Den 15. november 2021
FVM 123
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om ændring af bilag II, III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for rester af pestici-
derne eddikesyre, azoxystrobin, benzovindiflupyr, cyantraniliprol, cyflu-
fenamid, emamectin, flutolanil, Gliocladium catenulatum J1446, svovlkalk,
maltodextrin og proquinazid i eller på specifikke produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier for pesticid-
rester i bilag II, III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for 11 ak-
tivstoffer i en række afgrøder (komitésag). Forslaget vedrører ændringer af maksimalgrænseværdier
på baggrund af nye anvendelser i EU og ansøgning om importtolerancer for fødevarer fra tredjelande
samt revurderinger for stofferne eddikesyre, azoxystrobin, benzovindiflupyr, cyantraniliprol, cyflu-
fenamid, emamectin, flutolanil, Gliocladium catenulatum J1446, svovlkalk, maltodextrin og proqui-
nazid. Ændringerne betyder, at der er maksimalgrænseværdier, der sættes op, og nye maksimalgræn-
seværdier, der etableres. Mikroorganismen Gliocladium catenulatum J1446 samt stofferne eddike-
syre, svovlkalk og maltodextrin tilføjes til bilag IV, som er en liste over pesticider, der ikke skal fast-
sættes en grænseværdi for, fordi restindhold af pesticiderne ikke vurderes at have en sundhedsmæssig
risiko. Der er gennemført risikovurderinger af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
for de anførte stoffer, og ændringerne vurderes at være sundhedsmæssigt acceptable af DTU Fødeva-
reinstituttet. DTU Fødevareinstituttet har også foretaget en vurdering af eventuelle kombinationsef-
fekter, som ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder. Forslaget forventes sat til
skriftlig afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) med for-
ventet frist den 30. november 2021. En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyt-
telsesniveau i Danmark. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget. Det bemærkes, at re-
geringens holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer, som den tidligere regering i 2012
forelagde Folketingets fødevareordførere for behandling af komitésager om fastsættelse af maksimal-
grænseværdier for pesticidrester.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II, III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller