Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del EU-note E 23
Offentligt
2562993_0001.png
NYHEDSBREV │ 2021-2022 │ 21.
APRIL 2022
EU-plan for mere bæredygtige
produkter
Kommissionen præsenterer ny pakke af forslag, der skal
sikre mere bæredygtige produkter på
EU’s
indre marked.
Kommissionens udspil om mere bæredygtige produkter blev lanceret den 30. marts
2022. Udspillet kommer blot to dage efter, at Danmark havde sin Earth Overshoot
Dag. Ideen med dagen er at markere, hvornår jordens ressourcer ville være opbrugt
for resten af året, hvis hele verdens befolkning levede som danskerne
1
. For EU-lan-
dene i gennemsnit ligger denne dag i begyndelsen af maj, hvilket blot illustrerer be-
hovet for et mere bæredygtigt forbrug.
Pakken hører under EU’s handlingsplan for
cirkulær økonomi.
Kommissionens pakke består af fire forslag, som skal understøtte den europæiske
grønne pagt. Forslagene skal bl.a. gøre bæredygtighed til den nye norm for fysiske
produkter på det indre marked, styrke forretningsmodeller for bæredygtige produkter
og styrke forbrugernes rolle i forbindelse med den grønne omstilling.
De fire forslag handler om:
Forslag til forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter
EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler
Revision af byggevareforordningen
Nye regler der skal styrke forbrugere i den grønne omstilling
Udspillet skal supplere
EU’s
allerede eksisterende regler for mere miljøvenlige pro-
dukter, som både skal give energibesparelser og besparelser for forbrugere.
1
Country Overshoot Days 2022 - Earth Overshoot Day
EU-note - 2021-22 - E 23: EU-nyt om EU-plan for mere bæredygtige produkter
2562993_0002.png
Forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter
Forslaget skal sikre produkters bæredygtighed i hele deres livscyklus. Det skal ske
ved at fokusere på designfasen, som afgør 80 pct. af et produkts miljømæssige ind-
virkning. Forordningen skal bl.a. forlænge produkters funktionsdygtighed og anven-
delighed. F.eks. stilles der nye krav, som har til hensigt at gøre produkter mere hold-
bare, lettere at opgradere og reparere samt mere energi- og ressourceeffektive.
2
Forslaget lægger desuden op til at udvide den eksisterende ramme for miljøvenligt
design ved 1) at dække et bredt udvalg af produkter og 2) udvide anvendelsesområ-
det for de krav, som produkterne skal opfylde. Eksempelvis skal alle regulerede pro-
dukter have et digitalt produktpas, som vil gøre det lettere at reparere eller spore pro-
blematiske stoffer i forsyningskæden.
3
EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler
Strategien skal gøre tekstilprodukter, som bringes i omsætning på det indre marked,
mere bæredygtige inden 2030.
Målet med strategien skal bl.a. sikre, at tekstilprodukterne har en lang levetid, kan
genanvendes, er frie for farlige stoffer samt fremstilles med hensyn til miljøet. Konkret
vil tekstilprodukterne være omfattet af miljøkrav om design, et digitalt produktpas og
en obligatorisk EU-ordning for udvidet producentansvar. Ydermere er det tiltænkt, at
strategien skal tackle afgivelse af mikroplast og sikre nøjagtighed af grønne anpris-
ninger.
Ifølge Kommissionens beregninger, har europæernes forbrug af tekstilprodukter den
fjerdestørste indvirkning på miljøet og klimaændringer, kun overgået af fødevarer, bo-
liger og mobilitet. Derudover kræver tekstilprodukter et særligt højt forbrug af vand-
ressourcer og primære råstoffer. På baggrund af tekstilforbrugets ressourcekrav samt
negative indvirkninger på miljø og klima, er det altså et centralt sted at sætte ind.
En central problemstilling for det høje forbrug af tekstil er bl.a.
“fast fashion”, hvor
virksomheder lever på en forretningsmodel, hvor moden konstant skifter gennem
mange nye kollektioner om året. Her ses eksempler på tøjkæder, der lancerer 20 kol-
lektioner om året
altså en ny kollektion udkommer mindre end hver tredje uge.
4
Strategien for bæredygtigt tekstilforbrug indeholder dog kun en opfordring til virksom-
hederne, om at reducere antallet af kollektioner.
Revision af byggevareforordningen
Kommissionen foreslår en revision af byggevareforordningen, som bl.a. skal skabe
en harmoniseret ramme for vurdering af byggevarers klima- og miljømæssige yde-
evne. Revisionen vil derudover stille nye produktkrav til design og fremstilling. Byg-
ninger står ifølge Kommissionen i dag for ca. 50 pct. af udvinding og forbrug af res-
sourcer samt 40 pct.
af EU’s energiforbrug.
Nye regler der skal styrke forbrugere i den grønne transition
De nye regler skal gøre det nemmere for forbrugere at tage oplyste valg ved køb af
produkter. Dette skal ske gennem mærkninger, der eksempelvis viser produkters
levetid og om de kan repareres eller genanvendes. I praksis skal de nye regler
tilføjes til allerede eksisterende direktiver.
2
3
4
AGENCE EUROPE -
‘product sustainability’, European Commission is set to ...
(agenceurope.eu)
Nye forslag vil gøre bæredygtige produkter til normen (europa.eu)
Fashion Nova, H&M, Zara: Why we can’t stop buying fast fashion
- Vox
EU-note - 2021-22 - E 23: EU-nyt om EU-plan for mere bæredygtige produkter
2562993_0003.png
Link til forslagene
Forslag til forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter
EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler
Revision af byggevareforordningen
Nye regler der skal styrke forbrugere i den grønne omstilling
Produceret og skrevet af:
Amalie Frederiksen, studentermedhjælper, 3134
Morten Knudsen, EU-Chefkonsulent, 3695
Kilderne til dette nyhedsbrev kan i deres helhed læses på de enkelte mediers hjemmesider. Klik
på linket under hver kilde for at læse den fulde version.
Har du problemer med at finde en kilde, kan du få hjælp i Folketingets Bibliotek. Kontakt
biblioteket på lokal 3499 e-mail: [email protected].
EU-nyt fra EU-konsulenterne sendes løbende til abonnenter i Folketinget