Beskæftigelsesministeriet
Folketingets Europaudvalg
Søren Søndergaard
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 6692
20. september 2022
Europaudvalget har i brev af 25. august 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 261
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søn-
dergaard (EL).
Spørgsmål nr. 261:
”
Ministeren bedes redegøre for EU-Domstolens præjudicielle afgørelse i sag C-
232/20, herunder oplyse om afgørelsen skal forstås sådan, at en ansat i overens-
stemmelse med udstationeringsdirektivet, kan være ”midlertidigt” udstationeret
i et
andet EU-land i helt op til 55 måneder.”
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at EU-domstolens præjudicielle afgørelse i sag C-
232/20 vedrører fortolkningen af vikardirektivet (direktiv 2008/104/EU). I sagen
fandt domstolen, at fornyelsen af successive udsendelser af en og samme vikaran-
sat til en og samme brugervirksomhed i en periode på 55 måneder udgør misbrug
og omgåelse af reglerne i direktivet, såfremt de successive udsendelser fører til en
tjenesteperiode hos brugervirksomheden, der er længere end hvad der med rimelig-
hed
kan anses som ”midlertidigt” under hensyn
til alle relevante omstændigheder,
og inden for de nationale rammer.
Sagen, som EU-domstolens præjudicielle afgørelse omhandler, har ikke et grænse-
overskridende element, og afgørelsen vedrører således ikke udstationeringsdirekti-
vet (direktiv 96/71/EF). Jeg vil dog gerne for fuldstændighedens skyld redegøre
for, hvad der efter udstationeringsdirektivet forstås ved
begrebet ”midlertidigt”,
og
hvordan man det i reviderede udstationeringsdirektiv (direktiv 2018/957) har søgt
at løse nogle af de udfordringer, som dette begreb i praksis har givet anledning til.
Udstationeringsdirektivet fastsætter en kerne af ufravigelige regler for minimums-
beskyttelse af udstationerede arbejdstageres løn
–
og arbejdsvilkår, som skal over-
holdes i værtslandet af alle arbejdsgivere, som sætter arbejdstagere til at udføre
midlertidigt arbejde på værtslandets område, uanset varigheden af udstationerin-
gen. Vikarer er omfattet af fuld beskyttelse efter direktivet.