Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt
2600559_0001.png
Transportministeren
Europaudvalget
Folketinget
27. juni 2022
2022–3962
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Europaudvalget har i brev af 16. juni 2022 stillet mig følgende
spørgsmål 229 (EUU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).
Spørgsmål nr. 229:
Hvad er ministerens kommentar til et forslag om at hjælpe Ukraine
ved at finansiere en eller flere konvojer af vesteuropæiske lastbiler
til at transportere hvede, raps mv. ud af Ukraine til f.eks. Rumæ-
nien og Polen? Private vognmænd kan stå for en hurtig og effektiv
transport, eventuelt med militær beskyttelse. Vil ministeren oplyse,
om EU arbejder med sådan et forslag?
Svar:
Regeringen støtter fuldt op om Kommissionens og medlemslande-
nes arbejde med at finde alternative eksportruter for ukrainske fø-
devarer, som konsekvens af den russiske flådeblokering af ukrain-
ske havne.
Arbejdet i EU-regi med at finde alternative eksportruter foregår i
regi af de såkaldte
”Solidarity Lanes”,
som har til hensigt, at dels
nedbringe ventetiden for passage ved grænseovergange, dels at di-
rigere ledig kapacitet til ukrainsk fødevareeksport, herunder via
lastbiler.
Kommissionen lancerede den 3. juni 2022 en platform, der skal
formidle kontakten mellem ukrainske fødevareeksportører og eu-
ropæiske transportvirksomheder, der kan indgå kontrakter på
kommercielle vilkår. Jeg opfordrer danske transportvirksomheder
til at gøre brug af platformen og til at hjælpe ukrainske producen-
ter i denne svære situation. Derudover er regeringen i dialog med
den danske transportbranche om muligheden for at afhjælpe ukra-
insk fødevareeksport.
EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om ministerens kommentar til forslag om at hjælpe Ukraine ved at finansiere en eller flere konvojer af vesteuropæiske lastbiler til at transportere hvede, raps mv. ud af Ukraine til f.eks. Rumænien og Polen, til transportministeren, kopi til udenrigsministeren
2600559_0002.png
Side 2/2
Der pågår ikke drøftelser om militær assistance i forbindelse med
lastbilkonvojer eller anden transport i regi af solidaritetsbanerne.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen