Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-9399
Den 19. september 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 270 (EUU alm. del) stillet 25. august 2022 efter ønske fra
Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 270
”Ministeren
bedes redegøre for, hvorfor brugen af brandslukningsskum indeholdende PFOS ikke blev
del af det forbud EU vedtog i 2006 jf. direktiv om begrænsning af markedsføring og anvendelse af
perfluoroktansulfonater (PFOS) (2006/122/EF), idet spørgeren bemærker, at det af regeringens
samlenotat af 21. april 2016 fremgår, at regeringen vurderede ”… at nogle af de foreslåede undtagelser
ikke er nødvendige. F.eks. er brugen af PFOS i brandslukningsskum unødvendig”.”
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at brugen af brandslukningsskum indeholdende PFOS er en del af den
begrænsning, som EU vedtog i 2006 jf. direktiv om begrænsning af markedsføring og anvendelse af
perfluoroktansulfonater (PFOS) (2006/122/EF), og at brugen af allerede markedsført
brandslukningsskum er tidsbegrænset. Brandslukningsskum, der var markedsført før d. 27. december
2006, måtte anvendes i en periode frem til d. 27. juni 2011.
Kommissionen giver forklaringen i direktivets præambel nr. 5: ”… Dette direktiv bør
kun begrænse
antallet af nye produkter og bør ikke anvendes på produkter, der allerede anvendes eller handles på
markedet for brugte produkter. Eksisterende lagre af brandslukningsskum, der indeholder PFOS, bør
dog identificeres, og for at forhindre yderligere mulige emissioner i forbindelse med anvendelsen af
sådanne produkter bør der fastsættes en tidsbegrænsning for denne anvendelse.”
I det første udkast til direktiv, som Kommissionen forelagde medlemslandene d. 5 december 2005,
havde Kommissionen ikke lagt op til, at undtagelsen for brugen i brandslukningsskum skulle være
tidsbegrænset. Jf. regeringens notat af 21. april 2006 var det Danmarks holdning, at der ikke skulle
have været en undtagelse for brugen af PFOS i brandskum.
Lea Wermelin
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk