge, som befin-

der sig i Tyrkiet. Pengene kanaliseres via Kommissionen til diverse nødhjælpsorganisationer. Ifølge

Kommissionen vil EU som i tidligere lignende sager have fuld strategisk og operationel kontrol over

programmerne. Alle midler vil kunne spores, og programmerne vil blive fulgt af Revisionsretten og

Europa-Parlamentet.

NOT

Vi sender et skriftligt svar om implikationerne af, at noget af bistanden overgår til udviklingsbistand.

På den måde kan vi redegøre mere detaljereret.

Anne Sophie Callesen:

Jeg er også meget interesseret i svaret på, hvad det betyder, at pengene

bliver omprioriteret til udviklingsbistand. Svarer det til den øvelse, som regeringen også ynder at

foretage herhjemme, hvor den traditionelle udviklingsbistand bliver brugt på nye indsatser, der skal

bidrage til kampen mod migration i nærområder? Alt afhængig af hvordan det bliver fremlagt, er det

jo ikke i sig selv problematisk. Det problematiske er imidlertid, hvis pengene er taget fra indsatser,

som havde til formål at bekæmpe de grundlæggende årsager til migration samt mere langsigtede

udviklingspolitiske indsatser.

Kim Valentin:

Vil der alligevel komme et merbidrag, hvis omprioriteringerne viser sig ikke at være

tilstrækkelige?

NOT

Finansministeren:

Så vidt jeg husker, er der i ændringsbudget 5 foretaget omprioriteringer for ca.

100 mio. euro af de i alt 150 mio. euro. Det vil sige, at der stadig udestår ca. 50 mio. euro. Rege-

ringen håber, at man ligeledes vil være i stand til at finde de resterende midler via omprioriteringer.

Hvis dette ikke kan lade sig gøre, vil midlerne skulle findes ved hjælp af en stigning i EU-bidraget. I

den forbindelse skal det dog siges, at dette ikke vil finde sted i 2021, men først på et senere tids-

punkt. Vi oversender et skriftligt svar med detaljerne.

Søren Søndergaard:

Jeg bliver rigtig glad, når ministeren siger, at de syriske flygtninge skal have

deres penge. Jeg bliver mindre glad, når ministeren lader forstå, at det er noget, Kommissionen har

sagt. Revisionsretten har foretaget en undersøgelse af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, og jeg tilla-

der mig lige at læse fra resuméet i særberetning nr. 27/2018:

»Kommissionen indførte passende foranstaltninger til at overvåge de humanitære projekter.

Den største begrænsning var de tyrkiske myndigheders afvisning af at give adgang til data

om modtagerne under de to projekter for kontant bistand. Faktisk kunne hverken Kommissi-

onen eller Revisionsretten følge projektets modtagere fra registrering til betaling.«

Side 1430

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 756: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/9-21

48. europaudvalgsmøde 2/9 2021

Jeg vil derfor opfordre ministeren til endnu en gang at spørge ind til, om der rent faktisk er sket en

forbedring på området, og om Kommissionen er lige så sikker som dengang på, at de nye penge

kommer frem.

Det er et problem, når vores revisionsret siger, at det faktisk ikke er muligt at følge betalingerne, for

det vil sige, at de kan være havnet i alle muliges lommer, f.eks.

Erdoğans.

Og det er jo slet ikke

meningen. Jeg er sikker på, at mange skatteborgere i Danmark og EU gerne vil være med til at

hjælpe nogle af de stakkels flygtninge, som er i nød, fordi de har måttet flygte fra borgerkrigen i

Syrien. Men det er straks noget andet, hvis pengene går til Erdoğans

paladser.

Vil ministeren følge op på dette, så vi på senere møder kan få en forvisning om, at pengene rent

faktisk kommer de rette til gode.

Finansministeren:

Danmark bakker op om og arbejder målrettet på at presse på for et stærkt kon-

trolregime. De penge, der bliver afsat i ændringsbudget 5, skal gå til at hjælpe de flygtninge, der er i

Tyrkiet. De skal ikke gå til andre formål end det, der er blevet besluttet. I det omfang man har svært

ved at følge det helt til dørs, er man nødt til at oppe sig og finde veje til det. Det er regeringen opta-

get af. I praksis hører sagen til hos udenrigsministeren, men dette er regeringens holdning til det.

En opfølgning på dette punkt fandt sted under det lukkede punkt Eventuelt.

Side 1431

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 756: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/9-21

48. europaudvalgsmøde 2/9 2021

Punkt 3. Uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre den 6.

september 2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 769 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren

forelagde punktet til orientering og henviste generelt til samlenotatet.

1. Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF) og

rådsimplementerende beslutninger om EU-landenes genopretningsplaner

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2020) 0408, KOM (2021) 0419 og KOM (2021) 0431

Videokonference 6/9-21

–

bilag 1 (samlenotat)

KOM (2020) 0408

– bilag 9 (Danmarks genopretningsplan iht. EU’s

genopretningsfacilitet)

KOM (2020) 0408

–

bilag 8 (kopi af svar fra FIU vedr. skitsen til

genopretningsplanen)

KOM (2020) 0408

–

bilag 6 (kopi af svar i FIU om dansk genopretningsplan om

anvendelse af midler fra genopretningsfaciliteten)

KOM (2020) 0408

–

bilag 5 (Kopi af svar i FIU om udbetaling af midler fra

genopretningsfaciliteten)

KOM (2020) 0408

–

bilag 4 (kopi af svar i SAU om forhandlingerne om

genopretningsfonden i forhold til økonomisk støtte og EU’s sortliste)

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 9 om, hvordan processen og

kontrolmekanismen er i forbindelse med udbetalinger til medlemslandene under

genopretningsfaciliteten, fra finansministeren

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 8 om manglende dialog og høring af

interessenter i uddannelsessektoren forud for indleveringen af

genopretningsplanen, fra børne- og undervisningsministeren

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 7 om hvorfor regeringen ikke har et eneste

initiativ vedrørende børn og uddannelse i genopretningsplanen indsendt til EU-

Kommissionen, fra børne- og undervisningsministeren

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 6 om manglende information af Europaudvalget

om budgettering af midler, fra finansministeren

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 5 om kommunikation om anvendelse af midler,

fra finansministeren

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 4 om efterlevelse af alle kriterierne indeholdt i

art. 3 i forordningen om genopretningsfaciliteten, fra finansministeren

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 3 om anvendelse af midler fra EU's

genopretningsfond, fra finansministeren

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 2 om, hvordan udpeges de grønne og digitale

projekter fra dansk side, der forventes finansieret gennem genopretningsfonden

(Recovery and Resilience Facility), fra finansministeren

Side 1432

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 756: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/9-21

48. europaudvalgsmøde 2/9 2021

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 1 om genopretningsplanens påvirkning på

modtagerlandenes bruttogæld, fra finansministeren

EU-note (20)

–

E 34 (EU-note af 15/4-21 om det europæiske semester og

genopretningsplanerne)

EU-note (20)

–

E 16 (EU-nyt af 11/12-20 om løsning på budgetveto)

Videokonference 26/7-21

–

bilag 2 (skriftlige forelæggelse af vk Økofin 26/7-21)

EUU alm. del (20)

–

bilag 401 (udvalgsmødereferat side 1098, FO vedr.

genopretningsfaciliteten forelagt EUU 16/6-20)

Finansministeren:

Økofin-rådet skal igen gøre status over implementeringen af genopretningsfa-

ciliteten og skal godkende rådsimplementerende beslutninger for to landes genopretningsplaner.

Som I ved, har Kommissionen siden medio juni løbende fremlagt vurderinger og forslag til beslut-

ninger vedrørende de enkelte landes planer, der herefter skal godkendes i Rådet.

Økofin godkendte 13. juli 2021 Kommissionens forslag til rådsbeslutninger vedrørende genopret-

ningsplanerne for de første 12 lande, herunder Danmark. Desuden: Portugal, Spanien, Græken-

land, Luxembourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Belgien og Frankrig.

På Økofin 26. juli blev der godkendt beslutninger for yderligere fire lande: Kroatien, Cypern, Litauen

og Slovenien.

På det kommende Økofin 6. september er der lagt op til at behandle forslag til rådsbeslutninger

vedrørende Tjekkiet og Irland. Forslagene ventes efterfølgende formelt vedtaget i skriftlig rådspro-

cedure, idet økofinrådsmødet er et uformelt virtuelt møde, hvor der ikke kan træffes formelle be-

slutninger.

Begge planer får topkarakterer af Kommissionen på de fleste kriterier, herunder de vigtige kriterier

om klimamål, og begge planer får en samlet positiv vurdering. Topkarakterer på de fleste kriterier

er også en nødvendig betingelse for en samlet positiv vurdering. Kommissionen vurderer bl.a., at

alle tiltag i de to planer opfylder »do no significant harm«-princippet. Udgifterne til klimatiltag udgør

ca. 42 pct. af begge planer, dvs. over kravet om mindst 37 pct. Også kravet om mindst 20 pct. til

digitale tiltag er opfyldt, da de digitale tiltag udgør 22 pct. i Tjekkiets plan og 32 pct. i Irlands plan.

Planerne indeholder klimatiltag såsom energieffektivisering af bygninger og mere bæredygtig

transport. På det digitale område prioriteres bl.a. tiltag til mere digitalisering af den offentlige sektor

og fremme af digital innovation.

Regeringen er tilfreds med, at planerne får en positiv vurdering og opfylder forordningens krav. Re-

geringen kan tilslutte sig Rådets ventede vedtagelse af de rådsimplementerende beslutninger ved-

rørende Tjekkiet og Irland på baggrund af Kommissionens forslag. Tilslutningen baserer sig på en

række principper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder at

Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af genopretningsplanerne, hvor karaktererne

opfylder minimumskravene i forordningen. Dette er i overensstemmelse med mandatet givet her i

Europaudvalget 8. juli 2021 forud for økofinrådsmødet 13. juli 2021.

Regeringen er særligt optaget af, at alle landes planer leverer konkret handling med henblik på den

grønne omstilling. Regeringen finder det endvidere meget vigtigt, at modtagerlandene efterlever

Side 1433

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 756: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/9-21

48. europaudvalgsmøde 2/9 2021

EU’s fundamentale rettigheder og retsstatsprincipper og lægger her stor vægt på, at Kommissio-

nen anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse heraf. Det gælder særligt rets-

statsmekanismen, som etablerer en forbindelse mellem retsstatsprincipperne og udbetaling af EU-

midler.

På økofinrådsmøderne den 13. juli og 26. juli 2021 understregede jeg således, at både regeringen

og Folketinget lægger vægt på efterlevelse af retsstatsprincipperne og vigtigheden af at følge op på

relevante landespecifikke anbefalinger, herunder for at sikre effektiv anvendelse af genopretnings-

midlerne. Tilsvarende synspunkter blev fremhævet af flere lande, eksempelvis Sverige, Finland og

Nederlandene. Jeg har i Økofin også fremhævet, at vi fra dansk side har store forventninger til, at

Kommissionen vil holde nøje øje med dette i de udestående genopretningsplaner, samt at vi ser

frem til en aktivering af retsstatsmekanismen. Endelig har jeg fremhævet behovet for drøftelser i

Rådet, hvor der følges op på planernes bidrag til den grønne omstilling.

De øvrige EU-lande ventes også at kunne støtte rådsbeslutningerne for Tjekkiet og Irland. God-

kendelse af Tjekkiets og Irlands planer vil bringe det samlede antal godkendte planer op på 18. Der

udestår derefter 9 planer, der ventes behandlet i andet halvår 2021 og eventuelt senere.

Når et lands plan er godkendt, kan der anmodes om forudbetaling af 13 pct. af landets midler. De

resterende midler udbetales i de kommende år i rater, i takt med at landet opnår de aftalte mål og

milepæle. Efter opnåelse af milepæle og mål kan et land på halvårlig basis anmode Kommissionen

om udbetaling af direkte støtte og/eller lån. Kommissionen vurderer anmodningen under høring af

EU’s Økonomiske og Finansielle Udvalg, hvor alle EU-lande

er repræsenteret, hvorefter Kommis-

sionen træffer beslutning om udbetaling. Der vil altså være en løbende proces i de kommende år

med udbetalinger baseret på overvågning af landenes fremskridt.

Afslutningsvis kan jeg i øvrigt oplyse, at der er et uformelt økofinrådsmøde i Slovenien 10.-11. sep-

tember 2021, hvor der vil være uformelle drøftelser af forskellige aspekter af den finansielle regule-

ring, genopretningen og skatteområdet samt IMF-spørgsmål. Det er et uformelt møde, så der er

ikke lagt op til konkrete beslutninger. Vi kommer tilbage til de centrale temaer på normale rådsmø-

der, hvor sagerne naturligvis vil blive forelagt Europaudvalget i henhold til de gældende procedurer.

Resten af året er der planlagt formelle økofinrådsmøder i oktober, november og december.

Den fungerende formand:

Jeg vil gerne have lov at kvittere for den solide gennemgang af genop-

retningsfaciliteten, og hvad der ligger bag ved alle beslutningerne.

Søren Søndergaard:

Jeg husker det, som om udbetalingerne i genopretningsfaciliteten først skulle

finde sted, når den var ratificeret i alle landene. Er det rigtig husket? Og betyder det i så fald, at

genopretningsfaciliteten er ratificeret i alle lande, når nu udbetalingerne er gået i gang?

Hvad er status over situationen med Polen og Ungarn? Retsstatsmekanismen bliver nævnt, og det

fremgår desuden, at deres planer ikke er godkendt endnu. Hvad er i ministerens vurdering tids-

rammen for dette? Og hvordan hænger det helt præcis sammen med spørgsmålet om retsstats-

mekanismen?

Side 1434

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 756: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/9-21

48. europaudvalgsmøde 2/9 2021

Det fremgår af samlenotatet, at Irland rent faktisk har givet garantier for at tage initiativ til at be-

kæmpe skatteunddragelse og skatteplanlægning. Hvad er det for nogle garantier, man har fået, og

hvad er det helt konkret for initiativer, der er tale om?

Irland er jo ikke det eneste skattelyland i EU. I EU ligger verdens største skattelyland, Luxembourg.

Men Luxembourg

har

allerede fået godkendt deres plan. Var der lignende skattelykrav til Luxem-

bourg, som der har været for Irland?

I den oprindelige landerapporteringsplan i forbindelse med det europæiske semester har der været

krav om, at Spanien skulle gennemføre pensionsnedskæringer. Er forhandlingerne med Kommis-

sionen rent faktisk endt med, at Spanien vil gennemføre nedskæringerne?

Det fremgår, at Sverige som del af genopretningen har forpligtet sig til at liberalisere reglerne for

almene boliger. Men det udløste jo som bekendt en regeringskrise og er aldrig blevet gennemført.

Kan Sverige stadig få udbetalt genopretningsmidler, når de ikke lever op til kravene?

Finansministeren:

Tak for de pæne ord fra den fungerende formand. Jeg ser det som et udtryk for

et godt samarbejde.

Søren Søndergaard spørger, om forordningen er vedtaget. Det er den, og derfor kan der udbetales

midler til landene, selvfølgelig afhængig af at man lever op til de mål og milepæle. Det er en forud-

sætning for det.

Vurderinger og forslag vedrørende planer for de resterende ni lande ventes at blive offentliggjort af

Kommissionen i løbet af andet halvår. Forslagene ventes efterfølgende at blive behandlet på mø-

der i Økofin. Der er endnu ikke klarhed over den nærmere timing og præcise videre proces, men

det ser generelt ud til, at de resterende indsendte planer lever op til kravene om at prioritere grøn

og digital omstilling, selv om der også her kan være forskelle i ambitionsniveau.

Skatteområdet er en national kompetence i EU, og EU kan ikke tvinge et land til at hæve sine skat-

ter. Med det sagt arbejder regeringen naturligvis for fair beskatning, og et kriterie i genopretningsfa-

ciliteten er, at der i planerne skal være fulgt tilstrækkelig effektivt op på en væsentlig del af lande-

anbefalingerne. Det gælder også landeanbefalinger relateret til skatteområdet, og disse vedrører

for Irland bl.a. bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning og at udvide skattebasen. Den irske

genopretningsplan indeholder initiativer, som skal følge op på de områder.

NOT

De meget specifikke spørgsmål om Luxembourg, Spanien og Sverige kan jeg ikke give et

tilfredsstillende svar på i dag. Derfor foreslår jeg, at vi i stedet oversender skriftlige svar. På den

måde kan vi gå mere i dybden med de rejste problemstillinger.

Anne Sophie Callesen:

Regeringen lægger stor vægt på, at Kommissionen anvender alle tilgæn-

gelig instrumenter. Det bakker Radikale Venstre naturligvis op om. Men mener regeringen rent fak-

tisk, at Kommissionen har gjort nok på dette område og har været hurtigt nok ude med retningslin-

jer? Fra Europa-Parlamentet har der lydt kritik af, at der ikke har været handlet hurtigt nok. Mener

regeringen, at retningslinjerne er tilstrækkelige, som de er nu, eller er der behov for at stramme op?

Kim Valentin:

Hvor meget er regeringen egentlig villig til at slække på kravene om fundamentale

rettigheder og retsstatsprincipperne med de fremtidige godkendelser af genopretningsplanerne?

Hvilke værktøjer vil man tage i brug, hvis nogle lande ikke lever op til kravene?

Side 1435

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 756: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/9-21

48. europaudvalgsmøde 2/9 2021

Tjekkiets genopretningsplan har fået tre B’er

–

det er flere end gennemsnittet. Har der været et

problem med Tjekkiet, og hvori består det i så fald? Der har jo lige været valg i Tjekket, så derfor

kan der jo have været nogle grundlæggende problemer med at få reformerne tilstrækkelig specifi-

ceret.

Finansministeren:

Regeringen er overordnet set meget tilfreds med aftalen om retsstatsmeka-

nismen, der

–

bl.a. på grund af et dansk pres

–

for første gang etablerer en forbindelse mellem

retsstatsprincipperne og

EU’s budget, så det kan få mærkbare konsekvenser at bryde retsstats-

princippet. Det er rigtig godt, at vi har fået det med ind i budgettet, og det er vigtigt, at der bliver fulgt

op på det. Til europaudvalgsmødet den 8. juli 2021 rejste både Anne Sophie Callesen og Kim Va-

lentin denne meget væsentlige dagsorden. På den baggrund var der en klar tilkendegivelse fra

både regeringen og et bredt udsnit af Folketinget af, at man i den grad prioriterer denne kobling

med retsstatsmekanismen.

Nu er opgaven så at få aktiveret mekanismen så hurtigt som muligt. Udfordringen i den henseende

er, at det først kan ske, når EU-Domstolen har givet deres vurdering af mekanismen, da Polen og

Ungarn har lagt sag an. Polen og Ungarn stemte jo imod retsstatsmekanismen. Regeringen har

interveneret i sagen til støtte for Rådet, for vi vurderer naturligvis, at retsstatsmekanismen er fuldt

ud i overensstemmelse med traktaten, og at den bør aktiveres så hurtigt som muligt. Derfor er det

positivt, at EU-Domstolen har meddelt, at de vil fremskynde sagen. Fra dansk side følger vi sagen

tæt og presser på, hvor det kan lade sig gøre. I den forbindelse er det godt at vide, at man har et

bredt udsnit af Folketinget i ryggen; det gør, at man taler med større vægt til møderne.

Regeringen mener, at en stærk retsstat er den bedste garanti for overholdelse af de grundlæggen-

de rettigheder. Det gælder eksempelvis også forbud mod at diskriminere mennesker på baggrund

af deres seksuelle orientering eller køn. Det er vigtigt, at brud på retsstatsprincipper kan have ne-

gative økonomiske konsekvenser. Teknisk set forholder det sig sådan, at retsstatsmekanismen kun

kan aktiveres, hvis problemet med retsstaten påvirker EU’s budget. Det er en omstændighed,

man

er nødt til at have med i de videre overvejelser. Det vil f.eks. sige, at diskrimination mod LGBTI-

personer ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at kunne bruge retsstatsmekanismen. Når det er sagt, vil

regeringen fortsat presse på for, at Kommissionen bruger alle tilgængelig redskaber, når der sker

brud på de fælles værdier. Det er noget, vi ser på med den allerstørste alvor.

På 3 ud af 11 kriterier har Kommissionen tildelt Tjekkiet karakteren B, som angiver en middelgrad

af opfyldelse. Tjekkiet opfylder dermed minimumskravet for en positiv samlet vurdering. Som alle

tidligere vurderinger af genopretningsplaner har Kommissionen tildelt karakteren B for omkost-

ningsskøn, hvilket skal ses i lyset af, at det er meget vanskeligt at opgøre alle omkostningsskøn

detaljeret for alle tiltag og initiativer. Tjekkiet har derudover modtaget karakteren B for sammen-

hængene investeringer og reformer, og Kommissionen vurderer, at planen på nogle områder som

bl.a. bæredygtig transportinfrastruktur ikke understøtter investeringerne med relevante reformer.

