Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt
2497653_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W http://sum.dk
Folketingets Europaudvalg
Dato:
<Vælg dato>
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPEMJO
Sagsnr.: 2116019
Dok. nr.: 1975227
Folketingets Europaudvalg har den 11. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 4
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kim Valentin (V).
Spørgsmål nr. 4:
”Vil ministeren give en status for det globale vaccinesamarbejde?”
Svar:
Sundhedsministeriet har indhentet bidrag fra Udenrigsministeriet i forbindelse med
besvarelse af spørgsmålet.
Regeringen har under COVID-19 epidemien været, og er fortsat, en del af det interna-
tionale vaccinesamarbejde.
To af sporene i regeringens vaccinestrategi har specifikt været fokuseret på EU, hvor
der dels har været fokus på støtte til forskning og innovation i EU gennem bl.a. Dan-
marks engagement i EU's rammeprogram for forskning og innovation, Horisont Eu-
ropa samt gennem
etablering af EU’s nye myndighed for krisebredskab-
og indsats på
sundhedsområdet (HERA, Health Emergency Preparedness & Responsive Authority).
Et andet spor i strategien har været EU-samarbejdet om produktion og indkøb af vac-
ciner, som har haft stor betydning for antallet af vacciner, som regeringen har købt,
og tempoet de er leveret med, ligesom samarbejdet har givet mulighed for at diversi-
ficere vaccineporteføljen.
Hertil bidrager Danmark aktivt til at øge den globale adgang til vacciner. Danmark har
givet tilsagn om at donere samlet set 10 millioner vaccinedoser, heraf 7,7 millioner
doser gennem COVAX. Hertil har Danmark i 2021 bidraget med 100 millioner kroner
til COVAX til indkøb af COVID-19-vacciner til udviklingslandene, ligesom Danmark i
2021 har bidraget med 100 millioner kroner til UNICEF’s arbejde med udrulning af
vacciner. Regeringen ser løbende på, hvordan overskydende vaccinedoser, som de
dansk sundhedsmyndigheder vurderer ikke skal indgå i den nationale vaccineudrul-
ning, kan komme til gavn i andre lande.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Emil Johannessen