EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet d. 24. februar 2022 i Europaudvalget vedr. skattely og hjælpepakker, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt

24. februar 2022

J.nr. 2022-1415

Kontor:

Selskab, aktionær og erhverv

[SAE]

Initialer:

KLH

Samrådsspørgsmål (EUU) I, J, K og L

- Tale til besvarelse af spørgsmål I, J, K og L den 24. februar 2022

Spørgsmål

Spørgsmål I

Hvad er ministerens holdning til, at virksomheder som cateringselska-

bet Gate Gourmet, der er ejet fra skattelyet Caymanøerne, som del af

de danske coronahjælpepakker har modtaget millioner af kroner i of-

fentlig støtte til bl.a. dækning af faste omkostninger?

Spørgsmål J

Ministeren bedes redegøre for, hvordan det kan gå til, at der 18 måne-

der efter Europa-Kommissionen fremlagde sin henstilling af den 14.

juli 2020 om at gøre statslig finansiel støtte til virksomheder i Unionen

betinget af fraværet af forbindelser til ikkesamarbejdsvillige skattejuris-

diktioner, endnu ikke foreligger en afklaring omkring det juridiske

grundlag for henstillingen.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet d. 24. februar 2022 i Europaudvalget vedr. skattely og hjælpepakker, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål K

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren finder det problematisk,

at retstilstanden i EU på afgørende områder tilsyneladende er så uklar,

at den danske regering over en 18 måneders periode finder det nød-

vendigt at afholde sig fra at stoppe udbetaling af midler fra corona-

hjælpepakkerne til virksomheder, der direkte eller indirekte er ejet i

skattely.

Samrådsspørgsmål L

Vil ministeren oplyse hvem, som i sidste ende fortolker EU-reglerne,

herunder redegøre for de konkrete konsekvenser, der kan ramme Dan-

mark i det tilfælde, at en virksomhed indklager Danmark for brud på

EU-retten i forbindelse med et scenarie, hvor regeringen vælger at

følge Europa-Kommissionens henstilling om at udelukke virksomhe-

der, der direkte eller indirekte er ejet i skattely, fra at modtage hjælpe-

pakker.

Indledning

Tak for invitationen til at deltage i dette samråd.

De fire spørgsmål er tæt forbundne. Jeg vil derfor besvare spørgsmå-

lene samlet. Først vil jeg gerne knytte nogle generelle bemærkninger til

de problemstillinger, der rejses.

Overordnede bemærkninger om problemstillingen og Kommissionens henstilling

af 14. juli 2020

Kommissionens henstilling om afskæring af støtte til virksomheder

med forbindelser til lande på EU’s sortliste over skattely

var emnet for

et samråd i Skatteudvalget, der blev afholdt den 26. august 2020.

Inden udsendelsen af Kommissionens henstilling var der i Skatteudval-

get også blevet afholdt et samråd den 8. juni 2020 om mulighederne

for at afskære støtte efter covid-19 hjælpepakkerne til virksomheder

med forbindelser til skattelylande.

Helt på linje med, hvad min forgænger gav udtryk for på de to samråd

i Skatteudvalget, vil jeg understrege, at regeringen prioriterer kampen

mod skattely meget højt. Og jeg kan også fuldt ud tilslutte mig et ud-

sagn, som min forgænger kom med på samrådet i Skatteudvalget den

26. august 2020, nemlig at hvis Kommissionens henstilling er udtryk

for, at EU-systemet som sådan har skiftet til et højere gear i kampen

mod skattely, så er det et signal, som den danske regering kun kan

bakke op om.

I den forbindelse vil jeg for god ordens skyld præcisere, at alle de rele-

vante hjælpepakker har været udformet sådan, at virksomheder, der

ejes direkte

fra lande på EU’s sortliste over skattely, har været afskåret

fra at opnå kompensation. Arbejdet med at opnå en afklaring af, hvad

der er det EU-retlige grundlag for Kommissionens henstilling, har altså

udelukkende vedrørt tilfælde, hvor danske virksomheder indirekte ejes

fra et land på sortlisten.

EU-rettens grundlæggende bestemmelser om fri bevægelighed for

virksomheder og kapital skal respekteres ved udformningen af hjælpe-

pakkerne. Det står også udtrykkeligt i de politiske aftaler om hjælpe-

pakkerne, fx i den første aftale fra 18. april 2020.

