Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt
2557296_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-11597
JTEU
8. april 2022
EUU alm. del
endeligt svar på spørgsmål 156 fra Søren
Søndergaard (EL) stillet den 24. marts 2022 til
udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, om den danske regering efter en eventuel
afskaffelse af det danske forsvarsforbehold kan tilslutte Danmark til et
fælles EU-forsvar i henhold til EU-traktatens artikel 42. stk. 2 (TEU), uden
at befolkningen spørges ved en folkeafstemning.
Svar
Det fremgår af Traktaten om Den Europæiske Unionens artikel 42, stk. 2,
at den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter gradvis udformning
af en fælles EU-forsvarspolitik, der vil føre til et fælles forsvar, når Det
Europæiske Råd med enstemmighed træffer afgørelse herom. I så fald
henstiller Det Europæiske Råd til medlemsstaterne, at de vedtager en
sådan afgørelse i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige
bestemmelser.
En nærmere definition af ’et fælles forsvar’ fremgår ikke af
Traktaten.
Etablering af et fælles forsvar kræver således, at alle medlemsstater er enige
herom, og at en sådan eventuel beslutning er i overensstemmelse med
medlemsstaternes forfatninger, dvs. i Danmarks tilfælde grundloven.
Forud for en eventuel beslutning om etablering af et fælles forsvar vil der
være behov for at afklare, hvad der nærmere vil ligge i et fælles forsvar.
Det vil danne grundlag for at vurdere behovet for eller nødvendigheden
af en folkeafstemning. Men jeg anser ikke spørgsmålet om etablering af et
fælles forsvar for aktuelt.
EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om tilslutning til et fælles EU-forsvar, til udenrigsministeren
2
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod