Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del EU-note E 34
Offentligt
2607883_0001.png
NYHEDSBREV
│
21. JULI 2022
ECB hæver renten med 0,50
procentpoint
Den Europæiske Centralbank (ECB) har hævet renten
med 0,50 procentpoint, hvilket er den første rentestig-
ning siden 2011. ECB løfter samtidig sløret for det nye
instrument, der skal modvirke for store renteforskellen
mellem eurolandenes statsobligationer, hvilket netop
er blevet aktualiseret af udviklingen i Italien.
Rentestigning på 0,50 procentpoint
ECB har i dag hævet renten med 0,50 procentpoint på de tre toneangivende
renter. Renterne vil fra den 27. juli 2022 herefter være på:
●
●
●
Den marginale udlånsfacilitet (dag til dag-lån): 0,75 pct.
Eurosystemets primære markedsoperationer (lån på en uge): 0,50 pct.
Indlånsfaciliteten (rente på indskud): 0,00 pct.
Dermed er der ikke længere negative renter, hvilket har været tilfældet for
indlånsfaciliteten siden 11. juni 2014.
Rentestigningen kommer efter den seneste tids kraftige udvikling i
inflationen på 8,6 pct. i euroområdet i juni og er større end de 0,25
procentpoint tidligere annonceret tilbage på mødet
i ECB’s
Styrelsesråd den
9. juni 2022. Her blev det også tilkendegivet, at der sandsynligvis vil komme
endnu en rentestigning på det pengepolitiske møde til september.
ECB udtaler i pressemeddelelsen,
at ”Styrelsesrådet
fandt det
hensigtsmæssigt at tage et større skridt, som det første skridt i
normaliseringen af sin pengepolitiske rente, end det havde signaleret på sit
foregående møde. Denne beslutning er baseret på Styrelsesrådets
opdaterede vurdering af inflationsrisiciene og på den yderligere støtte til den
effektive transmission af pengepolitikken, som TPI vil udgøre
”.
 EU-note - 2021-22 - E 34: EU-nyt: ECB hæver renten med 0,5 pct.
2607883_0002.png
●
ECB’s pressemeddelelse om dagens pengepolitiske beslutning
ECB’s toneangivende renter
ECB har tre såkaldte toneangivne retter, der udgøres af:
-
Renten på Eurosystemets primære markedsoperationer:
er den rente, som
bankerne skal betale for at låne penge i ECB i en uge. Når de gør det, skal de stille
sikkerhed som garanti for, at pengene bliver betalt tilbage.
-
Renten på den marginale udlånsfacilitet:
som er den rente, som bankerne skal
betale for dag til dag-lån i ECB (dette koster mere, end hvis de låner i en uge).
-
Renten på indlånsfaciliteten:
som er den rente, som bankerne modtager
–
eller
skal betale i perioder, hvor renten er negativ
–
for at foretage dag til dag-indskud i
ECB.
ECB: udviklingen i de tre toneangivende renter
Betydning for gældsomkostninger
De 19 eurolande har som bekendt en fælles pengepolitik, som varetages af
ECB, hvorimod finanspolitikken varetages af det enkelte euroland, hvilket
kan føre til stigende forskelle i låneomkostninger i takt med, at renterne
stiger.
De forgældende lande som eksempelvis Italien vil typisk skulle betale en
ekstra risikopræmie, når de optager nye lån. Den ekstra risiko måles typisk
som forskellen mellem renten på en 10-årig statsobligation fra Tyskland og
den 10-årige
statsobligation fra det aktuelle euroland (det såkaldte ”spread”).
Politisk uro i Italien
Den politiske uro i Italien, der i dag har ført til Mario Draghis
afskedsbegæring, har medført en stigning i renten på 10-årige italienske
statsobligationer, så niveauet nu er 3,52 pct., hvilket er 2,26 pct. over en
tilsvarende tysk statsobligation og en stigning på 0,22 procentpoint på blot to
dage. De stigende omkostninger på den italienske gæld kan blive et
presserende problem i lyset af det italienske gældsniveau på 150 pct. af
BNP, som er EU’s næsthøjeste efter Grækenland.
Nyt opkøbsinstrument
For netop at beskytte de mest udsatte eurolande fra en ny gældskrise har
ECB også vedtaget et nyt såkaldt
”instrument
til beskyttelse af den pengepo-
litiske transmission”
(Transmission Protection Instrument, TPI), hvilket er et
nyt instrument til obligationsopkøb. Opkøbsprogrammet skal adressere stig-
ninger i obligationsrenter i de enkelte eurolande, der ikke kan forklares ved
rent økonomiske forhold. Instrumentet kan bruges til opkøb af værdipapirer
fra den offentlige sektor med en tilbageværende løbetid på mellem et og 10
år. Der er ikke på forhånd sat nogen grænse for omfanget af opkøb via dette
nye instrument.
ECB’s
Styrelsesråd vil på baggrund af en liste af kriterier vurdere, hvorvidt et
land hvor opkøbsinstrumentet kan anvendes, fører en sund og bæredygtig
finanspolitik og makroøkonomisk politik. Kriterierne vil omfatte:
 EU-note - 2021-22 - E 34: EU-nyt: ECB hæver renten med 0,5 pct.
2607883_0003.png
1.
Overholdelse af EU’s finanspolitiske regelsæt (ikke under EU’s
proce-
dure for uforholdsmæssigt store offentlige underskud).
2. Ikke konstateret en alvorlig
makroøkonomisk ubalance (ikke under EU’s
procedure for uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer).
3. Finanspolitisk bæredygtighed (bl.a. bæredygtig udvikling i gælden)
4. Holdbare og bæredygtige makroøkonomiske politikker (efterlevelse af
forpligtigelserne i landenes genopretningsplaner under genopretningsfa-
ciliteten og Kommissionens landespecifikke anbefalinger på det finans-
politiske område under det europæiske semester).
Instrumentet
kan aktiveres af ECB’s Styrelsesråd på baggrund af
en omfat-
tende vurdering af markeds- og transmissionsindikatorer, opfyldelse af
de nævnte kriterier samt en vurdering af, hvorvidt aktiveringen af opkøb
er proportionalt med opnåelsen af ECB’s primære
målsætning.
●
ECB’s pressemeddelelse om TPI-instrumentet
ECB’s prisstabilitetsmålsætning
ECB’s primære opgave
er at sikre prisstabilitet i euroområdet, hvilket defineres som
en inflationstakst på 2 pct. om året på mellemlangt sigt. Inflationsmålsætningen er
symmetrisk, hvilket vil sige, at inflation over og under de 2 pct. anses lige negativt.
Som bekendt har inflationsudviklingen ligget et godt stykke over denne målsætning i
et stykke tid, hvilket er baggrunden for ECB’s beslutning om at hæve renterne.
Mere om ECB’s prisstabilitetsmålsætning
Betydning for Danmark
Det forventes, at Nationalbanken vil følge trop og hæve renterne tilsvarende,
da den danske krone via fastkurspolitikken er bundet til euroen.
Produceret og skrevet af:
Martin Jørgensen, EU-konsulent, 3622