Skatteministeriet og Justitsministeriet har vurderet, at man efter disse

regler ikke kan hindre udbetalingen af kompensation til danske virk-

somheder, når de indgår i en koncernstruktur, hvor et moderselskab i

et andet EU-land direkte eller indirekte ejes fra

et land på EU’s sortli-

ste over skattely.

Det skyldes, at et selskab i et andet EU-land efter EU-retten ikke kan

stilles hindringer i vejen for at etablere sig i Danmark, fx ved at oprette

et datterselskab her i landet. Og det har været vurderingen, at det i den

forbindelse ingen forskel gør, hvem der ”bagved” ejer selskabet.

Ministeriernes fortolkning af EU-retten har selvfølgelig været baseret

på en grundig analyse og vurdering af EU-retten, ikke mindst EU-

Domstolens praksis. Ministeriernes vurdering er ganske klar.

Vi står så i den usædvanlige situation, at EU-Kommissionen har ud-

sendt en henstilling, der skaber tvivl om ministeriernes vurdering. Det

skaber naturligvis et behov for at afklare det juridiske grundlag, som

henstillingen bygger på.

Den korrespondance, som Skatteministeriet har haft med EU-Kom-

missionen, er løbende blevet oversendt til udvalget. Som man vil

kunne konstatere, så har Skatteministeriet

–

i samarbejde med Justits-

ministeriet

–

over for Kommissionen udførligt redegjort for den prak-

sis fra EU-Domstolen, som ministeriernes vurdering er baseret på.

EU-Kommissionens svar har ikke givet grundlag for at ændre den for-

tolkning af EU-retten, som Skatteministeriet og Justitsministeriet har

været og fortsat er enige om. Og som minister er jeg nødt til at basere

mig på den juridiske rådgivning, som jeg får.

Skatteministeriet forsøger dog fortsat at få en afklaring af, om Kom-

missionen kan henvise til retlige argumenter, der kan danne grundlag

for en ændret fortolkning.

Spørgsmål I

Jeg vil nu vende mig mod de fire samrådsspørgsmål.

Først spørgsmål I, hvor der spørges til min holdning til, at virksomhe-

der som cateringselskabet Gate Gourmet, der er ejet fra Caymanøerne,

har modtaget støtte efter de danske covid-19-hjælpepakker.

Jeg kan selvsagt ikke udtale mig om enkeltvirksomheders forhold.

Overordnet kan jeg dog oplyse, at Caymanøerne siden oktober 2020

ikke længere

har været på EU’s sortliste over skattely.

Regeringen har under hele covid-19-krisen prioriteret at holde hånden

under dansk erhvervsliv, selvstændige og lønmodtagere. Kompensati-

onsordningerne har været afgørende for det.

Lønkompensationsordningerne er fx gået til at holde hånden under

danske arbejdspladser, så virksomhederne fortsat har kunnet betale løn

til deres medarbejdere. Samtidig har det været et krav, at virksomhe-

derne skulle have et dansk registreret CVR-nummer, og at medarbej-

derne skulle have fast arbejdssted i Danmark.

Lønkompensationen er derfor i realiteten i høj grad endt hos danske

lønmodtagere, idet det har været et krav, at virksomhederne udbetalte

fuld løn til de medarbejdere, som kompensationen vedrørte.

Tilsvarende har ordningerne for faste omkostninger været indrettet så-

dan, at kompensationen dækkede konkrete omkostninger som fx hus-

leje.

Kompensationsordningerne har været indrettet således, at der kun er

ydet kompensation for tab på aktiviteter, der er skattepligtige i Dan-

mark. Kompensationen har også været skattepligtig i Danmark.

Derfor er der heller ikke tale om, at den kompensation, der er blevet

ydet efter hjælpepakkerne, har kunnet ende i skattely uden at være ble-

vet beskattet i Danmark.

Spørgsmål J og K

Ved samrådsspørgsmål J anmodes jeg om at redegøre for, hvorfor der

18 måneder efter, at Europa-Kommissionen fremkom med sin henstil-

ling, endnu ikke foreligger en afklaring af henstillingens juridiske

grundlag. Spørgsmålet har nær sammenhæng med spørgsmål K; om jeg

finder det problematisk, at retstilstanden i EU tilsyneladende er så

uklar, at den danske regering over en 18 måneders periode finder det

nødvendigt at udbetale kompensation til virksomheder, der direkte el-

ler indirekte er ejet i skattely.

Jeg har i et vist omfang allerede besvaret de to spørgsmål indlednings-

vis.

