EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om, hvilke konkrete scenarier der kan lade sig gøre inden for rammerne af den nye orlovsmodel, nedskrevet i aftaleteksten af 26. oktober 2021, som følge af den danske implementering af direktiv (EU) 2019/1158, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

[email protected]

Søren Søndergaard

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2022-1500

1. marts 2022

Europaudvalget har i brev af 1. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 88 (alm.

del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Sønder-

gaard (EL).

Spørgsmål nr. 88:

”Ministeren

bedes redegøre for, om følgende scenarier kan lade sig gøre inden for

rammerne af den nye orlovsmodel, nedskrevet i aftaleteksten af den 26. oktober

2021, som følge af den danske implementering af direktiv (EU) 2019/1158.

En kvinde skal netop til at føde og er i gang med at planlægge sin barselsorlov.

Som følge af graviditetsdirektivet 92/85/EØF har hun ret til barselsorlov i mindst

14 sammenhængende uger umiddelbart i forbindelse med fødslen, hvoraf de 2 uger

er obligatorisk at afholde lige efter barnets fødsel. Desuden har kvinden 9 ugers

øremærket barsel, jf. direktiv (EU) 2019/1158, som ifølge den danske orlovsmodel,

jf. aftaleteksten af den 26. oktober 2021, skal afholdes inden for barnets første le-

veår. Samlet set giver de to EU-direktiver kvinden ret til 25 ugers barsel, hvoraf der

dog i den danske model er indskrevet ret til samlet 28 uger. Kvinden har jf. den

danske model også mulighed for at få overdraget mandens 13 uger, hvorfor kvin-

den samlet kan afholde 41 ugers barselsorlov. Kvindens mand ønsker dog at be-

nytte sine 13 uger plus sine 9 ugers øremærket barsel, hvorfor kvinden har 28 ugers

barsel at gøre godt med i nedenstående scenarier:

• Scenarie 1: Kvinden ønsker at afholde 4 ugers barselsorlov forud for barnets fød-

sel, 2 uger øremærket barsel lige efter barnets fødsel, samt de 9 ugers øremærket

barsel inden for barnets første leveår. De resterende 13 uger ønsker kvinden at af-

holde, når barnet er fyldt 5 år. Er dette i overensstemmelse med både direktiv

92/85/EØF og direktiv (EU) 2019/1158?

• Scenarie 2: Kvinden ønsker at afholde 4 ugers barselsorlov forud for barnets fød-

sel, 2 ugers øremærket barsel lige efter barnets fødsel, de 9 ugers øremærket barsel,

samt 5 ud af de resterende 13 uger inden for barnets første leveår. De resterende 8

uger ønsker kvinden at overdrage til sin mand, hvorfor manden i alt afholder 30

ugers barselsorlov. Er dette i overensstemmelse med direktiv 92/85/EØF, jf. artikel

8, stk. 1?

”

Svar:

EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om, hvilke konkrete scenarier der kan lade sig gøre inden for rammerne af den nye orlovsmodel, nedskrevet i aftaleteksten af 26. oktober 2021, som følge af den danske implementering af direktiv (EU) 2019/1158, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren

Indledningsvist vil jeg gerne præcisere, at minimumsrettighederne for kvindelige

lønmodtagere i de to direktiver er 23 ugers orlov med barselsdagpenge og yderli-

gere 9 ugers forældreorlov uden barselsdagpenge (14+9+9 uger).

En kvindelig lønmodtager har således efter graviditetsdirektivet ret til mindst 14

sammenhængende uger omkring fødslen med ret til barselsdagpenge, hvoraf to

uger er de såkaldte pligtuger. Efter orlovsdirektivet har en kvindelig lønmodtager

desuden ret til fire måneders forældreorlov, hvoraf to måneder (9 uger) skal være

øremærket og med ret til barselsdagpenge.

Med den politiske aftale og det fremsatte lovforslag får hver forælder efter fødslen

ret til 24 ugers orlov med ret til barselsdagpenge. For en kvindelig lønmodtager be-

står de 24 uger af 10 uger efter fødslen, hvoraf to uger er pligtuger. Herefter har

hun ret til 14 uger, heraf 9 ugers øremærket og 5 ugers fleksible.

Spørgsmålet om det juridiske råderum i forhold til graviditetsdirektivet og hvilken

fleksibilitet, der kan ligge en kvindes barselsperiode, blev drøftet indgående med

EU-Kommissionen i forbindelse med de politiske forhandlinger i efteråret 2021.

Det korte svar på de to scenarier er, at begge dele er muligt inden for rammerne af

direktiverne.

I scenarie 1 vil en kvindelig lønmodtager kunne udskyde 13 uger til barnet er 5 år.

De 5 af ugerne har hun ret til at udskyde efter barselslovens § 11, og dette skal blot

varsles over for arbejdsgiver. De resterende 8 uger kan også udskydes, men det

kræver en aftale med arbejdsgiver efter barselslovens § 12. De to måder at udskyde

orlov på findes allerede i de gældende barselsregler.

Scenarie 2 blev under de politiske forhandlinger forelagt EU-Kommissionen på En-

hedslistens foranledning. Retten til de 14 ugers barselsorlov er en ret, som ikke kan

tages fra kvinden. Det afgørende for, om en kvindelig lønmodtager efter EU-retten

kan overdrage en del af sin barselsorlov til barnets anden forælder er således, at det

er kvindens egen beslutning at gøre dette og altså et valg, som hun træffer. Det føl-

ger af EU-Domstolens afgørelse i den såkaldte Montull-dom fra 2013 (C-5/12).

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister