EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 792: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/9.22

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 792
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

30. september 2022

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-689/21

Titel og kort sagsresumé

Udlændinge- og Integrationsministeriet (forelagt af Østre Landsret)

Emne:

Fortabelse af statsborgerskab grundet mangelende ophold i Danmark

Spørgsmål:

1. Er TEUF artikel 20 sammenholdt med EU-Chartrets artikel 7 til hinder for

en medlemsstats ordning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter

statsborgerskab i denne medlemsstat som udgangspunkt fortabes ex lege ved

det fyldte 22. år for personer, der er født uden for medlemsstaten, aldrig har

boet i medlemsstaten og heller ikke har opholdt sig i medlemsstaten under

forhold, der tyder på samhørighed med denne medlemsstat, hvilket for

personer, der ikke også har statsborgerskab i en anden medlemsstat, medfører

fortabelse af deres status som unionsborger og de dertil knyttede rettigheder,

når henses til, at det følger af den i hovedsagen omhandlede ordning,

a) at samhørighed med medlemsstaten navnlig antages at foreligge ved samlet

1 års ophold i medlemsstaten,

b) at der, såfremt ansøgning om bevarelse af statsborgerskabet indgives inden

det fyldte 22. år, kan opnås tilladelse til at beholde statsborgerskabet i

medlemsstaten efter lempeligere betingelser, og de kompetente myndigheder

i den forbindelse prøver følgerne af en fortabelse af statsborgerskab, og

c) at generhvervelse af et fortabt statsborgerskab efter det fyldte 22. år alene

kan ske ved naturalisation, hvorunder der stilles en række krav, herunder om

et uafbrudt ophold i medlemsstaten af længere varighed, dog således at kravet

til længden af opholdet i nogen grad kan lempes for tidligere statsborgere i

medlemsstaten?

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Kammeradvokaten

Proces-

skridt

Dato

04.10.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 792: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/9.22

C-488/21

Chief Appeals Officer e.a.

Emne:

Spørgsmål:

i) Er den afledte opholdsret i medfør af artikel 7, stk. 2, i direktiv 2004/38/EF

for en slægtning i opstigende linje til en unionsborger, der er arbejdstager,

betinget af slægtningens fortsatte afhængighed af arbejdstageren?

ii) Er direktiv 2004/38/EF til hinder for, at en værtsmedlemsstat begrænser

adgangen til sociale ydelser i form af kontantydelser for et familiemedlem, der

har en afledt ret til ophold som følge af hendes afhængighed af en

unionsborger, der er arbejdstager, når adgang til en sådan ydelse ville medføre,

hun

ikke

længere

afhængig

arbejdstageren?

iii) Er direktiv 2004/38/EF til hinder for, at en værtsmedlemsstat begrænser

adgangen til sociale ydelser i form af kontantydelser for et familiemedlem, der

har en afledt ret til ophold som følge af hendes afhængighed af en

unionsborger, der er arbejdstager, med den begrundelse, at det pågældende

familiemedlem som følge af ydelsen bliver en urimelig byrde for

medlemsstatens sociale system?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

18.10.22

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

C-241/21

Titel og kort sagsresumé

Politsei- ja Piirivalveamet

Sagen vedrører:

Skal artikel 15, stk. 1, første punktum, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles

standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold fortolkes således, at

medlemsstaterne må frihedsberøve en tredjelandsstatsborger, som

udgør en reel risiko for, at denne før udsendelsen, mens

vedkommende er på fri fod, begår en strafbar handling, hvis

opklaring og sanktionering kan gøre det betydeligt vanskeligere at

gennemføre udsendelsen?

Múka mod Kommissionen

Europa-Kommissionens afgørelse nr. C(2021) 1320 final af 21.

februar 2021 og afgørelse nr. COMP/B2/JP *Gestdem 2020/5901

af 27. oktober 2020 om afslag på sagsøgerens begæring om

aktindsigt af 17. september 2020 og på den genfremsatte begæring

af 12. november 2020, jf. forordning (EF) nr. 1049/2001, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at udlevere alle de oplysninger og

dokumenter, der er anmodet om i begæringen af 17. september

2020, til sagsøgeren inden for 30 dage efter, at dommen har fået

retskraft.

Europa-Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og

at betale sagsøgerens omkostninger inden for 30 dage efter, at

dommen har fået retskraft.

Interessent

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Sags-

type

O-sag

Proces

-skridt

Dom

Dato

06.10.22

T-214/21

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

05.10.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 792: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/9.22

C-268/21

C-300/21

C-339/21

C-438/21 P

C-439/21 P

C-440/21 P

C-436/21

Norra Stockholm Bygg

Sagen vedrører:

1. Stiller databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3 og 4, også

krav til national processuel lovgivning om editionspligt?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, indebærer

databeskyttelsesforordningen da, at der ved bedømmelse af

spørgsmålet, om der skal træffes bestemmelse om edition af et

dokument, der indeholder personoplysninger, også skal tages hensyn

til de registreredes interesser? Stiller EU-retten i dette tilfælde nogen

krav til den måde, hvorpå denne bedømmelse nærmere skal

foretages?

Österreichische Post

Sagen vedrører:

1. Er det en forudsætning for at kunne tilkende erstatning i henhold

til artikel 82 i den generelle forordning om databeskyttelse (Europa-

Parlamentets og Rådets forordning [EU] 2016/679 [org. s. 2] af 27.

april 2016 om beskyttelse af fysiskepersoner i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF [generel

forordning om databeskyttelse]) at det ud over at det fastslås, at

bestemmelser i den generelle forordning om databeskyttelse er

overtrådt, også konstateres, at sagsøgeren har lidt en skade, eller er

selve overtrædelsen af bestemmelser i den generelle forordning om

databeskyttelse nok til at kunne tilkende en erstatning?

2. Opstiller EU-retten for så vidt angår fastsættelse af erstatningen

også andre bestemmelser end effektivitetsprincippet og

ækvivalensprincippet?