Endelig har Tjekkiet modtaget et B for kriteriet om effektive mål og milepæle, da Kommissionen

bl.a. vurderer, at planen indeholder visse mål og milepæle, der kan være svære at opnå og er for-

bundet med usikkerhed. Tjekkiet opnår den bedste karakter A på de øvrige punkter, herunder de

punkter, hvor en topkarakter er et krav, f.eks. kravet om mindst 37 pct. udgifter til klimatiltag og

overholdelse af »do no significant harm«-princippet.

Side 1436

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 756: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/9-21

48. europaudvalgsmøde 2/9 2021

Søren Søndergaard:

Hvis det tilfældigvis står på ministerens papir, vil jeg gerne vide, hvornår for-

ordningen med rammerne for genopretningsfaciliteten rent faktisk trådte i kraft.

Tak for den ærlige fremlæggelse af retsstatsmekanismen. Det er nemlig rigtigt, at mekanismen kun

kan bruges, når problemerne er relateret til EU-budgettet. Det diskuterede vi jo også, da den blev

indført, for det betyder, at man

–

hvis man bruger EU-midler i en post, hvor nationale midler bliver

overflødiggjort

–

kan bruge de overflødiggjorte midler til at gennemføre diskrimination. Det er der-

for, vores diskussioner med udenrigsministeren om en sag mod Polen og Ungarn for overtrædelse

af retsstatsprincipper er så vigtig, hvad enten det bliver en statssag eller en sag rejst af Kommissi-

onen.

Kim Valentin:

Det var meningen, at der skulle have været nogle retningslinjer for retsstatsmeka-

nismen, men de findes endnu kun i udkast. Kan man derfor ikke sige, at man har konkluderet før

tid, i og med at man er gået i gang med at arbejde ud fra genopretningsplanerne, når nu retnings-

linjerne for anvendelsen af mekanismen ikke foreligger endnu? Hvad er ministerens holdning til

det? Eller udgør det ikke et stort problem?

Jeg går ud fra, at ministeren har fået tilsendt materiale om retningslinjerne. Hvor langt er man i pro-

cessen med at få det læst? Har man dannet sig nogle holdninger? Foregår der en dialog om ret-

ningslinjerne? Er der en risiko for, at man indser, at man ville have bedømt nogle af genopret-

ningsplanerne anderledes, hvis retningslinjerne ender med at se anderledes ud, end man havde

forventet?

Finansministeren:

Rammerne for genopretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i

kraft den 19. februar 2021.

Det er ærgerligt, at Polen og Ungarn stemte imod retsstatsmekanismen og siden har rejst en sag,

for det skaber usikkerhed omkring, præcis hvilken slags instrument vi får til vores rådighed. Men

det er jo landenes ret at rejse en sådan sag. Jeg håber, EU-Domstolen når frem til at støtte Rådets

fortolkning, så vi kan komme i gang. I så fald vil mekanismen træde i kraft fra 1. januar 2021.

Det er et godt eksempel på, at man altid skal prøve at finde landingsbaner mellem landene og insti-

tutionerne. Bismarck sagde engang, at der fandtes to ting, der ikke nødvendigvis var kønne at se

på. Den ene var pølseproduktion, og den anden var politik. Uden sammenligning i øvrigt er det jo til

tider en møjsommelig og svær proces, hvor der er forskellige holdninger på spil. Jeg tillader mig

ikke desto mindre at glæde mig over, at alle lande

–

på nær to

–

samt Rådet og Europa-

Parlamentet bakkede op om at koble retsstatsmekanismen til EU’s budget, og jeg håber, at EU-

Domstolen vil dømme til fordel for det. Hovedformålet med genopretningen er jo at holde hånden

over europæiske virksomheder og arbejdspladser.

Kim Valentin:

Kan ministeren komme med et kvalificeret bud på, hvornår EU-Domstolen træffer

afgørelse? Der er stor interesse for sagen i udvalget, og jeg håber, at ministeren vil orientere om

det, så snart der kommer lyd fra Domstolen. Det skal helst foregå på en ordentlig måde, og vi ser

gerne, at der er forudsætninger for en god drøftelse, når retningslinjerne kommer på plads.

Finansministeren:

Jeg er hverken dommer eller involveret i EU-Domstolens arbejde og tilrette-

læggelse af sager i øvrigt, men det kan være, at dommen allerede vil falde i slutningen af 2021. I

givet fald vil det bane vej for, at Kommissionen

–

såfremt sagen falder ud til Rådets side

–

kan akti-

Side 1437

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 756: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/9-21

48. europaudvalgsmøde 2/9 2021

vere mekanismen allerede primo 2022. Men det kan selvfølgelig vise sig at forløbe anderledes;

EU-Domstolen er en uafhængig og selvstændig institution.

Jeg så også gerne, at vi løbende tager dialogen om denne sag. Det er et fælles opmærksomheds-

punkt for regeringen og Folketinget, og det giver os en stærkere stemme på den europæiske sce-

ne.

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1438

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 756: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/9-21

48. europaudvalgsmøde 2/9 2021

3. Siden sidst

a) Status over

EU’s 2022-budget

Finansministeren:

Jeg forlagde som bekendt sagen til forhandlingsoplæg den 8. juli 2021. Den

14. juli blev der på Coreper opnået enstemmig opbakning til kompromis om Rådets position. Da-

gen efter kompromisset blev indgået, sendte vi en skriftlig orientering om udfaldet af forhandlinger-

ne til udvalget. Som vi drøftede før sommerferien, var der et ønske om, at der gives en afrapporte-

ring, efter der er indgået en endelig budgetaftale. Men jeg vil gerne kvittere for den store interesse,

der er for EU-budgettet ved i dag at supplere den skriftlige orientering med et par ord.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at vi også får lejlighed til at drøfte EU’s

2022-budget forud for budget-

økofinrådsmødet til november. Forhandlinger følger som bekendt en særlig forligsprocedure for

budgetområdet, hvor der i forbindelse med rådsmødet forhandles med Europa-Parlamentet med

henblik på endelig aftale.

Indhold i rådspositionen

I forhold til selve indholdet i rådspositionen indebærer den et samlet forpligtelsesniveau på ca. 168

mia. euro og et betalingsniveau på 170 mia. euro. Sammenlignet med Kommissionens forslag

øges margenen med ca. 1,4 mia. euro i forpligtelser og ca. 0,7 mia. euro i betalinger. Det er posi-

tivt. Dermed er der skabt mere rum til at kunne håndtere uforudsete udgifter. Den større margen er

især fundet ved at moderere nogle af de meget store udgiftsstigninger, som Kommissionen havde

lagt op til. På administrationsområdet fremgår det af rådspositionen, at man ønsker at drøfte Euro-

pa-Parlamentets krav om en stigning på 322 ansatte.

Rådspositionen imødekommer mange af de prioriteter, som fremgår af regeringens forhandlings-

oplæg. Det er især værd at bemærke, at margenen øges med 1,4 mia. euro i forpligtelser og 0,7

mia. euro i betalinger. Derudover indebærer rådspositionen, at der modereres i nogle af de meget

store stigninger, som Kommissionen har lagt op til. Endelig er der i rådspositionen stadig et solidt

fokus på danske prioriteter inden for bl.a. forskning, klima, migration og digitalisering.

Overordnet set ser jeg rådspositionen som et solidt grundlag for de forestående forhandlinger med

Europa-Parlamentet

om EU’s budget for 2022. Jeg synes også, det er positivt, at samtlige lande

har tilkendegivet støtte til rådspositionen. Det er et vigtigt signal for de videre forhandlinger. Som

nævnt tidligere igangsættes forhandlingerne med Europa-Parlamentet til oktober. Det er forvent-

ningen, at vi i løbet af november eller december når frem til en endelig aftale for næste års EU-

budget.

Den fungerende formand:

Jeg vil gerne have lov at kvittere for, at ministeren giver en opfølgning

på det meget brede mandat, der blev givet i juli, til forhandlingerne om

EU’s budget for 2022. Det er

rart at blive oplyst om, hvad der sker med mandatet til forhandlingerne. Lad os bruge den metode

fremover.

Finansministeren:

Tak for de pæne ord fra den fungerende formand. Jeg ser det som et udtryk for

et godt samarbejde.

Side 1439

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 756: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/9-21

48. europaudvalgsmøde 2/9 2021

Anne Sophie Callesen:

Det er dejligt at få en nærmere orientering om, hvordan man har brugt

mandatet i budgetforhandlingerne. Tak for det. Jeg håber ligesom den fungerende formand, at den

gode praksis vil fortsætte.

Mødet sluttede kl. 14.05.

Side 1440