Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt
2556766_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
-
2022
–
11597
JTEU
7. april 2022
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål 169 fra Morten
Messerchmidt (DF) stillet den 31. marts 2022 til
udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren
bedes
fremlægge,
hvorledes
tidligere
EU-
folkeafstemningsspørgsmål i Danmark er blevet formuleret på
stemmesedlen.
Svar
Da spørgsmålet omhandler valglovgivningen, har Indenrigs- og
Boligministeriet afgivet oplysninger til brug for besvarelsen.
For så vidt angår formuleringen på stemmesedlen sker besvarelsen på
baggrund af indholdet af de dagældende folketingsvalglove og
bekendtgørelser om stemmesedler ved folkeafstemninger.
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at der ved opslag i
stemmerummet skal gives vælgerne vejledning om, at vælgere, der
stemmer for lovforslaget eller loven, sætter et kryds ved ordet »Ja« på
stemmesedlen, mens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet
»Nej«. Dette følger af § 99, stk. 3, i lov om valg til Folketinget
(lovbekendtgørelse nr. 294 af 7. marts 2022).
For så vidt angår de afstemningstemaer, der er fremgået af sådanne opslag
i stemmerummet ved folkeafstemningerne i 1972, 1986, 1992, 1993 og
1998, sker besvarelsen på grundlag af udenrigsministerens svar af 11. maj
2000 til Folketingets Europaudvalg på spørgsmål nr. 1 til L 288 (FT 1999-
2000) (Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Alm. del - bilag 103) om
ordlyden af de stemmevejledninger, som blev benyttet i forbindelse med
disse folkeafstemninger.
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om, hvorledes tidligere EU-folkeafstemningsspørgsmål i Danmark er blevet formuleret på stemmesedlen, til udenrigsministeren
2556766_0002.png
2
Jeg kan på den baggrund oplyse følgende om de otte folkeafstemninger
om EU-spørgsmål, der hidtil har været afholdt i Danmark, idet evt.
yderligere spørgsmål desangående bedes rettet til indenrigs- og
boligministeren:
1. 1972-folkeafstemningen
Afstemningstemaet i opslag i stemmerummet:
”Vejledning ved folkeafstemningen den 2. oktober 1972
Der stemmes om det af Folketinget vedtagne forslag til lov om
Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber
Den, der stemmer for lovforslaget, sætter kryds ved JA
Den, der stemmer imod lovforslaget, sætter kryds ved NEJ
Der må kun sættes ét kryds på stemmesedlen”
Afstemningstemaet på stemmesedlen
§ 70 i den dagældende lov om valg til Folketinget, jf.
lovbekendtgørelse nr. 366 af 10. august 1970, lød således:
Ӥ
70.
[…]
Stk. 2.
På stemmesedlen skal ordene ”Ja” og ”Nej” være tydeligt
trykt over hinanden, adskilt ved en trykt vandret streg. På
stemmesedlen skal endvidere være trykt opstillingskredsens
betegnelse samt afstemningens år og dag. Intet andet navn eller ord
og intet tal eller tegn må være påført nogen stemmeseddel enten
ved tryk eller ved skrift eller på anden måde, jfr. dog stk. 4.
Stk. 3.
[…]
Stk. 4.
Såfremt der på samme sag afholdes afstemning om to
eller flere lovforslag eller love, skal der benyttes stemmesedler af
forskellig farve. Nærmere bestemmelse herom fastsættes af
indenrigsministeren. Endvidere skal stemmesedlerne ud over den i
stk. 2 anførte tekst være påtrykt titlen på det lovforslag eller den
lov, de vedrører.
Stk. 5.
Indenrigsministeren kan give nærmere forskrifter om
stemmesedlernes udseende.”
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om, hvorledes tidligere EU-folkeafstemningsspørgsmål i Danmark er blevet formuleret på stemmesedlen, til udenrigsministeren
2556766_0003.png
3
Hjemlen i § 70, stk. 5, ses ikke at være udnyttet. Ifølge de
dagældende regler hverken skulle eller måtte der således fremgå et
afstemningstema af stemmesedlerne, medmindre der samme dag
afholdtes afstemning om to eller flere lovforslag eller love.
2. 1986-folkeafstemningen
Afstemningstemaet i opslag i stemmerummet:
”Vejledning ved folkeafstemningen den 27. februar 1986
Der stemmes ”Ja” eller ”Nej”
til følgende spørgsmål:
Skal Danmark tiltræde EF-pakken (Europæisk Fælles Akt)
Den, der stemmer for tiltrædelsen, sætter kryds ved JA
Den, der stemmer imod tiltrædelsen, sætter kryds ved NEJ
Der må kun sættes ét kryds på stemmesedlen”
Afstemningstemaet på stemmesedlen
Det var fastsat i § 1, stk. 2, i lov nr. 24 af 5. februar 1986 om
afholdelse af vejledende folkeafstemning om Danmarks tiltrædelse
af EF-pakken (Europæisk Fælles Akt), at der ved
folkeafstemningen stemtes »ja« eller »nej« til følgende spørgsmål:
”Skal
Danmark tiltræde EF-pakken (Europæisk Fælles Akt).”
Der var imidlertid ikke fastsat regler om udformningen af
stemmesedler. Loven henviste i stedet til bl.a. § 70 i den
dagældende folketingsvalglov, som er gengivet ovenfor under pkt.
1, og som indebar, at der ikke skulle angives et afstemningstema på
stemmesedlerne.
3. 1992-folkeafstemningen
Afstemningstemaet i opslag i stemmerummet:
”Vejledning ved folkeafstemningen den 2. juni 1992
Der stemmes om det af Folketinget vedtagne forslag til lov om
ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om, hvorledes tidligere EU-folkeafstemningsspørgsmål i Danmark er blevet formuleret på stemmesedlen, til udenrigsministeren
2556766_0004.png
4
Fællesskaber m.v. (Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den
Europæiske Union)
Den, der stemmer for lovforslaget, sætter kryds ved Ja
Den, der stemmer imod lovforslaget, sætter kryds ved Nej
Der må kun sættes ét kryds på stemmesedlen”
Afstemningstemaet på stemmesedlen
§ 98 i den dagældende lov om valg til Folketinget, jf. lov nr. 271 af
13. maj 1987 med senere ændringer, lød således:
Ӥ
98.
På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal klart adskilt
være trykt ordene »Ja« og »Nej«.
Stk. 2.
Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
stemmesedlernes indhold og udformning.”
Hjemlen i § 98, stk. 2, var udnyttet ved udstedelse af
bekendtgørelse nr. 170 af 11. marts 1992 om stemmesedler til brug
ved folkeafstemninger.
Folketingsvalglovens
§
98
og
den
dagældende
stemmeseddelbekendtgørelse indebar, at der ikke skulle angives et
afstemningstema på stemmesedlen.
Det bemærkes, at folketingsvalglovens § 98 gælder uændret.
4. 1993-folkeafstemningen
Afstemningstemaet i opslag i stemmerummet:
”Vejledning ved folkeafstemningen den 18. maj 1993
Der stemmes om det af Folketinget vedtagne forslag til lov om
Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-Afgørelsen og Maastricht-
Traktaten
Den, der stemmer for lovforslaget, sætter x ved JA
Den, der stemmer imod lovforslaget, sætter x ved NEJ
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om, hvorledes tidligere EU-folkeafstemningsspørgsmål i Danmark er blevet formuleret på stemmesedlen, til udenrigsministeren
2556766_0005.png
5
Der må kun sættes eet
kryds på stemmesedlen”
Afstemningstemaet på stemmesedlen
Folketingsvalglovens
§
98
og
den
dagældende
stemmeseddelbekendtgørelse nr. 170 af 11. marts 1992, som fandt
anvendelse i medfør af henvisningen i lov nr. 153 af 31. marts 1993
om afholdelse af folkeafstemning om forslag til lov om Danmarks
tiltrædelse af Edinburgh-Afgørelsen og Maastricht-Traktaten,
indebar, at der ikke skulle angives et afstemningstema på
stemmesedlen. Der henvises til det under pkt. 3 anførte.