3. Er det foreneligt med EU-retten at lægge til grund, at det er en

forudsætning for at tilkende erstatning for immateriel skade, at en

konsekvens eller følge af overtrædelsen i det mindste har en vis

betydning, der går videre end den vrede, som overtrædelsen har

udløst?

Colt Technology Services e.a.

Sagen vedrører:

Er artikel 18 TEUF, 26 TEUF, 49 TEUF, 54 TEUF og 55 TEUF,

artikel 3 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2018/1972 af 11. december 2018 samt artikel 16 og 52 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder til hinder

for en national lovgivning, der i forbindelse med, at de

administrative myndigheder bemyndiges til at fastsætte

telekommunikationsoperatørernes godtgørelse for aflytning af

telekommunikation, som under forsyningspligt udføres efter

anmodning fra de judicielle myndigheder, ikke bestemmer, at

princippet om fuldstændig refusion af de omkostninger, som

operatørerne konkret har afholdt og på behørig vis har

dokumenteret i relation til disse aktiviteter, skal overholdes, og

endvidere pålægger de administrative myndigheder at opnå en

omkostningsbesparelse i forhold til de tidligere kriterier for

fastsættelse af godtgørelsen?

Pharmaceutical Works Polpharma mod EMA (appel)

Påstande:

—Den

appellerede dom ophæves.

—Frifindelse

i søgsmålet anlagt i første instans.

—Pharmaceutical

Works Polpharma S.A. tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Flightright

Sagen vedrører:

1. Foreligger der direkte tilsluttede flyforbindelser som omhandlet i

forordningens artikel 2, litra h), allerede når et rejsebureau har

sammensat flyvninger fra forskellige luftfartsselskaber til ét

transportforløb, har faktureret passageren en samlet pris herfor og

har udstedt en samlet elektronisk billet, eller forudsætter det

derudover et særligt retligt forhold mellem de transporterende

luftfartsselskaber?

2. Såfremt der forudsættes et særligt retligt forhold mellem de

transporterende luftfartsselskaber: Er det tilstrækkeligt, hvis der i en

reservation som den, der er beskrevet i det første spørgsmål, er

sammensat to på hinanden følgende flyvninger, som skal udføres af

det samme luftfartsselskab?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: Skal artikel 2

i aftalen og den med afgørelse nr. 1/2006 truffet af Luftfartsudvalget

Fællesskabet/Schweiz af [18. oktober 2006] (EUT 2006, L 298, s.

23) i bilaget til aftalen indsatte henvisning til forordning (EF) nr.

261/2004 fortolkes således, at forordningen også gælder for

passagerer, som påbegynder en flyvning til et tredjeland i lufthavne

på schweizisk område?

Justitsministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

06.10.22

Justitsministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Klima-, Energi-, og

Forsyningsministeriet

O-sag

06.10.22

Justitsministeriet

F-sag

06.10.22

Sundhedsministeriet

Lægemiddelstyrelsen

O-sag

06.10.22

Transportministeriet

O-sag

Dom

06.10.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 792: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/9.22

T-502/19

C-344/20

C-616/20

Corneli mod ECB

Påstande:

—Det

fastslås, at den anfægtede afgørelse er ulovlig, og dermed

ugyldig.

—Sagsøgte

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—Sagsøgte

tilpligtes for Retten i medfør af foranstaltninger med

henblik på sagens tilrettelæggelse at fremlægge den anfægtede retsakt

og den efterfølgende afgørelse om forlængelse i deres respektive

fuldstændige versioner.

S.C.R.L. (Vêtement à connotation religieuse)

Spørgsmål:

1) Skal artikel 1 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000

om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn

til beskæftigelse og erhverv fortolkes således, at religion og tro er to

sider af samme beskyttede kriterium, eller tværtimod således, at

religion og tro udgør særskilte kriterier, på den ene side kriteriet om

religionen og den overbevisning, der knytter sig hertil, og på den

anden side kriteriet om tro i form af alle andre overbevisninger?

2) Såfremt artikel 1 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november

2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med

hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at religion

og tro er to sider af samme beskyttede kriterium, er dette da til hinder

for, at den nationale ret på grundlag af samme direktivs artikel 8 og

for at hindre, at beskyttelsen mod forskelsbehandling udhules,

fortsat fortolker en bestemmelse i national ret som den, der er fastsat

i artikel 4, stk. 4, i loi du 10 mai 2007 tendant à lutter contre certaines

formes de discrimination (lov af 10.5.2007 til bekæmpelse af visse

former for forskelsbehandling), således, at religiøse, filosofiske og

politiske overbevisninger udgør særskilte beskyttede kriterier?

3) Kan artikel 2, stk. 2, litra a), i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.

november 2000 om generelle rammebestemmelser om

ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes

således, at en intern regel i en virksomhed, som forbyder personalet

»at give udtryk for, hverken mundtligt eller ved deres påklædning

eller på anden vis, hvad der er deres religiøse, filosofiske eller

politiske overbevisning, uanset hvad den måtte være«, udgør direkte

forskelsbehandling, når den konkrete håndhævelse af denne interne

regel viser enten:

a) at den arbejdstager, som har til hensigt at udøve sin religionsfrihed

ved synligt at bære et (konnoteret) symbol, i den foreliggende sag et

tørklæde, behandles mindre gunstigt end en anden medarbejder,

som ikke bekender sig til nogen religion, ikke nærer nogen filosofisk

overbevisning og ikke har noget politisk tilhørsforhold, og som

derfor ikke føler noget behov for at bære noget som helst politisk,

filosofisk eller religiøst symbol?

M.fl. spg.

M2Beauté Cosmetics

1. Er en national myndighed ved klassificeringen af et kosmetisk

produkt som lægemiddel efter funktion som omhandlet i artikel 1,

nr. 2, litra b), i direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001, som

omfatter en prøvelse af alle produktets karakteristika, berettiget til at

støtte den påkrævede videnskabelige konstatering af produktets

farmakologiske egenskaber samt dets risici på en såkaldt

»strukturanalogi«, hvis det anvendte virksomme stof er en

nyudvikling, som i sin struktur kan sammenlignes med allerede

kendte og undersøgte farmakologiske virksomme stoffer, men

ansøgeren

ikke

forelægger

omfattende farmakologiske,

toksikologiske eller kliniske undersøgelser af det nye stof med

hensyn til dets virkninger og dosering, som kun er påkrævede, hvis

direktiv 2001/83/EF finder anvendelse?

2. Skal artikel 1, nr. 2, litra b), i direktiv 2001/83/EF af 6. november

2001 fortolkes således, at et produkt, der markedsføres som

kosmetisk produkt, og som mærkbart påvirker de fysiologiske

funktioner ved at udøve en farmakologisk virkning, kun skal anses

for et lægemiddel efter funktion, hvis det har en konkret positiv

virkning, som fremmer sundheden? Er det i denne forbindelse også

tilstrækkeligt, at produktet overvejende har en positiv virkning på

udseendet, som indirekte er gavnlig for sundheden gennem øget

følelse af selvværd eller velbefindende?

3. Eller er det også et lægemiddel efter funktion, hvis dets positive

virkning er begrænset til en forbedring af udseendet uden at være

direkte eller indirekte gavnligt for sundheden, men det ikke

udelukkende har sundhedsskadelige egenskaber og derfor ikke kan

sammenlignes med et rusmiddel?

Finanstilsynet

O-sag

Dom

12.10.22

Udenrigsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

13.10.22

Lægemiddelstyrelsen

O-sag

Dom

13.10.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 792: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/9.22

C-713/20

C-164/21

og C-

318721

C-199/21

Raad van bestuur van de Sociale verzekeringbank

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 11, stk. 3, litra a), i [forordning (EF) nr. 883/2004]

fortolkes således, at en arbejdstager, der bor i en medlemsstat og

arbejder på en anden medlemsstats område på grundlag af en

kontrakt om vikaransættelse, hvorved tjenesteforholdet ophører, så

snart vikararbejdet er færdigt, og derefter genoptages, i de

mellemliggende perioder stadig er omfattet af lovgivningen i

sidstnævnte medlemsstat, så længe vedkommende ikke midlertidigt

har indstillet dette arbejde?

2. Hvilke faktorer er i sådanne tilfælde af betydning ved

bedømmelsen af, om der er tale om en midlertidig indstilling af

virksomheden?

3. Efter hvilket tidsrum må det antages, at en arbejdstager, der ikke

længere har et kontraktmæssigt arbejdsforhold, har indstillet

virksomheden i arbejdslandet midlertidigt, med forbehold af

konkrete tegn på det modsatte??

BALTIJAS STARPTAUTISKA AKADEMIJA

Sagen vedrører:

1) Kan et (privatretligt) organ, der har flere hovedaktiviteter,

herunder forskningsaktiviteter, men hvis indtægter hovedsageligt

stammer fra levering af uddannelsesydelser mod vederlag, anses for

en enhed som omhandlet i artikel 2, nr. 83), i forordning nr.

651/2014?

2) Er det berettiget at anvende betingelsen vedrørende andelen af

finansieringen (indtægter og udgifter) af økonomiske og ikke-

økonomiske aktiviteter med henblik på at afgøre, om enheden

opfylder den betingelse, der er fastsat i artikel 2, nr. 83), i forordning

nr. 651/2014, hvorefter det primære mål med enhedens aktiviteter

er uafhængigt af andre interesser at bedrive grundforskning,

industriel forskning eller eksperimentel udviklingsaktivitet eller

formidle resultaterne heraf til en bredere kreds gennem

undervisning, udgivelsesaktivitet eller vidensoverførsel? I

bekræftende fald, hvilket forhold er da passende for så vidt angår

finansieringen af de økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter

med henblik på at fastslå det primære mål med enhedens aktiviteter?

3) Er det i henhold til artikel 2, nr. 83), i forordning nr. 651/2014

berettiget at anvende betingelsen om, at indtægterne fra

hovedaktiviteten reinvesteres (geninvestering) i hovedaktiviteten for

den pågældende enhed, og er det nødvendigt at foretage en

vurdering af andre forhold for med rette at kunne fastslå det primære

mål med aktiviteterne for den enhed, der foreslår projektet? Vil en

sådan vurdering blive ændret ved anvendelsen af deoppebårne

indtægter (geninvestering i hovedaktiviteten eller f.eks. i tilfælde af

en privat stifter udbetaling som udbytte til aktionærerne), selv i

tilfælde af, at størstedelen af indtægterne stammer fra gebyrer, der

betales for uddannelsesydelserne?

4) Er den retlige status for medlemmer af den enhed, der foreslår

det pågældende projekt, afgørende for vurderingen af, om enheden

er omfattet af definitionen i artikel 2, nr. 83), i forordning nr.

651/2014, dvs. om der er tale om et selskab, der er stiftet i henhold

til handelsretten med henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet

(aktivitet mod vederlag) med gevinst for øje (handelslovens artikel

1), eller om enhedens medlemmer eller aktionærer er fysiske eller

juridiske personer med gevinst for øje (herunder levering af

uddannelsesydelser mod vederlag) eller er stiftet uden gevinst for øje

(f.eks. en sammenslutning eller en fond)?

5) Er andelen af indenlandske og EU-studerende i forhold til

udenlandske studerende (fra tredjelande) og den omstændighed, at

målet med den hovedaktivitet, der udføres af den nævnte enhed, er

at tilbyde de studerende en konkurrencedygtig videregående

uddannelse og konkurrencedygtige kvalifikationer på det

internationale arbejdsmarked i overensstemmelse med de samtidige

internationale krav (punkt 5 i sagsøgerens vedtægter), afgørende for

vurderingen af den økonomiske karakter af aktiviteten for den

enhed, der foreslår projektet?

Finanzamt Österreich

Sagen vedrører:

Første spørgsmål, som er forbundet med andet spørgsmål:

Skal formuleringen »den medlemsstat, der er kompetent med hensyn

til pensionen« i artikel 67, andet punktum, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT 2004, L 166, s. 1,

berigtiget i EUT 2004, L 200, s. 1), som ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 465/2012 af 22. maj

2012 (EUT 2012, L 149, s. 4) (herefter »forordning (EF) nr.

Beskæftigelsesministeriet

Miljøministeriet

F-sag

O-sag

Dom

13.10.22

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

O-sag

Dom

13.10.22

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

13.10.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 792: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/9.22

C-349/21

C-431/21

883/2004«, »den nye koordinering« eller »grundforordningen«),

fortolkes således, at der herved forstås den medlemsstat, der tidligere

i sin egenskab af beskæftigelsesstat var kompetent med hensyn til

familieydelserne, og som nu er forpligtet til at betale den

alderspension, der består et krav på som følge af, at den pågældende

har udøvet retten til arbejdskraftens frie bevægelighed på

medlemsstatens område?

Andet spørgsmål:

Skal formuleringen i artikel 68, stk. 1, litra b), nr. ii), i forordning

(EF) nr. 883/2004 »ret til ydelser i kraft af modtagelse af en pension

eller en rente« fortolkes således, at en ret til familieydelse anses for

at opstå i kraft af modtagelse af en pension eller en rente, når der for

retten til familieydelse for det første er fastsat et kriterium om

modtagelse af en pension eller en rente i EU-retlige regler ELLER

retsforskrifter i medlemsstatens lovgivning, og for det andet at dette

kriterium om modtagelse af en pension eller en rente faktisk

opfyldes, således at den »blotte modtagelse af en pension eller en

rente« ikke er omfattet af artikel 68, stk. 1, litra b), nr. ii), i forordning

(EF) nr. 883/2004, og den pågældende medlemsstat EU-retligt set

ikke er »pensionsstaten«?

Tredje spørgsmål, der er relevant i stedet for første og andet

spørgsmål, såfremt retten til en pension eller en rente i sig selv er

tilstrækkeligt til at definere en stat som pensionsstat: Skal

formuleringen »et forskelsbetinget supplement udredes om

fornødent for den del, der overstiger dette beløb« i artikel 68, stk. 2,

andet punktum, anden halvsætning, i forordning (EF) nr. 883/2004,

når der modtages en aldersrente, der er opnået ret til på grundlag af

bestemmelserne i forordningerne om vandrende arbejdstagere og

inden da som følge af udøvelse af beskæftigelse i en på et tidspunkt,

hvor enten blot bopælsstaten eller begge stater endnu ikke var

EUmedlemsstater eller medlemsstater i Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde, set i lyset af EU-Domstolens dom

af 12. juni 1980, sag 733/79, Laterza, [EU:C:1980:156] fortolkes

således, at familieydelsen også garanteres i videst muligt omfang i

forbindelse med modtagelse af pension?

M.fl. spg.

HYA e.a.

Sagen vedrører:

Er de nationale retters praksis i straffesager, hvorefter retten

godkender overv

姮

ing, registrering og lagring af telefonsamtaler frt

af mist

殫

te med et generelt standardtekstforl

槬

hvori det uden

nogen form for individuel vurdering blot h

涤

es, at

lovbestemmelserne er blevet overholdt, forenelig med artikel 15, stk.

1, sammenholdt med artikel 5, stk. 1, i direktiv 2002/58og 11.

betragtning hertil?

妲

emt det frste sprgsm

嬠

besvares ben

槴

ende: Udgr det en

tilsides

洴

else af EU-retten, hvis den nationale lov fortolkes s

嬥

des, at de oplysninger, der er indsamlet ved hj

欰

af en s

夡

godkendelse, anvendes til at fre bevis for anklagen?

Finanzamt Bremen

Spørgsmål:

Skal artikel 43 EF, henholdsvis artikel 49 TEUF, som garanterer

etableringsfriheden (artikel 49 EF, henholdsvis artikel 56 TEUF,

som garanterer den fri udveksling af tjenesteydelser), fortolkes

således, at de er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter den

skattepligtige i forbindelse med omstændigheder, som vedrører

transaktioner med tilknytning til udlandet, skal føre optegnelser om

arten og indholdet af sine forretningsforbindelser med nærtstående

personer, som også omfatter det økonomiske og juridiske grundlag

for en aftale om priser og andre forretningsbetingelser med den

nærtstående person, som overholder armslængdeprincippet, og

hvorefter det, hvis den skattepligtige ikke forelægger de nævnte

optegnelser på skattemyndighedens opfordring, eller de forelagte

optegnelser i det væsentlige er uanvendelige, lægges til grund

–

idet

der ikke blot er tale om en simpel formodning

–,

at hans

skattepligtige indkomst i indlandet, som optegnelserne har til formål

at fastsætte, er højere end den af ham angivne indkomst, og, hvis

skattemyndigheden i sådanne tilfælde skal foretage et skøn, og denne

indkomst kun kan fastsættes inden for en bestemt ramme, navnlig

kun på grundlag af prisspænd, denne ramme kan udtømmes til

ulempe for den skattepligtige, men der desuden skal fastsættes et

tillæg, som udgør mindst 5% og højst 10% af det beregnede

merbeløb for indkomsten, men mindst 5 000 EUR, og ved for sen

forelæggelse af anvendelige optegnelser op til 1 000 000 EUR, dog

mindst 100 EUR for hver hel dag, som fristen overskrides med, idet

Justitsministeriet

F-sag

13.10.22

Miljøministeriet

O-sag

Dom

13.10.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 792: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/9.22

der kun kan bortses fra at fastsætte et tillæg, hvis den

optegnelsespligtige persons manglende opfyldelse forekommer

undskyldelig eller hans skyld kun er ubetydelig?

C-437/21

C-477/21

C-435/22

PPU

Liberty Lines

Sagen vedrører:

»Er [EU]-retten, og navnlig princippet om fri udveksling af

tjenesteydelser og princippet om maksimal konkurrence ved tildeling

af offentlige kontrakter, til hinder for en bestemmelse såsom artikel

47, stk. 11a, i lovdekret nr. 50 af 24. april 2017, ophøjet til lov nr. 96

af 21. juni 2017,

–

hvor hurtig personbefordring på skibsforbindelser mellem

Messinas havn og Reggio Calabrias havn sidestilles eller i det mindste

ved lov kan sidestilles med befordring med jernbane ad søvejen

mellem fastlandet og Sicilien som omhandlet i artikel 2, [stk. 1,] litra

e), i transport- og søfartsministeriets dekret nr. 138 T af 31. oktober

2000, og

–

der giver eller synes at være egnet til at give Rete Ferroviaria

Italiana S.p.a. en eneret med hensyn til tjenesteydelsen vedrørende

befordring med jernbane ad søvejen, herunder ved brug af

hurtigbåde mellem Sicilien og fastlandet?«

MAV-START

Sagen vedrører:

1) Skal artikel 5 i direktiv [2003/88], sammenholdt med artikel 31,

stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder (chartret), fortolkes således, at den daglige hviletid i

artikel 3 [i det nævnte direktiv] er en del af den ugentlige hviletid?

2) Eller skal artikel 5 i direktiv [2003/88], sammenholdt med

chartrets artikel 31, stk. 2, derimod fortolkes således, at den nævnte

artikel, henset til direktivets formål, alene fastlægger den minimale

ugentlige hviletid, dvs. skal den ugentlige hviletid have en varighed

på mindst 35 sammenhængende timer, såfremt der ikke foreligger

objektive eller tekniske betingelser eller betingelser vedrørende

arbejdets tilrettelæggelse, der udelukker dette?

3) Skal artikel 5 i direktiv [2003/88], sammenholdt med chartrets

artikel 31, stk. 2, fortolkes således, at når medlemsstatens lovgivning

og den gældende kollektive overenskomst fastlægger, at der skal ydes

en sammenhængende ugentlig hviletid på mindst 42 timer, er det

også obligatorisk, efter et arbejde, der er gennemført på

arbejdsdagen, der ligger før den ugentlige hviletid, at yde den daglige

hviletid på 12 timer, der er garanteret sammen med den ugentlige

hviletid i medlemsstatens lovgivning desangående og i den gældende

kollektive overenskomst, såfremt der ikke foreligger objektive eller

tekniske betingelser eller betingelser vedrørende arbejdets

tilrettelæggelse, der udelukker dette?

4) Skal artikel 3 i direktiv [2003/88], sammenholdt med chartrets

artikel 31, stk. 2, fortolkes således, at en arbejdstager også har ret til

en minimumshvileperiode, der skal ydes i løbet af 24 timer, såfremt

den pågældende arbejdstager uanset grund ikke skal arbejde de

følgende 24 timer?

5) Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 3

og 5 i direktiv [2003/88], sammenholdt med chartrets artikel 31, stk.

2, da fortolkes således, at den daglige hviletid [skal] ydes forud for

den ugentlige hviletid?

Generalstaatsanwaltschaft München (Extradition et ne bis in

idem)

Spørgsmål (uofficiel dansk oversættelse):

Skal artikel 54 i konventionen om gennemførelse af Schengen-

aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den

Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og

Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de

fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990,

sammenholdt med artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at de er til hinder for

udlevering af en tredjelandsstatsborger, der ikke er unionsborger,

sammenholdt med artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at den er til hinder

for, at en tredjestat, der ikke er statsborger i Den Europæiske Union,

har udleveret denne tredje stat med denne tredje stats endelige

udleveringskendelse ?

Søfartsstyrelsen

O-sag

Dom

13.10.22

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

13.10.22

Justitsministeriet

O-sag

13.10.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 792: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/9.22

C-677/20

T-347/20

T-582/20

T-81/21

C-376/20 P

C-66/21

IG Metall et ver.di

Er § 21, stk. 6, i Gesetz über die Beteiligung der Arbeitnehmer in

einer Europäischen Gesellschaft (lov om arbejdstagernes indflydelse

i et europæisk selskab), hvoraf det vedrørende stiftelsen af et SE

fremgår, at der skal fastsættes en særskilt udvælgelsesprocedure for

personer, som foreslås af fagforeningerne, for så vidt angår et vist

antal bestyrelsesmedlemmer, som repræsenterer medarbejderne,

forenelig med artikel 4, stk. 4, i Rådets direktiv 2001/86/EF af 8.

oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut

for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår

medarbejderindflydelse?

Sogia Ellas mod Kommissionen

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling.

—

Afgørelsen annulleres i sin helhed eller subsidiært, for så vidt som

den vedrører sagsøgeren.

—

Subsidiært annulleres afgørelsens artikel 2, for så vidt som den

kræver, at den omhandlede støtte skal tilbagesøges eller subsidiært,

for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Ighoga Region 10 m.fl. mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse af 28. april 2020 vedrørende statsstøtte

SA.48582 (2017/FC)

—

Tyskland

—

angivelige

statsstøtteforanstaltninger til Maritim-Gruppe og KHI Immobilien

GmbH (Ingolstadt) annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Sistem ecologica mod Kommissionen

Påstande:

—Det fastslås, at OLAF’s undladelse af over for sagsøgeren at træffe

de foranstaltninger, som kræves i henhold til gældende

bestemmelser, nemlig at meddele sagsøgeren afgørelsen om at

indlede en efterforskning eller en undersøgelse, der vedrører

sagsøgeren direkte, af at oplyse sagsøgeren om efterforskning eller

undersøgelser, der kan involvere sagsøgeren personligt, og

undladelsen af ikke at sætte sagsøgeren i stand til at udtale sig om

alle

omstændigheder,

som

vedrører

sagsøgeren,

indenkonklusioner, som direkte vedrører sagsøgeren, drages af disse

efterforskninger eller undersøgelser er retsstridig.

—OLAF’s afgørelse af 25. november 2020 om afslag på sagsøgerens

ansøgning om aktindsigt i OLAF’s undersøgelsessagsakter

annulleres.

—OLAF’s afgørelse af 25. november 2020 om at anse sagsøgerens

bemærkninger af 16. oktober 2020 for klager annulleres.

—OLAF’s afgørelse

af 25. november 2020 om afslag på sagsøgerens

klager af 16. oktober 2020 annulleres.

—OLAF’s afgørelse af 8. december 2020 om afslutning af den

undersøgelse, som sagsøgeren var genstand for, annulleres.

—OLAF’s afgørelse af 21. december 2020 om at

sagsøgerens klager

af 14. december 2020 ikke vil blive anset for klager annulleres.

—Det

fastslås, at alle oplysninger og data om sagsøgeren og alle

relevante beviser, der er fremsendt til de nationale myndigheder,

udgør utilladelige beviser, herunder OLAF’s

undersøgelsesrapport

af 16. januar 2020, meddelelse af 9. juni 2020 og endelig rapport af

8. december 2020.

—Det

fastslås, at alle undersøgelsesprocedurer, der har fundet sted

i forbindelse med de undersøgelser, der fulgte efter ovennævnte

afgørelser, er ulovlige.

—Det

fastslås, at alle konklusioner fra disse undersøgelser er

ulovlige.

Kommissionen mod CK Telecoms UK Investments (appel)

Påstande:

—

Rettens dom af 28. maj 2020 i sag T-399/16, CK Telecoms UK

Investments Ltd mod Kommissionen ophæves.

—

Sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling.

—

Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne i appelsagen.

—

Afgørelsen om sagsomkostninger i første instans udsættes.

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Sagen vedrører:

Spørgsmål 1a: Da Nederlandene har undladt at fastlægge

begyndelsestidspunktet for den i artikel 6, stk. 1, i direktiv

2004/81/EF garanterede betænkningstid i overensstemmelse med

national lovgivning, skal denne bestemmelse da fortolkes således, at

betænkningstiden

uden

videre

begynder,

når

tredjelandsstatsborgeren underretter (giver) de nederlandske

myndigheder (meddelelse) om menneskehandelen?

Erhvervsstyrelsen

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

18.10.22

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

19.10.22

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

Dom

19.10.22

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

19.10.22

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

20.10.22

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

Dom

20.10.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 792: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/9.22

Spørgsmål 1b: Da Nederlandene har undladt at fastlægge varigheden

af den i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2004/81/EF garanterede

betænkningstid i overensstemmelse med national lovgivning, skal

denne bestemmelse da fortolkes således, at betænkningstiden uden

videre ophører, efter at der er sket anmeldelse af menneskehandel,

eller den pågældende tredjelandsstatsborger tilkendegiver, at han

ikke vil anmelde denne?

Spørgsmål 2: Skal der ved afgørelse om udsendelse som omhandlet

i artikel 6, stk. 2, i direktiv 2004/81/EF også forstås udsendelse af

en tredjelandsstatsborger fra medlemsstatens område til en anden

medlemsstats område?

Spørgsmål 3a: Er artikel 6, stk. 2, i direktiv 2004/81/EF til hinder

for, at der i den i denne artikels stk. 1 garanterede betænkningstid

træffes en afgørelse om overførsel?

Spørgsmål 3b: Er artikel 6, stk. 2, i direktiv 2004/81/EF til hinder

for, at der i den i denne artikels stk. 1 garanterede betænkningstid

fuldbyrdes en allerede truffet afgørelse om overførsel eller træffes

forberedelser hertil?

C-301/21

Curtea de Apel Alba Iulia e.a.

Sagen vedrører:

1. Skal bestemmelserne i artikel 9, stk. 1, i direktiv [2000/78],

hvorefter det sikres, at »enhver, der mener sig krænket, fordi

princippet om ligebehandling tilsidesættes i forhold til den

pågældende«, kan indgive klage, og bestemmelserne i artikel 47, [stk.

1,] i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

der sikrer, at enhver »skal have adgang til effektive retsmidler [og]

har ret til en retfærdig […] rettergang«, fortolkes således, at de er til

hinder for en national lovgivning som den, der følger af artikel 211,

litra c), i Legea dialogului social nr. 62/2011 (lov nr. 62/2011 om

dialogen mellem arbejdsmarkedets parter), ifølge hvilken fristen på

tre år for at anlægge erstatningssøgsmål løber »fra den dato, hvor

tabet er opstået«, uafhængigt af, om sagsøgerne har haft kendskab til

tabets opståen (og omfang)?

2. Skal bestemmelserne i artikel 2, stk. 1 og 2, og bestemmelserne i

artikel 3, stk. 1, litra c), in fine, i direktiv [2000/78] fortolkes således,

at de er til hinder for en national lovgivning som den, der følger af

artikel 1, stk. 2, i Legea-cadru nr. 330, din 5 noiembrie 2009, privind

salarizarea unitara a personalului platit din fonduri publice

(rammelov nr. 330 af 5.11.2009 om et ensartet lønsystem for ansatte,

der aflønnes med offentlige midler), som fortolket i dom nr. 7/2019

(offentliggjort i Monitorul Oficial al României

–

det rumænske

statstidende

–nr.

343 af 6.5.2019), hvorved Înalta Curte de Casa.ie .i

Justi.ie (kassationsdomstol) afgjorde en appel i lovens interesse,

under omstændigheder, hvor sagsøgerne ikke havde haft den

lovbestemte mulighed for at anmode om forhøjet

ansættelsesgodtgørelse, idet de var blevet ansat inden for retsvæsenet

efter ikrafttræden af lov nr. 330/2009, dvs. en retsakt, der

udtrykkeligt bestemte, at lønrettigheder udelukkende er og forbliver

dem, der er fastsat i denne lov, med den følge, at der er skabt en

lønmæssig forskelsbehandling i forhold til dereskollegaer, herunder

på baggrund af alderskriteriet, hvilket i praksis er ensbetydende med,

at kun de ældre dommere, som er tiltrådt tjenesten før januar 2010

(der nød godt af domme afsagt i perioden fra 2006 til 2009, hvis

domskonklusion blev genstand for fortolkning i 2019 i kraft af dom

nr. 7/2019 fra [Înalta Curte de Casa.ie .i Justi.ie

(kassationsdomstol)]), opnåede betaling med tilbagevirkende kraft af

lønrettigheder (som ligner dem, der udgør kravet i det søgsmål, som

er genstand for den foreliggende sag), i perioden fra december 2019

til januar 2020 med hensyn til perioden fra 2010 til 2015, til trods

for, at også sagsøgerne i den samme periode var beskæftigede som

dommere og udførte de samme arbejdsydelser på de samme vilkår

og i den samme institution?

3. Skal bestemmelserne i direktiv [2000/78] fortolkes således, at de

kun er til hinder for en forskelsbehandling, såfremt den er knyttet til

et af de i direktivets artikel 1 fastsatte kriterier, eller er disse

bestemmelser, eventuelt sammenholdt med andre EU-retlige

bestemmelser, omvendt generelt til hinder for, at en ansat behandles

lønmæssigt forskelligt fra en anden ansat, hvis den pågældende

udfører det samme arbejde for den samme arbejdsgiver i den samme

periode og på de samme vilkår?

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

20.10.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 792: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/9.22

C-306/21

C-329/21

Koalitsia „Demokratichna

Bulgaria -

Obedinenie“

Spørgsmål:

1. Skal artikel 2, stk. 2, litra a), i den generelle forordning om

databeskyttelse fortolkes således, at den er til hinder for, at denne

forordning anvendes på et tilsyneladende internt anliggende såsom

gennemførelsen af valg til nationalforsamlingen, hvis genstanden for

beskyttelsen er personoplysninger om personer

–

borgere i Den

Europæiske Union

–

og behandlingen af oplysningerne ikke er

begrænset til indsamling af oplysninger i forbindelse med den

pågældende aktivitet?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Fritager

afslutningen af gennemførelsen af valgene til nationalforsamlingen,

som tilsyneladende ikke er omfattet af EU-rettens

anvendelsesområde, de ansvarlige, registerførerne og de personer,

der opbevarer personoplysninger, fra deres forpligtelser i henhold til

forordningen, som er det eneste middel til beskyttelse af EU-

borgernes personoplysninger på EU-niveau? Afhænger

forordningens anvendelighed alene af den aktivitet, hvortil

personoplysningerne er blevet tilvejebragt eller indsamlet, idet dette

også fører til den konklusion, at den ikke finder anvendelse senere?

3. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Er artikel 6,

stk. 1, litra e), i den generelle forordning om databeskyttelse og

proportionalitetsprincippet, som er forankret i 4. og 129. betragtning

til forordningen, til hinder for en national lovgivning om

gennemførelsen af forordningen som den omhandlede, der på

forhånd udelukker og begrænser muligheden for, at der foretages

nogen form for videooptagelser ved registreringen af

valgresultaterne i valglokalerne, ikke tillader nogen differentiering

mellem

regulering

enkelte

bestanddele

registreringsprocessen og udelukker muligheden for at opfylde

forordningens formål

–

beskyttelsen af personers personoplysninger

–

med andre midler?

4. Alternativt og i forbindelse med EU-rettens anvendelsesområde

–

ved gennemførelsen af kommunalvalg og valg til Europa-

Parlamentet: Er artikel 6, stk. 1, litra e), i den generelle forordning

om databeskyttelse og proportionalitetsprincippet, som er forankret

i 4. og 129. betragtning til forordningen, til hinder for en national

lovgivning om gennemførelsen af forordningen som den

omhandlede, der på forhånd udelukker og begrænser muligheden

for, at der foretages nogen form for videooptagelser ved

registreringen af valgresultaterne i valglokalerne, hverken foretager

eller blot tillader nogen differentiering mellem og regulering af

enkelte bestanddele af registreringsprocessen og udelukker

muligheden for at opfylde forordningens formål

–

beskyttelsen af

personers personoplysninger

–

med andre midler?

5. Er artikel 6, stk. 1, litra e), i den generelle forordning om

databeskyttelse til hinder for, at aktiviteter vedrørende kontrol af den

retmæssige gennemførelse af afholdte valg og registreringen af

resultaterne heraf kvalificeres som udførelse af en opgave i

samfundets interesse, der berettiger et specifikt indgreb, som er

underlagt

proportionalitetsprincippet,

vedrørende

personoplysningerne om de personer, der er tilstede i valglokalerne,

såfremt disse personer udfører en officiel, offentlig og lovfastsat

opgave?

6. Såfremt det femte spørgsmål besvares bekræftende: Er

beskyttelsen af personoplysninger til hinder for indførelsen af et

nationalt retligt forbud mod indsamling og behandling af

personoplysninger, som begrænser muligheden for at foretage

sideløbende aktiviteter vedrørende videooptagelse af materialer,

objekter eller genstande, der ikke indeholder personoplysninger, hvis

registreringsprocessen potentielt indebærer en mulighed for, at der

også indsamles personoplysninger ved videooptagelsen af personer,

der er tilstede i valglokalet og på det pågældende tidspunkt udfører

en aktivitet i samfundets interesse?

DIGI Communications

Sagen vedrører:

1) 1.1 Kan en virksomhed, der er registreret og aktiv i en anden

medlemsstat, og som ikke selv udbyder elektroniske

kommunikationstjenester på det marked, der er omfattet af

afgørelsen, anses for at være konkurrent til de virksomheder, der er

adressater for en afgørelse fra den nationale tilsynsmyndighed som

omhandlet i artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles

rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester (rammedirektivet), når en virksomhed under dens direkte

kontrol er til stede på det relevante marked som tjenesteudbyder og

Justitsministeriet

Miljøministeriet

O-sag

Dom

20.10.22

Energistyrelsen

O-sag

20.10.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 792: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/9.22

C-362/21

C-406/21

konkurrerer i dette med de virksomheder, der er adressater for

afgørelsen?

