EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om forholdet mellem den danske grundlov og EU-retten, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

12. november 2021

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Laura Hvass Jørgensen

Sagsnr.: 2021-0032/06-0168

Dok.:

2181325

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 25 (Alm. del) fra Folketingets Europaud-

valg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 25 (Alm. del), som Folketingets

Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 19. oktober 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF).

Nick Hækkerup

Henrik Skovgaard-Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om forholdet mellem den danske grundlov og EU-retten, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 25 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:

”Ministeren

bedes redegøre for forholdet mellem den danske

grundlov og EU-retten (inklusive traktater, forordninger, direk-

tiver og domstolsafgørelser m.v.), herunder om grundloven står

over EU-retten, og hvad Danmark bør gøre, hvis EU-retten stri-

der mod en eller flere af grundlovens bestemmelser?”

Svar

Det bemærkes indledningsvis, at Danmark tiltrådte det daværende EF ved

lov nr. 447 af 11. oktober 1972 (tiltrædelsesloven). Danmarks indtræden i

EF (nu EU) indebar overladelse af beføjelser, der tilkommer rigets myndig-

heder, og vedtagelsen af tiltrædelsesloven skete derfor efter proceduren i

grundlovens § 20.

Princippet om fællesskabsrettens (nu EU-rettens) forrang blev første gang

fastslået af EF-Domstolen (nu EU-Domstolen) i 1964 i sag 6/64, Costa mod

ENEL. I medfør af forrangsprincippet skal umiddelbart anvendelige EU-

regler anvendes i enhver medlemsstat, selv om der findes nationale regler,

der strider mod EU-reglerne.

Om forholdet mellem forrangsprincippet og den danske grundlov kan bl.a.

henvises til Justitsministeriets redegørelse af 4. december 2007 for visse for-

fatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Lissa-

bon-Traktaten. Af redegørelsens pkt. 4.4.2.a og 4.4.2.c fremgår bl.a. føl-

gende:

”Princippet om EU-rettens

(fællesskabsrettens) forrang blev

fastslået af EF-domstolen tilbage i 1964.

I medfør af forrangsprincippet skal umiddelbart anvendelige

EU-regler (fællesskabsretlige regler) anvendes i enhver med-

lemsstat, selv om der findes nationale regler, der strider mod

EU-reglerne. Det gælder også, hvis modstriden måtte opstå mel-

lem en EU-regel og en bestemmelse i en national forfatning.

Af forrangsprincippet følger således bl.a. en EU-retlig forplig-

telse for de retsanvendende myndigheder til at anvende en umid-

delbart anvendelig EU-regel, selv om reglen strider mod den na-

tionale forfatning.

Der antages ikke af EU-retten at følge et krav om, at EU-rettens

forrang skal sikres gennem bestemmelser i medlemsstaternes

forfatninger.

Side 2/4

EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om forholdet mellem den danske grundlov og EU-retten, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

[…]

Som anført blev det EU-retlige forrangsprincip fastslået i EF-

domstolens praksis tilbage i 1964, og forholdet mellem grund-

loven og forrangsprincippet blev derfor allerede vurderet inden

Danmarks optagelse i EF i 1972.

Forrangsprincippet blev således bl.a. udførligt behandlet i 1972-

redegørelsen om visse statsretlige spørgsmål i forbindelse med

en dansk tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber, og Justits-

ministeriet konkluderede i den forbindelse, at forrangsprincip-

pet ikke nødvendiggjorde en ændring af grundloven.

I overensstemmelse med Justitsministeriets konklusion udtalte

et flertal i Folketingets Markedsudvalg ved Folketingets be-

handling af lovforslaget om Danmarks tiltrædelse af EF, at

spørgsmålet om fællesskabsrettens forrang efter flertallets op-

fattelse kunne løses på grundlag af grundlovens § 20 og tiltræ-

delseslovens § 3 samt dansk rets almindelige regler om forhol-

det mellem dansk og international ret, jf. Folketingstidende

1971-72, Tillæg B, sp. 2802.

[…]

Herudover kan det nævnes, at danske myndigheder efter grund-

loven ville være forpligtet til at lade grundloven gå forud for

EU-regler, hvis den ekstraordinære situation skulle opstå, at der

blev gennemført en EU-retsakt, der var uforenelig med grund-

loven.

Grundlovens § 20 giver således

–

som anført i Højesterets afgø-

relse i Maastricht-sagen

– ikke adgang til at overlade EU’s in-

stitutioner beføjelser til at fravige bestemmelser i grundloven,

herunder grundlovens frihedsrettigheder, og der findes heller

ikke andre regler i grundloven, som giver mulighed for en sådan

fravigelse af grundloven til fordel for traktatmæssige forpligtel-

ser, jf. bl.a. 1972-redegørelsen,

side 82.”

Det bemærkes som uddybning heraf, at Højesteret i præmis 9.2 i den så-

kaldte Maastricht-dom (optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1998, side 800),

bl.a. udtalte følgende:

”Det kan ikke i medfør af § 20 overlades til en international or-

ganisation at udstede retsakter eller træffe afgørelser, som stri-

der mod bestemmelser i grundloven, herunder dennes friheds-

rettigheder. Rigets myndigheder har nemlig ikke selv en sådan

beføjelse.”

Side 3/4

EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om forholdet mellem den danske grundlov og EU-retten, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til ministeriets besvarelse af 16. au-

gust 2021 af spørgsmål nr. 1344 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Side 4/4