Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt
2615513_0001.png
Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 470
Offentligt
23. juni 2020
J.nr. 2020 - 5620
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 470 af 11. juni 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om indhold og status på drøftelserne mellem EU-Kommissionen og de danske myndigheder om muligheden for at nægte udbetaling af hjælpepakker til firmaer i skattely, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
2615513_0002.png
Spørgsmål
Hvis regeringen vil hævde, at man har gjort alt, hvad der er muligt inden for EU-rettens
rammer for at undgå misbrug af støtte i forbindelse med covid-19, er det da ikke mere
nærliggende i støttelovgivningen at indføre en bestemmelse mod misbrug, der er lige så
omfattende som den i Artikel 6 i ATAD-direktivet, men hvor det ikke er afgørende, om
hovedformålet med arrangementet er omgåelse af betingelserne for støtte, når blot arran-
gementet f.eks. ved indsættelse af holdingselskaber uden selvstændig forretningsmæssig
drift er lige egnet til at omgå såvel støtteregler som skatteregler.
Svar
Skatteundgåelsesdirektivets artikel 6, der er implementeret i ligningslovens § 3, vedrører
tilfælde, hvor arrangementer har opnåelse af en skattefordel som hovedformål eller et af
hovedformålene. Bestemmelserne er derfor ikke direkte relevante i relation til hjælpepak-
kerne. Det bemærkes, at kompensation efter hjælpepakkerne kun udbetales i relation til
aktiviteter, der er skattepligtige i Danmark, og at kompensationen også er skattepligtig her
i landet.
Skatteundgåelsesdirektivets artikel 6 og ligningslovens § 3 er bredt formulerede bestem-
melser om, hvornår der i skattemæssig henseende kan ses bort fra arrangementer, der har
opnåelse af en skattefordel som hovedformål eller et af hovedformålene. Dette skal ses i
lyset af, at bestemmelserne finder anvendelse på hele selskabsbeskatningsområdet.
Bestemmelserne må i øvrigt anses for at være i overensstemmelse med det almindelige
EU-retlige princip om, at EU-retten ikke kan påberåbes med henblik på at muliggøre svig
eller misbrug. Dette almindelige princip er bl.a. kommet til udtryk i EU-Domstolens
domme i de såkaldte beneficial owner-sager, jf. bl.a. EU-Domstolens dom af 26. februar
2019 i de forenede sager C-116/16 og C-117/16, Skatteministeriet mod T Danmark og Y
Danmark ApS, præmis 70-76.
Spørgsmålet er så, hvornår der konkret må anses at foreligge et sådant svig eller misbrug,
at adgang til kompensation kan afskæres. Her er det vurderingen, at hvis en dansk virk-
somheds direkte ejer er en fysisk eller juridisk person, der er skattemæssigt hjemmehø-
rende i et tredjeland på
EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner
(EU’s
sortliste), vil det udgøre et misbrug, hvis der fx indsættes et selskab i et andet EU-land i
koncernstrukturen med det specifikke formål at opfylde betingelserne for kompensation
efter hjælpepakkerne. Det vil derfor ikke være i strid med EU-retten at afskære kompen-
sation, hvor det godtgøres, at der foreligger et sådant misbrug.
I forhold til allerede eksisterende koncerner, der er struktureret således, at et dansk sel-
skab ejes af et selskab i EU/EØS, er det derimod vurderingen, at det vil være i strid med
etableringsfriheden, herunder kravet om ligebehandling, at afskære det danske selskab fra
kompensation efter hjælpepakkerne alene med henvisning til, at den ultimative ejer af det
danske selskab er en fysisk eller juridisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i et
land på EU’s sortliste.
Side 2 af 3
EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om indhold og status på drøftelserne mellem EU-Kommissionen og de danske myndigheder om muligheden for at nægte udbetaling af hjælpepakker til firmaer i skattely, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
2615513_0003.png
Det bemærkes, at det følger af EU-Domstolens praksis, at konstateringen af, at der fore-
ligger et misbrug, kræver en subjektiv misbrugshensigt, jf. f.eks. præmis 97-98 i den oven-
nævnte dom. I relation til adgangen til kompensation efter hjælpepakkerne for et dansk
selskab, der indgår i en eksisterende koncernstruktur, hvor selskabets direkte ejer er hjem-
mehørende i EU eller EØS, vil denne betingelse ikke være opfyldt, da der ikke er grund-
lag for at hævde, at koncernstrukturen er valgt med henblik på kunstigt at søge at opfylde
kompensationsbetingelserne.
Det bemærkes i øvrigt, at i en situation, hvor det ved etableringen af koncernstrukturen
har været hovedformålet eller et af hovedformålene at opnå en uberettiget skattefordel i
form af undgåelse af dansk kildebeskatning af udbytter eller renter, vil EU-retten dog
fortsat ikke kunne påberåbes med henblik på opnåelse af en sådan uberettiget skattefor-
del. Der vil således foreligge misbrug, såfremt det danske selskab efter at have modtaget
kompensation efter hjælpepakkerne udbetaler renter eller udlodder udbytte til sit direkte
moderselskab, men udbyttet eller renterne videreføres til den bagvedliggende ejer, der er
udbyttets eller renternes retmæssige ejer.
I de bekendtgørelser, der regulerer betingelserne for kompensation efter hjælpepakkerne,
er der indsat bestemmelser, der er i overensstemmelse med denne fortolkning af det EU-
retlige misbrugsbegreb, jf. f.eks. § 4, stk. 9, i bekendtgørelse nr. 701 af 29. maj 2020 om
en midlertidig lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise som følge af
COVID-19. Efter denne bestemmelse er det således en betingelse for at afskære adgang
til lønkompensation som følge af misbrug, at det er gennemført en ændring af ejerskabs-
strukturen med opfyldelse af betingelserne for lønkompensation som hovedformål eller et
af hovedformålene.
Herved er det sikret, at de ansøgende virksomheder og administrerende myndigheder har
klarhed over, hvornår det kan komme på tale at bringe misbrugsklausulen i anvendelse.
Det bemærkes herved, at selv om der var indsat en misbrugsbestemmelse i bekendtgørel-
serne, der var formuleret mere bredt, f.eks. svarende til skatteundgåelsesdirektivets artikel
6 og ligningslovens § 3, ville det ikke have ændret på, at det er vurderingen, at EU-retten
forhindrer, at man ved administrationen af hjælpepakkerne kan afskære et dansk selskab
fra kompensation alene med henvisning til, at den ultimative ejer af det danske selskab er
en fysisk eller juridisk
person, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land på EU’s
sortliste.
Det bemærkes, at dette svar har været forelagt Justitsministeriet, der er enig i svaret.
Side 3 af 3