Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del EU-note E 12
Offentligt
2508790_0001.png
NYHEDSBREV │ 2019-2020 │
22. DECEMBER 2021
Nye
indtægter til EU’s budget
Kommissionen har præsenteret et forslag til tre nye
indtægtskilder til EU’s budget, som
frem mod 2058
skal sikre tilbagebetalingen af det fælles EU-lån, som
finansierer EU’s genopretningsfond.
Nye egne indtægter
Kommissionen foreslår at rejse op til 17 mia. euro årligt (2018-priser)
til EU’s
budget fra tre nye indtægtskilder. De tre nye indtægtskilder består af 25 pct.
af midlerne fra salget af CO2-kvoter
under EU’s
kvotehandelssystem (ETS),
75
pct. af indtægterne fra EU’s kommende CO2-grænsetilpasnings-
mekanisme samt 15 pct. af de profitter fra store multinationale selskaber,
som ifølge den globale skatteaftale i OECD/G20-regi skal omfordeles til bl.a.
EU’s medlemslande
til beskatning.
De nye indtægter skal gå til afviklingen af tilskudsdelen af det fælles EU-lån
på 750 mia. euro (2018-priser),
som finansierer EU’s genopretningsfond.
Lånet skal være fuldt afviklet senest den 31. december 2058. Kommissionen
har tidligere estimeret, at det årligt vil kræve omkring 15-16 mia. euro
(løbende priser) at afvikle det fælles EU-lån.
Kommissionens ambition er, at de nye indtægtskilder skal være gældende
fra 1. januar 2023, men de forventede op til 17 mia. euro om året vil først
kunne realiseres, når de nye indtægtskilder er fuldt indfasede i 2026:
●
●
●
12 mia. euro fra EU’s kvotehandelssystem (ETS)
1 mia. euro fra CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM)
Op til 4 mia. euro fra OECD-aftalen om omfordeling af
beskatningsrettigheder.
Indtægt fra EU’s kvotehandelssystem (ETS):
9 mia. euro årligt i
2023-2030
Under EU’s nuværende CO2-kvotehandelssystem
tilfalder indtægterne fra
salg af CO2-kvoter primært medlemslandene. I fremtiden vil
 EU-note - 2021-22 - E 12: EU-nyt om Kommissionens forslag om nye egne indtægter til EU-budgettet
2508790_0002.png
kvotehandelssystemet også gælde for søfartssektoren og i højere grad for
luftfart, og der vil blive indført et nyt system for bygninger og vejtransport.
Kommissionen foreslår, at 25 pct. af de indtægter som
kvotehandelssystemet genererer skal tilfalde EU-budgettet. Det omfatter
også kvoter, som medlemslandene tildeler gratis eller ikke sælger.
Efter indfasningen forvente indtægterne
til EU’s budget på at blive på i
gennemsnit ca. 12 mia. euro om året i 2026-2030.
For at sikre, at nogle medlemslande ikke kommer til at betale
uforholdsmæssigt meget under denne nye indtægt, er der i en
overgangsperiode frem til 2030 fastsat et øvre og nedre loft for landenes
bidrag baseret på deres relative BNI-niveau.
Sociale klimafond
Kommissionen har som led i pakken om Fit for 55 fremsat et forslag om en
social klimafond, som skal fordele midler til medlemslandene for at afbøde
de negative økonomiske effekter for borgerne af at inddrage bygninger og
vejtransport under EU’s CO2-kvotehandelssystem
(ETS). Fonden skal
finansieres med ca. 25 pct. af de forventede indtægter fra CO2-kvotesalget
under denne nye gren af ETS for bygninger og vejtransport. Den sociale
klimafond vil have et budget på 72,2 mia. euro (løbende priser) i perioden
2025-2032. Fonden skal altså også finansieres af indtægterne til EU-
budgettet fra kvotehandelssystemet (ETS).
Indtægt fra CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM): 0,5
mia. euro i perioden 2023-2030
Den kommende CO2-grænsetilpasningsmekanisme, som Kommissionen
foreslog i juli 2021, skal tilskynde producenter i lande uden for EU til at gøre
deres produktionsprocesser grønnere. Mekansimen lægger en CO2-pris på
import for visse sektorer svarende til, hvad der ville være blevet betalt, hvis
varerne var blevet produceret i EU. Kommissionen foreslår, at 75 pct. af
disse indtægter tilfalder EU-budgettet. Den resterende del tilfalder
medlemslandene.
Indtægterne til EU’s budget forventes at blive på ca. 1 mia. euro om året i
perioden 2026-2030. Der forventes ikke nogen indtægter i
overgangsperioden 2023-2025.
Indtægt fra omfordelingen af beskatningsretten for visse
multinationale selskaber: 2,5-4 mia. euro årligt
I oktober 2021 blev der opnået enighed om en global skatteaftale i regi af
OECD og G20 , hvor den ene del (søjle I) omfatter omfordeling af
beskatningsretten for en del af profitterne fra store multinationale selskaber
til de lande, hvor selskaberne har økonomisk aktivitet og værdiskabelse.
