Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-13462
JTEU
4. april 2022
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål 106 fra Alex Ahrendtsen
(DF) stillet den 8. marts 2022 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvor mange gange har Danmark aktiveret vores forsvarsforbehold?
Svar
Det følger af artikel 5 i protokol nr. 22, som er knyttet til EU’s
traktatgrundlag, at forsvarsforbeholdet finder anvendelse på retsakter,
som har hjemmel i artikel 26, stk. 1, artikel 42, eller artikel 43-46 i Traktaten
om Den Europæiske Union og som samtidig har indvirkning på
forsvarsområdet. Forsvarsforbeholdet vil også være til hinder for dansk
deltagelse i et tiltag, hvis deltagelsen betyder, at Danmark herigennem
bidrager til gennemførelsen at et tiltag omfattet af forsvarsforbeholdet.
Det er disse kriterier, som har betydning for, om forsvarsforbeholdet
finder anvendelse. Danmark aktiverer derfor ikke forsvarsforbeholdet
som sådan, men forsvarsforbeholdet finder derimod anvendelse, når
kriterierne er opfyldt. Regeringen vurderer løbende, hvorvidt
forsvarsforbeholdet finder anvendelse og dermed er til hinder for dansk
deltagelse i nye EU-tiltag på forsvarsområdet.
Jeg kan i den forbindelse henvise til regeringens redegørelse til folketinget
om EU’s sikkerheds-
og forsvarspolitiske samarbejde og det danske
forsvarsforbehold, der er udarbejdet i forbindelse med folkeafstemningen.
Redegørelsen indeholder i bilag 1 en udtømmende liste over de retsakter,
som Danmark vil blive bundet af, hvis forsvarsforbeholdet bliver
ophævet.