Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 (Alm. del) af 11. oktober
2021 stillet efter ønske fra Kim Valentin (V)
Spørgsmål
Er det realistisk, at medlemslandene efter en ophævelse af den generelle undtagel-
sesklausul den 1. januar 2023 vil være i stand til at afvikle på den offentlige brutto-
gæld i det tempo, som Stabilitets- og Vækstpagten foreskriver?
Svar
COVID-19-krisen har sat sine spor i økonomierne og de offentlige finanser, og
gældskvoterne i mange EU-lande er vokset betydeligt både som følge af det dybe
økonomiske tilbageslag og de vigtige økonomiske tiltag, der har været centrale for
at afbøde de store negative økonomiske konsekvenser af pandemien.
Den såkaldte ”generelle undtagelsesklausul”, som dækker over fleksibilitet i
Stabili-
tets- og Vækstpagten ifm. tilfælde af alvorlige økonomiske tilbageslag i EU/euro-
området, har været aktiv i 2020 og 2021 og vil også være aktiv i 2022. Kommissio-
nen har oplyst, at den venter, at betingelserne for klausulen ikke længere vil være
opfyldt i 2023.
Kommissionen har oplyst, at den vil komme med retningslinjer til brug for den
finanspolitiske planlægning ifm. EU-landenes stabilitets- og konvergensprogram-
mer i første kvartal 2022. Det vil efterfølgende være op til Kommissionen at vurdere
landenes finanspolitikker i 2023 i forhold til reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten,
herunder inddrage reglernes indbyggede fleksibilitet, og evt. stille forslag til Rådet
om konkrete beslutninger under Stabilitets- og Vækstpagten.
Ifølge Stabilitets- og Vækstpagten må den offentlige bruttogæld normalt ikke over-
stige 60 pct. af BNP. Ellers skal landet sikre, at gælden nedbringes tilstrækkeligt.
Det indebærer overordnet, at gælden årligt i gennemsnit skal reduceres med 1/20
af den andel af gælden, der ligger ud over 60 pct. af BNP
(”gældsreglen”).
For nogle
EU-lande må det ventes at indebære udfordringer at sikre gældsnedbringelse på linje
med denne hovedregel
–
særligt lande, der allerede inden COVID-19-krisen havde
høj gæld, og som har oplevet en yderligere stigning under krisen. Reglerne indebæ-
rer imidlertid en del fleksibilitet i relation til, hvordan landenes gældsudvikling vur-
deres ift. hovedreglen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K