Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt
2473367_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 (Alm. del) af 11. oktober
2021 stillet efter ønske fra Kim Valentin (V)
Spørgsmål
Er det realistisk, at medlemslandene efter en ophævelse af den generelle undtagel-
sesklausul den 1. januar 2023 vil være i stand til at afvikle på den offentlige brutto-
gæld i det tempo, som Stabilitets- og Vækstpagten foreskriver?
Svar
COVID-19-krisen har sat sine spor i økonomierne og de offentlige finanser, og
gældskvoterne i mange EU-lande er vokset betydeligt både som følge af det dybe
økonomiske tilbageslag og de vigtige økonomiske tiltag, der har været centrale for
at afbøde de store negative økonomiske konsekvenser af pandemien.
Den såkaldte ”generelle undtagelsesklausul”, som dækker over fleksibilitet i
Stabili-
tets- og Vækstpagten ifm. tilfælde af alvorlige økonomiske tilbageslag i EU/euro-
området, har været aktiv i 2020 og 2021 og vil også være aktiv i 2022. Kommissio-
nen har oplyst, at den venter, at betingelserne for klausulen ikke længere vil være
opfyldt i 2023.
Kommissionen har oplyst, at den vil komme med retningslinjer til brug for den
finanspolitiske planlægning ifm. EU-landenes stabilitets- og konvergensprogram-
mer i første kvartal 2022. Det vil efterfølgende være op til Kommissionen at vurdere
landenes finanspolitikker i 2023 i forhold til reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten,
herunder inddrage reglernes indbyggede fleksibilitet, og evt. stille forslag til Rådet
om konkrete beslutninger under Stabilitets- og Vækstpagten.
Ifølge Stabilitets- og Vækstpagten må den offentlige bruttogæld normalt ikke over-
stige 60 pct. af BNP. Ellers skal landet sikre, at gælden nedbringes tilstrækkeligt.
Det indebærer overordnet, at gælden årligt i gennemsnit skal reduceres med 1/20
af den andel af gælden, der ligger ud over 60 pct. af BNP
(”gældsreglen”).
For nogle
EU-lande må det ventes at indebære udfordringer at sikre gældsnedbringelse på linje
med denne hovedregel
særligt lande, der allerede inden COVID-19-krisen havde
høj gæld, og som har oplevet en yderligere stigning under krisen. Reglerne indebæ-
rer imidlertid en del fleksibilitet i relation til, hvordan landenes gældsudvikling vur-
deres ift. hovedreglen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om afvikling af den offentlige bruttogæld i henhold til stabilitets- og vækspagten, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
2473367_0002.png
Side 2 af 2
Det gælder bl.a., at gældsreglen måles over en treårig periode. Reglen beregnes både
pba. gældsudviklingen i en bagudskuende periode (typisk de tre forudgående år) og
pba. gældsudviklingen i en fremadskuende periode (typisk bestående af det for-
gangne år, indeværende år (prognose) og det kommende år (prognose)) og tager
også højde for konjunkturernes påvirkning. Hvis kravet til gældsudviklingen i blot
én af disse beregninger er opfyldt, skal der ikke tages yderligere skridt.
Hvis gældsreglen ikke er overholdt ud fra en simpel, numerisk sammenligning af
gældsreglens krav og gældsudviklingen, udarbejder Kommissionen en vurderings-
rapport. Formålet med rapporten er at foretage en helhedsvurdering, der skal be-
lyse, hvorvidt der foreligger en uforholdsmæssig stor gæld og bør tildeles en hen-
stilling under reglernes procedure for uforholdsmæssigt store underskud
1
(en EDP-
henstilling).
Kommissionens rapport inddrager alle relevante faktorer, herunder normalt især
økonomiens udvikling, fremskridt mod landets mellemfristede mål for struktursal-
doen (MTO), den mellemfristede gældsudvikling og gennemførelse af strukturre-
former samt øvrige relevante faktorer. Kommissionen vurderer landet ud fra en
helhedsbetragtning, som også omfatter en række forhold ud over blot den offentlige
bruttogæld. Der er således en betydelig fleksibilitet i reglerne.
Kommissionen kan på baggrund af rapporten og helhedsvurderingen af landet
vælge at stille forslag om en henstilling med anbefalinger om nedbringelse af under-
skud og gæld. Hvis rapporten omvendt ikke finder grundlag for en EDP-henstilling,
sættes sagen i bero med mulighed for en ny rapport sidenhen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud kan igangsættes pba. enten manglende efterlevelse af un-
derskudsgrænsen på 3 pct. af BNP eller gældsgrænsen på 60 pct. af BNP eller begge dele.
1