Den 16. september 2022
FVM 200
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til ændring af bilag II, III og V til Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 med hensyn til maksimalgrænsevær-
dier for rester af pesticiderne benalaxyl, bromoxynil, chlorsulfuron, fenamiphos
og epoxiconazol i eller på specifikke produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier for pesticid-
rester i bilag II, III og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for fem
aktivstoffer i en række afgrøder og i produkter af animalsk oprindelse (komitésag). Forslaget vedrører
ændringer af maksimalgrænseværdier på baggrund af revurderinger for stofferne benalaxyl, brom-
oxynil, chlorsulfuron, fenamiphos og epoxiconazol. Ændringerne betyder, at der er maksimalgrænse-
værdier, der sættes ned, maksimalgrænseværdier, der ikke forlænges og maksimalgrænseværdier,
der fastsættes til detektionsgrænsen. Der er gennemført risikovurderinger af Den Europæiske Føde-
varesikkerhedsautoritet (EFSA) for de anførte stoffer, og ændringerne vurderes at være sundheds-
mæssigt acceptable af DTU Fødevareinstituttet. DTU Fødevareinstituttet har også foretaget en vurde-
ring af eventuelle kombinationseffekter, som ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkelighe-
der. Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder
(SCoPAFF) den 27. september 2022. En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyt-
telsesniveau i Danmark. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget. Det bemærkes, at re-
geringens holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer for behandling af komitésager om
fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester, som den tidligere regering i 2012 forelagde
Folketingets fødevareordførere.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II, III og V til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller
på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF
(herefter forordningen om pesticidrester).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a og artikel 18, stk. 1, litra b i forordningen om
pesticidrester.