Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del EU-note E 25
Offentligt
2567996_0001.png
NYHEDSBREV │
2021-2022
30. APRIL 2022
Anbefalinger om Europas fremtid
Den afsluttende plenarsamling i Konferencen om
Europas fremtid har denne weekend opnået
konsensus om 325 anbefalinger.
De 325 anbefalinger
handler om alt fra transparens i algoritmer til europæisk
returpant for emballage. De er baseret på borgeranbefalinger, som er blevet
diskuteret på en række plenarmøder og i plenarens 9 arbejdsgrupper og er
derfor opdelt i 9 temaer.
Denne EU-nyt giver et indtryk af og link til anbefalingerne, et overblik over
processen, der har ledt frem til anbefalingerne, og den forventede opfølg-
ning. Desuden forklares, hvad institutionerne mener med konsensus.
Hvad indgår i anbefalingerne?
Generelle mål, som går igen i mange anbefalinger fra flere arbejdsgrupper:
Et stærkere og selvstændigt EU,
som er mere uafhængigt på områder
som energi, teknologi, råvarer, fødevarer og medicinsk udstyr.
Mere bæredygtighed
i produktionen, i handelsaftaler, i hverdagen, i
landbruget, i energiforsyninger og i undervisningen.
Et
socialt retfærdigt og mere solidarisk EU.
Forsvar
for EU’s
værdier og retsstatsprincipper
i og uden for EU.
Bedre
inddragelse af borgerne
i EU-beslutningerne.
Typiske anbefalinger, som nævnes under flere temaer:
EU-note - 2021-22 - E 25: EU-nyt om anbefalinger fra Konferencen om Europas fremtid
2567996_0002.png
Sikre og
sunde fødevarer.
Mærkningsordninger
på produkter, der angiver farlige stoffer, dyrevel-
færd eller klima- og miljøpåvirkning.
Styrket offentlig transport, herunder bedre og hurtigere
togforbindelser.
Oplysning og uddannelse
af borgerne om alt fra udenrigspolitik og bio-
diversitet over seksualundervisning
til EU’s
funktionsmåde.
Anbefalinger om institutionelle ændringer, som har givet anledning til mest
diskussion:
Kvalificeret flertal på udenrigspolitikken (og andre områder) frem for en-
stemmighed.
Transnationale lister og spitzenkandidatprocedure.
Folkeafstemninger på EU-niveau om emner af særlig betydning for alle
EU-borgere.
Se også eksempler fra hver af de 9 temaer i boksen nedenfor.
Hvad sker der nu?
Konferencens bestyrelse skal vedtage den samlede rapport den 6. maj. Be-
styrelsen ventes ikke at ændre i anbefalingerne. Rapporten skal på Europa-
dagen den 9. maj overdrages til formanden for Europa-Parlamentet, Roberta
Metsola, formanden for Kommissionen, Ursula von der Leyen og Emmanuel
Macron som repræsentant for det roterende formandskab i Rådet. De 3 for-
mænd ventes at forholde sig til anbefalingerne i deres taler.
Derpå skal de 3 institutioner hver især beslutte, hvordan de vil følge op på
anbefalingerne.
Europa-Parlamentet ventes 3. maj at vedtage en resolution, der opfordrer til
at indkalde et konvent med henblik på at ændre traktaterne i overensstem-
melse med art. 48 i TEU. Et simpelt flertal i Det Europæiske Råd er krævet,
før et konvent kan indkaldes. Det kan måske blive et tema på Det Europæi-
ske Råds møde i juni.
Hvad vil konsensus sige?
Konsensus forstås forskelligt af fremtidskonferencens fire komponenter (na-
tionale parlamenter, Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet):
Et bredt flertal i
Europa-Parlamentet
erklærer sig overordnet enige i forsla-
gene, og lover at følge op, f.eks. ved at tage et første skridt mod at ændre
traktaterne. Flere
MEP’ere sagde, at de ikke nødvendigvis var enige i hver
enkel sætning, men at der var generel konsensus om hovedelementerne i
anbefalingerne. En mindre gruppe
MEP’ere fra
de to højrefløjsgrupper er-
klærede sig uenig i proces såvel som resultat.
De nationale parlamenter
valgte efter lange diskussioner at udtrykke kon-
sensus således:
”De
nationale parlamenter er enige om at fremsætte anbe-
falingerne til bestyrelsen som resultat af konferencen til dato.” En ungarsk
parlamentarikere udtalte, at der efter hendes opfattelse ikke var opnået kon-
sensus.
EU-note - 2021-22 - E 25: EU-nyt om anbefalinger fra Konferencen om Europas fremtid
2567996_0003.png
Rådet
valgt at udtrykke konsensus ved blot at byde borgernes forslag vel-
komne. Rådet forholdte sig ikke direkte til anbefalingerne, men understre-
gede, at dette kun er begyndelsen. Der vil komme svar fra Rådet senere, og
fransk rådsformandskab vil arbejde med de kommende tjekkiske og svenske
formandskaber på at levere på nogle af anbefalingerne. De forskellige hold-
ninger i Rådet skinnede f.eks. igennem, da en repræsentant fra den italien-
ske regering sagde, at også diskussioner om traktatændringer var legitime.
Kommissionen
forpligter sig til at følge op på anbefalingerne i fuld respekt
for nærheds- og proportionalitetsprincipperne samt kompetencefordelingen
mellem EU og medlemslandene. Mange anbefalinger kan ifølge Kommissio-
nen gennemføres umiddelbart. Nogle kræver imidlertid yderligere overvejel-
ser og kompromiser, f.eks. hvis de koster mange penge. Andre kræver sam-
arbejde mellem EU og medlemslandene. Nogle anbefalinger kræver endda
traktatændringer, hvilket Kommissionen er åben overfor, hvis de andre insti-
tutioner bliver enige om det.
Hvordan er konferencens plenar kommet frem til disse anbefalinger?
4 europæiske borgerpaneler á hver 200 tilfældigt udvalgte borgere har hver
mødtes over 3 weekender, hvilket resulterede i 178 anbefalinger. Disse er
sammen med anbefalinger fra nogle få nationale borgerpaneler og forslag
indkommet på konferencens online platform blevet drøftet, samlet og videre-
udviklet i de 9 tematiske arbejdsgrupper og på den samlede plenar på en
række møder. De fire komponenter (nationale parlamenter, Europa-Parla-
mentet, Kommissionen og Rådet) har nu på den afsluttende plenar udtrykt
overordnet konsensus om rapporten (se ovenfor).
Hvem har deltaget i konferencens plenar?
108 nationale parlamentarikere.
108 europaparlamentarikere.
54 repræsentanter fra Rådet (to fra hvert lands regering).
3 kommissærer (Maroš
Šefčovič, Dubravka Šuica
og
Věra Jourová).
108 borgere
80 fra de europæiske borgerpaneler, 27 fra nationale bor-
gerpaneler og formanden for Det Europæiske Ungdomsforum
18 fra Regionsrådet.
18 fra Det Økonomiske og Sociale Råd.
32 fra civilsamfund, arbejdsmarkedets parter, lokale/regionale myndighe-
der
De danske medlemmer af konferencen:
4 medlemmer af Folketingets Europaudvalg: Eva Kjer Hansen, Rasmus
Nordqvist, Kim Valentin og Jens Joel.
1 medlem af Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard.
Udenrigsministeren og beskæftigelsesministeren
En dansk borgerrepræsentant fra DUF udpeget af regeringen, Nicolai
Boysen.
4 danske borgere fra de europæiske borgerpaneler.
Flere eksempler på anbefalinger på hver af de 9 temaer
Klima og miljø:
Anvendelse af pesticider i landbruget skal reduceres.
EU-note - 2021-22 - E 25: EU-nyt om anbefalinger fra Konferencen om Europas fremtid
2567996_0004.png
Naturområder skal bevares og genskabes for at sikre biodiversitet.
Investeringspakke i klimavenlige teknologier skal finansieres gennem CO
2
-
afgifter.
Sundhed:
Fælles minimumsstandarder for sundhedsydelser på EU-niveau.
Sundhed bør være en delt kompetence mellem EU og medlemslandene.
Der er behov for en bedre forståelse af metal sundhed.
Økonomiske og sociale emner:
Mindsteløn skal sikre ordentlige levevilkår.
Et konkurrenceevnetjek af EU-lovgivning skal undersøge effekter for
erhvervsliv.
Skattepolitik skal koordineres og harmoniseres for at hindre skatteunddra-
gelse.
EU i verden:
EU skal spille en ledende rolle i at opbygge en global sikkerhedsorden
efter krigen i Ukraine.
EU skal indgå flere handelsaftaler med fokus på bæredygtighed og ar-
bejdsvilkår.
EU skal give kandidatlande et troværdigt perspektiv for medlemskab.
Værdier, rettigheder, retssikkerhed:
EU’s retsstatsmekanisme skal bruges effektivt og anvendelsesområdet
evalueres og evt. udvides.
Lovgivning skal sikre mediefrihed gennem EU-minimumsstandarder.
Diskrimination på og uden for arbejdsmarkedet skal sikres ved lov og fæl-
les EU-kriterier.
Digital transformation:
Investeringer i digital infrastruktur skal sikre lige adgang til internettet i hele
EU.
Brugere skal have klar og overskuelig information om, hvordan og af hvem
deres data bruges.
Fælles europæiske cyberforsvarskapabiliteter og en mere proaktiv tilgang
til at bekæmpe cyberkriminalitet.
Europæisk demokrati:
Europa-Parlamentet skal have initiativret, reelle budgetmæssige beføjelser
og styrkede muligheder for parlamentariske undersøgelser.
EU skal evaluere nærhedsprincipproceduren, som bl.a. kan forbedres med
systematisk brug af fælles definition for subsidiaritet.
Nationale parlamenter skal kunne stille forslag på europæisk niveau og
deltage i Europa-Parlamentets høringer.
Migration:
Tredjelandes migrantarbejderes færdigheder skal matches med europæi-
ske arbejdsmarkeders efterspørgsel på arbejdskraft gennem online plat-
forme og bedre kendskab til EURES.
EU-note - 2021-22 - E 25: EU-nyt om anbefalinger fra Konferencen om Europas fremtid
2567996_0005.png
Dublinsystemet skal revideres med henblik på at sikre en solidarisk forde-
ling af asylansøgere.
EU skal indgå partnerskaber med - og sikre udvikling i - oprindelseslande
for at tackle årsager til migration.
Uddannelse, kultur, ungdom og sport:
Fremme flersprogethed som bro mellem kulturer.
Flere paneuropæiske sportsevents.
Et ”ungdomstjek” eller konsekvensanalyse, der
inkluderer unge, af al ny
EU-lovgivning.
Hvis du vil vide mere…
Samlet udkast til anbefalinger
(se draft proposals under 29-30/04/2022 Plenary. For-
slagene foreligger endnu ikke på dansk eller i en endelig udgave)
Samlet information om Konferencen om Europas fremtid
Yngste borger giver sit besyv med, Strasbourg 30. april 2022
Produceret og skrevet af:
Lotte Rickers Olesen, Folketingets repræsentant i EU
EU Nyt fra EU-konsulenterne sendes løbende til abonnenter i Folketinget