Den 16. september 2022
FVM 197
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier
for rester af pesticiderne beta‐cyfluthrin, cycloxydim, cyflumetofen, cyfluthrin,
metobromuron og penthiopyrad i eller på specifikke produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier for pesticid-
rester i bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for seks aktiv-
stoffer i en række afgrøder og i produkter af animalsk oprindelse (komitésag). Forslaget vedrører æn-
dringer af maksimalgrænseværdier på baggrund af revurderinger for stofferne beta‐cyfluthrin, cy-
cloxydim, cyflumetofen, cyfluthrin, metobromuron og penthiopyrad. Ændringerne betyder, at der er
maksimalgrænseværdier, der sættes op, maksimalgrænseværdier, der sættes ned og nye maksimal-
grænseværdier, der etableres. Der er gennemført risikovurderinger af Den Europæiske Fødevaresik-
kerhedsautoritet (EFSA) for de anførte stoffer, og ændringerne vurderes at være sundhedsmæssigt
acceptable af DTU Fødevareinstituttet. DTU Fødevareinstituttet har også foretaget en vurdering af
eventuelle kombinationseffekter, som ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder. For-
slaget forventes sat til afstemning på møde i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder
(SCoPAFF) den 27. september 2022. En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyt-
telsesniveau i Danmark. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget. Det bemærkes, at re-
geringens holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer for behandling af komitésager om
fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester, som den tidligere regering i 2012 forelagde
Folketingets fødevareordførere.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på
vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (her-
efter pesticidrammeforordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a og artikel 49, stk. 2 i pesticidrammeforord-
ningen.