Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt
2523117_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-2175
EUN
3. februar 2022
EUU alm. del
svar på spørgsmål 84 fra Søren Søndergaard
stillet den 18. januar 2022 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Set i lyset af, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol siden 2009
har afsagt kendelser i en række sager om den dybt diskriminerende valglov
i Bosnien-Hercegovina, som slår fast, at valgreglerne begrænser
demokratiske rettigheder for almindelige borgere, jøder, romaer, albanere
og andre mindretal i landet samt for bosniakker bosat i regionen Republika
Srpska og for bosniske serbere bosat i Føderationen Bosnien-Hercegovina
(”The
Election Law: Slalom Along Nine Gates”,
Suad Arnautović,
Heinrich Böll Stiftung, den 10. marts 2021), bedes ministeren oplyse,
hvilke initiativer den danske regering konkret har taget for at få disse
domme efterlevet, og hvad regeringen påtænker at gøre fremover.
Svar
Det er et stort problem, at de ca. fem procent af Bosnien-Hercegovinas
befolkning, som ikke tilhører et af de tre såkaldt konstituerende folk, ikke
har mulighed for politisk repræsentation i landets øverste statslige
strukturer. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har flere gange
afsagt domme, der slår fast, at de valgregler, der gælder i landet, begrænser
de demokratiske rettigheder for en række mindretal. Den mest kendte af
disse domme
er Sejdić-Finci
dommen fra 2009.
EU har konsekvent krævet, at de politiske ledere i Bosnien-Hercegovina
skal efterleve dommene fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
I EU-Kommissionens udtalelse fra 2019 i forbindelse med Bosnien-
Hercegovinas ansøgning om EU-medlemskab, opstiller Kommissionen
fjorten nøgleprioriteter (”key priorities”), som Bosnien-Hercegovina
skal
efterleve, før landet kan få tildelt kandidatstatus. Efterlevelse af dommene
fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og herunder specifikt
Sejdić-Finci
dommen er en af disse nøgleprioriteter.
EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, hvilke initiativer den danske regering konkret har taget for at få efterlevet domme afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om den dybt diskriminerende valglov i Bosnien-Hercegovina, til udenrigsministeren
2
Fra dansk side fremhæves konsekvent behovet for en ny forfatning og ny
valglov i samtaler med bosniske regeringsrepræsentanter. Jeg
understregede det også i min tale til en konference om Bosnien-
Hercegovinas fremtid efter 30 års uafhængighed, som Den Danske
Helsinki-Komité og Bosnien-Hercegovinas herværende ambassade
afholdt den 13. januar 2022, og hvori Bosnien-Hercegovinas
udenrigsminister også deltog.
De politiske ledere i Bosnien-Hercegovina har endnu ikke kunnet enes om
at ændre hverken landets forfatning eller landets valglov med henblik på
at efterleve dommene fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Men initiativet til en ny bosnisk forfatning og en valglov bliver nødt til at
komme fra de bosniske ledere. De er de eneste, der har legitimiteten til
det. EU og det internationale samfund bør bistå dem
og lægge pres på
dem. Det er et budskab, jeg vil fremføre, når Rådet (udenrigsanliggender)
skal drøfte situationen i Bosnien-Hercegovina den 21. februar 2022.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod