EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om redegørelse for EU’s arkitektur for udviklingsfinansiering og udviklingsfinansielle instrumenter og regeringens holdning til anbefalingerne fra højniveaugruppen, til ministeren for udviklingssamarbejde, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt

UDLEVERINGSNOTAT fra ministeren for udviklingssamarbejde

Redegørelse for EU’s arkitektur for udviklingsfinansiering og

udvik-

lingsfinansielle instrumenter

Problem/Formål

Folketingets europaudvalgsmedlem, Rasmus Nordqvist (SF), har udbedt sig et notat,

der redegør for EU’s

arkitektur for udviklingsfinansiering og udviklingsfinansielle in-

strumenter, herunder regeringens holdning til anbefalingerne fra højniveaugruppen.

Baggrund

Arbejdet med reformen af

EU’s udviklingsfinansielle arkitektur (EFAD)

har stået på

siden 2018, hvor forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme (MFF) blev en

naturlig anledning til at tage fat på ønsket om at adressere udfordringer med systemet.

I april 2019 nedsatte Rådet på fransk-tysk foranledning en Højniveaugruppe af Vise

Personer (HVP) inklusiv med dansk deltagelse og med mandat til at foretage en uvildig

vurdering af EU’s arkitektur for

udviklingsfinansiering og nuværende udviklingsfinan-

sielle instrumenter forvaltet af hhv. Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank

(EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD). Rapporten

blev offentliggjort 8. oktober 2019. I rapporten vurderede HVP, at udviklingsfinansie-

ringen var ineffektiv på en række områder. EU råder eksempelvis over vigtige finan-

sielle institutioner, men disse bidrager ikke i tilstrækkelig grad til at tackle de store eks-

terne klima- og udviklingsmæssige udfordringer, som EU står overfor. HVP-rapporten

fandt ligeledes, at det nuværende system er præget af uigennemskuelighed og stærke

institutionelle særinteresser, der skaber fragmentering og overlap. Lignende vurderin-

ger blev

fremsat i den såkaldte ”Camdessus Rapport” i 2010.

HVP-rapporten indeholdt en række kortsigtede anbefalinger og tre langsigtede scena-

rier. De kortsigtede anbefalinger indebærer, at der skal skabes stærke udviklingspoliti-

ske kompetencer i EU. Det skal bl.a. ske ved, at Rådet og Det Europæiske Råd styrker

ejerskabet for udviklingspolitikken, at Kommissionen får en større synlig og koordine-

rende rolle inden for udviklingsfinansiering samt, at der laves en overordnet branding

og fortælling om EU’s globale strategi

og relateret udviklingsfinansiering. HVP-rap-

porten vurderede tre mulige, langsigtede alternative optioner for at oprette en ny Eu-

ropæisk Bank for Klima og Bæredygtig Udvikling ("European Climate and Sustainable

Development Bank", ECSDB):

1) At gøre EBRD til anker for ECSDB, så EBRD’s

og EIB’s udviklingsfinansielle

aktiviteter samles i EBRD-regi.

2) At oprette en helt ny bank med blandet ejerskab fra EIB, Kommissionen og

EBRD samt EU-landene

og udfase EIB og EBRD’s låneaktiviteter

uden for

EU.

3) At oprette et datterselskab under EIB, der fungerer som ECSDB, med gradvis

udfasning af EBRD-aktiviteter. HVP-rapporten opfordrede til, at der udføres

detaljerede analyser af gennemførligheden af de tre optioner, der kan danne

grundlag for senere politiske drøftelser.

Dato:

30 april 2022

Sagsnummer:

2022-14058

EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om redegørelse for EU’s arkitektur for udviklingsfinansiering og udviklingsfinansielle instrumenter og regeringens holdning til anbefalingerne fra højniveaugruppen, til ministeren for udviklingssamarbejde, kopi til udenrigsministeren

På baggrund af HVP-rapporten vedtog ECOFIN 5. december 2019 rådskonklusioner,

der bl.a. opfordrede til, at EU og EU-landene tager større ejerskab for udviklingspoli-

tikken, og at Kommissionen i højere grad indtager en koordinerende rolle blandt de

relevante udviklingsaktører i Europa. Konklusionerne opfordrede til at benytte eks-

terne konsulenter til gennemførelse af yderligere detaljerede analyser af de finansielle,

juridiske og operationelle konsekvenser af navnligt option 1 og 3 i HVP-rapporten.

Option 2 blev fundet for ressourcekrævende og erstattet med en option, hvor man så

på muligheder for at gennemføre forbedringer under det eksisterende system. De de-

taljerede analyser skulle danne grundlag for politiske drøftelser i Rådet om evt. videre

skridt for at styrke EU's udviklingsfinansielle arkitektur. HVP-rapportens anbefalinger

er først og fremmest rettet mod at styrke EU´s udviklingsfinansielle rolle, som generelt

finansieres

over EU’s og EU-landenes

udviklingsbudgetter. HVP-rapporten og dens

opfølgning er derfor blevet drøftet i såvel ECOFIN som FAC (udvikling).

En grundigere og uafhængig konsulentanalyse ("Feasibility Study on Options for

Strengthening the Future European Financial Architecture for Development", herefter

EFAD-rapporten) blev færdiggjort i marts 2021. På ECOFIN 16. april 2021 blev rap-

porten præsenteret med en analyse af de tre optioner og rapportens vurdering af, hvor-

dan disse optioner fremmer målet om styrket europæisk udviklingsfinansiel arkitektur.

De tre optioner var hhv.:

A. En europæisk udviklings- og klimabank (European Climate and Sustainable

Development Bank, ECSDB) forankret i Den Europæiske Bank for Udvikling

og Genopretning (EBRD)

B. En ECSDB som nyt datterselskab under Den Europæiske Investeringsbank

(EIB).

C. Forbedringer af den eksisterende udviklingsfinansielle arkitektur inden for ek-

sisterende rammer og ressourcer.

Den 14. juni 2021 besluttede Det Europæiske Råd, at option C var den bedste løsning

på udfordringerne i den aktuelle situation. Begrundelsen for valget har i vid udstræk-

ning været hensynet til Covid-19-krisen, hvor man ikke fandt tidspunktet velegnet for

komplicerede forandringer, som valget af en forankring af udviklingsfinansieringen i

en af bankerne ville indebære. Option C giver mulighed for at fortsætte kriseindsatser

ved hjælp af de eksisterende instrumenter, men samtidig undgå komplicerede og lang-

varige forandringer. Som del af option C opfordredes EIB og EBRD til at styrke sam-

arbejdet på både strategisk og teknisk niveau. Det blev aftalt, at EIB og EBRD skulle

afgive statusrapport i ECOFIN på det videre arbejde i slut 2021, efterfulgt af 2 gange

i 2022 samt herefter 1 gang årligt.

EFAD bliver regelmæssigt behandlet i EU-regi i såvel ECOFIN samt formelle og ufor-

melle FAC (udvikling).

Seneste udviklinger

Den 15. december 2021 præsenterede EIB og EBRD deres første fællesrapport om

fremskridt i integrationen med opdrag fra rådskonklusionerne d. 14. juni 2021. Rap-

porten redegjorde for et intensiveret samarbejde både institutionelt og praktisk, her-

under med ca. 60 fællesfinansierede projekter for næsten 13 mia. euro.

På Rådsmøde for økonomi- og finansministre (ECOFIN) den 5. april 2022 præsente-

rede Kommissionen sin statusrapport for EFAD for 2021, der også fremlagde en kø-

replan for fremtidige indsatser og fokusområder. EIB og EBRD aflagde den første af

to planlagte statusopdateringer i 2022, hvor der er underskrevet fælles aftale om bedre

samarbejde om finansiering. Der er i indeværende år en høj andel af samfinansiering

på infrastruktur, hvilket er et nøgleelement i

EU’s

Global Gateway Initiativ med fokus

på at mobilisere globale investeringer i hhv. fysisk infrastruktur og forbedring af ram-

mebetingelser for infrastruktur inden for digitalisering, klima- og energi, transport,

sundhed, samt uddannelse og forskning.

Et godt eksempel på det øgede samarbejde mellem Kommissionen, EIB, og EBRD og

andre internationale finansielle partnere er arbejdet med at sikre støtte til Ukraine efter

den russiske invasion. Indtil videre har

man gennem EU’s eksterne lånemandat (ELM)

i samarbejde med EIB udbetalt støtte på 668 mio. euro til Ukraine siden krigens be-

gyndelse. Derudover er makrofinansiel assistance på 600 mio. euro i lån blevet udbe-

talt. EBRD har hertil givet tilsagn på 2 mia. euro til at hjælpe borgere, virksomheder

og lande, der er berørt af krigen. Omprioritering af midler til Ukraine fokuserer på at

sikre økonomien holdes oven vande gennem bidrag til at opretholde elektricitet, jern-

banenet, fødevarer og medicin.

