NYHEDSBREV
│ 2020-2021 │
12. NOVEMBER 2021
Mindsteløn: Europa-Parlamentet vil
stramme, mens Ministerrådet vil
bløde op og ventes at tage stilling
den 6. december 2021
Europa-Parlamentet ønsker mere vidtgående tiltag
Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg, EMPL, behandlede den 11. no-
vember 2021 udkastet til Europa-Parlamentets betænkning om
forslaget til
direktiv om mindsteløn.
Flertallet i udvalget gav som ventet sin opbakning til at lægge op til mere
vidtgående tiltag end Kommissionens oprindelige forslag. De danske med-
lemmer af EMPL - Kira Marie Peter-Hansen, Marianne Vind, Nikolaj Villum-
sen og Peter Kofod (suppleant) - stemte alle imod forslaget.
Indholdet af betænkningen
Den endelig tekst ligger ikke på EP’s hjemmeside endnu,
men særligt to ele-
menter kan fremhæves:
1. Dækningsgrad via de kollektive overenskomster
Ifølge Kommissionens forslag skal medlemsstater med en dækningsgrad via
de kollektive overenskomster på 70 pct. eller derunder blandt andet udar-
bejde en handlingsplan til fremme af kollektive overenskomstforhandlinger.
I betænkningen forslås det at hæve grænsen til 80 pct. Det er lavere end i et
tidligere udkast til betænkning, hvor denne grænse var sat til 90 pct.