1.2 Er det for at besvare spørgsmål 1.1 nødvendigt at undersøge, om

det moderselskab, der ønsker at klage, udgør en økonomisk enhed

med den virksomhed, som det kontrollerer, og som er til stede som

konkurrent på det pågældende marked?

2) 2.1 Er en auktionsprocedure gennemført af en national

tilsynsmyndighed i henhold til artikel 4, stk. 1, i rammedirektivet og

artikel 7 i direktiv Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet), der angår

brugsrettighederne til frekvenser til støtte for udrulning af 5G og

yderligere trådløse bredbåndstjenester, en procedure der tager sigte

på at beskytte konkurrencen? Bør den nationale tilsynsmyndigheds

afgørelse om resultatet af auktionen også fortolkes således, at den

har til formål at forsvare konkurrencen i denne henseende?

2.2 Såfremt Domstolen besvarer spørgsmål 2.1 bekræftende, har den

omstændighed, at den nationale tilsynsmyndighed ved en endelig

afgørelse, der er indeholdt i en særskilt afgørelse, har givet den

virksomhed, der har anlagt sag, afslag på at registrere sit bud med

den følge, at virksomheden ikke kan deltage i auktionen og dermed

ikke er adressat for den afgørelse, der førte til procedurens

afslutning, da betydning for afgørelsens mål om at beskytte

konkurrencen?

M.fl. spg.

EKOFRUKT

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 25, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og

tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre

marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF fortolkes således,

at det er ulovligt at erklære en forvaltningsakt ugyldig, som er udstedt

i form af et elektronisk dokument, hvis den er underskrevet med en

elektronisk signatur, som ikke er en »kvalificeret elektronisk

signatur«?

2. Er indførelsen af en »kvalificeret elektronisk signatur« i det

certifikat, som tillidstjenesteudbyderen har udstedt, tilstrækkelig til

at fastslå, hvorvidt en elektronisk signatur er en kvalificeret signatur,

eller skal retten fastslå, at artikel 26 og bilag I til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli

2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for

elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af

direktiv 1999/93/EF er opfyldt?

3. Er den omstændighed, at udbyderen i et tilfælde som det

ovennævnte kvalificerer den elektroniske signatur som

»erhvervsmæssig«, tilstrækkelig til atfastslå, at der ikke foreligger en

»kvalificeret elektronisk signatur«, hvis der mangler et kvalificeret

certifikat fra udbyderen, eller skal det fastslås, hvorvidt

underskrifterne opfylder kravene til en kvalificeret elektronisk

signatur?

4. Udgør den omstændighed, at navnene på indehaveren af den

elektroniske signatur er angivet med latinske bogstaver i stedet for

med kyrilliske bogstaver, således som personen identificerer sig, i

forbindelse med en kontrol af, om den kvalificerede elektroniske

signatur opfylder kravene i bilag I til Europa- Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk

identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske

transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv

1999/93/EF, en tilsidesættelse af forordningen, som medfører, at

der ikke foreligger en kvalificeret elektronisk signatur?

A Oy

1. Skal artikel 12, stk. 4, i direktiv 2011/7 fortolkes således, at

medlemsstaterne kan undtage en aftalepraksis vedrørende

morakonsekvenser, som blev udøvet fast i forbindelse med

enkeltbestillinger mellem parterne før den 16. marts 2013, fra dette

direktivs anvendelsesområde, selv om de enkeltbestillinger, på

grundlag af hvilke der gøres morakonsekvenser gældende, blev

foretaget efter dette tidspunkt? 2. Såfremt det første spørgsmål

besvares benægtende: Skal artikel 7, stk. 2 og 3, i direktiv 2011/7

fortolkes således, at den i det første spørgsmål beskrevne

aftalepraksis skal anses for et kontraktvilkår eller en handelspraksis

som omhandlet i disse bestemmelser, hvor morarenter eller

kompensation for omkostninger ved inddrivelse udelukkes?

Toldsstyrelsen

O-sag

20.10.22

Justitsministeriet

O-sag

Dom

20.10.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 792: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/9.22

C-412/21

C-556/21

Dual Prod SRL

Sagen vedrører:

1) Kan bestemmelserne om princippet om uskyldsformodning i

artikel 48, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, sammenholdt med artikel 16, stk. 1, i

direktiv 2008/118/EF, fortolkes således, at de er til hinder for en

retlig situation som den i hovedsagen foreliggende, hvor en

administrativ foranstaltning om suspension af en bevilling til

fremstilling af alkohol kan træffes på grundlag af simple

formodninger, som er genstand for en igangværende strafferetlig

efterforskning, uden at der foreligger en endelig fældende dom i en

straffesag?

2) Kan bestemmelserne om princippet ne bis in idem i artikel 50 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

sammenholdt med artikel 16, stk. 1, i direktiv 2008/118/EF,

fortolkes således, at de er til hinder for en retlig situation som den i

hovedsagen foreliggende, hvor én og samme person for de samme

handlinger kan pålægges to sanktioner af samme (suspension af

bevilling til fremstilling af alkohol), som alene adskiller sig hvad

angår [sanktionernes varighed]?

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Skal artikel 27, stk. 3, og artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af

kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er

ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international

beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en

statsløs i en af medlemsstaterne (EUT 2013, L 180) fortolkes således,

at de ikke er til hinder for, at appelinstansen, når afgørelser i sager

som de her omhandlede efter medlemsstatens retssystem kan

appelleres, under sagens behandling på begæring af medlemsstatens

kompetente myndighed træffer en foreløbig foranstaltning om

udsættelse af fristen for overførsel?

Justitsministeriet

O-sag

20.10.22

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

20.10.22