Trods øget støtte til Ukraine anerkendes vigtigheden af at fortsætte aktiviteter i resten

af verden, herunder Afrika og Sydamerika, i henhold til de globale udfordringer som

konsekvens af krigen. Det skal i den sammenhæng noteres, at EIB i starten af 2022

etablerede en ny udviklingsfilial som bl.a. skal styrke bankens muligheder for at fore-

tage kvalificerede investeringer i Afrika. Tilsvarende pågår der på nuværende tidspunkt

diskussioner i EBRD om en udvidelse af bankens aktiviteter til også at omfatte afri-

kanske lande syd for Sahara samt Irak.

EFAD vil blive behandlet som AOB på det formelle EU udviklingsministermøde den

20. maj 2022.

Regeringens generelle holdning

Den kontinuerlige danske deltagelse i reformprocessen har siden begyndelse i 2018

foregået på alle niveauer fra sagsbehandlere på embedsmandsniveau til ministerniveau

med deltagelse af udviklings- og finansministrene. Danmark arbejder aktivt for at mar-

kere danske prioriteter og positioner, der koordineres mellem Udenrigsministeriet, Er-

hvervsministeriet og Finansministeriet. Dette har bl.a. inkluderet tilbagemeldinger til

Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste på HVP og feasibility rapporternes

konklusioner såvel som skriftlige bidrag til rådskonklusionerne, statusrapporten for

2021 og den fremadrettet køreplan mv.

Regeringen har fra starten ønsket, at reformarbejdet skulle føre til et reelt kvalitets- og

effektivitetsløft af den udviklingsfinansielle struktur, så EU kan optræde sammenhæn-

gende, transparent og resultatorienteret i samarbejdet med de fattige lande, med fokus

på Afrika syd for Sahara. Regeringen finder dette nødvendigt for, at EU, som verdens

største bidragsyder af udviklingsbistand, kan levere en mere slagkraftigt indsats ift. de

store aktuelle udfordringer her, herunder grundlæggende årsager til irregulær migra-

tion, og hjælpe landene med en grøn omstilling og med at skærme sig mod effekterne

af klimaforandringerne.

Fra dansk side var man således enig med HVP rapportens anbefalinger om, at det

eksisterende systems mangler var af en sådan karakter, at en fortsættelse af status quo

ikke var en option. Regeringen støtter derfor op om option C, Status Quo+ og arbejder

i den forbindelse på at gøre Status Quo+ så ambitiøs som mulig.

Dette har gjort sig gældende i en række tiltag. Fra dansk side er et væsentligt formål

med reformen at øge udlånet i de fattigste lande i Afrika. Danmark har arbejdet for, at

reformen er efterspørgselsdrevet, således at institutionerne anspores til at samarbejde

i landene inden for fælles landstrategier, der afspejler landenes behov. Danmark ønsker

en mere kvalificeret indsats fra EIB i de fattigste lande, herunder i landene syd for

Sahara. Fra dansk side er der derfor blevet arbejdet for, at EIB som led i Status Quo+

modellen skulle fremlægge planer for at løfte sin del af opgaven. Danmark deltager i

den forbindelse i en nyetableret rådgivningsgruppe for bestyrelsen i EIB om bankens

kommende investeringer i Afrika. Posten som næstformand har siden september 2020

være besat af en dansker, Christian Kettel, hvilket giver mulighed for at styrket indfly-

delse og fremme af danske synspunkter.

Det er vigtigt at styrke samarbejdet og transparensen ift. aktiviteter mellem Kommis-

sionen, EIB, og EBRD samt europæiske og nationale aktører, så overlap og huller i

indsatsen undgås. Desuden lægger Danmark vægt på, at der gennemføres en uaf-

hængigt midtvejsevaluering af reformen baseret på objektive kriterier, som skal kaste

lys over fremdriften og danne baggrund for eventuelle justeringer af kursen.

Fra dansk side støttes op om prioriteringen af finansiering til Ukraine, men samtidig

fastholdes vigtigheden af fortsat at sikre midler til Afrika både på kort og lang sigt.

EU’s udviklingsfinansielle

arkitektur vil i de kommende år spille en helt afgørende rolle

for, at der kan leveres

på de annoncerede investeringer fra EU’s side i

forbindelse med

det seneste EU-AU-topmøde og som en del af Global Gateway.

Udenrigsministeriet