Den416.
november 2021
MIM 093
MIM
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om “Udkast til
Kommissionens gennemførelsesforordning 10760/2021 af
dd.mm.2021 om godkendelse af mikroorganismen
Bacillus amyloliquefaciens
strain IT-45 som lavrisiko-aktivstof, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler,
og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.
540/2011” (Komitesag)
Resumé
Kommissionen foreslår, at mikroorganismen Bacillus amyloliquefaciens strain IT-45, godkendes
som lavrisiko-aktivstof i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler. Hvis
forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at stoffet bliver opført på bilag til Kommissionens
forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer. Forslaget
forventes behandlet på et videomøde i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 1.
og 2. december 2021, og efterfølgende sat til skriftlig afstemning. Der er ingen væsentlige
økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner, kommuner eller staten. Der er ingen
erhvervsøkonomiske konsekvenser. Miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark påvirkes neutralt.
Miljøstyrelsen vurderer, at der er vist sikker anvendelse ift. sundhed og miljø, og at Bacillus
amyloliquefaciens strain IT-45 opfylder kravene for at være et lavrisiko aktivstof. Regeringen agter
derfor, at støtte Kommissionens forslag om godkendelse af Bacillus amyloliquefaciens strain IT-45
som lavrisiko-aktivstof.
Baggrund
Foreløbigt forslag til Kommissionsforordning
“Udkast
til Kommissionens gennemførelsesforordninger
10760/2021 af dd.mm.2021 om godkendelse af mikroorganismen
Bacillus amyloliquefaciens
strain
IT-45 som aktivstof jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om
markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011”
er fremsendt
til medlemsstaterne.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 4 og 13, stk. 2,
som fastlægger, at aktivstoffer, herunder mikroorganismer skal vurderes iht. forordningen, og at
Kommissionen skal foreslå enten en godkendelse eller en ikke-godkendelse af et aktivstof, når
vurderingen af dette er foretaget.