Punkt 1. Ekstraordinært rådsmøde (transport, telekommunikation og energi
–
energi)
den 9. september 2022
EUU alm. del (20211)
–
Bilag 725 (kommenteret dagsorden)
Klima-, energi- og forsyningsministeren
forelagde alle punkter til orientering.
1. Energipriser
−
Politisk drøftelse
Rådsmøde 9/9-22
–
transport, tele og energi
–
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (20211)
–
bilag 724 (henvendelse af 6/9-22 fra DI)
EU-note (20211)
–
E 37 (EU-nyt af 31/8-22
om EU’s geopolitiske situation)
Klima- energi- og forsyningsministeren:
Formandskabet har i lyset af de ekstraordinært høje
energipriser ønsket, at Rådet skal drøfte mulige fælleseuropæiske løsninger. Hensigten med
drøftelsen er at give de nødvendige input til Kommissionen, inden denne i næste uge forventes at
fremlægge et forslag til hasteindgreb til håndtering af de høje elpriser.
Der er ingen tvivl om, at Europa står midt i en energikrise. De ekstraordinære energipriser presser
vores borgere og virksomheder hårdt. Det er vigtigt for regeringen, at der tages hånd om det.
Herhjemme har vi allerede iværksat en række initiativer, der kan hjælpe. Men der er også behov
for, at vi finder fælles løsninger i EU. Især i den nuværende situation, hvor priserne er ekstremt
høje, og forsyningssikkerheden er under pres.
Tempo er desuden vigtigt. Der er behov for at iværksætte tiltag, der kan få virkning her og nu. Først
og fremmest skal vi reducere efterspørgslen efter el på europæisk niveau. Hermed tackler vi selve
problemet, som er, at efterspørgslen er større end udbuddet. Det kan både sænke elpriserne og
bidrage til forsyningssikkerheden. Et effektivt værktøj til at sikre dette er at fastsætte konkrete
reduktionsmål for elforbruget i alle EU-lande. Ligesom vi gjorde det med gasforbruget i juli.
Vi bør også indføre et prisloft på import af russisk gas. Det kræver dog, at der kan opnås enighed i
EU. Og der vil være en risiko for, at Rusland helt lukker for gassen til EU.
Vi skal også se på EU-tiltag, der kan sikre, at de producenter, der i dag producerer billig el, ikke
tjener ekstraordinært på situationen. Det kan ske ved at fastsætte et loft for indtjeningen. Det er
angiveligt en løsning, som Kommissionen overvejer. Dette ser regeringen også som en mulig vej
frem, da det bevarer mange af de essentielle funktioner, som markedet har til at sikre
forsyningssikkerhed og lavest mulige priser.
Løsningen vil ikke i sig selv sænke elpriserne, men den profit, der overstiger indtjeningsloftet, kan
bruges til at kompensere energiforbrugerne. Løsningen bør dog være midlertidig, så vi ikke griber
uhensigtsmæssigt ind i markedet på længere sigt. Det europæiske elmarked udgør fundamentet
for forsyningssikkerheden og for, at vi kan være sikre på at have strøm i kontakterne. Samtidig vil vi
ikke dæmpe lysten til at investere i den grønne omstilling, så det skal fortsat være attraktivt at
bygge vindmølleparker og solceller.