EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 167: Spm. om, der vil være tale om suverænitetsafgivelse, hvis beslutningsformen med enstemmighed inden for udenrigs-, sikkerheds- og forsvarsområdet bliver ændret til flertalsafgørelser, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

26. april 2022

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Lasse Østergaard Ahmt

Sagsnr.: 2022-0032/06-0176

Dok.:

2383323

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 167 (Alm. del) fra Folketingets Europaud-

valg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 167 (Alm. del), som Folketin-

gets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 28. marts 2022.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).

Nick Hækkerup

Henrik Skovgaard-Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 167: Spm. om, der vil være tale om suverænitetsafgivelse, hvis beslutningsformen med enstemmighed inden for udenrigs-, sikkerheds- og forsvarsområdet bliver ændret til flertalsafgørelser, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 167 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:

”Kan

ministeren forklare, om der ifølge ministeren vil være tale

om suverænitetsafgivelse, hvis beslutningsformen med enstem-

mighed inden for udenrigs-, sikkerheds- og forsvarsområdet bli-

ver ændret til flertalsafgørelser? I bekræftende fald, kan mini-

steren så garantere, at der vil blive afholdt en dansk folkeafstem-

ning, hvis EU en gang i fremtiden vil ændre beslutningsformen

fra enstemmighed til flertalsafgørelser inden for udenrigs-, sik-

kerheds- og forsvarsområdet?”

Svar:

Grundlovens § 20 om overladelse af beføjelser, der tilkommer rigets myn-

digheder (suverænitetsafgivelse), har følgende ordlyd:

”§

20.

Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets

myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overla-

des til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gen-

sidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfol-

kelig retsorden og samarbejde.

Stk. 2.

Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på

fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant

flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige lov-

forslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forsla-

get, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller

forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte reg-

ler.”

Der kan om denne bestemmelse i relation til Danmarks forsvarsforbehold

henvises til Justitsministeriets notat af 29. marts 2022 om, hvorvidt en op-

hævelse af det danske forsvarsforbehold forudsætter anvendelse af procedu-

ren i grundlovens § 20 (EUU 2021-22, Alm. del

–

bilag 414). Som det frem-

går af notatet, er det Justitsministeriets vurdering, at det danske forsvarsfor-

behold kan ophæves, uden at proceduren i grundlovens § 20 skal iagttages.

Det fremgår i den forbindelse af sammenfatningen i notatets pkt. 6, at en

ophævelse af forsvarsforbeholdet efter Justitsministeriets opfattelse ikke vil

indebære, at der vil være adgang for Unionen til at udstede retsakter med

direkte virkning i forhold til borgere mv. i Danmark. En ophævelse af for-

svarsforbeholdet vurderes endvidere ikke at indebære, at det overlades til

Unionen at handle på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Der er

Side 2/5

efter Justitsministeriets opfattelse heller ikke øvrige forhold, der gør det på-

krævet at iagttage proceduren i grundlovens § 20.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt overgang fra enstemmighed

til kvalificerede flertalsbeslutninger vil indebære en suverænitetsafgivelse

efter grundlovens § 20, kan bl.a. henvises til Justitsministeriets redegørelse

af 4. december 2007 for visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med

Danmarks ratifikation af Lissabon-Traktaten (Lissabon-redegørelsen). Bl.a.

følgende fremgår af redegørelsens pkt. 2.3.2.2:

”Det

følger af ordlyden af § 20 og af forfatningsretlig litteratur

og praksis, at det afgørende i første række er, om den pågæl-

dende traktat (ændringstraktat) indebærer en yderligere over-

ladelse af beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets

myndigheder, til den mellemfolkelige myndighed.

[…]

Med hensyn til ændringer i sammensætning, procedurer og ar-

bejdsgange mv. i den mellemfolkelige myndighed bemærkes,

at der uden anvendelse af proceduren i grundlovens § 20 er

gennemført en række ændringer i retsgrundlaget for EF og EU

siden Danmarks tiltrædelse i 1972. Det gælder f.eks. Budget-

traktat II fra 1975, der overførte væsentlige budgetbeføjelser

fra Rådet til Europa-Parlamentet, akten om indførelse af di-

rekte valg til Europa-Parlamentet fra 1976, Europæisk Fælles

Akt fra 1986 om bl.a. øget medbestemmelsesret for Europa-

Parlamentet og ændring af Rådets afstemningsregler samt for-

skellige tilpasninger af traktaterne som led i optagelsen af nye

medlemsstater. Der kan endvidere henvises til Nice-traktaten

fra 2001, der bl.a. indebar overgang fra krav om enstemmighed

til krav om kvalificeret flertal i forhold til en række konkrete

hjemmelsbestemmelser, ændring af de enkelte medlemsstaters

stemmevægt i Rådet samt ændring af reglerne om Europa-

Kommissionens sammensætning.

Fælles for disse ændringer er, at der ikke var tale om overla-

delse af (nye) beføjelser til EF/EU, men alene om ændring af

reglerne om, hvordan EF/EU nærmere skulle udøve beføjelser,

som allerede var overladt. Bl.a. tilpasninger af traktatgrundla-

get i forbindelse med optagelse af nye medlemsstater antages

derfor ikke at nødvendiggøre en procedure efter grundlovens

§ 20.”

Der kan endvidere henvises til Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret

(3. udgave, 2020), side 258, hvor det bl.a. fremgår, at traktatændringer med

hensyn til struktur, sammensætning og procedurer i den internationale

Side 3/5

organisation

–

eksempelvis overgang fra enstemmighed til kvalificeret fler-

tal ved udstedelse af retsakter

–

som udgangspunkt ikke indebærer overla-

delse af suverænitet omfattet af grundlovens § 20.

Som det også fremgår af pkt. 4 i ovennævnte notat af 29. marts 2022,

gælder forsvarsforbeholdet den del af samarbejdet inden for traktatgrundla-

gets bestemmelser om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (EU-Trak-

tatens afsnit V, der omfatter artikel 21-46), herunder navnlig bestemmel-

serne om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (EU-Traktatens afsnit V,

2. afdeling, der omfatter artikel 42-46), der har indvirkning på forsvarsom-

rådet.

Om proceduren for vedtagelse af afgørelser, der er nødvendige for fastlæg-

gelse og iværksættelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, er der i

EU-Traktatens artikel 31, stk. 1, fastsat følgende:

”

Artikel

1. Afgørelser i henhold til dette kapitel vedtages af Det Euro-

pæiske Råd og Rådet med enstemmighed, medmindre andet er

fastsat i dette kapitel. […]”

Det følger endvidere af artikel 31, stk. 2, at Rådet i visse tilfælde kan træffe

afgørelse med kvalificeret flertal, og det følger af stk. 3, at Det Europæiske

Råd med enstemmighed kan vedtage en afgørelse om, at Rådet træffer af-

gørelse med kvalificeret flertal i andre tilfælde end dem, der er nævnt i stk.

Imidlertid gælder muligheden for at træffe afgørelse ved kvalificeret flertal

eller til at overgå til at træffe beslutninger ved kvalificeret flertal ikke for

afgørelser, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, jf. artikel

31, stk. 4. Tilsvarende er i øvrigt fastslået i bestemmelsen i EU-Traktatens

artikel 48 om ændring af EU’s traktatgrundlag, jf.

EU-Traktatens artikel 48,

stk. 7, 1. afsnit. Det følger samlet set heraf, at det vil kræve en traktatændring

efter en almindelig revisionsprocedure, hvis beslutningsformen med en-

stemmighed inden for militær- eller forsvarsområdet skal ændres til flertals-

afgørelser.

Det bemærkes i den forbindelse, at de almindelige revisionsprocedurer for

EU’s traktatgrundlag er fastlagt i

EU-Traktatens artikel 48. Disse procedurer

indebærer, at traktatændringer, der indebærer overgang fra enstemmighed

Side 4/5

til kvalificeret flertalsafgørelse for så vidt angår afgørelser med indvirkning

på militær- eller forsvarsområdet, bl.a. vil forudsætte, at ændringerne ratifi-

ceres af alle medlemsstater i overensstemmelse med deres forfatningsmæs-

sige bestemmelser, jf. EU-Traktatens artikel 48, stk. 4, 2. afsnit. Det bemær-

kes hertil, at en ophævelse af forsvarsforbeholdet ikke forudsætter anven-

delse af proceduren i grundlovens § 20, jf. herom ovenfor under pkt. 1. Da

der således ikke er overladt eller overlades suverænitet til EU inden for mi-

litær- eller forsvarsområdet, vil eventuelle ændringer i beslutningsformen

allerede derfor ikke indebære suverænitetsafgivelse efter grundlovens § 20.

Det bemærkes i øvrigt, at regeringen ikke er bekendt med, at der skulle være

konkrete forslag fra medlemsstater eller EU-institutioner, der ønsker at æn-

dre beslutningsformen inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

Hvis det måtte komme på tale at ændre EU-Traktaten fundamentalt ved at

afskaffe medlemsstaternes vetoret vedrørende afgørelser med indvirkning

på militær- eller forsvarsområdet, vil det være en forudsætning for regerin-

gens tilslutning, at der afholdes en forudgående folkeafstemning herom.

Som udenrigsministeren allerede har tilkendegivet, vil dette blive indskrevet

i bemærkningerne til lovforslaget om Danmarks deltagelse i det europæiske

samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet

forud for, at lovforslaget fremsættes for Folketinget. Regeringen er i øvrigt

imod sådanne ændringer af traktaten.

Side 5/5