Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt
2573689_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. maj 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 212 (Alm. del), som Folketingets Europaudvalg har
stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 28. april 2022. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kim Valentin (V).
Spørgsmål nr. 212:
”Ministeren bedes oversende et notat, hvori der redegøres for evt. ændrede fragtruter som følge af
Rusland angreb på Ukraine.”
Svar:
Siden den russiske invasion af Ukraine den 24. februar 2022 har de ukrainske havne ved Sorteha-
vet været blokeret af den russiske flåde. Det har markant påvirket fragtruterne ud af Ukraine for
blandt andet kornprodukter. De ukrainske myndigheder, EU-medlemslande med grænse til Ukra-
ine, EU-Kommissionen og internationale organisationer arbejder aktivt på alternative ruter. Det
omfatter transport via jernbane og vej til Polen, Slovakiet, Ungarn og Rumænien og via indre vand-
veje, især Donau, for at kompensere for blokeringen af havnene ved Sortehavet.
Spørgsmålet har endvidere været forelagt Udenrigsministeriet, der oplyser følgende:
”Situationen i Ukraine er fortsat meget omskiftelig. Ifølge oplysninger fra den danske ambassade i
Kyiv er der i øjeblikket åbent for forsyningsruter i form af vej- og togtrafik til og fra Centralukraine
i vest- og sydliggående retning. Der er fortsat store udfordringer med at etablere sikre forsynings-
ruter, særligt med henblik på at levere nødhjælp, i de østlige besatte områder. Det er muligt at
eksportere korn via vejnettet igennem Rumænien, Ungarn, Slovakiet og Polen samt via togforbin-
delse til Polen og Ungarn. Udfordringen er dog, at over 90 pct. af den ukrainske eksport af korn
normalt transporteres via havne. Der er i øjeblikket to operationelle flodhavne, Reni og Izmail.
Før krigen eksporterede Ukraine 5 mio. tons korn om måneden. Med den nuværende kapacitet
vurderer EU’s delegation i Ukraine, at der via land- og søforbindelser eksporteret 600.000 tons
korn i april måned.”
Rasmus Prehn
/
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk