Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt
2529002_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
15. februar 2022
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 87 (Alm. del) af 21. januar
2022 stillet efter ønske fra Erling Bonnesen
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for udviklingen i Danmarks samlede gæld under co-
rona.
Svar
Udviklingen i offentlig gæld i Danmark
Finanspolitikken i Danmark er overordnet tilrettelagt ud fra et mål om finanspoli-
tisk holdbarhed, hvilket er understøttet af det mellemfristede mål om strukturel
balance mellem indtægter og udgifter i 2025. Den offentlige bruttogæld (opgjort
ved ØMU-gælden) steg fra 33�½ pct. af BNP i 2019 til ca. 42 pct. af BNP i 2020,
herunder som følge af udskydelser af virksomhedernes moms- og skatteindbeta-
linger under coronakrisen. Den hurtige fremgang i økonomien og udsigt til offent-
lige overskud i 2022 og 2023 skønnes at nedbringe ØMU-gælden til ca. 35 pct. af
BNP i 2023
–
omtrent til niveauet før corona,
jf. figur 1.
ØMU-gælden ventes såle-
des at holde god afstand til EU’s grænse i Traktaten og Stabilitets-
og Vækstpag-
ten på 60 pct. af BNP og er samtidigt fortsat lav i internationalt perspektiv, lige-
som Danmark fortsat har den højeste internationale kreditvurdering (AAA-rating).
Figur 1
ØMU-gæld og nettogæld
Pct. af BNP
80
Grænse for ØMU-gæld i
Stabilitets- og Vækstpagten
Pct. af BNP
80
60
60
40
40
20
20
0
0
-20
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
ØMU-gæld
Nettogæld
-20
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om udviklingen i Danmarks samlede gæld under corona, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
Side 2 af 3
Kilde:
Økonomisk Redegørelse,
december 2021.
Den offentlige nettogæld er det centrale gældsbegreb i forhold til statens solvens
og vurderingen af finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Før coronakrisen
havde Danmark en negativ offentlig nettogæld svarende til en offentlig nettofor-
mue på godt 6 pct. af BNP i 2019. Den offentlige nettoformue voksede til godt 11
pct. af BNP ved udgangen af 2020, hvilket primært afspejlede kursændringer på de
offentlige aktiver og passiver, herunder særligt kursstigninger på statens aktiebe-
holdning i energiselskabet Ørsted A/S. Frem mod udgangen af 2023 ventes en
omtrent uændret offentlig nettoformue på godt 11 pct. af BNP.
Danmarks faktiske offentlige saldo udviste et underskud på 0,2 pct. af BNP i
2020. Der skønnes ligeledes et underskud på 0,2 pct. af BNP i 2021, mens der
ventes overskud på 1,0 pct. af BNP i 2022 og 0,8 pct. af BNP i 2023,
jf. Økonomisk
Redegørelse december 2021.
Der henvises i øvrigt til svar på Europaudvalgets spørgsmål 3 ad KOM (2021)
0662 af 17. november 2021.
Udviklingen i offentlig gæld i EU
I Kommissionens seneste prognose af 11. november 2021 skønnes ØMU-gælden i
EU samlet set at være vokset fra 78,8 pct. af BNP i 2019 til 92,1 pct. af BNP i 2021,
jf. figur 2.
Gældens andel af BNP skønnes dog at udvikle sig mere stabilt i de kom-
mende år og falde en smule frem mod 2023, hvor den ifølge Kommissionens prog-
nose skønnes at udgøre 89,1 pct. af BNP. Stabiliseringen af gældskvoten, trods fort-
satte underskud i EU-landene, skyldes bl.a., at der ventes positiv BNP-vækst fra
2021 til 2023, der medfører en udhuling af gælden som andel af BNP.
Der er generelt store forskelle i den offentlige gælds størrelse på tværs af EU-lan-
dene, hvor de højeste gældskvoter generelt observeres i en række sydeuropæiske
lande, mens gældskvoten i flere nordeuropæiske lande generelt er lavere. Danmark
er blandt de fem lande i EU, hvor gælden i 2021 skønnes at udgøre den laveste
andel af BNP.
Bortset fra enkelte perioder med faldende eller stagnerende gældskvoter, har gælden
i EU samlet set været stigende over en længere årrække. Fra 2005 til 2019 steg gæl-
den således fra 67 pct. af BNP til 78,8 pct. af BNP i EU samlet set,
jf. figur 2.
Dan-
mark havde en omtrent stabil gældsudvikling i samme periode (fra 37,4 pct. af BNP
i 2005 til 33,6 pct. af BNP i 2019). Udviklingen i EU’s samlede gæld skyldes gælds-
stigninger under især finans- og statsgældskriserne, som i særligt en række sydeuro-
pæiske lande ikke blev nedbragt i bedre tider. Forskellene mellem lande med høj
gæld især i Sydeuropa og lande med moderat gæld især i Nordeuropa er således ikke
et nyt fænomen, men er blot blevet forstærket under pandemien.
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om udviklingen i Danmarks samlede gæld under corona, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
2529002_0003.png
Side 3 af 3
Figur 2
Udvikling i bruttogæld i udvalgte EU-lande, 2005-2023
Pct. af BNP
180
160
140
120
100
80
60
Pct. af BNP
Sydeuropa over EU-gns.
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
2005
2006
2007
2008
EU
Frankrig
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
40
Nordeuropa under EU-gns.
20
0
Danmark
Sverige
Spanien
Italien
Tyskland
Portugal
Nederlandene
Kilde: Kommissionens efterårsprognose (november 2021).
Den offentlige saldo i EU-landene udviste i gennemsnit et underskud på 6,9 pct.
af BNP i 2020. Der skønnes et gennemsnitligt underskud på 6,6 pct. af BNP i
2021, der falder til et underskud på 3,6 pct. af BNP i 2022 og 2,3 pct. af BNP i
2023,
jf. Kommissionens efterårsprognose 2021.
Saldoen varierer ligesom gælden betyde-
ligt fra land til land med tendens til større underskud i Sydeuropa,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Faktisk saldo i udvalgte EU-lande
2020
EU
Danmark
Sverige
Tyskland
Nederlandene
Frankrig
Spanien
Italien
Portugal
-6,9
-0,2
-2,8
-4,3
-4,2
-9,1
-11,0
-9,6
-5,8
2021
-6,6
-0,2
-0,9
-6,5
-5,3
-8,1
-8,1
-9,4
-4,5
2022
-3,6
1,0
0,3
-2,5
-2,1
-5,3
-5,2
-5,8
-3,4
2023
-2,3
0,8
0,9
-0,5
-1,0
-3,5
-4,2
-4,3
-2,8
Kilde: Økonomisk Redegørelse december 2021 for Danmark og Kommissionens efterårsprognose, november
2021, for øvrige lande
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister