NYHEDSBREV │ 2019-2020 │
27. OKTOBER 2021
Kommissionen fremsætter forslag
om kapitalkrav til banker og
realkreditinstitutter under Basel III
Efter flere udskydelser har Europa-Kommissionen i
dag præsenteret
forslaget til EU’s implementering af
den sidste del af de såkaldte Basel III-standarder.
Basel III-reglerne indeholder bl.a. det såkaldte kapital-
gulv, som kan betyde øgede kapitalkrav for de danske
banker og realkreditinstitutter.
Kort fortalt
De internationale Basel-standarder med et krav om et såkaldt kapitalgulv
udforderer den særlige danske realkreditmodel, da der ikke fuldt ud tages
højde for den lavere risiko på realkreditlån ved opgørelsen af kapitalkravene.
Kommissionens forslag til implementering af disse standarder ser tilsynela-
dende ud til delvist at komme denne problematik i møde ved at indføre en
overgangsordning frem til 31. december 2032 med lavere risikovægte for lån
med sikkerhed i fast ejendom ved beregning af kapitalgulvet.
Basel-standarderne
Basel-komitéen
består af centralbanker fra både EU og andre lande (den
danske deltager ikke), og her drøftes rammerne for banktilsyn og
retningslinjer vedrørende kapitalkrav. De aftalte Basel-standarder skal
efterfølgende implementeres i EU.
Basel-komitéen offentliggjorde den 7. december 2017 anbefalinger for
kreditinstitutters kapitalkrav (færdiggørelse af
Basel III
–
til tider kaldt Basel
IV). Den øvrige del af Basel-pakken blev implementeret i EU i 2013. Basel
III-standarderne udspringer af finanskrisen og har til formål at gøre
banksektoren og det finansielle system mere modtandsdygtigt.