EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 253: Spm. om, hvilken betydning en potentiel gældskrise i Italien kan få for Danmark, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

8. august 2022

Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 253 af 11. juli 2022 stillet

efter ønske fra Kim Valentin (V)

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvilken betydning en potentiel gældskrise i Italien

kan få for Danmark.

Svar

En gældskrise i et EU-land, fx Italien, vil have afsmittende effekter på de øvrige

EU-lande som følge af den tætte integration

af EU’s økonomier og finansielle mar-

keder. Det er dog svært at vurdere betydningen af en gældskrise i Italien for de

øvrige EU-landes økonomier, herunder dansk økonomi. Effekterne for dansk øko-

nomi vil blandt andet afhænge af den pågældende krises omfang og karakter.

Fsva. risikoen for en gældskrise i EU er situationen generelt anderledes nu end i

forbindelse med den finansielle og økonomiske krise i 2008-2009 og statsgældskri-

sen omkring 2010-2012.

På den ene side er den offentlige bruttogæld i EU som helhed steget, senest i for-

bindelse med coronapandemien, og ventes i 2022 at udgøre ca. 87 pct. af BNP,

herunder 150 pct. af BNP i Italien,

jf. figur 1.

Til sammenligning udgjorde gælden i

EU og Italien hhv. ca. 62 og 105 pct. af BNP i 2007 og hhv. ca. 75 og 115 pct. af

BNP i 2009.

På den anden side har de seneste års historisk lave renteniveau lagt en dæmper på

renteudgifterne relateret til gælden i EU, herunder i Italien. Renteudgifterne er så-

ledes faldet mellem 2012 og i år på trods af, at gælden er steget i samme periode.

Renterne er imidlertid steget de seneste måneder, i takt med at inflationen er steget

mærkbart i størstedelen af verden. Potentielle, yderligere rentestigninger vil kunne

medføre udfordringer for gældsholdbarheden i især de lande i EU, der har høj gæld,

fx i Italien. Statsgældsrenter og renteudgifter kan således i princippet blive så høje,

at det vil kræve betydelige overskud på den offentlige primære saldo og/eller bety-

delig BNP-vækst blot at holde gældens andel af BNP konstant. Høje renter, en svag

primær saldo og svag vækst vil kunne medføre en negativ spiral med svækket tillid

til udsatte landes offentlige finanser på de finansielle markeder og dermed højere

renter, og i sidste ende kunne medføre en statsgældskrise, hvor lande mister adgang

til finansiering på markederne.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 253: Spm. om, hvilken betydning en potentiel gældskrise i Italien kan få for Danmark, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren

Side 2 af 3

Figur 1

Offentlig bruttogæld og renteudgifter, EU og Italien

Pct. af BNP

200

Pct. af BNP

150

100

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

Renteudgifter, Italien (h. akse)

Renteudgifter, EU (h. akse)

Bruttogæld, Italien

Bruttogæld, EU

Anm.: Tallene for renteudgifter og bruttogæld i 2022 og 2023 er skøn.

Kilde: EU-Kommissionens forårsprognose, 16. maj 2022.

Sammenlignet med årene under finanskrisen og statsgældskrisen er der en række

øvrige faktorer, der samlet set bidrager til, at EU og dermed Italien generelt vurde-

res at være bedre rustet til at modgå og håndtere udviklingen af en ny statsgælds-

krise.

Som reaktion på finans- og statsgældkrisen blev der i EU og særligt i euroområdet

bl.a. udviklet fælles finansieringsmekanismer, der kan yde assistance i form af fx

lån til kriseramte lande og forhindre spredning af kriser landene imellem og såle-

des understøtte den finansielle stabilitet i Europa. Eurolandene har i fællesskab

bl.a. oprettet en permanent krisehåndteringsmekanisme,

European Stability Mecha-

nism (ESM),

med en kapacitet på ca. 500 mia. euro, der bl.a. kan anvendes til at

yde finansiel assistance til kriseramte eurolande i form af lån til stater eller opkøb

af statsobligationer til markedspriser. ESM-baseret assistance er ledsaget af kon-

krete økonomisk-politiske betingelser (konditionaliteter), der skal understøtte re-

formimplementering og sikre nedbringelse af de finanspolitiske og makroøkono-

miske ubalancer eller finansielle sårbarheder.

Et andet centralt element i håndteringen af potentielle kriser i EU er ECB’s

såkaldte

Outright Monetary Transactions-program (OMT)

fra 2012. OMT kan indebære assistance

til eurolande via i princippet ubegrænsede opkøb af eurolandes statsgæld, når lan-

dene samtidig forpligter sig til konditionaliteter under fx et ESM-program. OMT

kan således bidrage til at bryde en potentiel negativ udvikling med stigende renter i

udfordrede eurolande. OMT-programmet er aldrig blevet anvendt i praksis, da in-

gen eurolande har efterspurgt assistancen fra ECB. Signalet i lanceringen af OMT-

programmet vurderes imidlertid at have haft en positiv effekt og medvirket til fal-

dende renter i især de mest udsatte lande i tiden efter lanceringen af programmet.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 253: Spm. om, hvilken betydning en potentiel gældskrise i Italien kan få for Danmark, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren

Side 3 af 3

I forbindelse med ECB’s seneste

beslutning om at sætte styringsrenten op fra -0,50

pct. til 0 pct. i juli blev et nyt

”antifragmenterings”-instrument

godkendt

–

det så-

kaldte

Transmission Protection Instrument (TPI).

Instrumentet muliggør, at ECB kan

købe obligationer (som udgangspunkt offentligt udstedte) i højt forgældede euro-

lande for at sikre holdbare finansielle forhold og på den måde modvirke en finansiel

fragmentering af euroområdet.

Disse faktorer vurderes overordnet at reducere risikoen for en gældskrise i fx Italien

og at øge mulighederne for at kunne håndtere en eventuel gældskrise.

De konkrete effekter for dansk økonomi af en evt. statsgældskrise i Italien er svære

at kvantificere og vil afhænge af en lang række faktorer. Dansk økonomi er dog

kun i beskedent omfang direkte eksponeret over for Italien. Ud af den samlede

danske eksport aftager Italien normalt omkring to procent

–

det gør dem til Dan-

marks 11. største eksportmarked. Omtrent halvdelen af denne eksport udgøres dog

af fødevarer og medicin, som normalt ikke påvirkes meget af den økonomiske situ-

ation. En nedgang i italiensk økonomi må derfor ventes kun i beskedent omfang at

få et

direkte

gennemslag på dansk økonomi. Hvis man medregner den indirekte han-

delssammenknytning mellem dansk og italiensk økonomi, er det omtrent det

samme billede. I 2018 var det omkring 2,6 pct. af dansk værdiskabelse afledt af

udenlandsk efterspørgsel, som blev udgjort af endelig italiensk efterspørgsel, ifølge

OECD’s Trade in Value Added-statistik.

Andelen lød dermed på 0,9 pct. af den

samlede danske værdiskabelse.

En potentiel nedgang i italiensk økonomi vil dog også påvirke øvrige lande i Europa

og særligt i Syd- og Østeuropa. Både gennem handel, men også gennem den poten-

tielle finansielle uro, som en gældskrise vil skabe. En sådan nedgang i øvrige lande

og generel usikkerhed vil også påvirke dansk økonomi, men det er vanskeligt at lave

et præcist estimat herfor, da det vil afhænge af krisens omfang og karakter.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister