Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-9399
Den 19. september 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 271 (EUU alm. del) stillet 25. august 2022 efter ønske fra
Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 271
”Ministeren
bedes oplyse, om regeringen er bekendt med områder, hvor der i perioden 2006-2011 i
Danmark, er blevet brugt brandslukningsskum indeholdende PFOS, som kan have forurenet områder
med potentiel skade for menneskers sundhed, naturen eller miljøet.”
Svar
PFOS-holdigt brandslukningsskum har været forbudt at markedsføre og anvende i EU siden december
2006. Dog kunne brandslukningsskum markedsført før 27. december 2006 anvendes indtil 27. juni
2011.
Myndighederne har arbejdet på højtryk for at skabe overblik over, hvor der ligger brandøvelsespladser,
der potentielt kan være forurenet med PFAS, da tidligere tiders brug af PFOS-holdigt
brandslukningsskum antages at kunne udgøre en kilde til jordforurening netop her. Der er på
nuværende tidspunkt ikke konstateret et niveau af PFAS-forurening på andre lokaliteter, som udgør
samme risiko for mennesker som ved PFAS-sagen i Korsør. Hvorvidt PFOS har været benyttet i
brandslukningsskum efter 2006 frem mod forbud i 2011, vil bero på helt konkret viden om hver enkelt
plads.
Lea Wermelin
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk