Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt
2493460_0001.png
Folketingets Europaudvalg
[email protected]
Søren Søndergaard
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 10652
[indsæt dato]
Europaudvalget har i brev af 9. november 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 46
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søn-
dergaard (EL).
Spørgsmål nr. 46:
”Af
aftale om implementering af EU’s orlovsdirektiv og ligestilling af orlovsret-
tigheder mellem forældre og øremærket forældreorlov af den 26. oktober 2021
fremgår det, at
”Aftalepartierne
er kritiske over for EU-Kommissionens vurdering
af orlovsdirektivets omfang. Regeringen vil på den baggrund indlede en højniveau-
dialog med EU-Kommissionen for at drøfte konsekvenserne af EU-Kommissionens
juridiske tolkning af direktivets rækkevidde og de uheldige konsekvenser direktivet
får, når det implementeres i et veludbygget velfærdssystem som det danske”. Mini-
steren bedes redegøre nærmere for, hvor regeringen mener, at Europa-Kommissio-
nens juridiske fortolkning af omfanget af direktivet går for langt samt uddybe nær-
mere de uheldige konsekvenser, der omtales, at direktivet får, når det implemente-
res.”
Svar:
Grundlæggende er det regeringens holdning, at formålet med barsels- og forældre-
orlov er, at den skal holdes sammen med barnet, mens barnet er helt lille.
Det er på dette tidspunkt barnet har brug for at være sammen med sine forældre og
knytte sig til dem. Det er også derfor vi i Danmark giver alle forældre mulighed for
at holde orlov med en offentlig ydelse
–
uanset om forældrene er lønmodtagere,
studerende, ledige eller selvstændige. Og derfor mener regeringen også, at vi i for-
hold til alle forældre i Danmark i høj grad lever op til selve formålet med forældre-
orlov.
Det er regeringen og aftalepartiernes klare opfattelse, at det er problematisk, at alle
forældre, der er lønmodtagere, med orlovsdirektivet får ret til 9 ugers forældreorlov
med en ydelse
–
uanset om de på tidspunktet for barnets fødsel allerede har holdt
forældreorlov fx som studerende på SU, som ledig eller som selvstændig med en
offentlig ydelse. Det stiller de facto disse forældregrupper bedre end forældre, der
var lønmodtagere på det tidspunkt, hvor de fik deres barn, ved at give dem
en ’dob-
beltret’ til betalt forældreorlov.
Det er efter regeringens opfattelse ellers netop forældre, der er lønmodtagere, når
de
får
deres børn, som direktivet har til hensigt at give bedre orlovsvilkår.
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om Europa-Kommissionens juridiske fortolkning af omfanget af direktivet, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
Desuden finder regeringen det uhensigtsmæssigt, at direktivets minimumsrettighe-
der i kombination med reglerne om fri bevægelighed betyder, at forældre, der er
vandrende arbejdstagere, og som har valgt ikke at holde forældreorlov i deres op-
rindelsesland med deres børn, mens de var små, potentielt nu vil kunne holde 9
ugers forældreorlov med danske barselsdagpenge, hvis børnene er under 9 år. Dette
selv om de har været ledige/uden for arbejdsmarkedet i deres oprindelsesland.
Regeringen mener ikke, at det kan have været hensigten eller formålet med direkti-
vet.
Af begge disse grunde har regeringen og aftalepartierne besluttet, at direktivets 9
ugers forældreorlov med en ydelse skal afholdes inden barnet fylder 1 år.
Konsekvensen af direktivet
med en ’dobbeltret’
til visse forældregrupper og en ret
til forældreorlov, der kan påberåbes sent i et barns liv, alene fordi man ikke tidli-
gere har holdt forældreorlov som lønmodtager, var ikke en del af forhandlingerne i
Rådet.
Regeringen er af den opfattelse, at begge disse aspekter både er utilsigtede og ikke
acceptable konsekvenser af nye fælleskabsretlige minimumsregler i et veludbygget
velfærdssamfund som det danske.
Det bør efter regeringens opfattelse rejses over for EU-Kommissionen og få betyd-
ning for fremtidige EU-initiativer, som har til formål at sikre minimumsrettigheder
til lønmodtagere, og dette vil regeringen tage op med EU-Kommissionen.
Der henvises i øvrigt til svaret på EUU alm del spørgsmål 44.
Venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Fungerende beskæftigelses- og ligestillingsminister
Click here to enter text.
2