Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt
2506762_0001.png
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
20. december 2021
J nr.
2021-4785
Europaudvalget har i brev af 22. november 2021 stillet mig følgende spørgsmål 50
EUU alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål 50
Ministeren bedes oplyse, hvilke overvejelser regeringen har gjort sig ift. de stigende
energipriser, og de konsekvenser det vil få for både danske, men også særligt fat-
tige EU-borgere hen over de kommende efterårs- og vintermåneder.
Svar
Jeg vil gerne indledningsvis henvise til min besvarelse af FIU alm. del spm. 23,
hvor det oplyses, de globale energimarkeder er ramt på flere fronter. De høje priser
på særligt el og gas skyldes således et sammenfald af en lang række faktorer, sær-
ligt situationen på gasmarkedet, hvor en kold og lang vinter (2020/21) og en øget
global efterspørgsel efter gas i industrien har været med til også at presse prisen
op på el. I Danmark kan vi kun i begrænset omfang påvirke energipriserne direkte.
Kraftværker, der i flere EU-lande producerer el på fossile brændsler som kul og
gas, er stadig prisfastsættende på elmarkedet det meste af året. De stigende gas-
priser sætter sig i elmarkedsprisen, da el sælges på markeder på tværs af lande-
grænser. Andre faktorer har bl.a. været en lav vandbeholdning i de norske vandre-
servoirer og en mere vindstille periode i 2021 end normalt. Det betyder, at det ned-
adgående pres på priserne, som udbygningen med vedvarende energi ellers leve-
rer, har været lidt lavere i 2021 end i 2020. Dertil kommer høje kul- og CO
2
-kvote-
priser, der også er en medvirkende faktor til at drive elprisen op.
Regeringen tager situationen vedrørende energipriserne alvorligt og følger udviklin-
gen tæt. De høje energipriser kan blive en udfordring for de europæiske lavind-
komsthusholdninger, særligt i vinterperioden. Adskillige EU-lande har derfor alle-
rede indført nationale tiltag til håndtering af de høje energipriser for især lavind-
komsthusholdninger.
Også i Danmark vil nogle husholdninger møde store prisstigninger, som særligt vil
kunne mærkes på varmeregningen. Rigtig mange steder i landet vil husholdnin-
gerne dog kun i mindre grad eller slet ikke være påvirket af øgede varmeudgifter.
Det er således særligt husstande med individuelt naturgasfyr og husstande i fjern-
varmeområder med en høj gasandel, der kan risikere en større stigning i varmereg-
ningen.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/3
EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om de stigende energipriser, til Klima-, energi- og forsyningsministeren, kopi til udenrigsministeren
2506762_0002.png
Flere europæiske analyser peger desuden på, at situationen sandsynligvis er mid-
lertidig. Markedet indikerer p.t., at særligt gaspriserne falder omkring april 2022, hvil-
ket man kan se på de såkaldte forward-markeder, hvor der handles el og gas med
en længere tidshorisont end de kortsigtede markeder. Med basis i den nuværende
situation er der ifølge regeringen ikke grundlag for på EU-niveau at indføre nye tiltag
eller foretage strukturelle ændringer af EU’s klima-
og energipolitik. Det gælder sær-
ligt EU’s kvotehandelssystem og den europæiske regulering af el-
og gasmarke-
derne, som er centrale instrumenter i den grønne omstilling, og som generelt vurde-
res som velfungerede og centrale for at opnå konkurrencedygtige priser. Den grønne
omstilling er tværtimod løsningen på lang sigt. Regeringen er enige med Europa-
Kommissionen i, at den nuværende situation bedst håndteres med nationale tiltag.
Som jeg også oplyser i min besvarelse af FIU alm. del spm. 23 kan de stigende
varmepriser særligt ramme dem hårdt, der har svært ved at finde penge til uforud-
sete regninger. Derfor har regeringen spillet ud med en varmepakke, hvor det fore-
slås at afsætte en pulje på 100 mio. kr. som kommunerne kan søge. Med puljen
kan kommunerne blive kompenseret direkte for merudgifter til ydelser, der dækker
borgeres øgede varmeregninger. Det drejer sig om ordningerne personligt tillæg til
pensionister og hjælp til enkeltudgifter til kontanthjælpsmodtagere samt modtagere
af selvforsørgelses-, hjemrejse- og overgangsydelse m.fl.
Kontanthjælpsmodtagere og andre, som har været udsat for en social begivenhed
(eks. sygdom eller arbejdsløshed), og som har høje boligudgifter eller stor forsør-
gerbyrde kan desuden efter gældende regler søge særlig støtte hos kommunen.
Pensionister med ingen eller få supplerende indtægter kan ligeledes efter gæl-
dende regler søge om at få varmetillæg. Der er desuden mulighed for at få sit eksi-
sterende varmetillæg genberegnet, hvis ens varmeregning er steget væsentligt.
Pensionister kan kontakte Udbetaling Danmark, som administrerer ordningen og få
vejledning om dette.
Regeringen har desuden lavet en aftale med Dansk Fjernvarme om udglatning af
varmeregningerne. Regeringen og Dansk Fjernvarme opfordrer fjernvarmeselska-
berne til at udglatte kundernes regninger, så prisstigningerne ikke kommer på én
gang, men bliver fordelt over året. Derudover har Energistyrelsen og Forsynings-
tilsynet oprettet en hotline, hvor fjernvarmeselskaber kan få rådgivning om reglerne
for, hvordan værkerne konkret kan udglatte regningerne.
Med
klimaaftalen for energi og industri (2020)
blev det besluttet at nedsætte el-var-
meafgiften fra 15,5 øre/kWh til 0,8 øre/kWh for husholdninger. Det betyder, at det
bliver væsentligt billigere at opvarme sit hus med eldrevne varmekilder som f.eks.
varmepumper. Desuden har regeringen foreslået at lempe elafgiften i udspillet
Dan-
mark kan mere I.
Elafgiften blev ligeledes lempet i
Energiaftalen fra 2018.
Side
2/3
EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om de stigende energipriser, til Klima-, energi- og forsyningsministeren, kopi til udenrigsministeren
2506762_0003.png
Hjemmesiden SparEnergi.dk er opdateret, så borgerne har én samlet indgang til in-
formation om energipriserne. På siden kan man finde viden om, hvordan man selv
her og nu kan spare på energien, hvordan og hvilke tilskud, der kan søges, og
hvordan for eksempel energirenoveringer på længere sigt kan hjælpe med at ned-
bringe energiregningen.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
3/3