Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt
2557046_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Søren Søndergaard (EL) har den 24. marts
2022 stillet følgende spørgsmål nr. 147, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 147:
Vil ministeren redegøre for EU’s såkaldte Helsinki-mål,
der blev ved-
taget på et EU-topmøde i 1999, hvoraf det fremgår, at EU skal være i
stand til hurtigt at deployere en styrke på 60.000 soldater, der kan
opretholdes mindst 1 år. I forlængelse heraf bedes ministeren be-
kræfte, at målene blev genbekræftet på EU-topmøder i hhv. 2003,
2004 og 2008 samt redegøre for Danmarks stillingtagen til erklærin-
gerne.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
7. april 2022
TSIP
2022/002642
372269
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Svar:
Helsinki-målene blev vedtaget på Det Europæiske Råd i Helsingfors i
december 1999. Her vedtog EU’s stats-
og regeringschefer en erklæ-
ring i anledning af årtusindskiftet, der bl.a. vedrørte en styrket fælles
europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik. Erklæringen fastslog bl.a.
viljen til at iværksætte EU-ledede militære operationer som reaktion
på internationale kriser. Det præciseres i erklæringen, at der ikke er
tale om oprettelse af en europæisk hær. Det Europæiske Råd var eni-
ge om, at landene gennem frivillig
deltagelse i EU’s operationer skulle
være i stand til inden for 60 dage at udsende og i mindst ét år opret-
holde militære styrker på op til 50.000
60.000 mand. Hvilket dog
aldrig er blevet realiseret. Der var ligeledes enighed om, at der skulle
være konsultation, samarbejde og åbenhed mellem EU og NATO.
Ved Det Europæiske Råd i juni 2003 godkendte stats- og regerings-
cheferne en fremskridtsrapport vedr. den fælles sikkerheds- og for-
svarspolitik. Det fremgik bl.a. af fremskridtsrapporten, at EU nu hav-
de en operativ militær kapacitet inden for hele Petersberg-spektret.
Den operative kapacitet var bekræftet ved iværksættelse af tre krise-
styringsoperationer (én civil mission i Bosnien-Hercegovina og to mili-
tære operationer i hhv. Makedonien og Congo). I fremskridtsrappor-
ten anerkendes vigtigheden af, at der sker en sammenhængende og
gensidigt forstærkende udvikling af militære kapaciteter mellem EU
og NATO.
Side 1 af 2
EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om EU's såkaldte Helsinki-mål, til forsvarsministeren, kopi til udenrigsministeren
Ved Det Europæiske Råd i juni 2004 blev der vedtaget konklusioner
om udviklingen af EU’s kapabiliteter
og reaktionsevne, som et vigtigt
element i den Europæiske Sikkerhedsstrategi, der blev endosseret på
Det Europæiske Råd i december 2003. Et centralt element i de nye
militære headline goals (2010) var, hvordan EU opnår en hurtig reak-
tionskapacitet. Fokus var på oprettelse af et antal EU-kampgrupper til
hurtig udrykning.
I 2008 endosserede Det Europæiske Råd en erklæring om styrkelse af
EU’s kapaciteter.
Kapacitetserklæringen indeholder en præcisering af
det styrkemål, der blev fastsat på mødet i Helsinki i 1999 om, at
60.000 tropper skulle være til rådighed for EU. Erklæringen fastsæt-
ter en ramme for, hvor mange krisestyringsoperationer, og hvilken
type af operationer, EU skal kunne oppebære på samme tid, herun-
der: 2 militære krisestyringsoperationer á 10000 mand, 2 kampgrup-
peindsatser, 1 sømilitær operation, 1 evakueringsoperation, samt 12
civile missioner, herunder én stor mission af størrelsesordenen 3000
mand.
Danmark har, når det har været relevant, gjort opmærksom på, at
forsvarsforbeholdet indebærer, at Danmark ikke kan deltage i den del
af samarbejdet inden for traktatgrundlagets bestemmelser om den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der har indvirkning på forsvars-
området, herunder især bestemmelserne om den fælles sikkerheds-
og forsvarspolitik.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Sagsnr.: 2022/002642
Dok.nr.: 372269
Side 2 af 2