Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
-
2022-31441
SP
29. september 2022
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål 282 fra Søren Søndergaard
(EL) stillet den 16. september 2022 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Ministeren bedes som opfølgning på europaudvalgsmødet den 16.
september 2022 oversende den omtalte foreløbige vurdering fra Rådets
Juridiske Tjeneste omkring de retlige muligheder for i overensstemmelse
med TEU artikel 42, stk. 1 at afholde en eventuel militær EU-
træningsmission for Ukraine på EU’s territorium.
Svar
EU’s Fælles Udenrigstjeneste
foreslog i august 2022 en mulig militær EU-
træningsmission til støtte for Ukraine. Ifølge forslaget ville
træningsmissionen skulle etableres i overensstemmelse med TEU artikel
42, stk. 1.
EU’s Fælles Udenrigstjeneste
fremlagde efterfølgende et konkret
krisestyringskoncept for træningsmissionen for Rådet.
Hvorvidt EU-træningsmissionen, inden for rammerne af TEU artikel 42,
stk. 1, ville kunne gennemføres på EU’s territorium har været genstand for
flere drøftelser i Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC), idet
TEU artikel 42, stk. 1
foreskriver, at EU’s operationelle kapacitet kan
anvendes i forbindelse med opgaver uden for Unionens område.
Rådets Juridiske Tjeneste har ikke delt en skriftlig vurdering med
medlemslandene men har i forbindelse med drøftelserne fremlagt sin
vurdering. Tjenesten har vurderet, at traktaten ikke hindrer, at missionen
midlertidigt kan foregå på EU’s territorium, da missionens fokus er
træning af soldater til indsats uden for EU’s territorium,
og idet missionen
iværksættes på EU’s territorium på
midlertidig basis.