EU-note - 2021-22 - E 32: EU-nyt: Kommissionens retsstatsrapport for 2022

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del EU-note E 32
Offentligt

NYHEDSBREV

│ 2020-2021 │

14. JULI 2022

EU-nyt: Kommissionens

retsstatsrapport for 2022

Kommissionen fastholder betydelige kritikpunkter af

særligt Polen og Ungarn i ny, styrket rapport om

tilstanden for retsstatsprincippet i EU. Alle lande,

herunder også Danmark, modtager konkrete

anbefalinger til forbedringer. Danmark modtager

anbefalinger vedrørende svingdørsproblematikken,

aktindsigtsregler, mangelfulde regler vedrørende

partistøtte, særligt fra anonyme donorer, samt behovet

for at sikre tilstrækkelige økonomiske og

personalemæssige ressourcer i retssystemet.

Et instrument under udvikling

Den 13. juli 2022 offentliggjorde Kommissionen sin rapport om status over

overholdelse af retsstatsprincippet i EU i 2022. Rapporten er den tredje af

sin slags, siden instrumentet blev indført i 2020.

Tidligere rapporter om overholdelse af retsstatsprincippet

Rapporten for 2020

EU-note - 2021-22 - E 32: EU-nyt: Kommissionens retsstatsrapport for 2022



EU-note E 4 (EUU alm. del 2020-2021)

Rapporten for 2021



EU-nyt E 44 (EUU alm. del 2020-2021)

Rapporten har, som tidligere, fokus på 4 dimensioner af retsstatsprincippet:

1. Retssystemet

2. Rammerne for antikorruptionsindsatsen

3. Mediefrihed og -pluralisme

4. Institutionelle spørgsmål relateret til magtens tredeling

De årlige retsstatsrapporter er primært et

forebyggende redskab,

der skal

anvendes til at påpege problematiske udviklinger og mangler, inden de bliver

til reelle problemer. Rapporter giver dog også et fingerpeg om

Kommissionens vurdering af retsvæsenets tilstand i en række af de lande,

hvor der også anvendes andre redskaber til at forsøge at rette op på

mangler vedrørende retsstatsprincippet.

Retsstatsprincippet er én af EU’s grundlæggende værdier

”Unionen

bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed,

demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder

rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles

værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling,

tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.”



TEU art. 2

De forudgående rapporter har primært været deskriptive, og selv om det er

tydeligt, hvilke problemer Kommissionen har identificeret, har de kun i

begrænset omfang givet retning til eventuelt reformarbejde i de enkelte

medlemslande. På den baggrund har især Europa-Parlamentet ønsket, at

rapporten

–

inspireret af Det Europæiske Semester

–

skulle suppleres af

landespecifikke anbefaler til konkrete tiltag til forbedring af tilstanden for

retsstatsprincippet i de enkelte medlemslande. Kommissionen har med

rapporten for 2022 fulgt denne anbefaling, hvilket har bidraget til at

konkretisere de områder, hvor der er behov for udvikling i medlemslandene.

Landespecifikke afsnit

I tillæg til en overordnet meddelelse indeholder retsstatsrapporten

landespecifikke afsnit, der i detaljen gennemgår udviklingen i de enkelte

lande

–

og giver anbefalinger til, hvor der bør gennemføres reformer for at

forbedre situationen. Alle medlemslande modtager anbefalinger. I det

følgende gennemgås tre landespecifikke rapporter af særlig interesse

–

Danmark, Polen og Ungarn.

EU-note - 2021-22 - E 32: EU-nyt: Kommissionens retsstatsrapport for 2022

Rapportens mange elementer

Den overordnede rapport



Tilgængelig på engelsk her.

Resumé af landespecifikke afsnit



Tilgængelig på engelsk her.

Alle landespecifikke afsnit



Tilgængelig på engelsk her.

Danmark

Landerapporten for Danmark

er blandt de meste positive landespecifikke

kapitler. Det konkluderes indledningsvist, at retsvæsenet i høj grad opfattes

som uafhængigt, og at Danmark er det mindst korrupte land i verden.

Medierne er frie, og dette er lovmæssigt garanteret. Der er desuden ros til

den parlamentariske håndtering af covid-19-krisen, hvor det konstateres, at

der trods det store pres har været respekt for procedurer, og at

hastelovgivning kun er blevet brugt i begrænset omfang.

Rapporten er dog ikke uden kritikpunkter, og der peges på en række

områder, hvor der er forbedringspotentiale. Disse afviger kun i begrænset

omfang fra de forudgående 2 års rapporter. Således fremhæves spørgsmål

som svingdørsproblematikken, aktindsigtsregler, mangelfulde regler

vedrørende partistøtte, særligt fra anonyme donorer, samt behovet for at

sikre tilstrækkelige økonomiske og personalemæssige ressourcer i

retssystemet. Disse områder er genstand for konkrete anbefalinger fra

Kommissionen.

Anbefalinger til Danmark

Det anbefales, at Danmark

sikrer tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til retsvæsenet i de

kommende finanslove, jævnfør europæiske standarder herfor.

indfører ny lovgivning om finansiering af politiske partier, der adresserer

spørgsmålet om adskillige og anonyme donationer, og indfører sanktioner for

brud på reglerne for politiske partier.

indfører regler om

”svingdøre” for ministre vedrørende lobbyisme og sikrer

tilstrækkelig kontrol med

aktiverklæringer (”asset declarations”) fra personer i

offentlige topstillinger.

fortsætter processen frem mod en reform af offentlighedsloven med henblik på

at styrke retten til adgang til dokumenter, herunder i særdeleshed med henblik

på at begrænse mulighederne for at give afslag, jævnfør europæiske

standarder herfor.

EU-note - 2021-22 - E 32: EU-nyt: Kommissionens retsstatsrapport for 2022



EU-konsulentens oversættelse efter den landespecifikke rapport for Danmark

I tillæg hertil peger Kommissionen

–

ligeledes på linje med tidligere år

–

på,

at den danske antikorruptionsindsats hviler på en række uformelle normer

og standarder. Der gøres dog fremskridt i form af bedre efterforskning af

komplekse sager, men der er mangler ved rapporteringen af

korruptionssager.

Polen

Rapportens afsnit vedrørende

Polen

er yderst kritisk, men hvor rapporten i

2021 så en forværring af situationen, peger Kommissionen i 2022 alene på,

at de ”alvorlige bekymringspunkter består”. Kommissionen finder særligt, at

der er problemer med retsvæsenets uafhængighed og respekten for EU-

rettens forrang. Det er positivt, at ny lovgivning er blevet gennemført med

henblik på at bekæmpe korruption, men der er stadig alvorlige mangler ved

en række af de problemer, der tidligere er blevet påpeget. Det gælder

eksempelvis, at en række forretningsfolk, der også er

parlamentsmedlemmer, har vidtrækkende immunitet. Det er videre et

problem, at de primære korruptionsbekæmpelsesenheder ikke er

tilstrækkeligt uafhængige.

Mediefriheden er garanteret ved lov, men der er problemer med, at den

undermineres i praksis ved tildelingen af licenser. Samtidig forværres

forholdene for journalister fortsat, bl.a. som følge af, at journalister

retsforfølges. Som følge af undtagelsestilstand under covid-19 er adgangen

til aktindsigt m.v. blevet begrænset.

Det er fortsat et problem, at væsentlige reformer gennemføres uden om de

normale parlamentariske metoder og regler.

Kommissionens anbefalinger til Polen bygger videre på den igangværende

TEU art. 7, stk. 1-procedure og igangværende traktatkrænkelsessager. I

tillæg hertil anbefaler Kommissionen

●

at rollen som justitsminister adskilles fra rollen som chefanklager, og at

det sikres, at anklagemyndigheden er fuldt ud uafhængig;

at eksisterende regler for lobbyisme og gennemsigtighed i

parlamentsmedlemmers formuer styrkes;

at der sikres uafhængig efterforskning og retsforfølgelse af

korruptionssager, og at der gøres op med straffrihed i højniveau-

korruptionssager;

at der sikres rimelige og gennemsigtige regler for tildeling af

medielicenser;

det sikres, at ”public service”-medier

i overensstemmelse med

europæiske standarder kan arbejde uafhængigt;

at der følges op på den øverste polske revisionsrets anbefalinger; og

at forholdene for den polske ombudsperson og det polske civilsamfund

forbedres.

●

Ungarn

Ligesom kapitlet om Polen, er kapitlet om

Ungarn

yderst kritisk, og det

konstateres, at de forhold, som påpeges af Europa-Parlamentet i forbindelse

med lanceringen af TEU. art. 7, stk. 1-proceduren mod Ungarn samt i

EU-note - 2021-22 - E 32: EU-nyt: Kommissionens retsstatsrapport for 2022

tidligere rapporter om situationen vedrørende overholdelsen af

retsstatsprincippet i Ungarn fortsat gør sig gældende. Bekymringerne gælder

i særdeleshed retsvæsenets uafhængighed og respekten for EU-rettens

forrang.

På antikorruptionsområdet udtrykkes der bekymring over, at man fra

ungarsk side har udskudt implementeringen af en række centrale tiltag, der

skulle have været implementeret i 2020 til 2022 uden at redegøre for,

hvornår dette forventes gjort. Efterforskningen af korruptionsanklager er

utilstrækkelig. Det samme gælder retsforfølgelsen, hvilket er særlig

problematisk i lyset af bekymringer om nepotisme og højniveau-korruption.

Bemærkningerne om de store problemer på korruptionsområdet skal ses i

lyset af, at Kommissionen har igangsat proceduren med henblik på

suspension af dele af Ungarns udbetaling af EU-midler.

På medieområdet er der ligeledes betydelige udfordringer. Der er behov for

en styrkelse af mediemyndigheden. Det skaber bekymring, at staten

kanaliserer betydelige reklamemidler til regeringsvenlige og -tro medier,

hvilket skaber en uens konkurrence for medierne.

Kommissionen anbefaler på den baggrund

●

at det nationale juridiske råd styrkes og dets uafhængighed sikres;

at sikre, at reglerne for afskedigelse af dommere ændres, så det lever

op til europæiske standarder;

at der gennemføres gennemgribende reformer, for så vidt angår

svingdørsproblematikken og lobbyisme;

at sikre, at korruptionsanklager efterforskes og retsforfølges uafhængigt

og effektivt;

at der gennemføres tiltag, som skal sikre, at mediemyndigheden i

realiteten er uafhængig og lever op til europæiske standarder herfor;

at der gennemføres lovgivning, som skal sikre rimelig og gennemsigtig

fordeling af reklamemidler fra staten; og

at hindringer for civilsamfundet fjernes.

Produceret og skrevet af:

Mathias Grønbek Lydholm, EU-chefkonsulent, tlf. 5907