5. 1998-folkeafstemningen
Afstemningstemaet i opslag i stemmerummet:
”Vejledning ved folkeafstemningen den 28. maj 1998
Der stemmes om det af Folketinget vedtagne forslag til lov om
ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske
Fællesskaber
(Danmarks ratifikation af Amsterdam-Traktaten om ændring af
Traktaten om Den Europæiske Union, Traktaterne om oprettelse
af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter)
Den, der stemmer for lovforslaget, sætter X ved Ja
Den, der stemmer imod lovforslaget, sætter X ved Nej
Der må kun sættes eet
kryds på stemmesedlen”
Afstemningstemaet på stemmesedlen
Folketingsvalglovens
§
98
og
den
dagældende
stemmeseddelbekendtgørelse nr. 170 af 11. marts 1992 indebar, at
der ikke skulle angives et afstemningstema på stemmesedlen. Der
henvises til det under pkt. 3 anførte.
6. 2000-folkeafstemningen
Afstemningstemaet i opslag i stemmerummet:
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om, hvorledes tidligere EU-folkeafstemningsspørgsmål i Danmark er blevet formuleret på stemmesedlen, til udenrigsministeren
2556766_0006.png
6
”Vejledning
ved folkeafstemningen den 28. september 2000
Der stemmes om det af Folketinget vedtagne forslag til lov om
Danmarks deltagelse i den fælles valuta
Den, der stemmer for lovforslaget, sætter X ved Ja
Den, der stemmer imod lovforslaget, sætter X ved Nej
Der må kun sættes eet kryds på stemmesedlen”
Afstemningstemaet på stemmesedlen
Folketingsvalglovens
§
98
og
den
dagældende
stemmeseddelbekendtgørelse nr. 170 af 11. marts 1992 indebar, at
der ikke skulle angives et afstemningstema på stemmesedlen. Der
henvises til det under pkt. 3 anførte.
7. 2014-folkeafstemningen
Afstemningstemaet i opslag i stemmerummet:
”Vejledning ved folkeafstemningen søndag den 25. maj 2014
Der stemmes om det forslag til lov om en fælles patentdomstol
m.v., der er vedtaget af Folketinget.
Den, der stemmer for lovforslaget, sætter X ved Ja
Den, der stemmer imod lovforslaget, sætter X ved Nej
Der må kun sættes ét X på stemmesedlen”
Afstemningstemaet på stemmesedlen
I den dagældende bekendtgørelse nr. 185 af 8. marts 2011 om
stemmesedler til brug ved folkeafstemninger fremgik følgende af §
4, sidste pkt.:
Ӥ
4.
[…]
Umiddelbart under betegnelsen for dato og år for
afstemningen, begyndende fra stemmesedlens venstre kant,
anføres med fede typer titlen og med almindelige typer en eventuel
undertitel på det lovforslag eller den lov, der stemmes om.”
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om, hvorledes tidligere EU-folkeafstemningsspørgsmål i Danmark er blevet formuleret på stemmesedlen, til udenrigsministeren
2556766_0007.png
7
På denne baggrund var følgende anført som overskrift
(afstemningstema) på stemmesedlen:
”Forslag
til lov om en fælles patentdomstol m.v.”
8. 2015-folkeafstemningen
Afstemningstemaet i opslag i stemmerummet:
”Vejledning ved folkeafstemningen torsdag den 3. december 2015
Der stemmes om det forslag til lov om omdannelse af
retsforbeholdet til en tilvalgsordning, der er vedtaget af
Folketinget.
Den, der stemmer for lovforslaget, sætter X ved Ja
Den, der stemmer imod lovforslaget, sætter X ved Nej
Der må kun sættes ét X på stemmesedlen”
Afstemningstemaet på stemmesedlen
Om indholdet af den dagældende stemmeseddelbekendtgørelse nr.
185 af 8. marts 2011 henvises til pkt. 7. Følgende var anført som
overskrift (afstemningstema) på stemmesedlen:
”Forslag til lov om omdannelse af
retsforbeholdet til en
tilvalgsordning”
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod