NOTAT til Folketingets Europaudvalg
Status for situationen ved den polske grænse til Belarus
Lukasjenko annoncerede i maj 2021, at Belarus ville åbne grænserne for irregulære
migranter mod EU som modsvar på økonomiske sanktioner. Strømmen af migranter
er tydeligt orkestreret af Belarus-regimet, der har udvidet mulighederne for at få vi-
sum-fri adgang til landet og faciliteret en markant forøgelse af flyforbindelser fra især
Mellemøsten til Belarus. Det vurderes, at Belarus bruger migranterne som en form
for hybridt våben mod Polen og EU som modsvar på EU’s sanktioner.
Den belarusiske instrumentalisering af migranter skabte i første omgang et øget mi-
grationspres på Litauen. Presset blev gradvist flyttet til grænsen til Polen og eskale-
rede fra begyndelsen af november, hvor Belarus ændrede sin tilgang ved at transpor-
tere markant større grupper af irregulære migranter til grænsen. Der drejer sig om
især irakere og afghanere, men også personer fra bl.a. Cameroun og Republikken
Congo. De polske myndigheder vurderer, at der i alt befinder sig 12.-15.000 irregu-
lære migranter i Belarus.
Der er blevet observeret en stadigt mere aggressiv og koordineret adfærd fra Belarus-
regimet. Det har i november ført til voldsomme sammenstød langs grænsen mellem
store grupper af migranter og de polske myndigheder, med sårede til følge.
Store dele af den polske grænse har siden den 3. september 2021 været underlagt
undtagelsestilstand i en tre kilometers zone langs grænsen mod Belarus. Undtagelses-
tilstanden blev indført med henvisning til strømmen af irregulære migranter, samt
den fælles russisk-belarusiske militærøvelse Zapad-2021. Undtagelsestilstanden er ef-
terfølgende blevet forlænget med yderligere 60 dage pga. det stadigt stigende antal ir-
regulære migranter, som forsøger at komme over grænsen. Med undtagelsestilstanden
i Polen forbydes uvedkommende adgang til zonen. Det gælder bl.a. journalister og
medlemmer af civilsamfundet, men også medlemmer af det polske parlament nægtes
adgang. Det er alene den polske ombudsmandsinstitution, der har adgang til grænse-
zonen, men deres rapporter er ikke offentligt tilgængelige.
Foruden undtagelsestilstanden har de polske myndigheder siden august 2021 arbejdet
på at sikre grænsen fysisk med pigtrådshegn og barrierer. Nogle grænseovergange er
lukket, mens andre fortsat er åbne for transport. I tillæg hertil har man udkomman-
deret 15.000 soldater og 2.000 betjente til at bistå grænseværnet i bevogtningen af
grænsen. Det polske forsvar har endvidere hævet beredskabet for styrkerne i
Territo-
rial Defence Force
(det polske hjemmeværn), og alle soldater i grænseregionerne op til
Rusland og Belarus skal kunne mobiliseres inden for seks timer. To bataljoner af
hjemmeværnet er blevet indkaldt.
Konkret har de polske myndigheder siden august 2021 registreret mere end 33.000
illegale forsøg på at krydse grænsen. Dette tal skal sammenlignes med 120 forsøg i
Dato:
18.11.2021
Sagsnummer:
2021-768
Bilag:
1