Kommissionen foreslår, at
15 pct. af de omfordelte profitter skal gå til EU’s
budget. Da der stadig er uafklarede punkter i den globale aftale estimeres
det årlige bifdrag til EU’s budget i intervallet 2,5
til 4 mia. euro.
Kommissionen vil i 2022 fremsætte et forslag til EU’s implementering af
OECD/G20-aftalen.
 EU-note - 2021-22 - E 12: EU-nyt om Kommissionens forslag om nye egne indtægter til EU-budgettet
2508790_0003.png
Kommissionens forslagspakke
Kommissionens pakke indeholder en meddelelse om de forskellige nye
indtægtskilder samt et forslag til ændring af Rådets afgørelse om ordningen for
EU’s egne indtægter. Ordningen for EU’s egne indtægter fastsætter de forskellige
indtægtskilder til EU’s budget og metoden til beregning af de enkelte
medlemslandes bidrag til budgettet. De nye indtægtstyper skal tilføjes ordningen for
EU’s egne indtægter for at kunne tages i brug.
Hertil kommer et forslag til ændring af forordningen om den flerårige finansielle
ramme (MFF) for 2021-2027.
MFF’en skal ændres, da den foreslåede sociale
klimafond skal føres ind i budgetrammen i perioden 2025-2027 med sin egen
bevilling, hvilket vil ske under udgiftskategori 3 (naturressourcer og miljø).
Ændringen skal samtidg gøre det juridisk muligt, at påbegynde tilbagebetalingen af
det fælles EU-lån til genopretningsfonden allerede under den nuværende MFF.
KOM (2021) 566: meddelelse
om den næste generation af indtægter til EU’s budget
KOM (2021) 570: forslag til ændring af Rådets afgørelse om ordningen for EU’s egne indtægter
KOM (2021) 569: forslag til ændring af forordningen om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027
Bilag til forslaget om ændring af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027
Pressemeddelelse fra Kommissionen
Udeståender
Som det fremgår bygger en af de nye indtægtskilder på indtægterne fra
salget af CO2-kvoter
under EU’s kvotehandelssystem og herunder forslaget
om at inddrage bygninger og vejtransport i kvotehandelssystemet.
Der er dog på nuværende tidspunkt, bl.a. i lyset af de stigende energipriser,
en del skepsis blandt nogle EU-lande om dette forslag, hvilket bl.a. kom til
udtryk på det seneste miljørådsmøde den 20. december 2021. Ifølge
Agence Europe
udtrykte særligt Tjekkiet, Slovakiet, Cypern, Letland,
Rumænien, Ungarn, Grækenland og Polen sig imod forslaget.
Det er heller ikke alle EU-landene, der er tilhængere af det nuværende
forslag til den sociale klimafond. Her er det ifølge
Agence Europe
Holland,
Østrig, Sverige, Finland og Danmark der har betænkeligheder ved at lade
fonden blive finansieret af EU-budgettet.
Indtægten fra CO2-grænsetilpasningsmekanismen bygger også på et
forslag, som ikke er vedtaget endnu.
Endelig bygger den sidste nye indtægtskilde som nævnt på EU’s
implementering af søjle I i den globale OECD-aftale om beskatning, hvor alle
deltaljer endnu ikke er på plads.
Kommissionen direktivforslag til EU’s
implementering forventes først fremsat til juli 2022.
Finansiering af EU’s budget
EU’s budget finansieres i dag primært ved såkaldte egne indtægter, der betår af:
 EU-note - 2021-22 - E 12: EU-nyt om Kommissionens forslag om nye egne indtægter til EU-budgettet
2508790_0004.png
●
Afgifter i forbindelse med EU's markedsordning for sukker.
● Toldindtægter fra EU's samhandel med lande udenfor EU.
● Et momsbidrag fra medlemslandene udregnet som en ensartet sats på 0,30 pct.
af et harmoniseret momsberegningsgrundlag.
● Et BNI-bidrag
fra medlemslandene udregnet som en ensartet procentsats af
medlemslandenes BNI (bruttonationalindkomst).
● Et bidrag baseret på vægten af medlemslandenes ikkegenanvendt
plastemballageaffald (0,8 euro pr. kg.).
Foruden egne indtægter finansieres EU-budgettet også af såkaldte andre indtægter,
der bl.a. består
af bøder udstedt til virksomheder i forbindelse med EU’s
konkurrenceregler.
En særlig kategori af indtægter er såkaldte formålsbestemte indtægter, der som
navnet antyder, er øremærket til et særligt formål (modsat det generelle princip for
EU’s indtægter,
hvor indtægterne dækker alle udgiftstyper). Indtægterne fra det
fælles EU-lån til genopretning af EU-landenes økonomier efter covid-19 er
formålsbestemte indtægter, der kun kan anvendes til de udgifter, der er dækket af
genopretningsfonden.
De foreslåede nye indtægtskilder er dog ikke at betragte som formålsbestemte
indtægter, selvom de skal gå til afviklingen af EU-lånet.
Budget 2022
EU’s samlede egne indtægter er i 2022 budgetteret til at beløbe sig til 157,7 mia.
euro. Beløbet fordeler sig på egne indtægter på følgende måde (indtægter fra
sukkerafgifter er endnu ikke opgjort):
Indtægt
Told
Momsbaseret
bidrag
BNI-bidrag
Plastemballage
I alt
EU samlet
Mia. euro
17,91
19,07
114,74
6,00
157,72
Andel
(%)
11,4
12,1
72,8
3,8
100,0
Danmark
Mia. euro
0,35
0,39
2,50
0,12
3,36
Andel
(%)
1,95
2,05
2,18
2,00
2,13
Det danske bidrag forventes at beløbe sig til 3,36 mia. euro eller ca. 25 mia. kr.
svarende til 2,13 pct. af EU-landenes bidrag i form af egne indtægter.
Foruden egne indtægter forventes der øvrige indtægter på samlet 12,9 mia. euro i
EU-budgettet for 2022.
Det videre forløb
De nye indtægtskilder skal vedtages ved en ændring af den såkaldte ordning
for EU’s egne indtægter. Det kræver enstemmighed i Rådet og høring af
Europa-Parlamentet, hvorefter hvert enkelt medlemsland skal godkende
ændringen af ordningen nationalt. I Danmark vil det ske ved en
folketingsbeslutning.
Forslaget forventes præsenteret for Europa-Parlamentets budgetudvalg den
13. januar 2022. Det kommende franske EU-formandskab har en ambition
om at få forhandlet forslaget på plads blandt medlemslandene inden
udgangen af juni 2022. De nye indtægter skal efter planen være gældende
fra den 1. januar 2023.
 EU-note - 2021-22 - E 12: EU-nyt om Kommissionens forslag om nye egne indtægter til EU-budgettet
2508790_0005.png
Den konkrete måde, hvorpå disse nye indtægter skal stilles til rådighed vil
blive fastsat i separate retsakter, som Kommissionen vil fremsætte i første
halvår af 2022.
Den nuværende ordning for EU’s egne indtægter blev ændret i forbindelse
med vedtagelsen af den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 og
EU’s genopretningsfond (se
EU-note 23).
Ændringer af den flerårige finansielle ramme (MFF) kræver enstemmighed i
Rådet og godkendelse af Europa-Parlamentet.
Baggrund
I forbindelse med forhandlingerne om
EU’s
flerårige finansielle ramme (MFF) for
2021-2027 blev medlemslandene også enige om en omfattende genopretningsfond
på 750 mia. euro (faste 218-priser) finansieret ved et fælles EU-lån, som skal sikre
EU-landenes genopretning efter covid-19 samt den grønne og digitale omstilling.
EU-landene blev enige om
MFF’en og genopretningsfonden på
EU-topmødet den
17.-21. juli 2020.
I konklusionerne fra EU-topmødet den 17.-21.
juli 2020 fremgår det, at ”Unionen
vil i
de kommende år arbejde hen imod en reform af ordningen for egne indtægter og
indføre nye egne indtægter”.
Hensigten er, som det lyder videre, at
”provenuet fra
de nye egne indtægter, som indføres efter 2021, vil blive anvendt til førtidig
indfrielse af lån optaget under Next Generation EU”
(genopretningsfonden).
Som eksempler på nye egne indtægter nævner konklusionerne en CO2-
grænsetilpasningsmekanisme, en digital afgift samt et revideret forslag om
kvotehandelssystemet ETS, der eventuelt kan udvides til luftfart og søfart. Endelig
nævnes en mulig afgift på finansielle transaktioner.
I den interinstitutionelle aftale mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet
der blev vedtaget i forbindelse med MFF’en
fremgår det, at:
”Tilbagebetalingen
af hovedstolen af sådanne midler, der skal anvendes til udgifter i
forbindelse med EU-genopretningsinstrumentet, og de påløbne renter vil skulle
finansieres over Unionens almindelige budget, herunder ved hjælp af et
tilstrækkeligt provenu fra nye egne indtægter, som indføres efter 2021. Alle
tilknyttede forpligtelser vil være tilbagebetalt fuldt ud senest den 31. december
2058”.
Den interinstitutionelle aftale indeholder i aftalens bilag II en køreplan hen imod
indførelse af nye egne indtægter. Køreplanen indeholder en tidsplan for introduktion
af nye egne indtægter opdelt i tre skridt fra 2021 til 2026.
Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 17.-21. juli 2020
Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommis-
sionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt
om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter.
Produceret og skrevet af:
 EU-note - 2021-22 - E 12: EU-nyt om Kommissionens forslag om nye egne indtægter til EU-budgettet
2508790_0006.png
Martin Jørgensen, EU-konsulent, 3622