Og jeg vil også gerne understrege, at det lange forløb bestemt ikke er

udtryk for, at Skatteministeriet og de øvrige ministerier, der har været

involveret i dialogen med Kommissionen, ikke har bestræbt sig på at få

problemstillingen afklaret.

Som nævnt er det en usædvanlig situation, at Kommissionen på denne

måde kommer med en henstilling, der efter både Skatteministeriets og

Justitsministeriets klare opfattelse ikke er i overensstemmelse med den

hidtidige fortolkning af EU-retten. Udformningen af de skriftlige

spørgsmål til Kommissionen og analysen af de svar, som

Kommissionens Generaldirektorat for Beskatning har afgivet, har der-

for været grundige og tidskrævende.

Det har i den forbindelse ikke gjort det lettere at opnå en afklaring, at

Kommissionen i sine svar ikke har taget helt konkret og udtrykkeligt

stilling til den omfangsrige praksis fra EU-Domstolen, som de danske

myndigheder har baseret deres fortolkning på og henvist til.

Derfor har de svar, som Kommissionen har afgivet, heller ikke kunnet

give grundlag for en ændret fortolkning.

Jeg håber selvfølgelig, at der meget snart kommer en endelig afklaring.

Men så længe jeg som minister klart og utvetydigt får at vide, at der er

enighed om fortolkningen af EU-retten blandt Skatteministeriets og

Justitsministeriets embedsmænd, og at de altså er enige om, at det ville

være i strid med EU-retten at indrette hjælpepakkerne på den måde,

som Kommissionen i sin henstilling lægger op til, så er det en rådgiv-

ning, som jeg både skal og vil basere mig på.

Spørgsmål L

Og det leder mig over til det sidste samrådsspørgsmål, spørgsmål L,

der omhandler, hvem der i sidste ende fortolker EU-reglerne, samt

hvad der vil kunne være de konkrete konsekvenser, hvis regeringen

vælger at følge Europa-Kommissionens henstilling, og en virksomhed

derfor rejser sag om brud på EU-retten.

Når de danske myndigheder træffer afgørelser, så har de selvfølgelig

selv ansvaret for, at EU-retten overholdes. Gives der fx afslag på kom-

pensation til en konkret virksomhed, kan virksomheden derfor an-

lægge en sag mod de danske myndigheder, hvis virksomheden mener,

at afslaget er i strid med EU-retten.

Det vil under en sådan sag være domstolene, og i sidste instans EU-

Domstolen, der afgør, hvad der er den korrekte fortolkning af EU-ret-

ten.

Når der spørges til, hvad der vil kunne være konsekvensen af, at de

danske myndigheder træffer en EU-retsstridig afgørelse, så er den

umiddelbare konsekvens altså, at den pågældende afgørelse vil blive til-

sidesat ved domstolene, sådan at kompensationen skal udbetales efter-

følgende.

Derudover vil en tilsidesættelse af EU-retten efter omstændighederne

kunne udløse et erstatningsansvar for den danske stat, hvis der forelig-

ger en overtrædelse af EU-retten, der er tilstrækkelig klar.

Det er imidlertid hverken relevant eller afgørende, hvad der i værste

fald vil kunne være konsekvensen af en tilsidesættelse af EU-retten.

Tværtimod skal myndighederne naturligvis både ved udformningen og

administrationen af dansk lovgivning overholde EU-retten, uden hen-

syn til hvad konsekvenserne af en eventuel tilsidesættelse er.

Det er et grundprincip i et retssamfund, at myndighederne til enhver

tid skal bestræbe sig på at overholde lovgivningen. Og det ville stride

helt fundamentalt mod dette grundprincip, hvis ministerier eller andre

myndigheder

–

populært sagt

– blot ”tog chancen” og handlede i strid

med deres egen juridiske fortolkning, blot fordi det blev anset for

mere eller mindre risikofrit. I den forstand kan målet

–

at bekæmpe

skattely

–

ikke hellige midlet

–

at tilsidesætte ministeriernes egen for-

tolkning af EU-retten.

Afslutningsvis vil jeg derfor gentage, at regeringen bakker fuldt og helt

op om den politiske dagsorden, som Kommissionens henstilling er ud-

tryk for, nemlig en styrket indsats mod skattely. Men at det altså ikke

ændrer på, at jeg som minister må basere mig på mine embedsmænds

rådgivning om, hvordan EU-retten skal fortolkes.

Tak for ordet.